Overgangsregler for ELFUL og EGFL støtte til landbruget i 2021 og 2022

(Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2020/2220 af 23. december 2020 om visse overgangsbestemmelser vedrørende støtte ydet fra Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne (ELFUL) og fra Den Europæiske Garantifond for Landbruget (EGFL) i 2021 og 2022 og om ændring af forordning (EU) nr. 1305/2013, (EU) nr. 1306/2013 og (EU) nr. 1307/2013, for så vidt angår midler og anvendelse i 2021 og 2022, og forordning (EU) nr. 1308/2013, for så vidt angår midler og deres fordeling i 2021 og 2022)

Uanset andet afsnit kan medlemsstaterne for nye forpligtelser, der skal indgås i 2021 og 2022, fastsætte en længere periode end tre år i deres programmer for udvikling af landdistrikterne, såfremt støtte ydes til omlæggelse til økologisk landbrug.«

Artikel 31, stk. 5, andet afsnit, affattes således:

»Hvis medlemsstater ikke har anvendt gradvis nedsættelse af betalinger i den maksimale periode på fire år indtil 2020, kan disse medlemsstater i 2021 og 2022 for programmer, der forlænges i overensstemmelse med artikel 1 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2020/2220 (), beslutte at videreføre disse betalinger indtil udgangen af 2022, men i højst fire år i alt. I så fald må betalingerne i 2021 og 2022 ikke overstige 25 EUR pr. hektar.

I artikel 33, stk. 2, tilføjes følgende afsnit:

»For nye forpligtelser, der skal indgås fra 2021, fastsætter medlemsstaterne en kortere periode på et til tre år i deres programmer for udvikling af landdistrikterne.

Hvis medlemsstaterne i overensstemmelse med andet afsnit fastsætter en årlig forlængelse af forpligtelserne efter afslutningen af den indledende periode, må forlængelsen fra og med 2022 ikke overstige et år.

Uanset tredje afsnit kan medlemsstaterne for nye forpligtelser, der skal indgås fra 2021 og 2022, fastsætte en længere periode end tre år i deres programmer for udvikling af landdistrikterne på grundlag af forpligtelsernes art og arten af de ønskede fordele for dyrevelfærden.«

Artikel 38, stk. 3, andet afsnit, affattes således:

»Der ydes kun støtte i henhold til artikel 36, stk. 1, litra b), til dækning af tab som følge af ugunstige vejrforhold, en dyre- eller plantesygdom, et skadedyrsangreb eller foranstaltninger vedtaget i overensstemmelse med direktiv 2000/29/EF med henblik på at udrydde eller kontrollere en plantesygdom, et skadedyrsangreb eller en miljøhændelse, der tilintetgør mere end 30 % af landbrugerens gennemsnitlige årlige produktion i den foregående treårsperiode eller et treårsgennemsnit baseret på den foregående femårsperiode, idet det bedste og det dårligste år ikke medregnes. Der kan bruges indekser til at beregne landbrugerens årlige produktion. Den anvendte beregningsmetode skal gøre det muligt at fastsætte den enkelte landbrugers faktiske tab i et givet år. Medlemsstaterne kan beslutte at nedsætte denne procentdel på 30 %, dog ikke til under 20 %.«

Artikel 39, stk. 1, affattes således:

»1.

Støtte i henhold til artikel 36, stk. 1, litra c), ydes kun, hvis faldet i indtægter overstiger 30 % af de gennemsnitlige årlige indtægter for den enkelte landbruger i den foregående treårsperiode eller et treårsgennemsnit baseret på den foregående femårsperiode, idet det bedste og det dårligste år ikke medregnes. Indkomst med henblik på artikel 36, stk. 1, litra c), omfatter summen af indtægter, som landbrugeren modtager fra markedet, herunder enhver form for offentlig støtte, med fradrag af inputomkostninger. Betalinger fra den gensidige fond til landbrugerne skal udligne mindre end 70 % af indkomsttabet i det år, hvor producenten bliver berettiget til at modtage denne bistand. Der kan bruges indekser til at beregne landbrugerens årlige tab af indtægter. Medlemsstaterne kan beslutte at nedsætte denne procentdel på 30 %, dog ikke til under 20 %.«

Artikel 39b, stk. 4, affattes således:

»4.

Støtten ydes i form af et engangsbeløb, som udbetales senest den 31. december 2021, baseret på ansøgninger om støtte godkendt af den kompetente myndighed senest den 30. juni 2021. Den efterfølgende godtgørelse fra Kommissionen foretages i overensstemmelse med budgetbevillingerne, og forudsat at der er midler til rådighed. Udbetalingens størrelse kan i overensstemmelse med objektive og ikkediskriminerende kriterier variere afhængigt af kategorien af støttemodtagere.«

Artikel 42, stk. 1, affattes således:

»1.

Foruden de opgaver, der er omhandlet i artikel 34 i forordning (EU) nr. 1303/2013 og i artikel 4 i forordning (EU) 2020/2220, kan lokale aktionsgrupper også udføre yderligere opgaver, som forvaltningsmyndigheden og/eller betalingsorganet delegerer til dem.«

I artikel 51, stk. 2, tilføjes følgende afsnit:

»Uanset første afsnit kan de medlemsstater, for hvilke det samlede beløb for EU-støtte til udvikling af landdistrikterne for 2014-2020 som fastsat i bilag I til denne forordning er på under 1 800 mio. EUR, efter forlængelse af deres programmer i overensstemmelse med artikel 1 i forordning (EU) 2020/2220 beslutte at afsætte 5 % af det samlede beløb i hvert program for udvikling af landdistrikterne til opgaver, der er omhandlet i artikel 59 i forordning (EU) nr. 1303/2013.«

I artikel 58 foretages følgende ændringer:

a)

I stk. 1 tilføjes følgende afsnit:

»Uden at det berører stk. 5, 6 eller 7, beløber Unionens samlede støtte til udvikling af landdistrikterne i henhold til denne forordning for perioden fra den 1. januar 2021 til den 31. december 2022 sig til højst 26 896 831 880 EUR i løbende priser i overensstemmelse med den flerårige finansielle ramme for årene 2021-2027.«

b)

Stk. 7 affattes således:

»7.

For at tage hensyn til udviklinger vedrørende den årlige fordeling, der er omhandlet i denne artikels stk. 4, herunder de i denne artikels stk. 5 og 6 omhandlede overførsler og de overførsler, der følger af anvendelsen af artikel 1 i forordning (EU) 2020/2220, for at foretage tekniske tilpasninger uden at ændre de samlede tildelinger eller for at tage hensyn til andre ændringer fastsat i en lovgivningsmæssig retsakt efter vedtagelsen af nærværende forordning tillægges Kommissionen beføjelse til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med nærværende forordnings artikel 83 med henblik på at revidere de i bilag I til nærværende forordning fastsatte lofter.«

Følgende artikel indsættes:

»Artikel 58a

Midler til genopretning af Unionens landbrugssektor og landdistrikter

1.

Artikel 1, stk. 2, litra g), i Rådets forordning (EU) 2020/2094 () gennemføres i overensstemmelse med nærværende artikel ved foranstaltninger, der er støtteberettigede inden for rammerne af ELFUL, og som er rettet mod at imødegå konsekvenserne af covid-19-krisen, med et beløb på 8 070 486 840 EUR i løbende priser af det beløb, der er omhandlet i nævnte forordnings artikel 2, stk. 2, litra a), nr. vi), med forbehold af artikel 3, stk. 3, 4 og 8 heri.

Dette beløb på 8 070 486 840 EUR i løbende priser udgør eksterne formålsbestemte indtægter i overensstemmelse med artikel 21, stk. 5, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) 2018/1046 ().

Det stilles til rådighed som supplerende midler til budgetmæssige forpligtelser inden for rammerne af ELFUL for årene 2021 og 2022 i tillæg til de samlede midler, der er fastsat i nærværende forordnings artikel 58, som følger:

—

2021: 2 387 718 000 EUR

—

2022: 5 682 768 840 EUR.

Med henblik på denne forordning og forordning (EU) nr. 1306/2013 og (EU) nr. 1307/2013 betragtes disse supplerende midler som beløb til finansiering af foranstaltninger inden for rammerne af ELFUL. De betragtes som en del af Unionens samlede støtte til udvikling af landdistrikterne, jf. nærværende forordnings artikel 58, stk. 1, hvortil de tilføjes, når der henvises til Unionens samlede støtte til udvikling af landdistrikterne. Artikel 14 i forordning (EU) nr. 1307/2013 finder ikke anvendelse på de supplerende midler, der er omhandlet i nærværende stykke og i nærværende artikels stk. 2.

2.

Fordelingen for hver medlemsstat af de i nærværende artikels stk. 1 omhandlede supplerende midler efter fradrag af det beløb, der er omhandlet i nærværende artikels stk. 7, er fastsat i bilag Ia.

3.

Procenttærsklerne for det samlede ELFUL-bidrag til programmet for udvikling af landdistrikterne, der er omhandlet i nærværende forordnings artikel 59, stk. 5 og 6, finder ikke anvendelse på de supplerende midler, der er omhandlet i nærværende artikels stk. 1. Medlemsstaterne sikrer dog, at mindst den samme overordnede andel af ELFUL-bidraget, herunder de supplerende midler, der er omhandlet i nærværende artikels stk. 2, afsættes i hvert program for udvikling af landdistrikterne til de foranstaltninger, der er omhandlet i nærværende forordnings artikel 59, stk. 6, i overensstemmelse med artikel 1, stk. 2, i forordning (EU) 2020/2220.

4.

Mindst 37 % af de supplerende midler, der er omhandlet i denne artikels stk. 2, afsættes i hvert program for udvikling af landdistrikterne til de foranstaltninger, der er omhandlet i artikel 33 og artikel 59, stk. 5, og 6, og navnlig til:

a)

økologisk landbrug

b)

modvirkning af og tilpasning til klimaforandringer, herunder reduktion af drivhusgasemissioner fra landbruget

c)

bevaring af jordbunden, herunder forbedring af jordens frugtbarhed ved kulstofbinding

d)

forbedring af anvendelsen og forvaltningen af vand, herunder vandbesparelse

e)

oprettelse, bevarelse og genopretning af levesteder, der er gunstige for biodiversiteten

f)

reduktion af risiciene ved og virkningerne af anvendelsen af pesticider og antimikrobielle stoffer

g)

dyrevelfærd

h)

samarbejdsaktiviteter under LEADER.

5.

Mindst 55 % af de supplerende midler, der er omhandlet i denne artikels stk. 2, afsættes i hvert program for udvikling af landdistrikterne til de foranstaltninger, der er omhandlet i artikel 17, 19, 20 og 35, forudsat at den udpegede anvendelse af de pågældende foranstaltninger i programmerne for udvikling af landdistrikterne fremmer økonomisk og social udvikling i landdistrikterne og bidrager til en robust, bæredygtig og digital økonomisk genopretning i overensstemmelse med bl.a. de miljø- og klimamål vedrørende landbrug, som forfølges i denne forordning, og navnlig til:

a)

korte forsyningskæder og lokale markeder

b)

ressourceeffektivitet, herunder præcisionslandbrug og intelligent landbrug, innovation, digitalisering og modernisering af produktionsmaskiner og -udstyr

c)

sikkerhedsforhold på arbejdspladsen

d)

vedvarende energi, cirkulær økonomi og bioøkonomi

e)

adgang til informations- og kommunikationsteknologi (IKT) af høj kvalitet i landdistrikterne.

Ved tildelingen af de supplerende midler, der er omhandlet i denne artikels stk. 2, kan medlemsstaterne beslutte at fravige den procenttærskel, der er fastsat i nærværende stykkes første afsnit, i det omfang det er nødvendigt for at overholde princippet om ikkeforringelse i artikel 1, stk. 2, i forordning (EU) 2020/2220. Medlemsstaterne kan dog i stedet beslutte at fravige princippet om ikkeforringelse, i det omfang det er nødvendigt for at overholde den procenttærskel, der er fastsat i nærværende stykkes første afsnit.

6.

Op til 4 % af de samlede supplerende midler, der er omhandlet i nærværende artikels stk. 2, kan på medlemsstaternes initiativ tildeles til teknisk bistand til programmerne for udvikling af landdistrikterne i overensstemmelse med artikel 51, stk. 2. Den pågældende procenttærskel kan være 5 % for de medlemsstater, som artikel 51, stk. 2, fjerde afsnit, finder anvendelse på.

7.

Op til 0,25 % af de samlede supplerende midler, der er omhandlet i denne artikels stk. 1, kan tildeles til teknisk bistand i overensstemmelse med artikel 51, stk. 1.

8.

Budgetforpligtelserne i forbindelse med de supplerende midler, der er omhandlet i denne artikels stk. 1 og 2, indgås i hvert program for udvikling af landdistrikterne adskilt fra den tildeling, der er omhandlet i artikel 58, stk. 4.

9.

Artikel 20, 21 og 22 i forordning (EU) nr. 1303/2013 finder ikke anvendelse på de samlede supplerende midler, der er omhandlet i nærværende artikels stk. 1 og 2.

I artikel 59 foretages følgende ændringer:

a)

I stk. 4 indsættes følgende litra:

»ea)

100 % for operationer, som modtager støtte fra supplerende midler, der er omhandlet i artikel 58a, stk. 1. Medlemsstaterne kan fastsætte en enkelt specifik ELFUL-bidragssats for alle disse operationer«.

b)

Stk. 5 affattes således:

»5.

Mindst 5 % og for Kroatiens vedkommende 2,5 % af ELFUL's samlede bidrag til programmet for udvikling af landdistrikterne er forbeholdt LEADER og lokaludvikling styret af lokalsamfundet som omhandlet i artikel 4 i forordning (EU) 2020/2220.

Når medlemsstaterne gør brug af muligheden fastsat i artikel 14, stk. 1, sjette eller syvende afsnit, i forordning (EU) nr. 1307/2013, finder de procentdele, der er fastsat i nærværende stykkes første afsnit, anvendelse på ELFUL's samlede bidrag til programmet for udvikling af landdistrikterne uden den supplerende støtte, der stilles til rådighed i overensstemmelse med artikel 14, stk. 1, sjette eller syvende afsnit, i forordning (EU) nr. 1307/2013.«

c)

Stk. 6a affattes således:

»6a.

ELFUL-støtten, der ydes i henhold til artikel 39b, må ikke overstige 2 % af det samlede bidrag fra ELFUL til programmet for udvikling af landdistrikterne for 2014-2020 som fastsat i bilag I, første del.«

Artikel 75, stk. 1, affattes således:

»1.

Senest den 30. juni 2016 og senest den 30. juni hvert efterfølgende år til og med 2026 forelægger medlemsstaten Kommissionen en årlig gennemførelsesrapport om gennemførelsen af programmet for udvikling af landdistrikterne i det foregående kalenderår. Den rapport, der forelægges i 2016, skal omfatte kalenderårene 2014 og 2015.«

Artikel 78 affattes således:

»I 2026 udarbejder medlemsstaterne den efterfølgende evalueringsrapport for hvert af deres programmer for udvikling af landdistrikterne. Denne rapport sendes til Kommissionen senest den 31. december 2026.«

Bilag I ændres i overensstemmelse med bilag I til nærværende forordning.

Der indsættes et nyt bilag IA som angivet i bilag II til denne forordning.

I bilag II foretages følgende ændringer:

a)

Artikel 17, stk. 3, om investeringer i fysiske aktiver, fjerde kolonne, ændres således:

i)

Række 6 affattes således:

»Af beløbet for de støtteberettigede investeringer i andre regioner

Ovenstående satser kan forhøjes med yderligere højst 35 procentpoint i forbindelse med finansiering af operationer fra de i artikel 58a, stk. 1, omhandlede fonde, der bidrager til en robust, bæredygtig og digital økonomisk genopretning, forudsat at sådan støtte ikke overstiger 75 %, og med yderligere 20 procentpoint, forudsat at den maksimale kombinerede støtte ikke overstiger 90 %, for:

—

unge landbrugere som defineret i denne forordning, eller som allerede har etableret sig i de fem år forud for ansøgningen om støtte

—

kollektive investeringer og integrerede projekter, herunder dem, der vedrører en sammenlægning af producentorganisationer

—

områder med naturbetingede og andre specifikke begrænsninger, jf. artikel 32

—

støttede operationer i EIP

—

investeringer med tilknytning til operationer i henhold til artikel 28 og 29«.

ii)

Række 11 affattes således:

»Af beløbet for de støtteberettigede investeringer i andre regioner

Ovenstående satser kan forhøjes med yderligere højst 35 procentpoint i forbindelse med finansiering af operationer fra de i artikel 58a, stk. 1, omhandlede fonde, der bidrager til en robust, bæredygtig og digital økonomisk genopretning, forudsat at sådan støtte ikke overstiger 75 %, og med yderligere 20 procentpoint, forudsat at den maksimale kombinerede støtte ikke overstiger 90 %, for operationer, der støttes inden for rammerne af EIP, eller operationer med tilknytning til en sammenlægning af producentorganisationer«.

b)

Artikel 19, stk. 6, om bedrifts- og erhvervsudvikling, fjerde kolonne, række 1, affattes således:

»Pr. ung landbruger, jf. artikel 19, stk. 1, litra a), nr. i)

Dette beløb kan forhøjes med yderligere højst 30 000 EUR i forbindelse med finansiering af operationer fra de i artikel 58a, stk. 1, omhandlede fonde.«

»2.

Den del af budgetforpligtelserne, der stadig er åben på den sidste dato for udgifternes støtteberettigelse som omhandlet i artikel 65, stk. 2, i forordning (EU) nr. 1303/2013, i givet fald sammenholdt med artikel 2, stk. 2, i forordning (EU) 2020/2220, og som ikke har været genstand for en udgiftsanmeldelse senest seks måneder efter nævnte dato, frigøres automatisk.«

b)

I stk. 5 tilføjes følgende afsnit:

»For kalenderårene 2021 og 2022 gælder det, at hvis det loft for en medlemsstat, som Kommissionen har fastsat i henhold til nærværende artikels stk. 1, er forskelligt fra loftet for det foregående år som følge af en ændring af det beløb, der er anført i bilag II, eller som følge af enhver beslutning, som den pågældende medlemsstat har truffet i overensstemmelse med nærværende artikel, artikel 14, stk. 1 eller 2, artikel 42, stk. 1, artikel 49, stk. 1, artikel 51, stk. 1, eller artikel 53, foretager den pågældende medlemsstat en lineær nedsættelse eller forhøjelse af værdien af alle betalingsrettigheder og/eller en nedsættelse eller forhøjelse af den nationale reserve eller de regionale reserver for at sikre overensstemmelse med nærværende artikels stk. 4.«

I artikel 23, stk. 6, tilføjes følgende afsnit:

»Medlemsstater, der anvender stk. 1, første afsnit, underretter senest den 19. februar 2021 for kalenderåret 2021 og senest den 1. august 2021 for kalenderåret 2022 Kommissionen om de beslutninger, der er omhandlet i stk. 2 og 3.«

I artikel 25 tilføjes følgende stykker:

»11.

Efter at have anvendt den tilpasning, der er omhandlet i artikel 22, stk. 5, kan medlemsstater, der har gjort brug af undtagelsen i nærværende artikels stk. 4, beslutte, at betalingsrettigheder, som landbrugere rådede over den 31. december 2019, og som har en værdi, der er lavere end den nationale eller regionale enhedsværdi i 2020 som beregnet i overensstemmelse med dette stykkes andet afsnit, får deres enhedsværdi forhøjet i retning af den nationale eller regionale enhedsværdi i 2020. Forhøjelsen beregnes ved anvendelse af følgende betingelser:

a)

beregningsmetoden for den forhøjelse, som den pågældende medlemsstat har besluttet, baseres på objektive og ikkediskriminerende kriterier

b)

for at finansiere forhøjelsen nedsættes alle eller en del af de ejede eller forpagtede betalingsrettigheder, som landbrugere rådede over den 31. december 2019, og som har en værdi, der er højere end den nationale eller regionale enhedsværdi i 2020 som beregnet i overensstemmelse med andet afsnit; denne nedsættelse finder anvendelse på forskellen mellem værdien af disse rettigheder og den nationale eller regionale enhedsværdi i 2020; anvendelsen af denne nedsættelse baseres på objektive og ikkediskriminerende kriterier, hvilket kan omfatte fastsættelse af et maksimalt fald.

Den nationale eller regionale enhedsværdi i 2020 omhandlet i dette stykkes første afsnit beregnes ved at dividere det nationale eller regionale loft for grundbetalingsordningen fastsat i overensstemmelse med artikel 22, stk. 1, eller artikel 23, stk. 2, for 2020, med undtagelse af beløbet for de nationale eller regionale reserver, med antallet af ejede eller forpagtede betalingsrettigheder, som landbrugere rådede over den 31. december 2019.

Uanset dette stykkes første afsnit kan medlemsstater, der har gjort brug af undtagelsen i denne artikels stk. 4, beslutte at beholde den værdi af betalingsrettigheder, der er beregnet i overensstemmelse med nævnte stykke, med forbehold af tilpasningen omhandlet i artikel 22, stk. 5.

Medlemsstaterne underretter rettidigt landbrugerne om værdien af deres betalingsrettigheder som beregnet i overensstemmelse med nærværende stykke.

12.

For kalenderårene 2021 og 2022 kan medlemsstaterne beslutte at anvende yderligere intern konvergens gennem anvendelse af stk. 11 på det pågældende år.«

I artikel 29 tilføjes følgende stykke:

»For kalenderårene 2020 og 2021 meddeler medlemsstaterne Kommissionen deres beslutninger omhandlet i artikel 25, stk. 11 og 12, senest den 19. februar 2021.

For kalenderåret 2022 meddeler medlemsstaterne Kommissionen deres beslutning omhandlet i artikel 25, stk. 12, senest den 1. august 2021.«

I artikel 30, stk. 8, tilføjes følgende afsnit:

»For tildelinger fra den nationale reserve eller de regionale reserver i 2021 og 2022 tilpasses det beløb for den nationale reserve eller de regionale reserver, som skal undtages i overensstemmelse med dette stykkes andet afsnit, i overensstemmelse med artikel 22, stk. 5, andet afsnit. For tildelinger fra den nationale reserve eller de regionale reserver i 2021 og 2022 finder nærværende stykkes tredje afsnit ikke anvendelse.«

I artikel 36 foretages følgende ændringer:

a)

I stk. 1 tilføjes følgende afsnit:

»Medlemsstater, der anvender den generelle arealbetalingsordning i 2020, fortsætter med at gøre dette efter den 31. december 2020.«

b)

Stk. 4, andet afsnit, affattes således:

»For hver medlemsstat kan det beløb, der beregnes i overensstemmelse med dette stykkes første afsnit, forhøjes med højst 3 % af det relevante årlige nationale loft, jf. bilag II, efter fradrag af det beløb, der fremkommer ved anvendelse af artikel 47, stk. 1, for det relevante år. Hvis en medlemsstat anvender en sådan forhøjelse, tager Kommissionen højde herfor, når den fastsætter det årlige nationale loft for den generelle arealbetalingsordning i henhold til nærværende stykkes første afsnit. Medlemsstaterne meddeler i den forbindelse senest den 31. januar 2018 Kommissionen de årlige procentsatser, som det beløb, der beregnes i henhold til nærværende artikels stk. 1, skal forhøjes med i hvert kalenderår fra 2018. Medlemsstaterne meddeler senest den 19. februar 2021 Kommissionen de årlige procentsatser, som det beløb, der beregnes i henhold til nærværende artikels stk. 1, skal forhøjes med for kalenderårene 2021 og 2022.«

I artikel 37 foretages følgende ændringer:

a)

I stk. 1 tilføjes følgende afsnit:

»Medlemsstater, der yder midlertidig national støtte i perioden 2015-2020, kan beslutte at yde midlertidig national støtte i 2021 og 2022.«

b)

Stk. 4, sjette led, affattes således:

»—

50 % i 2020, 2021 og 2022.«

Artikel 41, stk. 1, affattes således:

»1.

Medlemsstaterne kan senest den 1. august i et givet år beslutte at yde en årlig betaling fra det følgende år til landbrugere, der er berettiget til en betaling under grundbetalingsordningen i kapitel 1, afdeling 1, 2, 3 og 5, eller under den generelle arealbetalingsordning, der er omhandlet i kapitel 1, afdeling 4 (»omfordelingsbetalingen«). Medlemsstaterne kan tage en sådan beslutning senest den 19. februar 2021 for kalenderåret 2021 og senest den 1. august 2021 for kalenderåret 2022. Medlemsstater, der allerede anvender omfordelingsbetalingen, kan revidere deres beslutning om at yde sådanne betalinger eller ordningens nærmere indhold senest den 19. februar 2021 for kalenderåret 2021 og senest den 1. august 2021 for kalenderåret 2022.

Medlemsstaterne underretter Kommissionen om enhver sådan beslutning senest den relevante dato, der er omhandlet i første afsnit.«

I artikel 42, stk. 1, tilføjes følgende afsnit:

»Medlemsstaterne meddeler Kommissionen de i første afsnit omhandlede procentsatser senest den 19. februar 2021 for kalenderåret 2021 og senest den 1. august 2021 for kalenderåret 2022.«

I artikel 49, stk. 1, tilføjes følgende afsnit:

»Medlemsstater, der yder betaling i overensstemmelse med artikel 48 i kalenderåret 2020, meddeler Kommissionen de i første afsnit omhandlede procentsatser senest den 19. februar 2021 for kalenderåret 2021 og senest den 1. august 2021 for kalenderåret 2022.«

Artikel 51, stk. 1, første afsnit, affattes således:

»1.

Med henblik på at finansiere betalingen til unge landbrugere benytter medlemsstaterne en procentdel, der ikke overstiger 2 %, af det årlige nationale loft, jf. bilag II. Medlemsstaterne underretter senest den 1. august 2014 Kommissionen om, hvilken procentsats der forventes at være nødvendig for at finansiere betalingen. Medlemsstaterne underretter senest den 19. februar 2021 Kommissionen om den procentsats, der forventes at være nødvendig for at finansiere betalingen for kalenderårene 2021 og 2022.«

Artikel 52, stk. 10, affattes således:

»10.

Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 70, som supplerer denne forordning med hensyn til foranstaltninger for at undgå, at modtagere af frivillig koblet støtte lider under strukturel uligevægt på markedet i en sektor. Disse delegerede retsakter kan tillade medlemsstaterne at beslutte, at sådan støtte fortsat kan udbetales indtil 2022 på grundlag af de produktionsenheder, hvortil der i en tidligere referenceperiode blev ydet frivillig koblet støtte.«

I artikel 53 foretages følgende ændringer:

a)

I stk. 1 tilføjes følgende afsnit:

»Medlemsstater, der ikke har ydet frivillig koblet støtte indtil ansøgningsåret 2020, kan træffe beslutning i overensstemmelse med første afsnit for kalenderåret 2021 senest den 19. februar 2021.«

b)

Stk. 6 affattes således:

»6.

Medlemsstaterne kan senest den 1. august i et givet år revidere deres beslutning i henhold til dette kapitel.

Senest den 8. februar 2020 kan medlemsstaterne desuden revidere deres beslutning i henhold til dette kapitel, i det omfang det er nødvendigt for tilpasning til den beslutning om fleksibilitet mellem søjlerne for kalenderåret 2020, der er truffet i overensstemmelse med artikel 14.

Medlemsstaterne beslutter senest den 19. februar 2021 for kalenderåret 2021 og senest den 1. august 2021 for kalenderåret 2022, hvorvidt de fortsætter eller ophører med at tildele frivillig koblet støtte for det pågældende ansøgningsår.

Medlemsstaterne kan ved en revision, jf. dette stykkes første og andet afsnit, eller ved en anmeldelse, jf. dette stykkes tredje afsnit, med virkning fra det følgende år og for kalenderårene 2020 og 2021 med virkning fra samme år beslutte:

a)

at bevare, øge eller nedsætte den procentsats, der er fastsat i henhold til stk. 1, 2 og 3, inden for de deri fastsatte grænser, hvor det er relevant, eller at bevare eller nedsætte den procentsats, der er fastsat i henhold til stk. 4

b)

at ændre betingelserne for tildeling af støtten

c)

at ophøre med at yde støtte i henhold til dette kapitel.

Medlemsstaterne meddeler Kommissionen enhver beslutning vedrørende dette stykkes første, andet og tredje afsnit senest på de respektive datoer, der er omhandlet i nævnte afsnit. Meddelelsen af beslutningen om en revision i henhold til dette stykkes andet afsnit skal indeholde en redegørelse for forbindelsen mellem revisionen og den beslutning om fleksibilitet mellem søjlerne for kalenderåret 2020, der er truffet i overensstemmelse med artikel 14.«

Artikel 54, stk. 1, affattes således:

»1.

Medlemsstaterne meddeler Kommissionen beslutningerne omhandlet i artikel 53 inden de datoer, der er omhandlet i den artikel. Med undtagelse af den beslutning, der er omhandlet i artikel 53, stk. 6, fjerde afsnit, litra c), skal anmeldelsen indeholde oplysninger om de berørte regioner, de udvalgte driftsformer eller landbrugssektorer og størrelsen af den støtte, der skal ydes. Meddelelse af de beslutninger, der er omhandlet i artikel 53, stk. 1, og af den beslutning, der er omhandlet i artikel 53, stk. 6, tredje afsnit, skal også indeholde den procentdel af det nationale loft, der er omhandlet i artikel 53, for det relevante kalenderår.«

Artikel 58, stk. 3, affattes således:

»3.

Størrelsen af den afgrødespecifikke betaling for bomuld pr. hektar støtteberettiget areal beregnes for 2020 ved at gange de udbytter, der er fastsat i stk. 2, med følgende referencebeløb:

—

Bulgarien: 649,45 EUR

—

Grækenland: 234,18 EUR

—

Spanien: 362,15 EUR

—

Portugal: 228,00 EUR.

Størrelsen af den afgrødespecifikke betaling for bomuld pr. hektar støtteberettiget areal beregnes for 2021 og 2022 ved at gange de udbytter, der er fastsat i stk. 2, med følgende referencebeløb:

—

Bulgarien: 636,13 EUR

—

Grækenland: 229,37 EUR

—

Spanien: 354,73 EUR

—

Portugal: 223,32 EUR.«

Bilag II og III ændres som angivet i bilag III til denne forordning.

»Uanset første afsnit forlænges gyldigheden af de tilladelser, der er givet i henhold til artikel 64 og artikel 66, stk. 1, og som udløber i 2020, til den 31. december 2021.

Producenter, der råder over tilladelser i henhold til nærværende forordnings artikel 64 og artikel 66, stk. 1, som udløber i 2020, pålægges uanset nærværende stykkes første afsnit ikke den administrative sanktion, der er omhandlet i artikel 89, stk. 4, i forordning (EU) nr. 1306/2013, forudsat at de senest den 28. februar 2021 underretter de kompetente myndigheder om, at de ikke agter at udnytte deres tilladelse og ikke ønsker at drage fordel af en forlængelse af dens gyldighed som omhandlet i nærværende stykkes andet afsnit.«

I artikel 68 foretages følgende ændringer:

a)

Stk. 1, andet afsnit, affattes således:

»En sådan konvertering finder sted efter anmodning fra disse producenter inden den 31. december 2015. Medlemsstaterne kan beslutte at tillade producenter at indgive en sådan anmodning om at konvertere rettigheder til tilladelser indtil den 31. december 2022.«

b)

Stk. 2 affattes således:

»2.

Tilladelser tildelt i medfør af stk. 1 har samme gyldighedsperiode som de i stk. 1 omhandlede plantningsrettigheder. Hvis disse tilladelser ikke udnyttes, udløber de senest den 31. december 2018 eller, hvis en medlemsstat har truffet den beslutning, der er nævnt i stk. 1, andet afsnit, senest den 31. december 2025.«

I slutningen af afsnit II, kapitel III, afdeling 4, indsættes følgende artikel:

»Artikel 167a

Afsætningsregler for at forbedre og stabilisere det fælles marked for olivenolie

1.

For at det fælles marked for olivenolie, herunder de oliven, som olien hidrører fra, kan fungere bedre og mere stabilt, kan producentmedlemsstaterne fastlægge afsætningsregler for at regulere udbuddet.

De pågældende regler skal stå i rimeligt forhold til formålet og må ikke:

a)

vedrøre transaktioner, der foretages efter den første markedsføring af det pågældende produkt

b)

tillade fastsættelse af priser, heller ikke vejledende eller anbefalede priser

c)

gøre en for stor del af den produktion i produktionsåret, der ellers vil være til rådighed, utilgængelig.

2.

De regler, der er nævnt i stk. 1, skal meddeles aktørerne ved, at de offentliggøres i deres helhed i en officiel publikation i den pågældende medlemsstat.

3.

Medlemsstaterne giver Kommissionen meddelelse om alle afgørelser, der træffes i henhold til denne artikel.«

I artikel 211 tilføjes følgende stykke:

»3.

Uanset nærværende artikels stk. 1 finder artikel 107, 108 og 109 i TEUF ikke anvendelse på nationale beskatningsforanstaltninger, hvorved medlemsstaterne beslutter at afvige fra de almindelige skatteregler ved at give tilladelse til, at landbrugeres indkomstbeskatningsgrundlag beregnes på grundlag af en flerårig periode med henblik på at udjævne beskatningsgrundlaget over en vis årrække.«

I artikel 214a tilføjes følgende stykke:

»Finland kan i 2021 og 2022 fortsat yde den nationale støtte, der er nævnt i stk. 1, på samme betingelser og med samme beløb, som Kommissionen har godkendt for 2020.«

Bilag VI erstattes af teksten i bilag IV til denne forordning.

BILAG II

Bilag Ia til forordning (EU) nr. 1305/2013 indsættes således:

»BILAG Ia

FORDELING AF DE SUPPLERENDE MIDLER EFTER MEDLEMSSTAT, JF. ARTIKEL 58a

(EUR, løbende priser)

BILAG III

Bilag II og III til forordning (EU) nr. 1307/2013 ændres således:

Følgende kolonner tilføjes i bilag II:

Følgende kolonner tilføjes i bilag III:

BILAG IV

Bilag VI til forordning (EU) nr. 1308/2013 affattes således:

»BILAG VI

BUDGETGRÆNSER FOR STØTTEPROGRAMMER OMHANDLET I ARTIKEL 44, STK. 1

() Rådets forordning (EF) nr. 1698/2005 af 20. september 2005 om støtte til udvikling af landdistrikterne fra Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne (ELFUL) (EUT L 277 af 21.10.2005, s. 1).

() Rådets forordning (EF) nr. 1257/1999 af 17. maj 1999 om støtte til udvikling af landdistrikterne fra Den Europæiske Udviklings- og Garantifond for Landbruget (EUGFL) og om ændring og ophævelse af visse forordninger (EFT L 160 af 26.6.1999, s. 80).

() Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/2031 af 26. oktober 2016 om beskyttelsesforanstaltninger mod planteskadegørere og om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 228/2013, (EU) nr. 652/2014 og (EU) nr. 1143/2014 og om ophævelse af Rådets direktiv 69/464/EØF, 74/647/EØF, 93/85/EØF, 98/57/EF, 2000/29/EF, 2006/91/EF og 2007/33/EF (EUT L 317 af 23.11.2016, s. 4, ELI: http://data.europa.eu/eli/reg/2016/2031/oj).

() Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) 2024/2509 af 23. september 2024 om de finansielle regler vedrørende Unionens almindelige budget (EUT L, 2024/2509, 26.9.2024, ELI: http://data.europa.eu/eli/reg/2024/2509/oj).

() Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 182/2011 af 16. februar 2011 om de generelle regler og principper for, hvordan medlemsstaterne skal kontrollere Kommissionens udøvelse af gennemførelsesbeføjelser (EUT L 55 af 28.2.2011, s. 13, ELI: http://data.europa.eu/eli/reg/2011/182/oj).

() Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/2116 af 2. december 2021 om finansiering, forvaltning og overvågning af den fælles landbrugspolitik og om ophævelse af forordning (EU) nr. 1306/2013 (EUT L 435 af 6.12.2021, s. 187, ELI: http://data.europa.eu/eli/reg/2021/2116/oj).

() Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2020/2220 af 23. december 2020 om visse overgangsbestemmelser vedrørende støtte ydet fra Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne (ELFUL) og fra Den Europæiske Garantifond for Landbruget (EGFL) i 2021 og 2022 og om ændring af forordning (EU) nr. 1305/2013, (EU) nr. 1306/2013 og (EU) nr. 1307/2013, for så vidt angår midler og anvendelse i 2021 og 2022, og forordning (EU) nr. 1308/2013, for så vidt angår midler og deres fordeling i 2021 og 2022 (EUT L 437 af 28.12.2020, s. 1).«

() Rådets forordning (EU) 2020/2094 af 14. december 2020 om oprettelse af et EU-genopretningsinstrument til støtte for genopretningen efter covid-19-krisen (EUT L 433 af 22.12.2020, s. 23).

() Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) 2018/1046 af 18. juli 2018 om de finansielle regler vedrørende Unionens almindelige budget, om ændring af forordning (EU) nr. 1296/2013, (EU) nr. 1301/2013, (EU) nr. 1303/2013, (EU) nr. 1304/2013, (EU) nr. 1309/2013, (EU) nr. 1316/2013, (EU) nr. 223/2014, (EU) nr. 283/2014 og afgørelse nr. 541/2014/EU og om ophævelse af forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012 (EUT L 193 af 30.7.2018, s. 1).«

() Rådets forordning (EU) 2020/2093 af 17. december 2020 om fastlæggelse af den flerårige finansielle ramme for årene 2021-2027 (EUT L 433 af 22.12.2020, s. 11).«

() Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2020/2220 af 23. december 2020 om visse overgangsbestemmelser vedrørende støtte ydet fra Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne (ELFUL) og fra Den Europæiske Garantifond for Landbruget (EGFL) i 2021 og 2022 og om ændring af forordning (EU) nr. 1305/2013, (EU) nr. 1306/2013 og (EU) nr. 1307/2013, for så vidt angår midler og anvendelse i 2021 og 2022, og forordning (EU) nr. 1308/2013, for så vidt angår midler og deres fordeling i 2021 og 2022 (EUT L 437 af 28.12.2020, s. 1).«

() Rådets forordning (EU) 2020/2093 af 17. december 2020 om fastlæggelse af den flerårige finansielle ramme for årene 2021-2027 (EUT L 433 af 22.12.2020, s. 11).«