10.8.2022 DA Den Europæiske Unions Tidende L 208/1
KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESFORORDNING (EU) 2022/1386
af 9. august 2022
om forlængelse af en fravigelse af Rådets forordning (EF) nr. 1967/2006 for så vidt angår mindsteafstanden fra kysten og mindstedybden for anvendelsen af vod brugt fra fartøjer, der fisker efter glaskutling (Aphia minuta) i visse italienske territorialfarvande (Toscana og Ligurien)
EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —
under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,
under henvisning til Rådets forordning (EF) nr. 1967/2006 af 21. december 2006 om forvaltningsforanstaltninger til bæredygtig udnyttelse af fiskeressourcerne i Middelhavet, om ændring af forordning (EØF) nr. 2847/93 og om ophævelse af forordning (EF) nr. 1626/94 , særlig artikel 13, stk. 5, og
ud fra følgende betragtninger:
(1) Den 4. oktober 2011 vedtog Kommissionen gennemførelsesforordning (EU) nr. 988/2011 om den første fravigelse af indtil den 31. marts 2014 for så vidt angår mindsteafstanden fra kysten og mindstedybden for vod brugt fra fartøjer, der fisker efter glaskutling (Aphia minuta) i visse italienske territorialfarvande (Toscana og Ligurien). En forlængelse af denne fravigelse blev indrømmet ved Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2015/2407 , som udløb den 31. marts 2018. En yderligere forlængelse af denne fravigelse blev indrømmet ved Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2018/1634 , som udløb den 31. marts 2021.
(2) Den 10. marts 2021 modtog Kommissionen fra Italien en anmodning om forlængelse af denne fravigelse vedrørende anvendelsen af vod brugt fra fartøjer, der fisker efter glaskutling (Aphia minuta), i landets territorialfarvande i regionerne Toscana og Ligurien.
(3) Italien har begrundet fornyelsen af denne fravigelse med aktuelle oplysninger og tekniske data.
(4) Italien vedtog sin forvaltningsplan ved dekret i overensstemmelse med (»den italienske forvaltningsplan«) den 14. oktober 2021.
(5) Anmodningen vedrører fiskeri, som Italien allerede har givet tilladelse til, og omfatter fartøjer, der kan dokumentere, at de har udøvet det pågældende fiskeri i mere end fem år, og som fisker i henhold til den italienske forvaltningsplan, der blev vedtaget den 14. oktober 2021 i henhold til (»forvaltningsplan«).
(6) Anmodningen omfatter 117 fartøjer med en længde overalt på mindre end 14 meter og en motoreffekt på mindre end 5 886,9 kW, og forvaltningsplanen sikrer, at fiskeriindsatsen ikke intensiveres i fremtiden, jf. .
(7) Disse fartøjer er opført på en liste, der er sendt til Kommissionen i overensstemmelse med .
(8) Den Videnskabelige, Tekniske og Økonomiske Komité for Fiskeri (»STECF«) har på sit plenarmøde den 22.-26. marts 2021 vurderet den forlængelse af fravigelsen, som Italien har anmodet om, og det dertil hørende udkast til den italienske forvaltningsplan .
(9) STECF's samlede vurdering er positiv, og udkastet til forvaltningsplan indeholder de vigtigste elementer til støtte for anmodningen. Oplysningerne om biologi og økologi, flåde og indsats er godt repræsenteret. Italien blev anmodet om at undersøge nogle få elementer, der krævede yderligere afklaring af fiskeriaktiviteternes positioner, omfanget af de udløsende beskyttelsesforanstaltninger og tidsplanen for forvaltningsindsatsen. For at besvare disse spørgsmål indvilligede de italienske myndigheder i at fremlægge de nødvendige supplerende oplysninger. Den fravigelse, som Italien har anmodet om, opfylder betingelserne i og .
(10) Den forlængelse af fravigelsen, som Italien har anmodet om, berører et begrænset antal fartøjer, og de særlige geografiske forhold, der gør sig gældende ved kontinentalsoklens begrænsede størrelse og målarternes begrænsede udbredelse, betyder, at fiskebankerne er indskrænket.
(11) Fiskeriet kan ikke udøves med andre redskaber, eftersom det kun er vod brugt fra fartøj, der har de tekniske egenskaber, der er nødvendige til udøvelsen af denne type fiskeri.
(12) Som nævnt i betragtning 9 anmodede STECF om yderligere data om den geografiske fordeling af fiskeriaktiviteter i forhold til fordelingen af havgræshabitater. Italien fremlagde disse supplerende data, der bekræfter fangststedet og den manglende overlapning med Posidonia-bevoksninger. Derudover med hensyn til indvirkningen på havbunden har iagttagelserne om bord i fangstperioderne vist, at vod fra fartøjer kun fungerer effektivt på ren havbund med sand eller mudder. På baggrund af ovenstående konkluderes det, at fiskeri med vod fra fartøjer ikke har nogen væsentlig indvirkning på beskyttede habitater og er meget selektivt, eftersom voddene indhales i vandsøjlen og ikke rører havbunden, i og med at ophaling af materiale fra havbunden ville skade målarterne og gøre det praktisk taget umuligt at udvælge de arter, der fiskes efter, fordi de er så små.
(13) Det berørte fiskeri opfylder kravene i , idet forvaltningsplanen udtrykkeligt forbyder fiskeri hen over disse levesteder.
(14) Det pågældende fiskeri berører ikke andre redskaber end trawl, vod eller lignende trukne redskaber.
(15) Det pågældende fiskeri har desuden ingen væsentlig indvirkning på havmiljøet, eftersom vod brugt fra fartøj er meget selektive redskaber, og eftersom de ikke rører havbunden.
(16) Kravene i , som erstattet ved artikel 8, stk. 1, i og bilag IX, del B, punkt 1, til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/1241 , finder ikke anvendelse, da de vedrører trawlere.
(17) Italien indrømmede en fravigelse fra den mindstemaskestørrelse, der er fastsat i , under forudsætning af at kravene i artikel 9, stk. 7, i samme forordning er opfyldt, eftersom det pågældende fiskeri er meget selektivt, kun har en ubetydelig indvirkning på havmiljøet og ikke er omfattet af bestemmelserne i forordningens .
(18) Selv om blev slettet ved forordning (EU) 2019/1241, tillader bilag IX, del B, punkt 4, til nævnte forordning fortsat fravigelser fra mindstemaskestørrelser på visse betingelser, jf. artikel 15, stk. 5, i nævnte forordning. Sådanne fravigelser burde have været i kraft den 14. august 2019, må ikke føre til en forringelse af selektivitetsstandarderne, navnlig med hensyn til en stigning i fangsten af ungfisk, og tage sigte på at nå de målsætninger og mål, der er fastsat i artikel 3 og 4 i nævnte forordning. Den ønskede forlængelse opfylder de nævnte betingelser.
(19) De pågældende fiskeriaktiviteter finder sted meget tæt på kysten på lavt vand inden for 3 sømil fra kysten og berører derfor ikke andre fartøjers aktiviteter.
(20) Fiskeri med vod brugt fra fartøjer reguleres i den italienske forvaltningsplan for at sikre, at fangsterne af de arter, der er nævnt i bilag IX til forordning (EU) 2019/1241, er minimale. Desuden er fiskeri efter Aphia minuta i henhold til afsnit 6 i den italienske forvaltningsplan begrænset til en fangstperiode, der løber fra den 1. november til den 31. marts hvert år, og til højst 60 dage pr. fartøj for hver fangstperiode.
(21) Vod brugt fra fartøj er meget selektivt og er ikke rettet mod blæksprutter.
(22) Den italienske forvaltningsplan omfatter foranstaltninger til overvågning af fiskeriet som krævet i henhold til .
(23) Det pågældende fiskeri opfylder kravene i .
(24) Den anmodede forlængelse af fravigelsen bør derfor indrømmes for tre år.
(25) Italien bør aflægge rapport til Kommissionen rettidigt i overensstemmelse med den overvågningsplan, der er fastlagt i den italienske forvaltningsplan.
(26) Fravigelsens varighed bør begrænses for at sikre, at der hurtigt kan træffes korrigerende forvaltningsforanstaltninger, hvis den rapport, der forelægges Kommissionen, viser en ringe bevarelsesstatus for den udnyttede bestand, men dog give mulighed for at udbygge det videnskabelige grundlag for en forbedret forvaltningsplan.
(27) Da den fravigelse, der blev indrømmet ved gennemførelsesforordning (EU) 2018/1634, udløb den 31. marts 2021, og fangståret starter den 1. november hvert år, bør nærværende forordning af hensyn til den retlige kontinuitet finde anvendelse med virkning fra den 1. november 2021.
(28) Af hensyn til retssikkerheden bør nærværende forordning træde i kraft så hurtigt som muligt.
(29) Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra Komitéen for Fiskeri og Akvakultur —
VEDTAGET DENNE FORORDNING: