Nye EU-regler for kontrakter i mælke- og mejerisektoren

30.3.2012 DA Den Europæiske Unions Tidende L 94/38

---

EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING (EU) Nr. 261/2012

af 14. marts 2012

om ændring af Rådets forordning (EF) nr. 1234/2007 for så vidt angår kontraktforhold i mælke- og mejerisektoren

EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 42, stk. 1, og artikel 43, stk. 2,

under henvisning til forslag fra Europa-Kommissionen,

efter fremsendelse af udkast til lovgivningsmæssig retsakt til de nationale parlamenter,

under henvisning til udtalelse fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg ,

under henvisning til udtalelse fra Regionsudvalget

efter den almindelige lovgivningsprocedure , og

ud fra følgende betragtninger:

(1) Flere på hinanden følgende reformer af den fælles markedsordning for mælk og mejeriprodukter, nu indeholdt i Rådets forordning (EF) nr. 1234/2007 af 22. oktober 2007 om en fælles markedsordning for landbrugsprodukter og om særlige bestemmelser for visse landbrugsprodukter (fusionsmarkedsordningen) , har haft markedsorientering som formål, dvs. at lade prissignaler styre landbrugernes beslutninger om, hvad og hvor meget de skal fremstille, for at styrke mejerisektorens konkurrencesituation og dens bæredygtighed i forbindelse med global handel. Det blev derfor besluttet gradvist at øge kvoterne gennem vedtagelsen af Rådets forordning (EF) nr. 72/2009 af 19. januar 2009 om ændringer af den fælles landbrugspolitik ved ændring af forordning (EF) nr. 247/2006, (EF) nr. 320/2006, (EF) nr. 1405/2006, (EF) nr. 1234/2007, (EF) nr. 3/2008 og (EF) nr. 479/2008 samt om ophævelse af forordning (EØF) nr. 1883/78, (EØF) nr. 1254/89, (EØF) nr. 2247/89, (EØF) nr. 2055/93, (EF) nr. 1868/94, (EF) nr. 2596/97, (EF) nr. 1182/2005 og (EF) nr. 315/2007 (»sundhedstjekket« i 2008-2009), og dette skete med henblik på at sikre en gnidningsløs afvikling af mælkekvoteordningen i 2015.

(2) I perioden fra 2007 til 2009 forløb udviklingen på markederne for mælk og mejeriprodukter på en usædvanlig måde, som kulminerede med et prissammenbrud i 2008/09. Indledningsvis forårsagede ekstreme vejrforhold i Oceanien en væsentlig nedgang i udbuddet, hvilket medførte en hurtig og væsentlig prisstigning. Selv om udbuddet på verdensplan var i fremgang, og priserne begyndte at vende tilbage til mere normale niveauer, påvirkede den efterfølgende finansielle og økonomiske krise Unionens mælkeproducenter negativt, hvilket medførte en forværring af prisvolatiliteten. Højere varepriser medførte væsentlige stigninger i foderpriser og råvareomkostninger, herunder energiomkostninger. Efterfølgende medførte et fald i efterspørgslen globalt og i Unionen, herunder efterspørgslen efter mælk og mejeriprodukter, samtidig med at produktionen i Unionen var stabil, at Unionens priser styrtdykkede til det laveste niveau i sikkerhedsnettet. Denne kraftige nedgang i mejerivarepriserne udmøntede sig ikke fuldt ud i lavere mejeripriser på forbrugerniveau, hvilket for downstreamsektorerne medførte en forøgelse af bruttofortjenesten for de fleste mælke- og mejeriprodukter og lande og forhindrede, at efterspørgslen derefter tilpassede sig de lave varepriser, hvilket bremsede prisfremgangen og forværrede konsekvenserne af de lave priser for mælkeproducenterne, som i mange tilfælde var alvorligt truet på deres eksistens.

(3) Som reaktion på den vanskelige markedssituation for mælk blev der i oktober 2009 oprettet en gruppe af højtstående eksperter på mælkeområdet med det formål at drøfte mellem- og langsigtede ordninger for mælke- og mejerisektoren, der i forbindelse med afviklingen af mælkekvoteordningen i 2015 kan bidrage til at stabilisere markedet og mælkeproducenternes indkomst samt øge gennemsigtigheden i sektoren.

(4) Gruppen af højtstående eksperter modtog mundtlige og skriftlige indlæg fra de vigtigste europæiske interessegrupper inden for forsyningskæden i mejerisektoren, der repræsenterede landbrugere, mælkeproducenter, forarbejdningsvirksomheder i mejerisektoren, forhandlere og forbrugere. Desuden modtog gruppen af højtstående eksperter bidrag fra indbudte akademiske eksperter, repræsentanter fra tredjelande, nationale konkurrencemyndigheder og fra Kommissionens tjenestegrene. Der blev også afholdt en konference for de vigtigste interessegrupper i mejerisektoren den 26. marts 2010, hvor et større antal aktører inden for forsyningskæden fik lejlighed til at udtrykke deres synspunkter. Gruppen af højtstående eksperter fremlagde sin rapport den 15. juni 2010. Rapporten indeholdt en analyse af mejerisektorens aktuelle tilstand og en række anbefalinger, der fokuserede på kontraktforhold, producenternes forhandlingsposition, erhvervs- og brancheorganisationer, gennemsigtighed (herunder videreudviklingen af prisovervågningsværktøjet for europæiske fødevarer), markedsforanstaltninger og futures, handelsnormer og oprindelsesmærkning samt innovation og forskning. Som et første skridt omfatter denne forordning de fire første af disse områder.

(5) Gruppen af højtstående eksperter gjorde opmærksom på, at mejeriproduktions- og forarbejdningssektorerne er meget forskellige i de enkelte medlemsstater. Der er også en meget variabel situation mellem operatører og typer af operatører i de enkelte medlemsstater. Dog er koncentrationen af udbuddet i mange tilfælde lav, hvilket medfører en uligevægt i forhandlingsposition i forsyningskæden mellem landbrugere og mejerier. Denne uligevægt kan medføre urimelig handelspraksis. Det skal navnlig bemærkes, at landbrugere på leveringstidspunktet ikke kender den pris, som de får for deres mælk, fordi prisen ofte fastsættes meget senere af mejerierne på basis af den opnåede merværdi, hvilket ofte ligger uden for landbrugerens kontrol.

(6) Der er derfor et problem med pristransmission i kæden, især hvad angår priser ab bedrift, der generelt ikke udvikler sig i takt med stigende produktionsomkostninger. Udbuddet af mælk tilpassede sig heller ikke straks til den nedsatte efterspørgsel i løbet af 2009. I nogle store producentmedlemsstater reagerede landbrugere endog på de lavere priser ved at producere mere end i det foregående år. Merværdien i mejerikæden bliver i stadigt større omfang koncentreret i downstreamsektorerne, især hos mejerier og detailhandlere, som fastsætter en endelig forbrugerpris, der ikke afspejles i den pris, der betales til mælkeproducenten. Alle aktører i mejerikæden, inklusive i distributionsleddet, bør tilskyndes til at samarbejde med henblik på at afhjælpe denne skævhed.

(7) Når det gælder mejerier er den mælkemængde, som de får leveret i løbet af en sæson, ikke altid velplanlagt. Selv i forbindelse med mejerikooperativer, der ejes af landbrugere, og hvis forarbejdningsfaciliteter forarbejder 58 % af Unionens råmælk, er der et potentielt problem med at tilpasse udbuddet til efterspørgslen, idet landbrugerne er forpligtede til at levere deres samlede mælkemængde til deres kooperativ, og kooperativet skal modtage hele denne mælkemængde.

(8) Anvendelsen af formelle, skriftlige kontrakter indgået forud for levering, der indeholder de mest grundlæggende elementer, er ikke udbredt. Sådanne kontrakter kunne imidlertid bidrage til at pålægge operatørerne i mejerikæden et større ansvar for at tage mere hensyn til markedssignalerne, forbedre pristransmissionen og tilpasse udbuddet til efterspørgslen samt bidrage til at undgå visse urimelige handelspraksisser.

(9) Da sådanne kontrakter ikke er omfattet af Unionens lovgivning, kan medlemsstater inden for deres egen kontraktlovgivning beslutte at gøre anvendelsen af sådanne kontrakter obligatorisk, såfremt Unionens lovgivning overholdes, navnlig i spørgsmål vedrørende det indre markeds og den fælles markedsordnings funktion. I betragtning af de mange forskellige forhold, der gør sig gældende på dette område i hele Unionen, bør en sådan beslutning i overensstemmelse med nærhedsprincippet henhøre under medlemsstaternes kompetence. Der bør være ensartede betingelser for leverancer af råmælk inden for et givet område. Hvis en medlemsstat derfor beslutter, at hver leverance af råmælk på dens område fra en landbruger til en forarbejdningsvirksomhed skal være omfattet af en skriftlig kontrakt mellem parterne, bør denne betingelse også gælde for leverancer af råmælk fra andre medlemsstater, men ikke for leverancer til andre medlemsstater. I overensstemmelse med nærhedsprincippet bør det overlades til medlemsstaterne at bestemme, om en første køber skal afgive et skriftligt tilbud til en landbruger om at indgå en sådan kontrakt.

(10) For at sikre passende minimumsstandarder for sådanne kontrakter og for at sikre, at det indre marked og den fælles markedsordning fungerer efter hensigten, bør visse grundlæggende betingelser for anvendelse af sådanne kontrakter dog fastsættes på EU-plan. Alle disse grundlæggende betingelser bør dog gøres til genstand for frie forhandlinger. Med henblik på at styrke stabiliteten af mejerimarkedet og afsætningsmulighederne for mælkeproducenter i visse medlemsstater, hvor anvendelsen af yderst kortfristede kontrakter er forholdsvis udbredt, bør medlemsstaterne endvidere kunne fastsætte en mindste gyldighedsperiode, der skal indgå i sådanne kontrakter og/eller tilbud. En sådan mindste gyldighedsperiode bør imidlertid kun fastsættes for kontrakter indgået mellem første købere og mælkeproducenter eller for tilbud afgivet af første købere til mælkeproducenter. Endvidere bør dette ikke udgøre nogen hindring for det indre markeds funktionsevne, og mælkeproducenter bør frit kunne fravælge eller afvise en sådan mindste gyldighedsperiode. Blandt de grundlæggende betingelser er det vigtigt, at den pris, der skal betales for leverancen, efter de kontraherende parters valg kan fastsættes i kontrakten som en statisk pris eller en pris, der varierer i henhold til nærmere definerede faktorer såsom den leverede mængde og kvaliteten eller sammensætningen af den leverede råmælk, eventuelt som en kombination af en statisk pris for en bestemt mængde og en formelbaseret pris for en supplerende mængde af råmælk leveret i henhold til en enkelt kontrakt.

(11) Mejerikooperativer, som i deres vedtægter eller i regler og afgørelser, som bygger herpå, har bestemmelser med tilsvarende virkning som de betingelser for kontrakter, der er fastsat i denne forordning, bør af forenklingshensyn være undtaget fra et krav om at indgå skriftlige kontrakter.

(12) For at styrke effektiviteten af at et kontraktbaseret system, som beskrevet ovenfor, hvor mellemmænd indsamler mælk hos landbrugere for at aflevere den hos forarbejdningsvirksomheder, bør medlemsstater have mulighed for også at lade samme system finde anvendelse på de pågældende mellemmænd.

(13) I artikel 42 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF) fastsættes det, at Unionens konkurrenceregler kun finder anvendelse på produktionen af og handelen med landbrugsprodukter, i det omfang Europa-Parlamentet og Rådet beslutter dette inden for rammerne af artikel 43, stk. 2, i TEUF, hvori oprettelsen af den fælles ordning for markederne for landbrugsprodukter fastsættes.

(14) For at sikre en rentabel udvikling af produktionen og dermed sikre en rimelig levestandard for mælkeproducenter bør deres forhandlingsposition i forhold til forarbejdningsvirksomhederne i mejerisektoren styrkes, hvilket bør resultere i en mere rimelig fordeling af merværdi i forsyningskæden. For at realisere disse mål med den fælles landbrugspolitik bør der i henhold til artikel 42 og artikel 43, stk. 2, i TEUF vedtages en bestemmelse, der gør det muligt for producentorganisationer, der udelukkende består af mælkeproducenter eller disses sammenslutninger, at forhandle kontraktbetingelser, herunder pris, med et mejeri for hele eller dele af medlemmernes produktion. Imidlertid bør kun producentorganisationer, der søger om og opnår anerkendelse i henhold til , have mulighed for at drage fordel af denne bestemmelse. Endvidere bør bestemmelsen ikke gælde anerkendte producentorganisationer, herunder kooperativer, der forarbejder al råmælk fra deres medlemmer, eftersom der ikke er tale om leverancer af råmælk til andre forarbejdningsvirksomheder. Der bør endvidere åbnes mulighed for, at eksisterende producentorganisationer, som er anerkendt i national ret, kan opnå en de facto-anerkendelse i henhold til denne forordning.

(15) For ikke at undergrave kooperativernes effektive drift og af hensyn til klarheden bør det præciseres, at når en landbrugers medlemskab af et kooperativ indebærer en forpligtelse til at levere hele eller en del af den pågældende landbrugers mælkeproduktion som råmælk i henhold til betingelser, der er fastlagt i kooperativets vedtægter eller i regler og afgørelser, som bygger herpå, bør disse betingelser ikke være genstand for forhandlinger gennem en producentorganisation.

(16) For at bevare en effektiv konkurrence på mejerimarkedet bør denne mulighed desuden være underlagt passende begrænsninger udtrykt i form af en procentdel af produktionen i Unionen og produktionen i enhver medlemsstat, der er genstand for sådanne forhandlinger. Begrænsningen udtrykt i form af en procentdel af den nationale produktion bør i første omgang gælde den mængde råmælk, der produceres i producentmedlemsstaten eller i hver af producentmedlemsstaterne. Den samme procentgrænse bør desuden gælde den mængde råmælk, der leveres til en given bestemmelsesmedlemsstat.

(17) I betragtning af den vigtige rolle, som spilles af beskyttede oprindelsesbetegnelser (BOB) og beskyttede geografiske betegnelser (BGB), navnlig i sårbare landdistrikter, og for at sikre merværdien og opretholde kvaliteten, navnlig af oste med BOB eller BGB, samt i lyset af, at mælkekvoteordningen er under afvikling, bør medlemsstaterne have tilladelse til at anvende regler til regulering af udbuddet af sådanne oste, der er produceret inden for det pågældende geografiske område. Sådanne regler bør gælde for den samlede produktion af den pågældende ost og fastlægges efter anmodning fra en brancheorganisation, en producentorganisation eller en sammenslutning som defineret i Rådets forordning (EF) nr. 510/2006 af 20. marts 2006 om beskyttelse af geografiske betegnelser og oprindelsesbetegnelser for landbrugsprodukter og fødevarer . En sådan anmodning bør støttes af et stort flertal af mælkeproducenter, der repræsenterer en stor part af den mælkemængde, der indgår i produktionen af den pågældende ost, og for så vidt angår brancheorganisationer og sammenslutninger, af et stort flertal af osteproducenter, der repræsenterer en stor part af produktionen af den pågældende ost. Disse regler bør endvidere være underlagt strenge betingelser, navnlig for at undgå, at de skader handelen med produkter på andre markeder, og for at beskytte mindretalsrettigheder. Medlemsstaterne bør straks offentliggøre de pågældende regler og underrette Kommissionen herom, sørge for regelmæssige tilsyn og ophæve reglerne i tilfælde af manglende overholdelse.

(18) Der er på EU-plan blevet indført regler for brancheorganisationer i nogle sektorer. Disse organisationer kan spille nyttige roller med hensyn til at muliggøre dialog mellem aktørerne i forsyningskæden og med hensyn til at fremme bedste praksis og gøre markedet mere gennemsigtigt. Sådanne regler bør også anvendes i mælke- og mejerisektoren sammen med de bestemmelser, der præciserer sådanne organisationers position i henhold til konkurrencelovgivningen, under forudsætning af at disse organisationers aktiviteter ikke medfører konkurrenceforvridning eller påvirker det indre markeds funktion eller den fælles markedsordning for landbrugsprodukter i negativ retning. Medlemsstaterne bør tilskynde alle relevante aktører til at deltage i brancheorganisationer.

(19) For at følge udviklingerne på markedet har Kommissionen behov for rettidige oplysninger om den mængde af råmælk, der leveres. Det bør derfor sikres, at den første køber regelmæssigt meddeler sådanne oplysninger til medlemsstaterne, og at disse underretter Kommissionen herom.

(20) Kommissionen har endvidere behov for underretninger fra medlemsstaterne med hensyn til kontraktforhandlinger, anerkendelse af producentorganisationer og deres sammenslutninger og brancheorganisationer og kontraktforhold i mælke- og mejerisektoren for at kunne overvåge og analysere anvendelsen af denne forordning, navnlig med henblik på de rapporter, som Kommissionen bør forelægge for Europa-Parlamentet og Rådet om udviklingen på mejerimarkedet.

(21) De foranstaltninger, der er fastlagt i denne forordning, har deres begrundelse i de nuværende økonomiske forhold på mejerimarkedet og i forsyningskædens struktur. De bør derfor anvendes i en så lang periode, at de har mulighed for at få den fulde effekt. I betragtning af deres vidtrækkende karakter bør de dog være midlertidige og underlagt revision for at se, hvordan de har fungeret, og om de skal fortsætte med at gælde. Dette bør behandles i to rapporter fra Kommissionen om udviklingen på mejerimarkedet, hvori der især bør fokuseres på potentielle incitamenter for landbrugere til at indgå i fælles produktionsaftaler, og hvoraf den først rapport forelægges senest den 30. juni 2014 og den anden rapport senest den 31. december 2018.

(22) Visse ugunstigt stillede regioner i Unionen er økonomisk meget afhængige af mælkeproduktionen. Som følge af disse regioners specifikke forhold bør de overordnede politikker tilpasses, så de bedre kan opfylde deres behov. Den fælles landbrugspolitik omfatter i forvejen særlige foranstaltninger for disse ugunstigt stillede regioner. Supplerende politiske foranstaltninger i denne forordning kan bidrage til at styrke mælkeproducenternes stilling i de ugunstigt stillede regioner. Virkningerne heraf bør imidlertid gøres til genstand for en vurdering i ovennævnte rapporter, og på grundlag heraf bør Kommissionen om nødvendigt forelægge forslag for Europa-Parlamentet og Rådet.

(23) For at sikre en klar definition af mål og ansvarsområder for producentorganisationer og sammenslutninger af producentorganisationer i mælke- og mejerisektoren bør beføjelsen til at vedtage retsakter delegeres til Kommissionen i overensstemmelse med artikel 290 i TEUF for så vidt angår betingelserne for anerkendelse af tværnationale producentorganisationer og tværnationale sammenslutninger af producentorganisationer, reglerne vedrørende fastlæggelsen af og betingelserne for administrativ bistand i tilfælde af tværnationalt samarbejde samt beregningen af de mængder af råmælk, der er omfattet af en producentorganisations forhandlinger. Det er navnlig vigtigt, at Kommissionen gennemfører passende høringer under sit forberedende arbejde, herunder på ekspertniveau. Kommissionen bør i forbindelse med forberedelsen og udarbejdelsen af delegerede retsakter sørge for samtidig, rettidig og hensigtsmæssig fremsendelse af relevante dokumenter til Europa-Parlamentet og Rådet.

(24) For at sikre ensartede betingelser for gennemførelsen af denne forordning bør Kommissionen tillægges gennemførelsesbeføjelser. Gennemførelsesbeføjelserne i forbindelse med gennemførelsen af betingelserne for anerkendelse af producentorganisationer og deres sammenslutninger og brancheorganisationer, disse organisationers meddelelser vedrørende de mængder af råmælk, der er omfattet af forhandlinger, medlemsstaternes meddelelser til Kommissionen vedrørende disse organisationer og reglerne for regulering af udbuddet af ost, der er omfattet af en BOB eller BGB, detaljerede regler vedrørende aftaler, afgørelser og samordnede praksisser i mælke- og mejerisektoren, indholdet, formatet og timingen af obligatoriske anmeldelser i den pågældende sektor, visse aspekter af kontrakterne om landbrugernes leverancer af råmælk samt meddelelser til Kommissionen om de valg, medlemsstaterne har truffet i denne forbindelse, bør udøves i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 182/2011 af 16. februar 2011 om de generelle regler og principper for, hvordan medlemsstaterne skal kontrollere Kommissionens udøvelse af gennemførelsesbeføjelser .

(25) På baggrund af Kommissionens beføjelser inden for Unionens konkurrencepolitik og i betragtning af de pågældende tiltags særlige karakter bør Kommissionen, uden at anvende forordning (EU) nr. 182/2011, afgøre hvorvidt visse aftaler og former for samordnet praksis i mælke- og mejerisektoren er uforenelige med Unionens konkurrenceregler, hvorvidt en producentorganisation kan få tilladelse til at føre forhandlinger, der vedrører mere end én medlemsstat, og hvorvidt bestemte regler, som medlemsstaterne har fastsat til regulering af udbuddet af ost omfattet af en BOB eller en BGB, bør ophæves.

(26) Forordning (EF) nr. 1234/2007 bør ændres i overensstemmelse hermed —

VEDTAGET DENNE FORORDNING: