Udviklingsgabet for indlandslande: Eksport og menneskelig udvikling 18-19 procent lavere

Ny FN-rapport: Indlandslande betaler en høj pris for manglende havadgang

FN's kontor for de mindst udviklede lande, indlandslande og små ø-udviklingsstater (UN-OHRLLS) har offentliggjort en omfattende rapport, der for første gang kvantificerer den samlede udviklingsmæssige omkostning ved at være landlocked. Rapporten, udarbejdet af professor Fabrizio Carmignani fra University of Southern Queensland, konkluderer, at de 32 indlandslande (LLDCs) med tilsammen 590 millioner mennesker i gennemsnit har 18 procent lavere eksport og 19 procent lavere menneskelig udvikling end de ville have, hvis de havde adgang til havet.

Rapporten danner grundlag for implementeringen af det nye Handlingsprogram for Indlandslande for Årtiet 2024-2034, som FN's Generalforsamling vedtog i december 2024.

Udviklingsforskellen er markant og vedvarende

Til trods for fremskridt under de to foregående handlingsprogrammer – Almaty-programmet (2003-2013) og Wien-programmet (2014-2024) – er kløften mellem indlandslande og resten af verden fortsat stor:

Indlandslande tegner sig kun for 1 procent af den globale BNP og 1,1 procent af den globale vareeksport, og sidstnævnte andel har stagneret siden 2013, mens transitlande og kystudviklingslande fortsat har øget deres andel.

Priserne på at være landlocked

Rapporten benytter en økonometrisk metode, der konstruerer et kunstigt referenceland for hvert indlandsland for at isolere geografiens effekt fra andre faktorer. Resultaterne viser, at landlockedness reducerer:

• Eksport: 18 % under hvad landet ville opnå med havadgang
• Menneskelig udvikling (HDI): 19 % lavere
• Styring og institutionel kvalitet: gennemsnitligt 2,5 gange ringere end kystlande
• Infrastrukturkvalitet: 15,8 % lavere
• Sporbarhed i forsyningskæder: 9,66 % lavere
• Logistikydelser: 8,06 % lavere
• Samlet logistikpræstation: 7,77 % lavere
• Toldeffektivitet: 7,27 % lavere
• Konkurrencedygtige fragtpriser: 7,06 % lavere
• Leveringsrettidighed: 5,37 % lavere

Omkostningen er faldet over tid: Fra 22,1 procent i perioden før 2003 til 16,7 procent i perioden efter 2013, målt på menneskelig udvikling.

COVID-19 og krige ramte indlandslande hårdere

De seneste globale kriser har forværret indlandslandenes sårbarhed. Under COVID-19-recessionen i 2020 var BNP-faldet dybere i LLDCs (-3,15 %) end for verdens udviklende og fremvoksende lande (-1,77 %). Genopretningen i 2021-2022 var tilsvarende langsommere.

"Som vi begynder implementeringen af Handlingsprogrammet for LLDCs for Årtiet 2024-2034, belyser denne rapport, hvor LLDCs befinder sig, hvor deres udviklingsmæssige svagheder ligger, og hvor der haster med en forstærket indsats."

– Rabab Fatima, Under-Secretary-General og High Representative for Least Developed Countries, Landlocked Developing Countries and Small Island Developing States

Inflationen steg markant mere i LLDCs end i sammenlignelige lande. Eksklusive Zimbabwe (som oplever hyperinflation) steg den kumulative inflation i LLDCs med 7,1 procentpoint over 2020-2021, mod 5,5 point globalt og 3,9 point i transitlande. Dette skyldes, at forsyningskædeforstyrrelser og energipristigninger slår igennem hårdere i lande, der i forvejen betaler høje fragtomkostninger.

Fremskridt under Wien-programmet

Rapporten sammenligner statistisk LLDCs' præstation på tværs af tre perioder og finder statistisk signifikante forbedringer under de to handlingsprogrammer på en række centrale områder:

Positive udviklinger (statistisk signifikante forbedringer):

• BNP pr. indbygger og vækst
• Adgang til elektricitet og internet
• Mobiltelefoniabonnementer og lufttransport
• Vareeksport og -import
• Indenlandsk kredit til den private sektor
• Børnedødelighed (fald)

Vedvarende udfordringer (ingen statistisk signifikant ændring):

• Ledighed
• CO2-udledninger
• Jernbanenetværk
• Styrings- og institutionskvalitet
• Andel af vedvarende energi

Eksportkoncentrationen er steget markant i VPoA-perioden, og eksporten er fortsat domineret af råvarer. For de fleste lande udgør de tre største eksportkategorier mindst 80 procent af den samlede eksport.

Den eksterne gæld udgør en voksende bekymring: Af de 22 LLDCs, for hvilke der foreligger en gældsanalyse, var otte i høj risiko for gældsbetalingsproblemer og tre allerede i gæld-nød (Malawi, Zambia, Zimbabwe).

Ti politikanbefalinger for det nye handlingsprogram

Rapporten fremsætter ti overordnede anbefalinger til implementeringen af det nye Handlingsprogram 2024-2034:

1. Demografisk udbytte: Invester i humankapital, uddannelse, sundhed og arbejdsmarkedsreformer for at omsætte den kraftige befolkningstilvækst til udviklingsmuligheder.

2. Fysisk konnektivitet: Styrk intermodalitet i transport, udvid vejnetværk og opgradér el-infrastruktur, herunder finansiering via forbedret skatteindsamling og internationale offentlige midler (ODA).

3. Digitalisering: Prioritér opgradering fra 2G/3G til mindst 4G-netværk, fremme e-handel og digital kompetenceudvikling bredt forstået.

4. Handelsfacilitering: Implementér WTO's Handelsfaciliteringsaftale (TFA) fuldt ud – LLDCs' implementeringsgrad er kun på 61,8 procent mod 77 procent globalt.

5. Regional integration: Fokusér på værdiskabelse, integrer transitbestemmelser i regionale handelsaftaler og undgå overlappende medlemskaber.

6. Strukturel transformation: Indfør moderne, evidensbaserede industripolitikker, støt iværksætteri og beskyt intellektuelle ejendomsrettigheder.

7. Robusthed over for kriser: Styrk pengepolitiske rammer og opbyg finanspolitisk råderum med bedre målretning af støtteforanstaltninger.

8. Klimatilpasning: Brug digitalisering til tidlig varsling, styrk byggereguleringer og sikker ex-ante-finansiering til katastrofeomkostninger.

9. Styring: Integrer god styring som tværgående tema i alle prioritetsområder af det nye handlingsprogram.

10. Internationalt støtte: Donorer bør forpligte sig til forudsigelige ODA-udbetalinger, øge andelen af handelsrelateret bistand til LLDCs og yde teknisk assistance til handelsfacilitering.

Finansiering og udviklingsressourcer

De samlede officielle strømme til infrastruktur i LLDCs faldt med 14,5 procent i 2020-2021 – markant mere end det globale fald på 4,7 procent. Andelen af handelsrelateret bistand til LLDCs er desuden faldet siden 2017.

Kun 60 procent af LLDCs' befolkning har adgang til elektricitet, og der er en forskel på over 30 procentpoint mellem land- og bybefolkning. Kun 36,4 procent af befolkningen bruger internet mod 66,3 procent globalt, og kun 46,1 procent er dækket af 4G-net.

Rapporten konkluderer, at styrket internationalt finansierings- og teknisk støtte kombineret med forbedret intern ressourcemobilisering er afgørende for at reducere omkostningerne ved at være landlocked i det kommende årti.