Ny opdagelse: Defekt fedtoptag i hjernen forklarer øget risiko for Alzheimers
Forskere fra blandt andet Aarhus Universitet har identificeret den biologiske årsag til, at genvarianten APOE4 markant forøger risikoen for Alzheimers sygdom. Undersøgelsen viser, at genvarianten hæmmer hjernecellernes evne til at optage livsvigtige fedtsyrer, hvilket bliver kritisk, når hjernen med alderen mister evnen til at forbrænde sukkerstoffer.
Svigtende energiforsyning i den aldrende hjerne
Hjernen benytter primært glukose (sukker) som brændstof i de yngre år. I takt med aldringsprocessen falder cellernes evne til at udnytte glukose, hvilket tvinger hjernecellerne til at skifte til fedtstoffer (lipider) som alternativ energikilde.
Forskningen peger på, at lipoproteinreceptoren sortilin spiller en nøglerolle i denne overgang. Mens genvarianterne APOE2 og APOE3 tillader en uproblematisk transport og optagelse af fedtsyrer, blokerer APOE4 for sortilins aktivitet. Denne blokering betyder, at hjernecellerne ikke kan optage det nødvendige fedt-brændstof, hvilket efterlader dem uden tilstrækkelig energi til at fungere korrekt.
Genetisk risiko og udbredelse
APOE-genet findes i tre varianter, kaldet alleler, som nedarves fra begge forældre. Kombinationen af disse alleler afgør den enkeltes genetiske risiko for at udvikle Alzheimers.
| Genotype | Risikoændring | Udbredelse i Danmark |
|---|---|---|
| Enkelt ε4-allel | Ca. 3 gange forøget risiko | 28 % |
| Dobbelt ε4-allel (ε4/ε4) | Ca. 15 gange forøget risiko | Knap 3 % |
| ε2 og ε3-varianter | Normal/lav risiko | Størstedelen af befolkningen |
Selvom ε4-allelen øger risikoen væsentligt, understreger forskerne, at det hverken er en garanti for sygdom eller en nødvendighed for at udvikle Alzheimers. Sygdommen kan forekomme uden genvarianten, ligesom bærere af genet kan forblive raske.
Potentiale for kostregulering og medicin
Opdagelsen åbner for nye forebyggende tiltag og behandlingsmuligheder. Da problemet bunder i manglende brændstof til cellerne, kan en målrettet kostændring potentielt gøre en forskel for personer med den særlige genvariant.
Professor Thomas Willnow fra Aarhus Universitet udtaler:
"Selvom det endnu ikke er bevist i patienter, tyder vores data på, at et øget indtag af sunde lipider – især flerumættede fedtsyrer fra plante- eller fiskeolie – kan hjælpe. Selv svækkede celler fungerer bedre, hvis de får mere brændstof."
På længere sigt forventer forskerne, at eksisterende lægemidler, der allerede i dag anvendes til at regulere kroppens lipidudnyttelse, kan blive relevante i kampen mod Alzheimers. Disse midler vil potentielt kunne bruges både til behandling og forebyggelse hos risikogrupper.
