Regler for overgang fra SIS 1+ til Schengeninformationssystemet SIS II

22.6.2010 DA Den Europæiske Unions Tidende L 155/19

RÅDETS FORORDNING (EU) Nr. 541/2010

af 3. juni 2010

om ændring af forordning (EF) nr. 1104/2008 om overgang fra Schengeninformationssystemet (SIS 1+) til anden generation af Schengeninformationssystemet (SIS II)

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 74,

under henvisning til forslag fra Europa-Kommissionen,

under henvisning til udtalelse fra Europa-Parlamentet, og

ud fra følgende betragtninger:

(1) Anden generation af Schengeninformationssystemet (SIS II) blev oprettet ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1987/2006 af 20. december 2006 om oprettelse, drift og brug af anden generation af Schengeninformationssystemet (SIS II) og ved Rådets afgørelse 2007/533/RIA af 12. juni 2007 om oprettelse, drift og brug af anden generation af Schengeninformationssystemet (SIS II) .

(2) Vilkårene, procedurerne og ansvarsfordelingen for, hvordan overgangen fra SIS 1+ til SIS II skal finde sted, er fastlagt i Rådets forordning (EF) nr. 1104/2008 og afgørelse 2008/839/RIA af 24. oktober 2008 om overgang fra Schengeninformationssystemet (SIS 1+) til anden generation af Schengeninformationssystemet (SIS II) . Disse retsakter udløber imidlertid senest den 30. juni 2010.

(3) Forudsætningerne for overgangen fra SIS 1+ til SIS II vil ikke være til stede den 30. juni 2010. For at SIS II kan blive operationel som fastsat ved forordning (EF) nr. 1987/2006 og afgørelse 2007/533/RIA, bør forordning (EF) nr. 1104/2008 og afgørelse 2008/839/RIA derfor fortsat være gældende, indtil overgangen er tilendebragt.

(4) Kommissionen og medlemsstaterne bør fortsat arbejde tæt sammen i samtlige faser af udviklingen og overgangen for at fuldende processen. Med Rådets konklusioner om SIS II af 26.-27. februar 2009 og 4.-5. juni 2009 blev der oprettet et uformelt organ bestående af eksperter fra medlemsstaterne, der betegnes som Det Globale Programstyringsråd, for at forbedre samarbejdet og yde medlemsstaterne direkte støtte til det centrale SIS II-projekt. Det positive resultat af gruppens arbejde og nødvendigheden af yderligere at forbedre samarbejdet og projektets gennemsigtighed berettiger, at gruppen integreres formelt i SIS II's forvaltningsstruktur. En ekspertgruppe, der benævnes Det Globale Programstyringsråd, bør derfor nedsættes formelt for at supplere den nuværende organisatoriske struktur. For at sikre effektivitet og omkostningseffektivitet bør antallet af eksperter begrænses. Denne ekspertgruppe bør ikke berøre Kommissionens og medlemsstaternes ansvarsområder.

(5) Kommissionen bør forblive ansvarlig for det centrale SIS II og den dertil knyttede kommunikationsinfrastruktur. Det er nødvendigt at vedligeholde og om nødvendigt videreudvikle det centrale SIS II og den dertil knyttede kommunikationsinfrastruktur. Den yderligere udvikling af det centrale SIS II bør til hver en tid omfatte korrektion af fejl. Kommissionen bør forestå koordinering og støttefunktioner for de fælles aktiviteter.

(6) Forordning (EF) nr. 1987/2006 og afgørelse 2007/533/RIA fastsætter, at den bedste disponible teknologi, med forbehold af en cost-benefit-analyse, bør anvendes til det centrale SIS II. Bilaget til Rådets konklusioner om den videre udvikling af SIS II af 4.-5. juni 2009 fastlægger etapemål, der bør nås for at kunne fortsætte med det nuværende SIS II-projekt. Parallelt hermed er der foretaget en undersøgelse vedrørende udarbejdelsen af et alternativt teknisk scenario for udvikling af SIS II baseret på en videreudvikling af SIS 1+ (SIS 1+ RE) som en nødplan, hvis test viser, at etapekravene ikke er opfyldt. På grundlag af disse parametre kan Rådet beslutte at opfordre Kommissionen til at skifte over til det alternative tekniske scenario.

(7) Beskrivelsen af de tekniske komponenter i overgangsarkitekturen bør derfor tilpasses, så der kan imødeses en anden teknisk løsning, især SIS 1+ RE, for udviklingen af det centrale SIS II. SIS 1+ RE er en mulig teknisk løsning for udviklingen af det centrale SIS II og for at nå de mål for SIS II, der er fastlagt i forordning (EF) nr. 1987/2006 og afgørelse 2007/533/RIA.

(8) SIS 1+ RE er karakteriseret ved ensartethed mellem SIS II-udvikling og SIS 1+. Henvisningerne i denne forordning til SIS II's tekniske arkitektur og til overgangsprocessen bør derfor, hvis der gennemføres et alternativt teknisk scenario, læses som henvisninger til SIS II baseret på en anden teknisk løsning, som anvendes tilsvarende på denne løsnings tekniske karakteristika i tråd med målsætningen om at udvikle det centrale SIS II.

(9) Med hensyn til finansieringen af udviklingen af det centrale SIS II baseret på en alternativ teknisk løsning bør den være omfattet af Unionens almindelige budget, idet princippet om forsvarlig økonomisk forvaltning respekteres. I overensstemmelse med Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 1605/2002 af 25. juni 2002 om finansforordningen vedrørende De Europæiske Fællesskabers almindelige budget kan Kommissionen overlade opgaver i forbindelse med gennemførelsen af budgettet til nationale offentlige organer. I overensstemmelse med den politiske kurs og med forbehold af betingelserne i forordning (EF, Euratom) nr. 1605/2002 vil Kommissionen, hvis der skiftes over til den alternative løsning, blive opfordret til at overlade opgaver i forbindelse med gennemførelsen af budgettet vedrørende udviklingen af SIS II baseret på SIS 1+ RE til Frankrig.

(10) Uanset det tekniske scenario bør resultatet af overgangen på centralt plan blive, at SIS 1+ -databasen og de nye SIS II-funktioner, herunder supplerende datakategorier, bliver tilgængelige i det centrale SIS II.

(11) Medlemsstaterne bør forblive ansvarlige for deres nationale systemer (N.SIS II). Det er fortsat nødvendigt at vedligeholde og om nødvendigt videreudvikle N.SIS II.

(12) Frankrig bør forblive ansvarlig for den tekniske støttefunktion (C.SIS).

(13) Målene for denne forordning, nemlig at oprette den midlertidige overgangsarkitektur og overførslen af data fra SIS 1+ til SIS II, kan ikke i tilstrækkelig grad opfyldes af medlemsstaterne og kan derfor på grund af handlingens omfang og virkninger bedre nås på EU-plan; Unionen kan derfor træffe foranstaltninger i overensstemmelse med nærhedsprincippet, jf. artikel 5 i traktaten om Den Europæiske Union. I overensstemmelse med proportionalitetsprincippet, jf. nævnte artikel, går denne forordning ikke ud over, hvad der er nødvendigt for at nå disse mål.

(14) I medfør af artikel 1 og 2 i protokol (nr. 22) om Danmarks stilling, der er knyttet som bilag til traktaten om Den Europæiske Union og til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, deltager Danmark ikke i vedtagelsen af denne forordning, som ikke er bindende for og ikke finder anvendelse i Danmark. Inden seks måneder efter, at Rådet har truffet foranstaltning om denne forordning til udbygning af Schengenreglerne, træffer Danmark afgørelse om, hvorvidt det vil gennemføre denne forordning i sin nationale lovgivning, jf. artikel 4 i protokollen.

(15) Denne forordning udgør en udvikling af de bestemmelser i Schengenreglerne, som Det Forenede Kongerige ikke deltager i, jf. Rådets afgørelse 2000/365/EF af 29. maj 2000 om anmodningen fra Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland om at deltage i visse bestemmelser i Schengenreglerne . Det Forenede Kongerige deltager derfor ikke i vedtagelsen af denne forordning, som ikke er bindende for og ikke finder anvendelse i Det Forenede Kongerige.

(16) Denne forordning udgør en udvikling af de bestemmelser i Schengenreglerne, som Irland ikke deltager i, jf. Rådets afgørelse 2002/192/EF af 28. februar 2002 om anmodningen fra Irland om at deltage i visse bestemmelser i Schengenreglerne . Irland deltager derfor ikke i vedtagelsen af denne forordning, som ikke er bindende for og ikke finder anvendelse i Irland.

(17) Denne forordning berører ikke arrangementerne vedrørende Det Forenede Kongeriges og Irlands delvise deltagelse i Schengenreglerne som fastsat i henholdsvis Rådets afgørelse 2000/365/EF og afgørelse 2002/192/EF.

(18) For så vidt angår Island og Norge udgør denne forordning en udvikling af de bestemmelser i Schengenreglerne, jf. aftalen indgået mellem Rådet for Den Europæiske Union og Republikken Island og Kongeriget Norge om disse to staters associering i gennemførelsen, anvendelsen og udviklingen af Schengenreglerne , der henhører under det område, der er nævnt i af 17. maj 1999 om visse gennemførelsesbestemmelser til nævnte aftale .

(19) For så vidt angår Schweiz udgør denne forordning en udvikling af de bestemmelser i Schengenreglerne, jf. aftalen mellem Den Europæiske Union, Det Europæiske Fællesskab og Det Schweiziske Forbund om Det Schweiziske Forbunds associering i gennemførelsen, anvendelsen og udviklingen af Schengenreglerne , der henhører under det område, der er nævnt i sammenholdt med .

(20) For så vidt angår Liechtenstein udgør denne forordning en udvikling af de bestemmelser i Schengenreglerne, jf. protokollen undertegnet mellem Den Europæiske Union, Det Europæiske Fællesskab, Det Schweiziske Forbund og Fyrstendømmet Liechtenstein om Fyrstendømmet Liechtensteins tiltrædelse af aftalen mellem Den Europæiske Union, Det Europæiske Fællesskab og Det Schweiziske Forbund om Det Schweiziske Forbunds associering i gennemførelsen, anvendelsen og udviklingen af Schengenreglerne, der henhører under det område, der er nævnt i sammenholdt med —

VEDTAGET DENNE FORORDNING: