Nye afgørelser fra domstolene og Tvistighedsnævnet slår hårdt ned på udokumenterede erstatningskrav og ulovlige gebyrer. Virksomheder tvinges til at dokumentere deres tab præcist, og arbejdsgivere bærer den fulde erstatningsrisiko ved frivillig likvidation.

## Strammere greb om erstatninger og gebyrer

Nye afgørelser fra domstolene og Tvistighedsnævnet slår hårdt ned på udokumenterede erstatningskrav og ulovlige gebyrer. Virksomheder tvinges til at dokumentere deres tab præcist, og arbejdsgivere bærer den fulde erstatningsrisiko ved frivillig likvidation.

Strammere greb om erstatninger og gebyrer

Den seneste tids afgørelser inden for forsikrings- og erstatningsret viser en klar tendens til, at retsinstanserne ser strengt på virksomheders forsøg på at omgå præceptive beskyttelsesregler gennem standardiserede erstatningskrav. Samtidig understreges det, at tab og godtgørelseskrav skal baseres på konkrete, adækvate vurderinger frem for generelle antagelser. Det står klart efter tre markante afgørelser fra Højesteret, Sø- og Handelsretten samt Tvistighedsnævnet, der trækker vigtige grænser op for, hvornår et økonomisk krav reelt kan karakteriseres som erstatning.

Overblik over domstolenes afvisninger af virksomheders erstatningskrav:

Ulovligt frikøbsgebyr hos elselskab

Et centralt spørgsmål i moderne forbrugerret er, hvornår et selskab lovligt kan kræve erstatning for en kundes førtidige aftalebrud. Elselskabet Velkommen A/S havde i sine standardbetingelser et krav om, at privatkunder med variabel elpris skulle betale minimum 800 kr. i "frikøb", hvis de opsagde aftalen i bindingsperioden. Selskabet forsvarede sig indædt med, at beløbet udgjorde en standardiseret erstatning, der alene dækkede virksomhedens positive opfyldelsesinteresse ved aftalebrud. Sø- og Handelsretten pillede dog denne konstruktion fra hinanden og afviste selskabets argument. Retten bemærkede, at erstatning i kontrakt ikke bare kan udregnes som et generelt gennemsnit på tværs af uafhængige aftaler, idet et eventuelt tab afhænger af kundens specifikke restperiode og forbrugsmønster. Selskabets krav blev derfor anset for at være et ulovligt skifterelateret gebyr i strid med Elforsyningsloven § 6, stk. 1 og Elleveringsbekendtgørelsen § 8, stk. 2. Vilkåret blev erklæret ugyldigt efter Aftaleloven § 38c, jf. § 36. Selskabet forsøgte efterfølgende at få sagen anket direkte til Højesteret, men landets øverste domstol afviste blankt, at sagen var principiel:

"Afgørelsen af dette spørgsmål beror på en konkret vurdering af sagens omstændigheder. Højesteret finder på det foreliggende grundlag, at spørgsmålet ikke er af principiel karakter."

Læs mere her: Lovguiden – Højesteret afviser direkte anke af dom om ulovligt frikøbsgebyr på 800 kr. ved opsigelse af variabel elaftale

Opgørelse af fragtkrav og udokumenterede tab

Også i de tungere erhvervsforhold udstikker domstolene strenge krav til bevisførelsen, når der rejses erstatningskrav. En omfattende og voldsom tvist mellem logistikgiganten Dachser Denmark A/S og den internationale webshop Dancover A/S illustrerer netop dette. Dancover krævede over 6 mio. kr. tilbage med påstand om, at Dachser forsætligt havde overfaktureret ved i smug at ændre metoden for beregning af "lademeter" på langgods. Sø- og Handelsretten lagde imidlertid til grund, at parterne i sommeren 2023 havde indgået en endelig forligsaftale om en kreditering på blot 600.000 kr., hvilket spærrede for Dancovers yderligere krav. Dachser havde dog også selv rejst et modkrav: Fordi Dancover pludseligt hævede samarbejdet med øjeblikkelig virkning – og derved ignorerede et kontraktmæssigt opsigelsesvarsel på 3 måneder – forlangte logistikfirmaet erstatning for spildte lønomkostninger og tomme underleverandørbiler. Men her satte retten hælene i, da et erstatningskrav i dansk ret forudsætter fuld adækvans og bevis. Retten frifandt Dancover for erstatningskravet og udtalte tørt om Dachsers dokumentation:

"... det tab, som Dachser har gjort gældende som erstatning, og som angår dels omkostninger til egne medarbejdere og dels omkostninger til underleverandører, ikke fremstår som adækvat og i det hele savner dokumentation."

Læs mere her: Lovguiden – Dachser Denmark A/S mod Dancover A/S: Fragtfakturering, 2021-aftale om langgods og forligsaftale om kreditering på 600.000 kr.

Frivillig likvidation udløser godtgørelse til lærling

Spørgsmålet om erstatning for mistet uddannelsesgode blev omdrejningspunktet i Tvistighedsnævnet, da en mindre VVS-virksomhed besluttede at trække stikket gennem en frivillig likvidation. Virksomheden hævede på selve likvidationsdagen uddannelsesaftalen med en voksenlærling. Virksomheden påstod sig frifundet for at betale erstatning, idet man allerede måneder forinden havde luftet muligheden for lukning over for lærlingen og formidlet kontakt til potentielle nye arbejdsgivere. Nævnet stod dog fast på, at virksomhedens økonomiske virkelighed og frivillige beslutning om likvidation ikke udgør en bristet forudsætning i Erhvervsuddannelsesloven § 61, der berettiger til at bryde uopsigeligheden i lovens § 60. Et flertal afviste desuden at nedsætte den fastsatte godtgørelse på 53.000 kr. Nævnet understregede fundamentet for vurderingen:

"Vi lægger herved vægt på, at A var berettiget til at fastholde sin uddannelsesaftale med B, og at det derfor kun er tilbud om anden ansættelse, der gives i umiddelbar forbindelse med ophævelsen, der kan tillægges vægt ved fastsættelsen af godtgørelsen."

Læs mere her: Lovguiden – Godtgørelse på 53.000 kr. til VVS-lærling efter uberettiget ophævelse af uddannelsesaftale ved frivillig likvidation

Skærpede krav til virksomheders tabsopgørelser

På tværs af instanserne - fra Højesteret til specialiserede nævn - tegner der sig et entydigt juridisk landskab: Virksomheder bærer en voldsom bevisbyrde, når et tab eller et erstatningskrav gøres gældende, ligesom arbejdsgiverens egen driftsrisiko vanskeligt lader sig vælte over på modparten. For aftale- og forbrugerretten betyder det, at smarte kontraktvilkår, der fastsætter standardiserede erstatningsbeløb, i stigende grad gennemskues og nedskydes som ulovlige gebyrer. I B2B-kontrakter kan virksomheder ikke blot forlange dækning af faste driftsomkostninger som følge af et pludseligt afbrudt samarbejde, medmindre de sort på hvidt kan dokumentere, at tabet er en direkte og adækvat følge af bruddet. Endeligt står det mejslet i sten for uddannelsessteder, at frivillig lukning har sin pris. Den generelle lære for erhvervslivet er tydelig: Et tab eksisterer i rettens øjne kun i det omfang, det præcist kan opgøres og ubestrideligt kan knyttes direkte til modpartens handling.