Skatterådet har netop afsagt en række principielle afgørelser, der trækker vigtige grænser for udenlandske selskabers skattepligt i Danmark og samtidig anerkender moderne finansieringsformer som crowdfunding som fuldgyldig erhvervsvirksomhed.

Grænsen for, hvornår international forretningsaktivitet udløser skattepligt i Danmark, er en konstant kilde til fortolkningsmæssig tvivl for rådgivere og virksomheder. De seneste afgørelser fra Skatte

Skatterådet har netop afsagt en række principielle afgørelser, der trækker vigtige grænser for udenlandske selskabers skattepligt i Danmark og samtidig anerkender moderne finansieringsformer som crowdfunding som fuldgyldig erhvervsvirksomhed.

Grænsen for, hvornår international forretningsaktivitet udløser skattepligt i Danmark, er en konstant kilde til fortolkningsmæssig tvivl for rådgivere og virksomheder. De seneste afgørelser fra Skatterådet inden for erhvervs- og selskabsret giver et unikt indblik i, hvordan skattemyndighederne vurderer komplekse selskabskonstruktioner, internationale lån og faste driftssteder. Samtidig viser en opsigtsvækkende afgørelse om journalistik finansieret via crowdfunding, at selve definitionen af, hvornår noget udgør en erhvervsvirksomhed, er under kraftig udvikling.

Retmæssig ejer i internationale lånestrukturer

I en tid hvor multinationale selskaber og kapitalfonde ofte navigerer i indviklede ejerstrukturer, har Skatterådet taget stilling til en markant sag om en luxembourgsk investeringsfond. Fonden havde via et britisk holdingselskab opkøbt en dansk virksomhed. Finansieringen skete gennem såkaldte Profit Participation Loans (PPL) fra fonden til det britiske selskab, som lånte pengene videre til det danske driftsselskab via almindelige, fastforrentede lån.

Spørgsmålet var her, om det britiske holdingselskab ville blive begrænset skattepligtig til Danmark af renteindtægterne, eller om de kunne anses for skattefrie, fordi selskabet blev betragtet som beneficial owner (retmæssig ejer) efter dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og Storbritannien og Selskabsskatteloven § 2, stk. 1.

Skatterådet fastslog i deres afgørelse, at der ikke var tale om et kunstigt "gennemstrømningsselskab". Retten lagde særlig vægt på, at lånene var etableret på vidt forskellige vilkår og med forskellig risikoprofil, samt at den britiske bestyrelse reelt havde fuld dispositionsret over, hvad renterne skulle bruges til. Desuden afviste Skatterådet, at omgåelsesklausulen i Ligningsloven § 3, stk. 1 og stk. 5 fandt anvendelse, da strukturen var funderet i solide og forretningsmæssigt begrundede årsager. Som Skattestyrelsen præciserede det:

"Selvom vurderingen af retmæssig ejer afhænger af de konkrete forhold på udbetalingstidspunktet, er det på baggrund af det oplyste Skattestyrelsens opfattelse, at H1 med stor sandsynlighed vil blive anset for at være retmæssig ejer... idet der på det foreliggende grundlag ikke anses at være tale om en nominee-situation eller misbrug." Læs mere her: Lovguiden – Skattefrihed for renter betalt til britisk holdingselskab

Udenlandske infrastrukturinvesteringer udløser ikke fast driftssted

Investering i dansk og international infrastruktur kræver ofte massiv kapital, som i overvejende grad rejses hos udenlandske pensionskasser og forsikringsselskaber. I en nylig sag ønskede en dansk kapitalforvalter (godkendt under FAIF-reglerne) at etablere en ny fond med fokus på gældsinvesteringer og udlån. Investorerne var dog bekymrede for, om samarbejdet med en dansk forvalter ville udløse en utilsigtet selskabsskattepligt i Danmark via et såkaldt "fast driftssted".

Skatterådet underkastede derfor selskabskonstruktionen en nøje prøvelse under Selskabsskatteloven § 2, stk. 4 (agentreglen). Faren ved den type opsætning er, at den danske forvalter, der formidler og forhandler lånevilkår med kunderne, betragtes som en afhængig agent, der juridisk binder de udenlandske parter. Men da den danske forvalter agerede inden for rammerne af sin sædvanlige professionelle virksomhed, og den endelige beslutningskompetence formelt lå hos en uafhængig udenlandsk komplementar, blev den danske FAIF blot anset for at være en uafhængig agent efter Selskabsskatteloven § 2, stk. 5.

Rådet valgte endvidere at afvise et teoretisk spørgsmål fra forvalteren omkring anvendelsen af næringsundtagelsen i Selskabsskatteloven § 2, stk. 6. Afvisningen skete i medfør af Skatteforvaltningsloven § 24, ganske enkelt fordi der slet ikke var tale om et fast driftssted efter hovedreglerne, hvorfor næringsundtagelsen mistede sin praktiske relevans for sagen. Læs mere her: Lovguiden – Udenlandske investorers skattepligt ved investering i infrastrukturfond

Midlertidige pauser ophæver ikke fast driftssted ved anlægsvirksomhed

Mens udelukkende finansielle investeringer ofte slipper igennem nåleøjet for fast driftssted, er reglerne markant strammere, når der er fysisk aktivitet involveret. Et tysk selskab, som havde til opgave at levere og føre tilsyn med et teknisk anlæg i Danmark over en projektperiode på 14 måneder, forsøgte at navigere uden om dansk skattepligt ved at henvise til en længerevarende pause i byggefasen.

Selskabet argumenterede for, at fordi medarbejderne var ude af landet i næsten 5 måneder under projektet, faldt den samlede aktive arbejdstid under de magiske 12 måneder, der udgør grænsen i dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og Tyskland. Såfremt dette argument vandt gehør, ville Selskabsskatteloven § 2, stk. 2 ikke blive aktiveret.

Skatterådet var imidlertid af en ganske anden opfattelse. Med solid forankring i OECDs modeloverenskomster og tidligere praksis understregede rådet, at opgaven omfattede en overordnet leverings- og etableringsforpligtelse og derved var mere end bare isoleret rådgivning. Endnu vigtigere stadfæstede rådet, at byggepladser ikke ophører med at eksistere blot fordi der holdes pauser:

"Perioder med midlertidig afbrydelse af aktiviteten skal dermed medregnes ved opgørelsen af, om det faste driftssted har bestået i mere end 12 måneder." Læs mere her: Lovguiden – Fast driftssted for tysk selskab ved anlægsarbejde

Overblik over faste driftssteder og international selskabsskat

Crowdfunding anerkendes som fuldgyldig erhvervsvirksomhed

Et skift fra de multinationale koncerner til et højaktuelt indenlandsk spørgsmål finder vi i Skatterådets godkendelse af et moderne forretningskoncept finansieret via private donationer. Sagen handlede om en fuldtidsjournalist, der drev et kritisk online medie med mere end 40.000 følgere. Driften var udelukkende finansieret gennem crowdfunding og donationer via platforme som 10er.dk og MobilePay.

Journalisten bad Skatterådet om afklaring på, om disse donationer skattemæssigt kvalificerede sig som selvstændig erhvervsvirksomhed i henhold til Statsskatteloven § 4, således at midlerne lovligt kunne trækkes ind under virksomhedsordningen jf. Virksomhedsskatteloven § 1, stk. 1. Alternativet var, at aktiviteten blot ville blive anset for at være en privat "hobby" med deraf følgende manglende skattemæssig fradragsret.

Det juridisk springende punkt var kravet på modydelse. En donor køber ikke et produkt eller lægger en bindende ordre, og journalisten tager ikke imod instrukser om dækning af specifikke sager. Rådet valgte dog at lade virkelighedens vilkår veje tungest og lagde særlig vægt på to afgørende faktorer: Økonomisk intensitet (journalisten modtog næsten 7.000 donationer årligt, løbende op i et solidt sekscifret beløb) og den økonomiske risiko – når man udgiver kritisk journalistik, bærer man en konkret juridisk risiko for ressourcekrævende retssager og dyre erstatningskrav, der almindeligvis kendetegner erhvervsdrift.

Skatterådets beslutning understreger derved, at manglen på et klassisk abonnementsforhold eller direkte kundefakturering ikke diskvalificerer en forretning, hvis den drives systematisk, intensivt og med personlig risiko for øje. Læs mere her: Lovguiden – Journalistik baseret på donationer og crowdfunding som selvstændig erhvervsvirksomhed