Indholdsfortegnelse
(Rådets forordning (EU) nr. 1272/2012 om migrering fra Schengeninformationssystemet (SIS 1+) til anden generation af Schengeninformationssystemet (SIS II) (omarbejdning))
1. Schengeninformationssystemet (SIS), der blev oprettet i medfør af bestemmelserne i afsnit IV i Schengenkonventionen af 1990 (SIS 1+), erstattes af et nyt system, Schengeninformationssystem II (SIS II), hvis oprettelse, drift og brug er reguleret i afgørelse 2007/533/RIA.
2. I overensstemmelse med de procedurer og den opgavefordeling, der er fastlagt i denne forordning, udvikles SIS II af Kommissionen og medlemsstaterne som ét samlet, integreret system og forberedes til drift.
3. Udviklingen af SIS II kan ske ved gennemførelse af et alternativt teknisk scenario, der er karakteriseret ved sine egne tekniske specifikationer.
I denne forordning forstås ved:
a) »det centrale SIS II«: den tekniske støttefunktion for SIS II, der indeholder en database, som kaldes »SIS II-databasen«, og en ensartet national grænseflade (NI-SIS)
b) »C.SIS«: den tekniske støttefunktion for SIS 1+, der indeholder referencedatabasen for SIS 1+ og den ensartede nationale grænseflade (N.COM)
c) »N.SIS«: det nationale SIS 1+-system, som består af de nationale datasystemer, der er i forbindelse med C.SIS
d) »N.SIS II«: det nationale SIS II-system, som består af de nationale datasystemer, der er i forbindelse med det centrale SIS II
e) »konverter«: et teknisk værktøj, der muliggør en konsekvent og pålidelig kommunikation mellem C.SIS og det centrale SIS II til sikring af de i artikel 10, stk. 3, nævnte funktioner og som gør det muligt at konvertere og synkronisere data mellem C.SIS og det centrale SIS II
f) »samlet testning«: den testning, der henvises til i
g) »testning af de supplerende oplysninger«: funktionstestning mellem Sirenekontorerne.
Denne forordning fastlægger opgave- og ansvarsfordelingen mellem Kommissionen og de medlemsstater, der deltager i SIS 1+, med hensyn til følgende opgaver:
a) vedligeholdelsen og den fortsatte udvikling af SIS II
b) en samlet testning af SIS II
c) en testning af de supplerende oplysninger
d) den fortsatte udvikling og testning af en konverter
e) indførelsen og testningen af en midlertidig migreringsarkitektur
f) migreringen fra SIS 1+ til SIS II.
For at sikre migreringen fra SIS 1+ til SIS II skal følgende komponenter i nødvendigt omfang gøres tilgængelige:
a) C.SIS og forbindelsen til konverteren
b) kommunikationsinfrastrukturen for SIS 1+, der gør det muligt for C.SIS at kommunikere med N.SIS
c) N.SIS
d) det centrale SIS II, NI-SIS og kommunikationsinfrastrukturen for SIS II, der gør det muligt for det centrale SIS II at kommunikere med N.SIS II og konverteren
e) N.SIS II
f) konverteren.
1. Kommissionen fortsætter udviklingen af det centrale SIS II, kommunikationsinfrastrukturen og konverteren.
2. Frankrig stiller C.SIS til rådighed og driver det i overensstemmelse med bestemmelserne i Schengenkonventionen.
3. Medlemsstaterne fortsætter udviklingen af N.SIS II.
4. De medlemsstater, der deltager i SIS 1+, vedligeholder N.SIS i overensstemmelse med bestemmelserne i Schengenkonventionen.
5. De medlemsstater, der deltager i SIS 1+, stiller kommunikationsinfrastrukturen for SIS 1+ til rådighed og driver den.
6. Kommissionen samordner aktiviteterne og yder den nødvendige støtte til gennemførelsen af de i stk. 1-3 nævnte opgaver og ansvarsområder.
De gennemførelsesretsakter, der er nødvendige for at fortsætte udviklingen af SIS II som nævnt i artikel 5, stk. 1, især de foranstaltninger, der er nødvendige for at korrigere fejl, vedtages efter undersøgelsesproceduren, jf. artikel 17, stk. 2.
De gennemførelsesretsakter, der er nødvendige for at fortsætte udviklingen af SIS II som nævnt i artikel 5, stk. 3, for så vidt den vedrører den ensartede nationale grænseflade, der sikrer kompatibiliteten mellem N.SIS II og det centrale SIS II, vedtages efter undersøgelsesproceduren, jf. artikel 17, stk. 2.
1. Kommissionen foretager sammen med de medlemsstater, der deltager i SIS 1+, en samlet testning.
2. Kommissionen opretter sammen med Frankrig og de øvrige medlemsstater, der deltager i SIS 1+, en midlertidig migreringsarkitektur og foretager en testning af denne arkitektur.
3. Kommissionen og de medlemsstater, der deltager i SIS 1+, gennemfører migreringen fra SIS 1+ til SIS II.
4. De medlemsstater, der deltager i SIS 1+, foretager en testning af udvekslingen af supplerende oplysninger.
5. Kommissionen yder den nødvendige støtte på centralt SIS II-niveau til de i stk. 1-4 omhandlede aktiviteter.
6. De i stk. 1-3 omhandlede aktiviteter samordnes af Kommissionen og de medlemsstater, der deltager i SIS 1+, forsamlet i Rådet.
1. Den samlede testning starter ikke, før Kommissionen har erklæret, at den mener, at de test, der er nævnt i , har givet tilstrækkelig gode resultater til at indlede en sådan testning.
2. Der foretages en samlet testning, der navnlig tager sigte på at bekræfte, at Kommissionen og de medlemsstater, der deltager i SIS 1+, har truffet de nødvendige tekniske foranstaltninger til at behandle SIS II-data og påvise, at SIS II har en ydedygtighed, der mindst svarer til, hvad der er opnået med SIS 1+.
3. Den samlede testning foretages af de medlemsstater, der deltager i SIS 1+, for så vidt angår N.SIS II, og af Kommissionen, for så vidt angår det centrale SIS II.
4. Den samlede testning foretages i overensstemmelse med en detaljeret tidsplan, der fastlægges af de medlemsstater, der deltager i SIS 1+, forsamlet i Rådet, i samarbejde med Kommissionen.
5. Den samlede testning foretages på grundlag af de tekniske specifikationer, der fastlægges af de medlemsstater, der deltager i SIS 1+, forsamlet i Rådet, i samarbejde med Kommissionen.
6. Kommissionen og de medlemsstater, der deltager i SIS 1+, forsamlet i Rådet, fastlægger kriterierne for at afgøre, om der er truffet de nødvendige tekniske foranstaltninger til at behandle SIS II-data, og om SIS II har en ydedygtighed, der mindst svarer til, hvad der er opnået med SIS 1+.
7. Testresultaterne analyseres ved brug af de kriterier, der henvises til i stk. 6 i denne artikel, af Kommissionen og af de medlemsstater, der deltager i SIS 1+, forsamlet i Rådet. Testresultaterne godkendes i overensstemmelse med .
8. De medlemsstater, der ikke deltager i SIS 1+, kan deltage i den samlede testning. Deres resultater påvirker ikke den samlede godkendelse af testningen.
1. De medlemsstater, der deltager i SIS 1+, foretager Sirene-funktionstestningen.
2. Kommissionen stiller det centrale SIS II og dets kommunikationsinfrastruktur til rådighed under gennemførelsen af testningen af de supplerende oplysninger.
3. Testningen af de supplerende oplysninger foretages i overensstemmelse med en detaljeret tidsplan, der fastlægges af de medlemsstater, der deltager i SIS 1+, forsamlet i Rådet.
4. Testningen af de supplerende oplysninger foretages på grundlag af de tekniske specifikationer, der fastlægges af de medlemsstater, der deltager i SIS 1+, forsamlet i Rådet.
5. Testresultaterne analyseres af de medlemsstater, der deltager i SIS 1+, forsamlet i Rådet. De medlemsstater, der deltager i SIS 1+, sikrer, at det samlede testresultat fremsendes til Europa-Parlamentet.
6. De medlemsstater, der ikke deltager i SIS 1+, kan deltage i testningen af de supplerende oplysninger. Deres resultater påvirker ikke den samlede godkendelse af testningen.
1. Der oprettes en midlertidig migreringsarkitektur, som består af de i artikel 4, litra a)-f), fastsatte komponenter. Konverteren forbinder det centrale SIS II og C.SIS i en migreringsperiode. N.SIS forbindes med C.SIS og N.SIS II med det centrale SIS II.
2. Kommissionen stiller en konverter, det centrale SIS II og kommunikationsinfrastrukturen til rådighed som en del af den midlertidige migreringsarkitektur.
3. Konverteren konverterer i nødvendigt omfang data i to retninger mellem C.SIS og det centrale SIS II og holder C.SIS og det centrale SIS II synkroniseret.
4. Kommissionen tester kommunikationen mellem det centrale SIS II og konverteren.
5. Frankrig tester kommunikationen mellem C.SIS og konverteren.
6. Kommissionen og Frankrig tester kommunikationen mellem det centrale SIS II og C.SIS via konverteren.
7. Frankrig forbinder sammen med Kommissionen C.SIS med det centrale SIS II via konverteren.
8. Kommissionen tester sammen med Frankrig og de øvrige medlemsstater, der deltager i SIS 1+, den midlertidige migreringsarkitektur som helhed i overensstemmelse med en testplan, der er udarbejdet af Kommissionen.
9. Frankrig stiller om nødvendigt oplysninger til rådighed til testformål.
1. Med henblik på migreringen fra C.SIS til det centrale SIS II stiller Frankrig SIS 1+-databasen til rådighed og Kommissionen indføjer SIS 1+-databasen i det centrale SIS II. De data i SIS 1+-databasen, der er omhandlet i Schengenkonventionens artikel 113, stk. 2, indlæses ikke i det centrale SIS II.
2. De medlemsstater, der deltager i SIS 1+, migrerer fra N.SIS til N.SIS II ved hjælp af den midlertidige migreringsarkitektur med støtte fra Frankrig og fra Kommissionen.
3. Migreringen af det nationale system fra SIS 1+ til SIS II begynder med dataindlæsning i N.SIS II, når dette N.SIS II skal indeholde en datafil, den nationale kopi, der indeholder en fuldstændig eller delvis kopi af SIS II-databasen.
Den dataindlæsning, der er beskrevet i første afsnit, følges af en omstilling fra N.SIS til N.SIS II i hver medlemsstat. Omstillingen skal begynde på den dato, som Rådet, der handler i overensstemmelse med , fastsætter, efter at betingelserne i artikel 71, stk. 3, i nævnte afgørelse er opfyldt. Omstillingen fra N.SIS til N.SIS II for alle medlemsstaterne skal være afsluttet højst 12 timer senere. De nationale applikationer til udveksling af supplerende oplysninger migreres til s-TESTA-netværket parallelt med omstilling.
Migreringen afsluttes efter en periode med intensiv overvågning. Denne periode med intensiv overvågning skal være begrænset i tid og må ikke overstige 30 dage fra datoen for den første medlemsstats omstilling.
Migreringen skal følge en detaljeret tidsplan, der fastlægges af Kommissionen og af de medlemsstater, der deltager i SIS 1+, forsamlet i Rådet.
4. Kommissionen bistår med samordningen og støtten af de fælles aktiviteter under migreringen.
I migreringens dataindlæsningsfase, jf. artikel 11, stk. 3, første afsnit, finder bestemmelserne i Schengenkonventionens afsnit IV anvendelse på SIS 1+.
Fra den første medlemsstats omstilling fra N.SIS til N.SIS II, jf. denne forordnings artikel 11, stk. 3, andet afsnit, finder afgørelse 2007/533/RIA anvendelse.
Denne forordning vil fortsat finde anvendelse på den foreløbige migreringsarkitektur under hele migreringen, jf. artikel 11, stk. 3.
1. Medlemsstaterne og Kommissionen samarbejder om gennemførelsen af alle de aktiviteter, der er omfattet af denne forordning, i overensstemmelse med deres respektive ansvarsområder.
2. Kommissionen yder især den nødvendige støtte på centralt SIS II-niveau til testningen af og migreringen til N.SIS II.
3. Medlemsstaterne yder især den nødvendige støtte på N.SIS II-niveau til testningen af den midlertidige migreringsarkitektur.
1. N.SIS II kan erstatte den nationale del omhandlet i Schengenkonventionens artikel 92, og i så fald er det ikke nødvendigt, at medlemsstaterne opbevarer en national datafil.
2. Hvis en medlemsstat erstatter sin nationale del med N.SIS II, bliver den tekniske støttefunktions obligatoriske funktioner over for den pågældende nationale del, jf. Schengenkonventionens artikel 92, stk. 2 og 3, obligatoriske funktioner over for det centrale SIS II, jf. dog de forpligtelser, der er omhandlet i artikel 5, stk. 1, og artikel 10, stk. 1, 2 og 3, i denne forordning.
1. Der skal kunne søges elektronisk i den centrale SIS II-database på de enkelte medlemsstaters område.
2. Det centrale SIS II stiller de tjenester til rådighed, som er nødvendige for indlæsningen og behandlingen af SIS 1+-oplysninger, onlineajourføringen af nationale N.SIS II-kopier, synkroniseringen og overensstemmelsen mellem de nationale N.SIS II-kopier og den centrale SIS II-database samt procedurerne for initialisering og genopretning af de nationale N.SIS II-kopier.
3. Uden at det berører de relevante bestemmelser i afsnit IV i Schengenkonventionen, påser Kommissionen, at hver adgang til og alle udvekslinger af personoplysninger inden for det centrale SIS II registreres for at kontrollere, om søgningen er lovlig, idet Kommissionen kontrollerer lovligheden af databehandlingen og udøver kontrol med, at det centrale SIS II og de nationale systemer, dataintegriteten og datasikkerheden fungerer efter hensigten.
4. Registreringerne skal navnlig vise datoen og tidspunktet for overførslen af oplysninger, de oplysninger, der er anvendt til en søgning, henvisningen til de overførte oplysninger samt identiteten på den kompetente myndighed, der er ansvarlig for behandlingen af oplysningerne.
5. Registreringerne må kun anvendes til det i stk. 3 nævnte formål og slettes tidligst ét år og senest tre år efter deres oprettelse.
6. Registreringerne kan opbevares længere, hvis der er brug for dem i forbindelse med kontrolprocedurer, som allerede er indledt.
7. De kompetente myndigheder omhandlet i , og , der er ansvarlige for at kontrollere, om søgningen og databehandlingen er lovlig, for egenkontrol og for at udøve kontrol med, om det centrale SIS II, dataintegriteten og datasikkerheden fungerer efter hensigten, skal i overensstemmelse med bestemmelserne i afgørelse 2007/533/RIA inden for rammerne af deres beføjelser og på anmodning have adgang til disse registreringer, således at de er i stand til at udføre deres opgaver.
1. Udgifter i forbindelse med migreringen, den samlede testning, testningen af supplerende oplysninger, vedligeholdelses- samt udviklingsaktiviteter vedrørende det centrale SIS II eller kommunikationsinfrastrukturen afholdes over Unionens almindelige budget.
2. Udgifter i forbindelse med installation, migrering, vedligeholdelse og udvikling af de nationale systemer samt de opgaver, de nationale systemer skal udføre i henhold til denne forordning, afholdes af de enkelte medlemsstater som fastsat i artikel 119, stk. 2, i Schengenkonventionen.
3. Som et supplement til den finansielle bistand fra Fonden for de Ydre Grænser kan Unionen yde et finansielt bidrag til dækning af medlemsstaternes udgifter til deres migrering og migreringsrelaterede testaktiviteter, som udføres i henhold til artikel 8, artikel 9, artikel 10, stk. 8, og artikel 11 i denne forordning til at dække specifikke og veldefinerede aktiviteter.
Unionens bidrag til de aktiviteter, der er omhandlet første afsnit, skal have form af tilskud, jf. afsnit VI i finansforordningen. Bidraget må ikke overstige 75 % af hver medlemsstats støtteberettigede udgifter, og det må ikke overstige 750 000 EUR pr. medlemsstat. Kommissionen vurderer, træffer beslutning om og forvalter samfinansieringen i henhold til budgetproceduren og andre procedurer, navnlig procedurerne i finansforordningen.
Enhver medlemsstat, der anmoder om et sådant finansielt bidrag, skal udarbejde et finansielt overslag, hvoraf fordelingen af såvel driftsudgifterne som de administrative udgifter til aktiviteter i forbindelse med testningen og migreringen fremgår. Hvis medlemsstaterne anvender EU-midler til dækning af deres udgifter, skal disse udgifter være rimelige og i overensstemmelse med principperne om forsvarlig finansiel forvaltning, navnlig hvad angår nytteværdi og omkostningseffektivitet. Medlemsstaterne forelægger Kommissionen en rapport om deres anvendelse af Unionens bidrag senest seks måneder efter den dato, som Rådet, der handler i overensstemmelse med , har fastsat for omstillingen.
Hvis Unionens bidrag ikke anvendes eller ikke anvendes hensigtsmæssigt eller anvendes delvist eller sent, kan Unionen mindske, tilbageholde eller annullere sit finansielle bidrag. Hvis medlemsstaterne ikke bidrager eller kun bidrager delvist eller sent til finansieringen af de aktiviteter, der er omhandlet i første afsnit, kan Unionen mindske sit finansielle bidrag.
4. Revisionsretten er berettiget til at udføre den fornødne revision sammen med de nationale revisionsorganer eller med de kompetente nationale myndigheder. Kommissionen tillægges beføjelse til at foretage enhver form for kontrol og inspektion, der er nødvendig for at sikre en ordentlig forvaltning af Unionens midler og beskytte Unionens finansielle interesser mod svig og uregelmæssigheder. Med henblik herpå stiller medlemsstaterne alle relevante dokumenter og registreringer til rådighed for Kommissionen og Revisionsretten.
5. Udgifterne til etablering og brug af den i Schengenkonventionens artikel 92, stk. 3, omhandlede tekniske støttefunktion, herunder udgifterne til kabeltilslutning mellem de nationale dele af SIS 1+ og den tekniske støttefunktion og de aktiviteter, der gennemføres sammen med de opgaver, der er pålagt Frankrig i medfør af denne forordning, afholdes i fællesskab af medlemsstaterne som fastsat i artikel 119, stk. 1, i Schengenkonventionen.
1. Kommissionen bistås af det udvalg, der er nedsat ved (»udvalget«). Udvalget er et udvalg som omhandlet i forordning (EU) nr. 182/2011.
2. Når der henvises til dette stykke, anvendes .
3. Hvis udvalget ikke afgiver udtalelse, vedtager Kommissionen ikke udkastet til gennemførelsesretsakt, og finder anvendelse.
1. Uden at det berører de respektive ansvarsområder og aktiviteter for Kommissionen, udvalget, Frankrig og de medlemsstater, der deltager i SIS 1+, nedsættes der hermed en gruppe bestående af tekniske eksperter, der benævnes Det Globale Programstyringsråd (»Programstyringsrådet«). Programstyringsrådet skal være et rådgivende organ for bistand til det centrale SIS II-projekt og lette sammenhængen mellem det centrale og de nationale SIS II-projekter. Programstyringsrådet har hverken kompetence til at træffe afgørelse eller mandat til at repræsentere Kommissionen eller medlemsstaterne.
2. Programstyringsrådet består af højst ti medlemmer, der mødes regelmæssigt. Højst otte eksperter og et tilsvarende antal suppleanter udpeges af de medlemsstater, der deltager i SIS 1+, forsamlet i Rådet. Højst to eksperter og to suppleanter udpeges af generaldirektøren for Kommissionens ansvarlige generaldirektorat blandt Kommissionens tjenestemænd.
Andre eksperter fra medlemsstaterne og tjenestemænd i Kommissionen, som er direkte involveret i udviklingen af SIS II-projekterne, kan deltage i Programstyringsrådets møder for deres respektive forvaltningers eller institutioners regning.
Programstyringsrådet kan som defineret i det i stk. 5 omhandlede arbejdsgrundlag invitere andre eksperter til at deltage i Programstyringsrådets møder for de respektive forvaltningers, institutioners eller virksomheders regning.
3. Eksperter udpeget af de medlemsstater, der varetager det aktuelle og det kommende formandskab, indbydes altid til at deltage i Programstyringsrådets møder.
4. Programstyringsrådets sekretariat forestås af Kommissionen.
5. Programstyringsrådet fastsætter selv sin forretningsorden, som især skal omfatte procedurer for:
— skiftende formandskab mellem Kommissionen og formandskabet
— mødesteder
— forberedelse af møder
— deltagelse af andre eksperter
— en kommunikationsplan, der sikrer fuld information af ikke-deltagende medlemsstater.
Forretningsordenen får virkning efter en positiv udtalelse afgivet af generaldirektøren for Kommissionens ansvarlige generaldirektorat og af de medlemsstater, der deltager i SIS 1+, forsamlet inden for rammerne af udvalget.
6. Programstyringsrådet aflægger regelmæssigt skriftlig rapport om fremskridtene med projektet, herunder den ydede rådgivning og begrundelserne herfor til udvalget eller eventuelt til Rådets relevante forberedende organer.
7. Administrative udgifter og rejseudgifter i tilknytning til Programstyringsrådets aktiviteter afholdes over Unionens almindelige budget, i det omfang de ikke godtgøres fra anden side, jf. dog artikel 16, stk. 2. For så vidt angår rejseudgifter i tilknytning til Programstyringsrådets arbejde for de af Programstyringsrådets medlemmer, der er udpeget af de medlemsstater, der deltager i SIS 1+, forsamlet i Rådet, og for de eksperter, der er indbudt i medfør af denne artikels stk. 3, gælder Kommissionens »Ordning om godtgørelse af eksterne personer, der af Kommissionen indkaldes som eksperter«.
Kommissionen forelægger ved udgangen af hvert halvår, og første gang ved udgangen af første halvår 2009, en situationsrapport for Europa-Parlamentet og Rådet om udviklingen af SIS II og migreringen fra SIS 1+ til SIS II. Kommissionen meddeler Europa-Parlamentet resultaterne af de test, der er omhandlet i artikel 8 og 10.
Afgørelse 2008/839/RIA ophæves.
Henvisninger til den ophævede afgørelse gælder som henvisninger til nærværende forordning og læses efter sammenligningstabellen i bilag II.
Denne forordning træder i kraft dagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.
Den udløber, når migreringen er afsluttet som omhandlet i artikel 11, stk. 3, tredje afsnit. Kan denne dato ikke overholdes som følge af udestående tekniske vanskeligheder med tilknytning til migreringsprocessen, udløber den på en dato, der fastsættes af Rådet i medfør af .
Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i medlemsstaterne i overensstemmelse med traktaterne.
Udfærdiget i Bruxelles, den 20. december 2012.
Udtalelse af 21.11.2012 (endnu ikke offentliggjort i EUT).
EUT L 299 af 8.11.2008, s. 43.
EFT L 239 af 22.9.2000, s. 19.
EFT L 328 af 13.12.2001, s. 4.
EFT L 328 af 13.12.2001, s. 1.
Se side 32 i denne EUT.
EUT L 381 af 28.12.2006, s. 4.
EFT L 312 af 23.12.1995, s. 1.
EFT L 292 af 15.11.1996, s. 2.
EFT L 176 af 10.7.1999, s. 36.
EFT L 176 af 10.7.1999, s. 31.
EUT L 160 af 18.6.2011, s. 21.
EUT L 160 af 18.6.2011, s. 19.
EUT C 336 af 6.11.2012, s. 10.
(EUT L 299 af 8.11.2008, s. 43)
(EUT L 155 af 22.6.2010, s. 23)
SAMMENLIGNINGSTABEL
| Afgørelse 2008/839/RIA | Denne forordning |
|---|---|
| Artikel 1 | Artikel 1 |
| Artikel 2 | Artikel 2 |
| Artikel 3 | Artikel 3 |
| Artikel 4 | Artikel 4 |
| Artikel 5 | Artikel 5 |
| Artikel 6 | Artikel 6 |
| Artikel 7 | Artikel 7 |
| Artikel 8 | Artikel 8 |
| Artikel 9 | Artikel 9 |
| Artikel 10 | Artikel 10 |
| Artikel 11 | Artikel 11 |
| Artikel 12 | Artikel 12 |
| Artikel 13 | Artikel 13 |
| — | Artikel 14 |
| Artikel 14 | Artikel 15 |
| Artikel 15 | Artikel 16 |
| Artikel 16 | — |
| Artikel 17 | Artikel 17 |
| Artikel 17a | Artikel 18 |
| Artikel 18 | Artikel 19 |
| — | Artikel 20 |
| Artikel 19 | Artikel 21 |
| — | Bilag I |
| — | Bilag II |