Nye tiltag fra regeringen: Flere skal udvises

Regeringen skærper udvisningsregler og indfører GPS-overvågning af kriminelle udlændinge

Regeringen har fremlagt en ny udvisningsreform, der markant strammer kursen over for udlændinge uden lovligt ophold og kriminelle udlændinge. Reformen introducerer blandt andet automatiske udvisningskrav ved alvorlig kriminalitet, øget digital overvågning og styrkede økonomiske incitamenter for frivillig hjemrejse.

Markante stramninger for kriminelle udlændinge

Et centralt element i udspillet er skærpelsen af udvisningsreglerne. Fremover skal udlændinge, der idømmes mindst ét års ubetinget fængsel for personfarlig kriminalitet som grov vold eller voldtægt, som udgangspunkt altid udvises.

Data fra de seneste år viser, at en betydelig del af denne gruppe i dag undgår udvisning af hensyn til internationale konventioner. Regeringen ønsker med reformen at udfordre den nuværende fortolkning af disse konventioner for at sikre, at hensynet til ofrene vægtes højere end gerningsmændenes tilknytning til Danmark.

GPS-fodlænker og skærpet kontrol

For at styrke kontrollen med udlændinge på udrejsecentre indføres en ny ordning med GPS-fodlænke. Tiltaget målrettes personer, der gentagne gange overtræder deres melde- og opholdspligt.

• Etårig kontrol: Udlændinge, der svigter deres kontrolforpligtelser, pålægges at bære GPS-fodlænke i ét år.
• Konsekvens ved overtrædelse: Hvis fodlænken fjernes eller vilkårene brydes, kan det medføre frihedsstraf, der som udgangspunkt afsones på et udrejsecenter.
• Sikkerhed på centrene: Der afsættes midler til øget videoovervågning og mere personale på bl.a. Kærshovedgård.

Styrket indsats for hjemsendelse

Regeringen vil øge presset for at få afviste asylansøgere til at forlade landet. Det indebærer blandt andet en genåbning af den danske ambassade i Syrien og udpegningen af en dedikeret udsendelsesambassadør.

I resten af 2026 indføres midlertidige økonomiske fordele for at fremme frivillig udrejse til specifikke lande:

Samtidig skærpes kravene til dem, der vender tilbage til Danmark efter at have modtaget repatrieringsstøtte. Perioden for tilbagebetalingspligt fordobles fra to til fire år.

Udlændinge- og integrationsminister Rasmus Stoklund udtaler:

"Der er desværre for mange kriminelle udlændinge, der har fået en dom på mere end et års fængsel, men som alligevel ikke er blevet udvist. Det er vi mange, der har svært ved at forstå. Derfor præsenterer vi tiltrængte udvisningsstramninger, så udlændinge, der begår grov kriminalitet, kan blive smidt ud af landet."

Internationale ambitioner og midlertidigt ophold

Som en del af reformen vil Danmark arbejde for etableringen af det første modtagecenter uden for EU i samarbejde med europæiske partnere. Der oprettes et rejsehold på migrationsområdet til at drive denne proces.

Regeringen fastholder desuden princippet om, at flygtninges ophold i Danmark skal være midlertidigt. Der vil blive iværksat en undersøgelse af, hvordan opholdstilladelser kan inddrages i videst muligt omfang inden for rammerne af de internationale konventioner.

Tidsplan for implementering

Lovforslaget forventes sendt i høring snarest med henblik på fremsættelse i Folketinget den 13. marts 2026. De nye regler planlægges at træde i kraft den 1. maj 2026. Det vurderes, at en udlænding på et udrejsecenter i gennemsnit koster staten 423.000 kr. årligt, hvilket understreger det økonomiske incitament for at øge antallet af udsendelser.