Search for a command to run...
(Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/847 af 20. maj 2021 om fastlæggelse af »Fiscalisprogrammet« for samarbejde på beskatningsområdet og om ophævelse af forordning (EU) nr. 1286/2013)
Ved denne forordning fastlægges Fiscalisprogrammet for samarbejde på beskatningsområdet (»programmet«) for perioden fra den 1. januar 2021 til den 31. december 2027.
Denne forordning fastsætter programmets mål, dets budget for perioden 2021-2027, de forskellige former for EU-finansiering og regler for ydelsen af denne finansiering.
I denne forordning forstås ved:
1) »beskatning«: spørgsmål vedrørende bl.a. udformning, forvaltning, håndhævelse og overholdelse af følgende skatter og afgifter:
a) merværdiafgifter i henhold til Rådets direktiv 2006/112/EF
b) punktafgifter på alkohol i henhold til Rådets direktiv 92/83/EØF
c) punktafgifter på tobak i henhold til Rådets direktiv 2011/64/EU
d) afgifter på energiprodukter og elektricitet i henhold til Rådets direktiv 2003/96/EF
e) andre former for skatter og afgifter, der er omhandlet i , for så vidt de er relevante for det indre marked og for det administrative samarbejde mellem medlemsstaterne
2) »skattemyndigheder«: offentlige myndigheder og andre organer, som er ansvarlige for beskatning eller aktiviteter i forbindelse med beskatning
3) »europæisk elektronisk system«: et elektronisk system, der er nødvendigt for beskatning og for udførelsen af skattemyndighedernes opgaver.
1. Programmets generelle mål er at støtte skattemyndigheder og beskatning for at forbedre det indre markeds funktion, fremme Unionens konkurrenceevne og fair konkurrence i Unionen, beskytte Unionens og dens medlemsstaters finansielle og økonomiske interesser, herunder mod skattesvig, skatteunddragelse og aggressiv skatteplanlægning, samt forbedre skatteopkrævningen.
2. Programmets specifikke mål er at støtte skattepolitik og gennemføre EU-retten på beskatningsområdet, fremme samarbejdet mellem skattemyndighederne på skatteområdet, herunder udveksling af skatteoplysninger, og støtte opbygning af administrativ kapacitet, herunder menneskelige kompetencer og udvikling og drift af europæiske elektroniske systemer.
1. Finansieringsrammen for gennemførelsen af programmet for perioden 2021-2027 fastsættes til 269 000 000 EUR i løbende priser.
2. Det beløb, der er omhandlet i stk. 1, kan også dække udgifter til forberedelse, overvågning, kontrol, revision, evaluering og andre aktiviteter til forvaltning af programmet og evaluering af opfyldelsen af dets mål. Det kan desuden dække udgifter til undersøgelser, ekspertmøder og informations- og kommunikationstiltag, for så vidt som de vedrører programmets mål, samt udgifter i forbindelse med informationsteknologinet med henblik på behandling og udveksling af oplysninger, herunder institutionelle IT-værktøjer og anden teknisk og administrativ bistand, som er påkrævet i forbindelse med forvaltningen af programmet.
Programmet er åbent for deltagelse af følgende tredjelande:
a) tiltrædende lande, kandidatlande og potentielle kandidater i overensstemmelse med de generelle principper og de generelle vilkår og betingelser for disse landes deltagelse i EU-programmer, som er fastsat i de respektive rammeaftaler og associeringsrådsafgørelser eller lignende aftaler, og i overensstemmelse med de specifikke betingelser i aftaler mellem Unionen og disse lande
b) lande i den europæiske naboskabspolitik i overensstemmelse med de generelle principper og de generelle vilkår og betingelser for disse landes deltagelse i EU-programmer, som er fastsat i de respektive rammeaftaler og associeringsrådsafgørelser eller i lignende aftaler, og i overensstemmelse med de specifikke betingelser i aftaler mellem Unionen og disse lande, forudsat at disse lande i tilstrækkelig grad har tilnærmet den relevante lovgivning og de relevante administrative metoder til de i Unionen gældende
c) andre tredjelande i overensstemmelse med de betingelser, der er fastsat i den konkrete aftale om tredjelandets deltagelse i EU-programmer, forudsat at aftalen:
i) sikrer en rimelig balance for så vidt angår bidrag fra og fordele for det tredjeland, som deltager i EU-programmerne
ii) fastsætter betingelserne for deltagelse i programmerne, herunder beregningen af finansielle bidrag til de enkelte programmer og deres administrative omkostninger
iii) ikke indrømmer tredjelandet beslutningskompetence vedrørende programmet
iv) garanterer Unionen ret til at sikre en forsvarlig økonomisk forvaltning og beskytte sine finansielle interesser.
De i første afsnit, litra c), nr. ii), omhandlede bidrag udgør formålsbestemte indtægter i henhold til finansforordningens artikel 21, stk. 5.
1. Programmet gennemføres ved direkte forvaltning i overensstemmelse med finansforordningen.
2. Programmet kan yde finansiering i enhver af de former, der er fastsat i finansforordningen, særlig gennem tilskud, priser, udbud og godtgørelse af rejse- og opholdsudgifter afholdt af eksterne eksperter.
1. Der kan kun ydes finansiering til tiltag, som gennemføres med henblik på at opnå de i artikel 3 omhandlede mål.
2. Tiltagene omhandlet i stk. 1 omfatter bl.a. følgende:
a) møder og lignende ad hoc-arrangementer
b) projektbaseret struktureret samarbejde
c) tiltag i forbindelse med opbygning af IT-kapacitet, navnlig udvikling og drift af europæiske elektroniske systemer
d) tiltag i forbindelse med opbygning af menneskelige kompetencer og andre kapacitetsopbyggende tiltag
e) støttetiltag og andre tiltag, herunder:
i) forberedelse af undersøgelser og andet relevant skriftligt materiale
ii) innovationsaktiviteter, særlig proof-of-concepts, pilotprojekter og prototypeinitiativer
iii) fælles udviklede kommunikationstiltag
iv) ethvert andet relevant tiltag, der er fastsat i de i artikel 13 omhandlede arbejdsprogrammer, og som er nødvendig for at opfylde målene i artikel 3 eller støtte disse mål.
Bilag I indeholder en ikkeudtømmende liste over mulige former for relevante tiltag, jf. første afsnit, litra a), b) og d).
Bilag III indeholder en ikkeudtømmende liste over prioriterede emner for tiltag.
3. Tiltag, der omfatter udvikling og drift af tilpasninger eller udvidelser af de fælles komponenter i de europæiske elektroniske systemer for samarbejde med tredjelande, der ikke er associeret med programmet, eller internationale organisationer, er støtteberettigede, hvis de er i Unionens eller i medlemsstaternes interesse. Kommissionen træffer de nødvendige administrative foranstaltninger, der gør det muligt for de berørte tredjeparter at yde finansielle bidrag til sådanne tiltag.
4. Såfremt et tiltag til opbygning af IT-kapacitet, jf. denne artikels stk. 2, første afsnit, litra c), vedrører udvikling og drift af et europæisk elektronisk system, er kun udgifterne i forbindelse med de ansvarsområder, som i henhold til artikel 11, stk. 2, er tillagt Kommissionen, støtteberettigede under programmet. Medlemsstaterne afholder alle udgifter i forbindelse med de ansvarsområder, som i henhold til artikel 11, stk. 3, er tillagt dem.
1. Når det gavner færdiggørelsen af et tiltag, som gennemfører programmets mål fastsat i artikel 3, kan repræsentanter for offentlige myndigheder, herunder fra tredjelande, der ikke er associeret med programmet, herunder fra de mindst udviklede lande, samt, hvor det er relevant, repræsentanter for internationale eller andre relevante organisationer, repræsentanter for erhvervsdrivende, repræsentanter for organisationer, der repræsenterer de erhvervsdrivende, og repræsentanter for civilsamfundet deltage i et sådant tiltag som eksterne eksperter.
2. Udgifter afholdt af de eksterne eksperter, der er omhandlet i stk. 1, er berettiget til godtgørelse under programmet i overensstemmelse med finansforordningens artikel 238.
3. De eksterne eksperter omhandlet i stk. 1 udvælges af Kommissionen på ad hoc-basis og afhængigt af behov, herunder blandt eksperter foreslået af medlemsstaterne, på baggrund af deres færdigheder, erfaring og viden med relevans for de specifikke tiltag.
Kommissionen vurderer bl.a. disse eksterne eksperters upartiskhed og fraværet af interessekonflikter i forhold til deres faglige ansvarsområder.
1. Tilskud under programmet tildeles og forvaltes i overensstemmelse med finansforordningens afsnit VIII.
2. Et tiltag, som har modtaget et bidrag under et andet EU-program, kan også modtage et bidrag under programmet, forudsat at de forskellige bidrage ikke dækker de samme omkostninger. Hvert bidragende EU-programs regler skal gælde for dets respektive bidrag til tiltaget. Den kumulative finansiering må ikke overstige de samlede støtteberettigede omkostninger ved tiltaget, og støtte fra de forskellige EU-programmer kan beregnes på et pro rata-grundlag i overensstemmelse med de dokumenter, hvori støttebetingelserne er fastsat.
3. I henhold til finansforordningens artikel 195, stk. 1, litra f), tildeles tilskud uden indkaldelse af forslag, såfremt de støtteberettigede enheder er skattemyndigheder i medlemsstaterne og i tredjelande, der er associeret med programmet, jf. artikel 5 i nærværende forordning, forudsat at betingelserne i artikel 5 i nærværende forordning er opfyldt.
4. I overensstemmelse med finansforordningens artikel 193, stk. 2, andet afsnit, litra a), og i behørigt begrundede tilfælde angivet i finansieringsafgørelsen og i en begrænset periode, kan tiltag, der støttes i henhold til nærværende forordning, betragtes som støtteberettigede fra den 1. januar 2021, selv om de blev gennemført, og omkostningerne påløb, før ansøgningen om tilskud blev indgivet.
1. Uanset finansforordningens artikel 190 kan programmet finansiere op til 100 % af de støtteberettigede omkostninger ved et tiltag.
2. Den gældende samfinansieringssats fastlægges i de flerårlige arbejdsprogrammer, der er omhandlet i artikel 13, når tiltag gør det nødvendigt med tildeling af tilskud.
1. Kommissionen og medlemsstaterne sikrer i fællesskab udviklingen og driften af de europæiske elektroniske systemer, som er opført på listen i den flerårige strategiske plan for beskatning, jf. artikel 12, herunder udformning, specifikationer, overensstemmelsesafprøvning, anvendelse, vedligeholdelse, videreudvikling, sikkerhed, kvalitetssikring og kvalitetskontrol af disse systemer.
2. Kommissionen sikrer navnlig følgende:
a) udviklingen og driften af de fælles komponenter fastsat i den flerårige strategiske plan for beskatning
b) den overordnede samordning af udviklingen og driften af europæiske elektroniske systemer med henblik på at sikre, at de er funktionsdygtige, kan sammenkobles og hele tiden forbedres, samt at de gennemføres samtidig
c) samordningen af europæiske elektroniske systemer på EU-plan med henblik på fremme og indførelse af dem på nationalt plan
d) samordningen af udviklingen og driften af europæiske elektroniske systemer hvad angår deres interaktion med tredjeparter, undtagen tiltag til opfyldelse af nationale krav
e) samordningen af europæiske elektroniske systemer med andre relevante tiltag på EU-plan med tilknytning til e-forvaltning.
3. Hver medlemsstat sikrer navnlig følgende:
a) udviklingen og driften af nationale komponenter som fastsat i den flerårige strategiske plan for beskatning
b) samordningen af udviklingen og driften af de nationale komponenter i de europæiske elektroniske systemer på nationalt plan
c) samordningen af europæiske elektroniske systemer med andre relevante tiltag på nationalt plan med tilknytning til e-forvaltning
d) den løbende underretning af Kommissionen om de foranstaltninger, som den har truffet for, at dens respektive myndigheder og erhvervsdrivende til fulde kan gøre brug af europæiske elektroniske systemer
1. Kommissionen og medlemsstaterne udarbejder en flerårig strategisk plan for beskatning og ajourfører denne. Den flerårige strategiske plan for beskatning tilpasses relevante EU-retsakter. Den opstiller en liste over alle de opgaver, der er relevante for udviklingen og driften af europæiske elektroniske systemer, og klassificerer hvert enkelt system eller del heraf som:
a) en fælles komponent: en komponent i de på EU-plan udviklede europæiske elektroniske systemer, som er tilgængelig for alle medlemsstater, eller som Kommissionen af effektivitets-, sikkerheds- og rationaliseringshensyn har identificeret som fælles
b) en national komponent: en komponent i de på nationalt plan udviklede europæiske elektroniske systemer, som er tilgængelig i den medlemsstat, der udviklede den eller bidrog til en fælles udvikling af den, eller
c) en kombination af komponenterne omhandlet i litra a) og b).
2. Den flerårige strategiske plan for beskatning skal også omfatte innovations- og pilottiltag samt de understøttende metoder og redskaber, der er knyttet til de europæiske elektroniske systemer.
3. Medlemsstaterne underretter Kommissionen om færdiggørelsen af hver af de opgaver, som de har fået overdraget som led i den flerårige strategiske plan for beskatning. De aflægger også regelmæssigt rapport til Kommissionen om fremskridt i forbindelse med deres opgaver.
4. Senest den 31. marts hvert år forelægger medlemsstaterne Kommissionen årlige statusrapporter om gennemførelsen af den flerårige strategiske plan for beskatning, der dækker perioden fra den 1. januar til den 31. december i det foregående år. Disse årlige rapporter udarbejdes i et forud fastsat format.
5. Senest den 31. oktober hvert år udarbejder Kommissionen en samlet rapport på grundlag af de i stk. 4 omhandlede årlige rapporter med en vurdering af de fremskridt, som Kommissionen og medlemsstaterne har gjort med hensyn til gennemførelsen af den flerårige strategiske plan for beskatning, og offentliggør denne rapport.
1. Programmet gennemføres ved hjælp af flerårige arbejdsprogrammer, jf. finansforordningens artikel 110, stk. 2.
2. De flerårige arbejdsprogrammer vedtages af Kommissionen ved gennemførelsesretsakter. Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter proceduren, jf. artikel 18, stk. 2.
1. Indikatorer til rapportering om programmets fremskridt hen imod opnåelsen af de i artikel 3, stk. 2, fastlagte specifikke mål er fastsat i bilag II.
2. For at sikre en effektiv vurdering af programmets fremskridt hen imod opnåelsen af dets mål tillægges Kommissionen beføjelse til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 17 for om nødvendigt at ændre bilag II for at revidere eller supplere indikatorerne samt for at supplere denne forordning med bestemmelser om oprettelse af en overvågnings- og evalueringsramme.
3. Præstationsrapporteringssystemet skal sikre, at data til overvågning af programmets gennemførelse og resultater indsamles effektivt, virkningsfuldt og rettidigt. Til dette formål pålægges modtagere af EU-finansiering og, hvor det er hensigtsmæssigt, medlemsstaterne forholdsmæssige rapporteringskrav
1. Evalueringer af programmet gennemføres så betids, at resultaterne kan indgå i beslutningsprocessen. Kommissionen gør evalueringerne offentligt tilgængelige.
2. Når der foreligger tilstrækkelige oplysninger om programmets gennemførelse, dog senest fire år efter påbegyndelsen af programmets gennemførelse, gennemfører Kommissionen en midtvejsevaluering af programmet.
3. Ved afslutningen af programmets gennemførelse, dog senest fire år efter afslutningen af den periode, der er omhandlet i artikel 1, foretager Kommissionen en endelig evaluering af programmet.
4. Kommissionen meddeler Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget konklusionerne af midtvejsevalueringen og den endelige evaluering sine bemærkninger hertil.
Hvor et tredjeland deltager i programmet i kraft af en afgørelse, der er vedtaget i henhold til en international aftale eller på grundlag af ethvert andet retligt instrument, skal tredjelandet give den ansvarlige anvisningsberettigede, OLAF og Revisionsretten de fornødne rettigheder og den fornødne adgang, således at de fuldt ud kan udøve deres respektive beføjelser. Hvad angår OLAF, skal sådanne rettigheder omfatte retten til at foretage undersøgelser, herunder kontrol og inspektion på stedet, som fastsat i forordning (EU, Euratom) nr. 883/2013.
1. Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter tillægges Kommissionen på de i denne artikel fastlagte betingelser.
2. Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter, jf. artikel 14, stk. 2, tillægges Kommissionen indtil den 31. december 2028.
3. Den i artikel 14, stk. 2, omhandlede delegation af beføjelser kan til enhver tid tilbagekaldes af Europa-Parlamentet eller Rådet. En afgørelse om tilbagekaldelse bringer delegationen af de beføjelser, der er angivet i den pågældende afgørelse, til ophør. Den får virkning dagen efter offentliggørelsen af afgørelsen i Den Europæiske Unions Tidende eller på et senere tidspunkt, der angives i afgørelsen. Den berører ikke gyldigheden af delegerede retsakter, der allerede er i kraft.
4. Inden vedtagelsen af en delegeret retsakt hører Kommissionen eksperter, som er udpeget af hver enkelt medlemsstat, i overensstemmelse med principperne i den interinstitutionelle aftale af 13. april 2016 om bedre lovgivning.
5. Så snart Kommissionen vedtager en delegeret retsakt, giver den samtidigt Europa-Parlamentet og Rådet meddelelse herom.
6. En delegeret retsakt vedtaget i henhold til artikel 14, stk. 2, træder kun i kraft, hvis hverken Europa-Parlamentet eller Rådet har gjort indsigelse inden for en frist på to måneder fra meddelelsen af den pågældende retsakt til Europa-Parlamentet og Rådet, eller hvis Europa-Parlamentet og Rådet inden udløbet af denne frist begge har underrettet Kommissionen om, at de ikke agter at gøre indsigelse. Fristen forlænges med to måneder på Europa-Parlamentets eller Rådets initiativ.
1. Kommissionen bistås af et udvalg benævnt »Udvalget for Fiscalisprogrammet«. Dette udvalg er et udvalg som omhandlet i forordning (EU) nr. 182/2011.
2. Når der henvises til dette stykke, finder anvendelse.
1. Modtagere af EU-finansiering skal anerkende denne finansierings oprindelse og sikre synlighed af EU-finansieringen, navnlig når de promoverer tiltagene og deres resultater, ved at give sammenhængende, effektive og forholdsmæssige målrettede oplysninger til forskellige modtagergrupper, herunder medierne og offentligheden.
2. Kommissionen gennemfører informations- og kommunikationstiltag vedrørende programmet, vedrørende tiltag, der iværksættes i henhold til programmet, og vedrørende de opnåede resultater. De finansielle midler, der er tildelt programmet, skal også bidrage til formidlingen af Unionens politiske prioriteter, for så vidt som disse prioriteter vedrører målene omhandlet i artikel 3.
1. Denne forordning påvirker ikke videreførelsen eller ændringen af tiltag, der er iværksat i henhold til forordning (EU) nr. 1286/2013, som fortsat finder anvendelse på disse tiltag, indtil de afsluttes.
2. Programmets finansieringsramme kan også dække udgifterne til den tekniske og administrative bistand, som er påkrævet for at sikre overgangen mellem programmet og de foranstaltninger, der er vedtaget i henhold til forordning (EU) nr. 1286/2013.
3. Om nødvendigt kan der opføres bevillinger på EU-budgettet ud over 2027 til dækning af de udgifter, som fremgår af artikel 4, stk. 2, for at muliggøre forvaltning af tiltag, som ikke er afsluttet senest den 31. december 2027.
Denne forordning træder i kraft på dagen for offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.
Den finder anvendelse fra den 1. januar 2021.
Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.
Udfærdiget i Bruxelles, den 20. maj 2021.
EUT C 62 af 15.2.2019, s. 118.
Europa-Parlamentets holdning af 17.4.2019 (endnu ikke offentliggjort i EUT) og Rådets førstebehandlingsholdning af 10.5.2021 (endnu ikke offentliggjort i EUT). Europa-Parlamentets holdning af 19.5.2021 (endnu ikke offentliggjort i EUT).
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1286/2013 af 11. december 2013 om fastlæggelse af et handlingsprogram til forbedring af virkemåden for beskatningssystemer i Den Europæiske Union for perioden 2014-2020 (Fiscalis 2020) og om ophævelse af beslutning nr. 1482/2007/EF (EUT L 347 af 20.12.2013, s. 25).
EUT L 433 I af 22.12.2020, s. 28.
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) 2018/1046 af 18. juli 2018 om de finansielle regler vedrørende Unionens almindelige budget, om ændring af forordning (EU) nr. 1296/2013, (EU) nr. 1301/2013, (EU) nr. 1303/2013, (EU) nr. 1304/2013, (EU) nr. 1309/2013, (EU) nr. 1316/2013, , og og om ophævelse af ().
e) indførelsen af europæiske elektroniske systemer på nationalt plan.
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/444 af 11. marts 2021 om oprettelse af toldprogrammet for samarbejde på toldområdet og om ophævelse af forordning (EU) nr. 1294/2013 (EUT L 87 af 15.3.2021, s. 1).
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/785 af 29. april 2021 om oprettelse af EU-programmet for bekæmpelse af svig og om ophævelse af forordning (EU) nr. 250/2014 (EUT L 172 af 17.5.2021, s. 110).
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/690 af 28. april 2021 om oprettelse af et program for det indre marked, virksomheders, herunder små og mellemstore virksomheders, konkurrenceevne, plante-, dyre-, fødevare- og foderområdet og europæiske statistikker (programmet for det indre marked) og om ophævelse af forordning (EU) nr. 99/2013, (EU) nr. 1287/2013, (EU) nr. 254/2014 og (EU) nr. 652/2014 (EUT L 153 af 3.5.2021, s. 1).
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/241 af 12. februar 2021 om oprettelse af genopretnings- og resiliensfaciliteten (EUT L 57 af 18.2.2021, s. 17).
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/240 af 10. februar 2021 om oprettelse af et instrument for teknisk støtte (EUT L 57 af 18.2.2021, s. 1).
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 182/2011 af 16. februar 2011 om de generelle regler og principper for, hvordan medlemsstaterne skal kontrollere Kommissionens udøvelse af gennemførelsesbeføjelser (EUT L 55 af 28.2.2011, s. 13).
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 883/2013 af 11. september 2013 om undersøgelser, der foretages af Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig (OLAF) og om ophævelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1073/1999 og Rådets forordning (Euratom) nr. 1074/1999 (EUT L 248 af 18.9.2013, s. 1).
Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 2988/95 af 18. december 1995 om beskyttelse af De Europæiske Fællesskabers finansielle interesser (EFT L 312 af 23.12.1995, s. 1).
Rådets forordning (Euratom, EF) nr. 2185/96 af 11. november 1996 om Kommissionens kontrol og inspektion på stedet med henblik på beskyttelse af De Europæiske Fællesskabers finansielle interesser mod svig og andre uregelmæssigheder (EFT L 292 af 15.11.1996, s. 2).
Rådets forordning (EU) 2017/1939 af 12. oktober 2017 om gennemførelse af et forstærket samarbejde om oprettelse af en europæisk anklagemyndighed (»EPPO«) (EUT L 283 af 31.10.2017, s. 1).
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2017/1371 af 5. juli 2017 om strafferetlig bekæmpelse af svig rettet mod Den Europæiske Unions finansielle interesser (EUT L 198 af 28.7.2017, s. 29).
Rådets direktiv 2006/112/EF af 28. november 2006 om det fælles merværdiafgiftssystem (EUT L 347 af 11.12.2006, s. 1).
Rådets direktiv 92/83/EØF af 19. oktober 1992 om harmonisering af punktafgiftsstrukturen for alkohol og alkoholholdige drikkevarer (EFT L 316 af 31.10.1992, s. 21).
Rådets direktiv 2011/64/EU af 21. juni 2011 om punktafgiftsstrukturen og -satserne for forarbejdet tobak (EUT L 176 af 5.7.2011, s. 24).
Rådets direktiv 2003/96/EF af 27. oktober 2003 om omstrukturering af EF-bestemmelserne for beskatning af energiprodukter og elektricitet (EUT L 283 af 31.10.2003, s. 51).
Rådets direktiv 2010/24/EU af 16. marts 2010 om gensidig bistand ved inddrivelse af fordringer i forbindelse med skatter, afgifter og andre foranstaltninger (EUT L 84 af 31.3.2010, s. 1).
Tiltag omhandlet i artikel 7, stk. 2, første afsnit, litra a), b) og d), kan bl.a. være i form af:
1) hvad angår møder og lignende ad hoc-arrangementer:
— seminarer og workshopper, som deltagere fra alle deltagende lande generelt deltager i, hvor der gives præsentationer, og hvor deltagerne deltager i intensive drøftelser og aktiviteter om et bestemt emne
— arbejdsbesøg, der arrangeres for at give embedsmænd mulighed for at tilegne sig eller øge deres ekspertise inden for eller viden om det skattepolitiske område
— tilstedeværelse i administrative kontorer og deltagelse i administrative undersøgelser
2) hvad angår projektbaseret struktureret samarbejde:
— projektgrupper, normalt med deltagelse af repræsentanter for et begrænset antal lande, der nedsættes for en begrænset periode for at nå et på forhånd defineret mål med et præcist defineret resultat, herunder samarbejde eller benchmarking
— task forcer, dvs. strukturerede former for samarbejde af permanent eller midlertidig karakter, som samler ekspertise til at udføre opgaver inden for særlige områder eller til at udføre operationelle aktiviteter, eventuelt med støtte fra onlinesamarbejdstjenester, administrativ bistand samt infrastruktur og udstyr
— multilateral eller samtidig kontrol, der omfatter koordineret kontrol af en eller flere indbyrdes forbundne personers skattetilsvar tilrettelagt af et eller flere deltagende lande, herunder mindst to medlemsstater, i fælles eller komplementær interesse
— fælles revisioner, der omfatter administrative undersøgelser af en eller flere indbyrdes forbundne personers skattetilsvar foretaget af et samlet revisionshold bestående af et eller to lande, herunder mindst to medlemsstater, i fælles eller komplementær interesse
— alle andre former for administrativt samarbejde som fastlagt i Rådets forordning (EU) nr. 904/2010 eller (EU) nr. 389/2012 eller Rådets direktiv 2010/24/EU eller 2011/16/EU
3) hvad angår opbygning af menneskelige kompetencer og andre kapacitetsopbyggende tiltag:
— fælles uddannelse eller udvikling af e-læring for at understøtte de nødvendige faglige færdigheder og den nødvendige faglige viden på skatteområdet
— teknisk støtte, der har til formål at forbedre de administrative procedurer, den administrative kapacitet og skattemyndighedernes funktion og drift ved at indføre og dele god praksis.
Rådets forordning (EU) nr. 904/2010 af 7. oktober 2010 om administrativt samarbejde og bekæmpelse af svig vedrørende merværdiafgift (EUT L 268 af 12.10.2010, s. 1).
Rådets forordning (EU) nr. 389/2012 af 2. maj 2012 om administrativt samarbejde på punktafgiftsområdet og om ophævelse af forordning (EF) nr. 2073/2004 (EUT L 121 af 8.5.2012, s. 1).
Rådets direktiv 2011/16/EU af 15. februar 2011 om administrativt samarbejde på beskatningsområdet og om ophævelse af direktiv 77/799/EØF (EUT L 64 af 11.3.2011, s. 1).
Følgende indikatorer anvendes til rapportering om programmets fremskridt hen imod opnåelsen af de i artikel 3, stk. 2, fastsatte specifikke mål:
1) indekset for anvendelse og gennemførelse af EU-lovgivning og -politik (antallet af tiltag under programmet, som er organiseret i forbindelse med anvendelse og gennemførelse af EU-retten og politikker på beskatningsområdet, samt antallet af udstedte anbefalinger efter disse tiltag)
2) læringsindekset (antallet af anvendte e-læringsmoduler, antallet af uddannede embedsmænd og den af deltagerne givne kvalitetsscore)
3) de europæiske elektroniske systemers tilgængelighed (som procentdel af tiden)
4) det fælles kommunikationsnets tilgængelighed (som procentdel af tiden)
5) et indeks for forenklede IT-procedurer for skattemyndighederne og erhvervsdrivende (antallet af registrerede erhvervsdrivende, antallet af ansøgninger og antallet af søgninger i de forskellige af programmet finansierede elektroniske systemer)
6) indekset for samarbejdets robusthed (graden af genereret netværkssamarbejde, antallet af personlige møder og antallet af onlinesamarbejdsgrupper)
7) indekset for bedste praksis og retningslinjer (antallet af tiltag under programmet, som er organiseret inden for dette område, og procentdelen af skattemyndigheder, som har gjort brug af en arbejdspraksis/retningslinje, der er udviklet med støtte fra programmet).
I overensstemmelse med programmets specifikke og generelle mål kan de i artikel 7 omhandlede tiltag bl.a. fokusere på følgende prioriterede emner:
1) støtte til gennemførelsen af EU-retten på beskatningsområdet, herunder uddannelse af personale i denne henseende, og bidrag til at identificere mulige metoder til at forbedre det administrative samarbejde mellem skattemyndigheder, herunder bistand ved inddrivelse af fordringer i forbindelse med skatter
2) støtte til effektiv udveksling af oplysninger, herunder gruppeanmodninger, udvikling af standardiserede IT-formater, skattemyndighedernes adgang til oplysninger om reelt ejerskab og forbedring af anvendelsen af de modtagne oplysninger
3) støtte til effektiv gennemførelse af mekanismer for administrativt samarbejde og udveksling af bedste praksis mellem skattemyndigheder, herunder bedste praksis for inddrivelse af fordringer i forbindelse med skatter
4) støtte til digitalisering og opdatering af metoder i skattemyndighederne
5) støtte til udveksling af bedste praksis for bekæmpelse af momssvig.