Indholdsfortegnelse
(Rådets forordning (EF) nr. 1139/2008 af 10. november 2008 om fastsættelse for 2009 af fiskerimuligheder og dertil knyttede betingelser for visse fiskebestande og grupper af fiskebestande for Sortehavet)
Ved denne forordning fastsættes der fiskerimuligheder for 2009 for visse fiskebestande i Sortehavet og dertil knyttede betingelser for udnyttelse af disse fiskerimuligheder.
1. Denne forordning gælder for EF-fiskerfartøjer (EF-fartøjer), der fisker i Sortehavet.
2. Uanset stk. 1 gælder denne forordning ikke for fiskeri, som udelukkende drives med henblik på videnskabelige undersøgelser, der udføres med tilladelse fra en medlemsstat og under dennes myndighed, og som Kommissionen og den medlemsstat, i hvis farvande undersøgelserne foregår, på forhånd er blevet underrettet om.
Ud over definitionerne i gælder følgende definitioner i denne forordning:
a) »GFCM«: Den Almindelige Kommission for Fiskeri i Middelhavet
b) »Sortehavet«: det geografiske GFCM-underområde som defineret i resolution GFCM/31/2007/2
c) »samlet tilladt fangstmængde (TAC)«: den mængde, det hvert år er tilladt at fange af hver bestand
d) »kvote«: en andel af den TAC, som er tildelt Fællesskabet, en medlemsstat eller et tredjeland.
Fangstbegrænsningerne, fordelingen heraf mellem medlemsstaterne samt yderligere betingelser, jf. , fremgår af bilag I til nærværende forordning.
Fangstbegrænsningerne fordeles mellem medlemsstaterne som fastsat i bilag I, idet der dog er mulighed for følgende:
1) udvekslinger, jf.
2) omfordelinger, jf. , , og og artikel 23, stk. 4, andet afsnit, i forordning (EF) nr. 2371/2002
3) supplerende landinger, jf.
4) nedsættelser, jf. og .
1. Fisk fra bestande, for hvilke der er fastsat fangstbegrænsninger, må kun opbevares om bord eller landes, hvis fangsterne er taget af fiskerfartøjer fra en medlemsstat, der har fået tildelt en kvote, og hvis denne kvote ikke er opbrugt.
2. Alle landinger afskrives på kvoten eller, hvis Fællesskabets andel ikke er blevet fordelt som kvoter mellem medlemsstaterne, på Fællesskabets andel.
De tekniske overgangsforanstaltninger fremgår af bilag II.
Når medlemsstaterne i henhold til sender Kommissionen data om de landede fangstmængder af fisk, skal de anvende de bestandskoder, som fremgår af bilag I til nærværende forordning.
Denne forordning træder i kraft på dagen for offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.
Den anvendes fra den 1. januar 2009.
Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.
Udfærdiget i Bruxelles, den 10. november 2008.
EFT L 358 af 31.12.2002, s. 59.
EFT L 261 af 20.10.1993, s. 1.
I nedenstående skemaer fastsættes TAC’er og kvoter (i tons levende vægt, medmindre andet er angivet) for hver bestand, fordelingen heraf mellem medlemsstaterne og dertil knyttede betingelser for forvaltningen af kvoterne fra år til år.
Fiskebestandene er for hvert område anført i alfabetisk rækkefølge efter arternes latinske navn. I disse skemaer anvendes følgende koder for de forskellige arter:
| Videnskabeligt navn | Alfa-3-ISO-kode | Almindeligt navn |
|---|---|---|
| Psetta maxima | TUR | Pighvar |
| Sprattus sprattus | SPR | Brisling |
| Art : Pighvar Psetta maxima | Område : Sortehavet | |
|---|---|---|
| Bulgarien | 50 | Præventiv TAC. anvendes. anvendes ikke. anvendes. |
| Rumænien | 50 | |
| EF | 100 | |
| TAC | Ikke relevant |
| Art : Brisling Sprattus sprattus | Område : Sortehavet | |
|---|---|---|
| EF | 12 750 | Præventiv TAC. anvendes. anvendes ikke. anvendes. |
| TAC | Ikke relevant |
Foreløbig TAC. Den endelige TAC fastsættes snarest muligt i første halvdel af 2009 på baggrund af nye videnskabelige udtalelser.
Må kun fanges af fartøjer, der fører bulgarsk eller rumænsk flag.
1. Det er ikke tilladt at fiske efter pighvar fra 15. april til 15. juni i Fællesskabets farvande i Sortehavet.
2. Mindstemaskestørrelsen for bundsatte garn til fiskeri efter pighvar er 400 mm.
I én medlemsstat, hvor mindstemaskestørrelsen for bundsatte garn til fiskeri efter pighvar var under 400 mm inden denne forordnings ikrafttræden, kan der anvendes garn med en mindstemaskestørrelse på mindst 360 mm til fiskeri efter pighvar. Den pågældende medlemsstat skal dog sørge for, at højst 40 % af alle fiskerfartøjer, der har tilladelse til at fiske efter pighvar med bundsatte garn, ved udgangen af 2009 fortsat anvender en maskestørrelse på under 400 mm.
3. Maskestørrelsen måles efter Kommissionens forordning (EF) nr. 517/2008 af 10. juni 2008, hvorved der bl.a. fastsættes gennemførelsesbestemmelser for bestemmelse af maskestørrelse.
4. Minimumslandingsstørrelsen for pighvar er 45 cm samlet længde målt i overensstemmelse med .