(Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/817 af 20. maj 2021 om oprettelse af »Erasmus+»: EU-programmet for uddannelse, ungdom og idræt og om ophævelse af forordning (EU) nr. 1288/2013 (EØS-relevant tekst))
Denne forordning opretter Erasmus+, programmet for Unionens indsats på uddannelses-, ungdoms- og idrætsområderne (»programmet«) for perioden for den flerårige finansielle ramme 2021-2027.
Den fastsætter programmets mål, budgettet for perioden 2021-2027, formerne for EU-finansiering og reglerne for ydelse af sådan finansiering.
I denne forordning forstås ved:
1) »livslang læring«: læring i enhver form, uanset om den er formel, ikkeformel eller uformel, i alle faser af livet, som resulterer i øget eller ajourført viden, øgede eller ajourførte færdigheder, kompetencer og holdninger eller deltagelse i samfundet set i et personligt, samfundsmæssigt, kulturelt, socialt eller beskæftigelsesmæssigt perspektiv, herunder udbydelse af rådgivnings- og vejledningstjenester; det omfatter førskoleundervisning og børnepasning, almen uddannelse, erhvervsuddannelse, videregående uddannelse, voksenuddannelse, ungdomsarbejde og andre læringssammenhænge uden for formel uddannelse, og det fremmer typisk tværsektorielt samarbejde og fleksible læringsforløb
2) »læringsmobilitet«: at flytte fysisk fra bopælslandet til et andet land for at gennemføre studier, kurser eller ikkeformel eller uformel læring
3) »virtuel læring«: tilegnelse af viden, færdigheder og kompetencer gennem brug af informations- og kommunikationsteknologimidler, der giver deltagere mulighed for at have en meningsfuld tværnational eller international læringserfaring
4) »ikkeformel læring«: læring, der finder sted uden for formel uddannelse gennem planlagte aktiviteter i form af mål for og tid afsat til læring, og hvor en form for støtte til læring er til stede
5) »uformel læring«: læring som følge af daglige aktiviteter og erfaringer, som ikke er tilrettelagt eller struktureret hvad angår mål, tid eller støtte til læring; den kan være utilsigtet set fra den lærendes perspektiv
6) »unge«: personer i alderen 13-30 år
7) »breddeidræt«: fysiske fritidsaktiviteter, der udøves regelmæssigt på ikkeprofessionelt niveau af personer i alle aldre med sundhedsmæssige, uddannelsesmæssige eller sociale formål
8) »studerende på videregående uddannelse«: en person, der er indskrevet på en videregående uddannelsesinstitution, herunder på uddannelser af kort varighed, bachelor, master og ph.d.-niveau eller tilsvarende, eller en person, der er nyuddannet fra en sådan institution
9) »personale«: en person, der på enten fagligt eller frivilligt grundlag deltager i uddannelse eller ikkeformel læring på alle niveauer, og omfatter professorer, lærere, herunder børnehaveklasselærere, erhvervslærere, skoleledere, ungdomsarbejdere, idrætsmedarbejdere, personale inden for førskoleundervisning og børnepasning, administrativt personale og andre fagfolk, der regelmæssigt er involveret i at fremme læring
10) »idrætsmedarbejder«: en person, der deltager i instruktion, træning og forvaltning af et idrætshold eller individuelle idrætsfolk, enten på lønnet eller på frivilligt grundlag
11) »lærende på erhvervsuddannelse«: en person, der er indskrevet på en erhvervsrettet grunduddannelse eller videreuddannelse på ethvert niveau fra sekundært niveau til postsekundært niveau, eller en person, som for nylig har afsluttet eller opnået en kvalifikation fra et sådant program
12) »elev«: en person, der er indskrevet som lærende på en institution, der udbyder almen uddannelse på alle niveauer fra førskoleundervisning og børnepasning til ungdomsuddannelser, eller en person, der undervises uden for de institutionelle rammer, og som de nationale kompetente myndigheder betragter som berettiget til at deltage i programmet på deres respektive områder
13) »voksenuddannelse«: alle former for ikkeerhvervsrettet uddannelse for voksne efter den grundlæggende uddannelse, uanset om denne er formel, ikkeformel eller uformel
14) »tredjeland«: et land, der ikke er en medlemsstat
15) »partnerskab«: en aftale indgået mellem en gruppe af institutioner eller organisationer med det formål at gennemføre fælles aktiviteter eller projekter
16) »fælles masteruddannelse under Erasmus Mundus«: en integreret uddannelse, der tilbydes af mindst to videregående uddannelsesinstitutioner, og som resulterer i et enkelt eksamensbevis eller flere eksamensbeviser, der udstedes og underskrives i fællesskab af alle de deltagende institutioner, og som anerkendes officielt i de lande, hvor de deltagende institutioner er beliggende
17) »international«: ethvert tiltag, der involverer mindst ét tredjeland, der ikke er associeret med programmet
18) »virtuelt samarbejde«: enhver form for samarbejde, der bruger informations- og kommunikationsteknologimidler for at lette og støtte relevante tiltag i programmet
19) »videregående uddannelsesinstitution«: en institution, som i overensstemmelse med national ret eller praksis tilbyder anerkendte grader eller andre anerkendte kvalifikationer på videregående niveau, uanset hvorledes denne institution benævnes, eller en sammenlignelig institution på videregående niveau, som af de nationale myndigheder betragtes som berettiget til at deltage i programmet, på deres respektive områder
20) »tværnational«: ethvert tiltag, der involverer mindst to lande, der enten er medlemsstater eller tredjelande, der er associeret med programmet
21) »aktivitet med henblik på unges samfundsdeltagelse«: en aktivitet uden for formel uddannelse, der gennemføres af uformelle grupper af unge eller ungdomsorganisationer, og som er kendetegnet ved en ikkeformel eller uformel læringstilgang
22) »ungdomsarbejder«: en person, der på enten fagligt eller frivilligt grundlag deltager i ikkeformel læring og støtter unge mennesker i deres personlige socialpædagogiske og faglige udvikling og udviklingen af deres kompetencer; det omfatter personer, som planlægger, styrer, koordinerer og gennemfører aktiviteter på ungdomsområdet
23) »EU's ungdomsdialog«: dialogen mellem unge og ungdomsorganisationer og politiske og andre beslutningstagere samt eksperter, forskere og andre civilsamfundsaktører efter behov; den tjener som forum for fortløbende fælles overvejelse af og høring om prioriteterne og alle områder med relevans for unge
24) »retlig enhed«: en fysisk person eller en i henhold til national ret, EU-retten eller folkeretten oprettet og anerkendt juridisk person, der har status som juridisk person og i eget navn kan udøve rettigheder og være pålagt pligter, eller en enhed, der ikke er en juridisk person som omhandlet i finansforordningens artikel 197, stk. 2, litra c)
25) »personer med færre muligheder«: personer, der af økonomiske, sociale, kulturelle, geografiske eller helbredsmæssige årsager, på grund af deres migrantbaggrund eller af årsager såsom handicap eller uddannelsesmæssige vanskeligheder eller af andre grunde, herunder grunde, der kunne give anledning til forskelsbehandling i henhold til artikel 21 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder, står over for en række hindringer, som forhindrer dem i at få effektiv adgang til muligheder inden for rammerne af programmet
26) »national myndighed«: en eller flere myndigheder, der på nationalt plan er ansvarlig for overvågningen af og kontrollen med forvaltningen af programmet i en medlemsstat eller i et tredjeland, der er associeret med programmet
27) »nationalt agentur«: et eller flere organer med ansvar for at forvalte gennemførelsen af programmet på nationalt plan i en medlemsstat eller i et tredjeland, der er associeret med programmet
28) »førstegangsdeltagende institution«: en organisation eller institution, der som enten koordinator eller partner ikke tidligere har modtaget støtte til en given type af tiltag, der er støttet af programmet eller programmet for perioden 2014-2020.
1. Programmets generelle mål er gennem livslang læring at støtte menneskers uddannelsesmæssige, faglige og personlige udvikling på uddannelses-, ungdoms- og idrætsområderne i og uden for Europa og dermed bidrage til bæredygtig vækst, kvalitetsjob og social samhørighed, til fremme af innovation og til styrkelse af den europæiske identitet og det europæiske aktive medborgerskab. Programmet skal være et centralt element i opbygningen af et europæisk uddannelsesområde og støtte gennemførelsen af europæisk strategisk samarbejde på uddannelsesområdet, herunder de underliggende sektorrelaterede dagsordener, fremme samarbejdet om ungdomspolitikken under EU-strategien for unge 2019-2027 og udvikle den europæiske dimension i idræt.
2. Programmet har de specifikke mål at fremme:
a) læringsmobilitet for enkeltpersoner og grupper samt samarbejde, kvalitet, inklusion og lighed, ekspertise, kreativitet og innovation blandt organisationer og i politikker på uddannelsesområdet
b) ikkeformel og uformel læringsmobilitet og aktiv samfundsdeltagelse blandt unge samt samarbejde, kvalitet, inklusion, kreativitet og innovation blandt organisationer og i politikker på ungdomsområdet
c) læringsmobilitet for idrætsmedarbejdere samt samarbejde, kvalitet, inklusion, kreativitet og innovation blandt idrætsorganisationer og i politikker på idrætsområdet.
3. Programmets mål forfølges gennem følgende tre nøgletiltag, der hovedsageligt er af enten tværnational eller international karakter:
a) læringsmobilitet (»nøgletiltag 1«)
b) samarbejde mellem organisationer og institutioner (»nøgletiltag 2«), og
c) støtte til politikudvikling og samarbejde (»nøgletiltag 3«).
Programmets mål forfølges desuden gennem Jean Monnet-tiltag som fastsat i artikel 8.
De tiltag, der støttes inden for rammerne af programmet, er fastsat i kapitel II (uddannelse), kapitel III (ungdom) og kapitel IV (idræt). Bilag I indeholder beskrivelsen af disse tiltag. Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 33 for at ændre nævnte bilag ved om nødvendigt at lave tilføjelser til beskrivelsen af tiltagene for at tilpasse dem til udviklingen på de relevante områder.
1. Under programmet ydes der alene støtte til tiltag og aktiviteter, som skaber en potentiel europæisk merværdi, og som bidrager til at nå de programmål, der er fastsat i artikel 3.
2. Den europæiske merværdi af programmets tiltag og aktiviteter sikres eksempelvis gennem deres:
a) tværnationale karakter, navnlig med hensyn til læringsmobilitet og samarbejde med henblik på at opnå en bæredygtig systemisk indvirkning
b) komplementaritet og synergi med andre programmer og politikker på nationalt plan, EU-plan og internationalt plan
c) bidrag til en effektiv udnyttelse af Unionens gennemsigtigheds- og anerkendelsesværktøjer.
1. På uddannelsesområdet støtter programmet følgende tiltag under nøgletiltag 1:
a) læringsmobilitet for studerende og personale på videregående uddannelser
b) læringsmobilitet for lærende og personale på erhvervsuddannelser
c) læringsmobilitet for elever og personale på skoler
d) læringsmobilitet for lærende og personale på voksenuddannelser.
2. Læringsmobilitet i henhold til denne artikel kan ledsages af virtuel læring og foranstaltninger såsom sprogstøtte, forberedende besøg, træning og virtuelt samarbejde. Læringsmobilitet kan erstattes af virtuel læring for personer, som ikke er i stand til at deltage i læringsmobilitet.
På uddannelsesområdet støtter programmet følgende tiltag under nøgletiltag 2:
a) partnerskaber med henblik på samarbejde og udveksling af praksis, herunder mindre partnerskaber til at fremme bredere og mere inklusiv adgang til programmet
b) ekspertisepartnerskaber, navnlig Europæiske Universiteter, platforme for erhvervsekspertisecentre og fælles masteruddannelser under Erasmus Mundus
c) innovationspartnerskaber med sigte på at styrke Europas innovationskapacitet
d) brugervenlige onlineplatforme og -værktøjer til virtuelt samarbejde, herunder støttetjenester til eTwinning og til den elektroniske platform for voksenuddannelse i Europa, samt værktøjer til lettelse af læringsmobilitet, herunder det europæiske studiekortsinitiativ.
På uddannelsesområdet støtter programmet følgende tiltag under nøgletiltag 3:
a) udarbejdelse og gennemførelse af Unionens generelle og sektorspecifikke dagsordener på uddannelsesområdet, herunder med støtte til Eurydicenetværket eller andre relevante organisationers aktiviteter og støtte til Bolognaprocessen
b) EU-værktøjer og -foranstaltninger, der fremmer kvalitet, gennemsigtighed og anerkendelse af kompetencer, færdigheder og kvalifikationer
c) politisk dialog og samarbejde med relevante interessenter, herunder EU-dækkende netværk, europæiske organisationer og internationale organisationer på uddannelsesområdet
d) foranstaltninger, der bidrager til høj kvalitet og inklusion i gennemførelsen af programmet
e) samarbejde med andre EU-instrumenter og støtte til andre EU-politikker
f) formidlings- og oplysningsaktiviteter om Unionens politiske resultater og prioriteter samt om programmet.
Programmet støtter undervisning, læring, forskning og debatter vedrørende den europæiske integration, herunder Unionens fremtidige udfordringer og muligheder, gennem følgende tiltag:
a) Jean Monnet-tiltaget på området for videregående uddannelse
b) Jean Monnet-tiltaget på andre uddannelsesområder
c) støtte til følgende institutioner, der forfølger et mål af europæisk interesse: Det Europæiske Universitetsinstitut, Firenze, herunder Skolen for Tværnational Forvaltning; Europakollegiet (afdelingerne i Brügge og Natolin); Det Europæiske Institut for Offentlig Forvaltning, Maastricht; Det Europæiske Retsakademi, Trier; Det Europæiske Agentur for Udvikling af Undervisning af Personer med Særlige Behov, Odense; og Det Internationale Center for Europæisk Uddannelse, Nice.
1. På ungdomsområdet støtter programmet følgende tiltag under nøgletiltag 1:
a) unges læringsmobilitet
b) aktiviteter med henblik på unges samfundsdeltagelse
c) DiscoverEU-aktiviteter
d) læringsmobilitet for ungdomsarbejdere.
2. Tiltagene i henhold til stk. 1 kan ledsages af virtuel læring og foranstaltninger såsom sprogstøtte, forberedende besøg, træning og virtuelt samarbejde. Læringsmobilitet kan erstattes af virtuel læring for personer, som ikke er i stand til at deltage i læringsmobilitet.
På ungdomsområdet støtter programmet følgende tiltag under nøgletiltag 2:
a) partnerskaber med henblik på samarbejde og udveksling af praksis, herunder mindre partnerskaber til at fremme bredere og mere inklusiv adgang til programmet
b) innovationspartnerskaber med sigte på at styrke Europas innovationskapacitet
c) brugervenlige onlineplatforme og -værktøjer til virtuelt samarbejde.
På ungdomsområdet støtter programmet følgende tiltag under nøgletiltag 3:
a) udarbejdelse og gennemførelse af Unionens politiske dagsorden på ungdomsområdet, eventuelt med støtte fra Youth Wiki-netværket
b) EU-værktøjer og -foranstaltninger, der fremmer kvalitet og gennemsigtighed i og anerkendelse af kompetencer og færdigheder, navnlig via Youthpass
c) politisk dialog og samarbejde med relevante interessenter, herunder EU-dækkende netværk, europæiske organisationer og internationale organisationer på ungdomsområdet, EU's ungdomsdialog og støtte til Det Europæiske Ungdomsforum
d) foranstaltninger, der bidrager til høj kvalitet og inklusion i gennemførelsen af programmet, herunder støtte til Eurodesknetværket
e) samarbejde med andre EU-instrumenter og støtte til andre EU-politikker
f) formidlings- og oplysningsaktiviteter om Unionens politiske resultater og prioriteter samt om programmet.
1. På idrætsområdet støtter programmet idrætsmedarbejderes læringsmobilitet under nøgletiltag 1.
2. Læringsmobilitet i henhold til denne artikel kan ledsages af virtuel læring og foranstaltninger såsom sprogstøtte, forberedende besøg, træning og virtuelt samarbejde. Læringsmobilitet kan erstattes af virtuel læring for personer, som ikke er i stand til at deltage i læringsmobilitet.
På idrætsområdet støtter programmet følgende tiltag under nøgletiltag 2:
a) partnerskaber med henblik på samarbejde og udveksling af praksis, herunder mindre partnerskaber til at fremme bredere og mere inklusiv adgang til programmet
b) almennyttige idrætsarrangementer, der tager sigte på yderligere at udvikle idrættens europæiske dimension og fremme spørgsmål af relevans for breddeidrætten.
På idrætsområdet støtter programmet følgende tiltag under nøgletiltag 3:
a) udarbejdelse og gennemførelse af Unionens politiske dagsorden for idræt og fysisk aktivitet
b) politisk dialog og samarbejde med relevante interessenter, herunder europæiske organisationer og internationale organisationer på idrætsområdet
c) foranstaltninger, der bidrager til høj kvalitet og inklusion i gennemførelsen af programmet
d) samarbejde med andre EU-instrumenter og støtte til andre EU-politikker
e) formidlings- og oplysningsaktiviteter om Unionens politiske resultater og prioriteter samt om programmet.
Kommissionen udarbejder senest den 29. november 2021 en ramme for inklusionsforanstaltninger for at øge deltagelsen blandt personer med færre muligheder og retningslinjer for gennemførelsen af sådanne foranstaltninger. Disse retningslinjer ajourføres efter behov henover programmets varighed. På grundlag af rammen af inklusionsforanstaltninger og med særlig fokus på de specifikke udfordringer vedrørende adgangen til programmet i national sammenhæng udarbejdes der handlingsplaner for inklusion, som udgør en integrerende del af de nationale agenturers arbejdsprogrammer. Kommissionen overvåger regelmæssigt gennemførelsen af disse handlingsplaner for inklusion.
1. Kommissionen sikrer, hvor det er relevant, at der træffes finansielle støtteforanstaltninger, herunder forfinansiering, for at lette deltagelsen af personer med færre muligheder, navnlig personer, hvis deltagelse hindres af finansielle årsager. Støtteniveauet baseres på objektive kriterier.
2. For at sikre personer med færre muligheder bedre adgang og for at sikre en gnidningsløs gennemførelse af programmet justerer eller tillader Kommissionen de nationale agenturer at justere tilskuddene til læringsmobilitets inden for rammerne af programmet, hvor der er behov herfor.
3. Omkostningerne ved foranstaltninger, der letter eller støtter inklusion, må ikke benyttes som begrundelse for at afslå en ansøgning inden for rammerne af programmet.
1. Finansieringsrammen for gennemførelsen af programmet for perioden 2021-2027 udgør 24 574 000 000 EUR i løbende priser.
2. Som følge af den programspecifikke justering, der er fastsat i , forhøjes det beløb, der er fastsat i nærværende artikels stk. 1, med en supplerende tildeling på 1 700 000 000 EUR i faste 2018-priser som angivet i bilag II til nævnte forordning.
3. Den vejledende fordeling af det beløb, der er fastsat i stk. 1, fastsættes til:
a) 20 396 420 000 EUR, svarende til 83 % af beløbet fastsat i denne artikels stk. 1, til tiltag på uddannelsesområdet som omhandlet i artikel 5-8, fordelt som følger:
i) mindst 7 057 161 320 EUR, svarende til 34,6 % af det samlede beløb fastsat i dette stykkes litra a), til tiltag som omhandlet i artikel 5, stk. 1, litra a), og til tiltag som omhandlet i artikel 6, litra a), der gennemføres på området for videregående uddannelse
ii) mindst 4 385 230 300 EUR, svarende til 21,5 % af det samlede beløb fastsat i dette stykkes litra a), til tiltag som omhandlet i artikel 5, stk. 1, litra b), og til tiltag som omhandlet i artikel 6, litra a), der gennemføres på erhvervsuddannelsesområdet
iii) mindst 3 100 255 840 EUR, svarende til 15,2 % af det samlede beløb fastsat i dette stykkes litra a), til tiltag som omhandlet i artikel 5, stk. 1, litra c), og til tiltag som omhandlet i artikel 6, litra a), der gennemføres på skoleuddannelsesområdet
iv) mindst 1 182 992 360 EUR, svarende til 5,8 % af det samlede beløb fastsat i dette stykkes litra a), til tiltag som omhandlet i artikel 5, stk. 1, litra d), og artikel 6, litra a), der gennemføres på voksenuddannelsesområdet
v) mindst 367 135 560 EUR, svarende til 1,8 % af det samlede beløb fastsat i dette stykkes litra a), til Jean Monnet-tiltag som omhandlet i artikel 8
vi) mindst 3 467 391 400 EUR, svarende til 17 % af det samlede beløb fastsat i dette stykkes litra a), til tiltag, der fortrinsvis forvaltes direkte, og til horisontale aktiviteter som omhandlet i artikel 5, stk. 2, artikel 6, litra b), c) og d), og artikel 7
vii) 836 253 220 EUR, svarende til 4,1 % af det samlede beløb fastsat i dette stykkes litra a), til en fleksibilitetsmargen, der kan anvendes til at støtte alle tiltag som omhandlet i kapitel II
b) 2 531 122 000 EUR, svarende til 10,3 % af beløbet fastsat i denne artikels stk. 1, til tiltag på ungdomsområdet som omhandlet i artikel 9, 10 og 11
c) 466 906 000 EUR, svarende til 1,9 % af beløbet fastsat i denne artikels stk. 1, til tiltag på idrætsområdet som omhandlet i artikel 12, 13 og 14
d) mindst 810 942 000 EUR, svarende til 3,3 % af beløbet fastsat i denne artikels stk. 1, som et bidrag til dækning af de nationale agenturers driftsomkostninger, og
e) 368 610 000 EUR, svarende til 1,5 % af beløbet fastsat i denne artikels stk. 1, til programstøtte.
4. Den supplerende tildeling i stk. 2 gennemføres i overensstemmelse med den vejledende fordeling, der er fastsat i stk. 3, på et pro rata-grundlag.
5. Ud over den i denne artikels stk. 1 og 2 fastsatte beløb og for at fremme programmets internationale dimension tildeles et supplerende finansielt bidrag fra en forordning vedtaget af Europa-Parlamentet og Rådet om oprettelse af instrumentet for naboskab, udviklingssamarbejde og internationalt samarbejde — globalt Europa — og om ændring og ophævelse af Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse nr. 466/2014/EU og om ophævelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2017/1601 og Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 480/2009 og fra en forordning vedtaget af Europa-Parlamentet og Rådet om oprettelse af et instrument til førtiltrædelsesbistand (IPA III) til at støtte tiltag, der gennemføres og forvaltes i overensstemmelse med nærværende forordning. Dette bidrag finansieres i overensstemmelse med de forordninger, som opretter disse instrumenter.
6. De midler, der skal forvaltes af nationale agenturer, tildeles på grundlag af befolkningens størrelse og leveomkostningerne i den pågældende medlemsstat, afstanden mellem medlemsstaternes hovedstæder og præstationer. Kommissionen fastsætter disse kriterier og de tilgrundliggende formler nærmere i arbejdsprogrammet omhandlet i artikel 22. Disse formler skal så vidt muligt undgå betydelige reduktioner i det årlige budget, som medlemsstaterne tildeles fra år til år, og skal begrænse uforholdsmæssigt store ubalancer i de tildelte tilskud mest muligt. Midler skal tildeles baseret på præstation for at fremme effektiv anvendelse af ressourcer. Kriterierne til måling af præstation baseres på de senest tilgængelige data.
7. De beløb, der er fastsat i stk. 1 og 2, kan anvendes til teknisk og administrativ bistand i forbindelse med programmets gennemførelse såsom forberedelses-, overvågnings-, kontrol-, revisions- og evalueringsaktiviteter, herunder informationsteknologisystemer i virksomheder.
8. Midler, som er tildelt medlemsstaterne ved delt forvaltning, kan på anmodning af den pågældende medlemsstat overføres til programmet på de betingelser, der er fastsat i artikel 26 i en forordning vedtaget af Europa-Parlamentet og Rådet om fælles bestemmelser for Den Europæiske Fond for Regionaludvikling, Den Europæiske Socialfond Plus, Samhørighedsfonden, Fonden for Retfærdig Omstilling og Den Europæiske Hav-, Fiskeri- og Akvakulturfond og om finansielle regler for nævnte fonde og for Asyl-, Migrations- og Integrationsfonden, Fonden for Intern Sikkerhed og instrumentet for finansiel støtte til grænseforvaltning og visumpolitik (»forordningen om fælles bestemmelser for perioden 2021-2027«). Kommissionen forvalter disse midler direkte i overensstemmelse med finansforordningens artikel 62, stk. 1, første afsnit, litra a), eller indirekte i overensstemmelse med nævnte afsnits litra c). Disse midler anvendes til fordel for den pågældende medlemsstat.
1. Programmet gennemføres på en ensartet måde ved direkte forvaltning i overensstemmelse med finansforordningens artikel 62, stk. 1, første afsnit, litra a), eller under indirekte forvaltning med organer som omhandlet i nævnte forordnings artikel 62, stk. 1, første afsnit, litra c).
2. Programmet kan tilvejebringe finansiering i enhver af de former, der er fastsat i finansforordningen, særlig tilskud, priser og udbud.
3. Bidrag til en gensidig forsikringsmekanisme kan dække den risiko, der er forbundet med tilbagesøgning af midler, der skyldes af modtagere, og den betragtes som en tilstrækkelig garanti i henhold til finansforordningen. finder anvendelse.
1. Programmet er åbent for deltagelse af følgende tredjelande:
a) medlemmer af Den Europæiske Frihandelssammenslutning, som er medlemmer af Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde, i overensstemmelse med de betingelser, der er fastsat i aftalen om Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde
b) tiltrædende lande, kandidatlande og potentielle kandidatlande i overensstemmelse med de generelle principper og generelle vilkår og betingelser for disse landes deltagelse i EU-programmer, som er fastsat i de respektive rammeaftaler og associeringsrådets afgørelser eller lignende aftaler, og i overensstemmelse med de særlige betingelser, der er fastsat i aftaler mellem Unionen og disse lande
c) lande omfattet af den europæiske naboskabspolitik i overensstemmelse med de generelle principper og generelle vilkår og betingelser for disse landes deltagelse i EU-programmer, som er fastsat i de respektive rammeaftaler og associeringsrådets afgørelser eller i lignende aftaler, og i overensstemmelse med de særlige betingelser, der er fastsat i aftaler mellem Unionen og disse lande
d) andre tredjelande i overensstemmelse med de betingelser, der er fastsat i en specifik aftale om tredjelandets deltagelse i EU-programmer, forudsat at aftalen:
i) sikrer en rimelig balance for så vidt angår bidrag fra og fordele for det tredjeland, som deltager i EU-programmerne
ii) fastsætter betingelserne for deltagelse i programmerne, herunder beregningen af finansielle bidrag til de enkelte programmer og deres administrationsomkostninger
iii) ikke tildeler tredjelandet beslutningskompetence med hensyn til EU-programmet
iv) garanterer Unionen ret til at sikre en forsvarlig økonomisk forvaltning og beskytte sine finansielle interesser.
De bidrag, der er omhandlet i første afsnit, litra d), nr. ii), udgør formålsbestemte indtægter i overensstemmelse med finansforordningens artikel 21, stk. 5.
2. De i stk. 1 anførte lande kan kun deltage i programmet i dets helhed, og forudsat de opfylder alle de forpligtelser, som denne forordning pålægger medlemsstaterne.
I behørigt begrundede tilfælde i Unionens interesse kan de af programmets tiltag, der er omhandlet i artikel 5-7, artikel 8, litra a) og b), og artikel 9-14, også være åbne for deltagelse af retlige enheder fra tredjelande, der ikke er associeret med programmet.
1. Programmet er åbent for deltagelse af offentlige og private retlige enheder, der er aktive på uddannelses-, ungdoms- og idrætsområderne.
2. Ved udvælgelser i forbindelse med både direkte og indirekte forvaltning kan medlemmer af evalueringsudvalget være eksterne eksperter, jf. finansforordningens artikel 150, stk. 3, tredje afsnit.
3. Offentlige retlige organer samt institutioner og organisationer på uddannelses-, ungdoms- og idrætsområderne, der har modtaget over 50 % af deres årlige indtægter fra offentlige kilder i løbet af de foregående to år, betragtes som værende i besiddelse af den nødvendige finansielle, faglige og administrative kapacitet til at gennemføre aktiviteter inden for rammerne af programmet. Det kræves ikke, at de fremlægger yderligere dokumentation som bevis for denne kapacitet.
4. Kommissionen kan udsende fælles indkaldelser med tredjelande, der ikke er associeret med programmet, eller deres organisationer og agenturer med henblik på at finansiere projekter på grundlag af modsvarende midler. Projekter kan evalueres og udvælges gennem fælles evaluerings- og udvælgelsesprocedurer, som skal aftales mellem de involverede finansierende organisationer eller agenturer under overholdelse af principperne i finansforordningen.
Programmet gennemføres ved hjælp af arbejdsprogrammer som omhandlet i finansforordningens artikel 110. Arbejdsprogrammer skal indeholde en angivelse af det beløb, der er tildelt hver enkelt tiltag, og fordelingen af midler mellem medlemsstaterne og de tredjelande, der er associeret med programmet, til tiltag, der skal forvaltes af de nationale agenturer. Kommissionen vedtager arbejdsprogrammer ved hjælp af gennemførelsesretsakter. Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren, jf. artikel 34.
1. Indikatorer til rapportering om programmets fremskridt hen imod opnåelsen af de i artikel 3 fastlagte generelle og specifikke mål er fastsat i bilag II.
2. For at sikre en effektiv vurdering af programmets fremskridt hen imod opnåelsen af dets mål tillægges Kommissionen beføjelse til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 33 for at ændre bilag II med hensyn til indikatorerne i overensstemmelse med programmets mål og for at supplere denne forordning med bestemmelser om oprettelse af en overvågnings- og evalueringsramme.
3. Præstationsrapporteringssystemet skal sikre, at data til overvågning af programmets gennemførelse og til evaluering indsamles effektivt, virkningsfuldt og rettidigt og med en passende detaljeringsgrad.
Til dette formål pålægges modtagere af EU-midler og, hvor det er hensigtsmæssigt, medlemsstaterne forholdsmæssige rapporteringskrav.
1. Evalueringer gennemføres så betids, at resultaterne kan indgå i beslutningsprocessen.
2. Når der foreligger tilstrækkelige oplysninger om programmets gennemførelse, dog under alle omstændigheder senest den 31. december 2024, foretager Kommissionen en foreløbig evaluering af programmet. Denne foreløbige evaluering ledsages endvidere af en endelig evaluering af programmet for perioden 2014-2020, som skal indgå i den foreløbige evaluering. Ved den foreløbige evaluering af programmet vurderes programmets samlede effektivitet og præstation, herunder for så vidt angår nye initiativer og gennemførelsen af inklusions- og forenklingsforanstaltninger.
3. Uden at det berører kravene i kapitel X og de nationale agenturers forpligtelser fastsat i artikel 27, indsender medlemsstaterne senest den 31. maj 2024 en rapport til Kommissionen om programmets gennemførelse og indvirkning på deres respektive områder.
4. Hvor det er relevant og på grundlag af midtvejsevalueringen, forelægger Kommissionen et lovgivningsmæssigt forslag om ændring af denne forordning.
5. Ved afslutningen af gennemførelsesperioden, dog under alle omstændigheder senest den 31. december 2031, foretager Kommissionen en endelig evaluering af programmets resultater og indvirkning.
6. Kommissionen fremsender alle evalueringer, der er foretaget i medfør af denne artikel, herunder den foreløbige evaluering, og sine bemærkninger hertil til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget.
1. De nationale agenturer udvikler i samarbejde med Kommissionen en sammenhængende strategi med henblik på effektivt opsøgende arbejde og formidling og udnyttelse af resultaterne af aktiviteter, der er støttet under de tiltag, de forvalter under programmet. De nationale agenturer bistår Kommissionen ved dens generelle opgave med formidling af oplysninger om programmet, herunder oplysninger om tiltag og aktiviteter, der forvaltes på nationalt plan og på EU-plan, og dets resultater. De nationale agenturer informerer de relevante målgrupper om tiltagene og aktiviteterne i deres respektive lande.
2. Modtagere af EU-finansiering skal anerkende denne finansierings oprindelse og sikre synlighed af EU-finansieringen, navnlig når de promoverer tiltagene og deres resultater, ved at give sammenhængende, effektive og forholdsmæssige målrettede oplysninger til forskellige modtagergrupper, herunder medierne og offentligheden.
3. Retlige enheder inden for de sektorer, som er omfattet af programmet, skal bruge navnet »Erasmus+« i forbindelse med kommunikation og formidling af oplysninger om programmet.
4. Kommissionen gennemfører informations- og kommunikationstiltag vedrørende programmet, vedrørende tiltag, der iværksættes i henhold til programmet og vedrørende de opnåede resultater. Kommissionen sikrer, at programmets resultater, hvis det er relevant, gøres offentligt tilgængelige og formidles bredt med henblik på at fremme udvekslingen af bedste praksis blandt interessenter og programmets støttemodtagere.
5. De finansielle midler, der er tildelt programmet, skal også bidrage til formidling af Unionens politiske prioriteter, for så vidt som disse prioriteter vedrører målene fastsat i artikel 3.
1. Senest den 29. juni 2021 underretter medlemsstaterne via en formel meddelelse, som fremsendes af deres permanente repræsentation, Kommissionen om den eller de personer, der er bemyndiget til at handle på deres vegne som national myndighed med henblik på denne forordning. Hvor en national myndighed erstattes i programmets løbetid, underretter den pågældende medlemsstat omgående Kommissionen herom i overensstemmelse med den samme procedure.
2. Medlemsstaterne træffer alle nødvendige og hensigtsmæssige foranstaltninger for at fjerne retlige og administrative hindringer for programmets tilfredsstillende drift, herunder, hvor det er muligt, foranstaltninger til løsning af problemer, der vanskeliggør opnåelsen af visa eller opholdstilladelser.
3. Senest den 29. august 2021 udpeger den nationale myndighed et nationalt agentur for programmets varighed. En national myndighed må ikke udpege et ministerium som nationalt agentur. Nationale myndigheder kan udpege flere end ét nationalt agentur. I fald der er mere end ét nationalt agentur, etablerer medlemsstaterne en passende mekanisme for koordineret forvaltning af gennemførelsen af programmet på nationalt plan, navnlig for at sikre sammenhængende og omkostningseffektiv gennemførelse af programmet og effektiv kontakt med Kommissionen i denne forbindelse og for at lette eventuel overførsel af midler mellem de nationale agenturer, så der er mulighed for fleksibilitet og bedre anvendelse af de midler, der tildeles medlemsstaterne. Hver medlemsstat bestemmer selv, hvordan den tilrettelægger forholdet mellem den nationale myndighed og det nationale agentur, herunder opgaver såsom udarbejdelsen af det nationale agenturs årlige arbejdsprogram. Den nationale myndighed giver Kommissionen en passende forudgående overensstemmelsesvurdering af, at det nationale agentur overholder bestemmelserne i finansforordningens artikel 62, stk. 1, første afsnit, litra c), nr. v) eller vi), og artikel 154, stk. 1-5, og EU-kravene til interne kontrolstandarder for nationale agenturer og regler for deres forvaltning af programmidler til tilskud.
4. Den nationale myndighed udpeger et uafhængigt revisionsorgan som omhandlet i artikel 29.
5. Den nationale myndighed baserer sin forudgående overensstemmelsesvurdering på sine egne kontroller og revisioner eller på kontroller og revisioner foretaget af det i artikel 29 omhandlede uafhængige revisionsorgan. Hvor det nationale agentur udpeget for programmet er det samme som det nationale agentur udpeget for programmet for perioden 2014-2020, kan omfanget af den forudgående overensstemmelsesvurdering begrænses til de krav, der er nye og specifikke for programmet, medmindre andet er berettiget.
6. I tilfælde af, at Kommissionen afviser udpegningen af det nationale agentur på grundlag af den forudgående overensstemmelsesvurdering, eller hvis det nationale agentur ikke overholder de minimumskrav, Kommissionen har fastlagt, sikrer den nationale myndighed, at de nødvendige afhjælpende foranstaltninger iværksættes, så det nationale agentur kan overholde minimumskravene, eller udpeger et andet organ til nationalt agentur.
7. Den nationale myndighed overvåger og fører tilsyn med programmets forvaltning på nationalt plan. Den underretter og hører Kommissionen i god tid, inden der træffes beslutninger, som kan have betydelig indvirkning på forvaltningen af programmet, navnlig vedrørende medlemsstatens nationale agentur.
8. Den nationale myndighed tilvejebringer tilstrækkelig medfinansiering til driften af det nationale agentur for at sikre, at programmet forvaltes i overensstemmelse med de gældende EU-regler.
9. På grundlag af det nationale agenturs årlige forvaltningserklæring, udtalelsen herom fra det uafhængige revisionsorgan og Kommissionens analyse af det nationale agenturs regeloverholdelse og præstation giver den nationale myndighed hvert år Kommissionen oplysninger om sine overvågnings- og tilsynsaktiviteter vedrørende programmet.
10. Den nationale myndighed tager ansvaret for den korrekte forvaltning af de EU-midler, som Kommissionen overfører til det nationale agentur inden for rammerne af programmet.
11. I tilfælde af uregelmæssigheder, forsømmelighed eller svig, som kan tillægges det nationale agentur, eller af alvorlige mangler eller utilstrækkelig præstation fra det nationale agenturs side, og såfremt dette giver anledning til krav fra Kommissionen mod det nationale agentur, tilbagebetaler den nationale myndighed de midler, der ikke er dækning for, til Kommissionen.
12. I de tilfælde, der er omhandlet i stk. 11, kan den nationale myndighed på eget initiativ eller efter Kommissionens anmodning tilbagekalde udpegelsen af det nationale agentur. Ønsker den nationale myndighed at tilbagekalde udpegelsen af det nationale agentur af andre begrundede årsager, meddeler den Kommissionen tilbagekaldelsen mindst seks måneder inden den forventede ophørsdato for det nationale agenturs udpegelse. I så fald indgår den nationale myndighed og Kommissionen en formel aftale om specifikke overgangsforanstaltninger med tidspunkter for disse.
13. I tilfælde af tilbagekaldelse som omhandlet i stk. 12 udfører den nationale myndighed de nødvendige kontroller med hensyn til de EU-midler, der er overladt til det nationale agentur, hvis udpegelse er tilbagekaldt, og sikrer at disse midler og alle dokumenter og forvaltningsværktøjer, der kræves for at forvalte programmet, uhindret overføres til det nye nationale agentur. Den nationale myndighed sikrer, at det nationale agentur, hvis udpegelse er tilbagekaldt, modtager den nødvendige finansielle støtte til fortsat at gennemføre sine kontraktlige forpligtelser over for programmets støttemodtagere og Kommissionen, indtil disse forpligtelser er overdraget til et nyt nationalt agentur.
14. På Kommissionens anmodning udpeger den nationale myndighed de institutioner eller organisationer eller de typer institutioner og organisationer, der skal betragtes som berettiget til at deltage i specifikke programtiltag på dets område.
1. Det nationale agentur skal:
a) have status som juridisk person eller være en del af en retlig enhed, som har status som juridisk person, og være underlagt den pågældende medlemsstats ret
b) råde over tilstrækkelig forvaltningskapacitet, tilstrækkeligt personale og tilstrækkelig infrastruktur til at varetage sine opgaver og sikre effektiv forvaltning af programmet og forsvarlig økonomisk forvaltning af EU-midler
c) have operationelle og retlige ressourcer til at anvende de administrative og kontraktlige bestemmelser samt bestemmelser om økonomisk forvaltning, som er fastlagt på EU-plan
d) stille tilstrækkelig økonomisk garanti, helst udstedt af en offentlig myndighed, svarende til det niveau af EU-midler, det får til opgave at forvalte.
2. Det nationale agentur er ansvarligt for at forvalte alle projektfaser for de tiltag, det forvalter som fastsat i arbejdsprogrammerne som omhandlet i denne forordnings artikel 22, i overensstemmelse med finansforordningens artikel 62, stk. 1, første afsnit, litra c).
3. Det nationale agentur skal have den fornødne ekspertise til at dække alle programmets sektorer. Hvor en medlemsstat eller et tredjeland, der er associeret med programmet, har mere end et nationalt agentur, skal de pågældende nationale agenturer kollektivt have den fornødne ekspertise til at dække alle programmets sektorer.
4. Det nationale agentur tildeler tilskud til støttemodtagere som omhandlet i finansforordningens artikel 2, nr. 5, i form af en tilskudsaftale som nærmere bestemt af Kommissionen for det berørte programtiltag.
5. Det nationale agentur aflægger hvert år rapport til den nationale myndighed og Kommissionen i overensstemmelse med finansforordningens artikel 155. Det nationale agentur er ansvarligt for gennemførelsen af Kommissionens bemærkninger efter dens analyse af den årlige forvaltningserklæring og udtalelsen fra det uafhængige revisionsorgan herom.
6. Det nationale agentur må ikke uddelegere opgaver i forbindelse med programmet eller budgetgennemførelsen, som det har fået tildelt, til tredjepart uden forudgående skriftlig godkendelse fra den nationale myndighed og Kommissionen. Det nationale agentur er eneansvarligt for opgaver delegeret til en tredjepart.
7. Såfremt et nationalt agenturs udpegelse tilbagekaldes, er det nationale agentur fortsat retligt ansvarligt for opfyldelsen af sine kontraktlige forpligtelser over for programmets støttemodtagere og Kommissionen, indtil disse forpligtelser er overdraget til et nyt nationalt agentur.
8. Det nationale agentur er ansvarligt for at forvalte og afslutte de finansielle aftaler vedrørende programmet for perioden 2014-2020, der stadig er åbne ved programmets iværksættelse.
1. På grundlag af overensstemmelseskravene til nationale agenturer, der er omhandlet i artikel 26, stk. 3, vurderer Kommissionen de nationale forvaltnings- og kontrolsystemer, navnlig på grundlag af den forudgående overensstemmelsesvurdering som den nationale myndighed har fremsendt, det nationale agenturs årlige forvaltningserklæring og udtalelsen fra det uafhængige revisionsorgan herom, idet der tages hensyn til de årlige oplysninger fremsendt af den nationale myndighed om dets overvågnings- og tilsynsaktiviteter vedrørende programmet.
2. Senest to måneder efter at Kommissionen har modtaget den forudgående overensstemmelsesvurdering, der er omhandlet i artikel 26, stk. 3, fra den nationale myndighed, meddeler Kommissionen sin godkendelse, betingede godkendelse eller afvisning af det udpegede nationale agentur. Først når den forudgående overensstemmelsesvurdering er godkendt, indgår Kommissionen i et kontraktforhold med det nationale agentur. I tilfælde af betinget godkendelse kan Kommissionen træffe rimelige sikkerhedsforanstaltninger i kontraktforholdet til det nationale agentur.
3. Kommissionen stiller hvert år følgende programmidler til rådighed for det nationale agentur:
a) midler til tilskud i den pågældende medlemsstat til de programtiltag, som det nationale agentur har til opgave at forvalte
b) et finansielt bidrag til dækning af det nationale agenturs programforvaltningsopgaver, som fastlægges på grundlag af beløbet for de EU-midler til tilskud, der er overladt til det nationale agentur
c) hvis det er relevant, supplerende midler til foranstaltninger i henhold til artikel 7, litra d), artikel 11, litra d), og artikel 14, litra c).
4. Kommissionen opstiller kravene til det nationale agenturs arbejdsprogram. Kommissionen stiller først programmidler til rådighed for det nationale agentur, når den formelt har godkendt det nationale agenturs arbejdsprogram.
5. Efter vurderingen af den årlige forvaltningserklæring og udtalelsen fra det uafhængige revisionsorgan herom fremsender Kommissionen sin udtalelse og sine bemærkninger herom til det nationale agentur og den nationale myndighed.
6. I tilfælde af, at Kommissionen ikke kan godkende den årlige forvaltningserklæring eller udtalelsen fra det uafhængige revisionsorgan herom, eller i tilfælde af at det nationale agentur ikke gennemfører Kommissionens bemærkninger på tilfredsstillende måde, kan Kommissionen gennemføre de sikkerhedsforanstaltninger og korrigerende foranstaltninger, der måtte være nødvendige for at sikre Unionens finansielle interesser i overensstemmelse med finansforordningens artikel 131.
7. Kommissionen sikrer i samarbejde med de nationale agenturer, at de procedurer, der indføres for at gennemføre programmet, er konsekvente og enkle, og at oplysninger er af høj kvalitet. I denne henseende holdes der regelmæssigt møder med netværket af nationale agenturer for at sikre en konsekvent gennemførelse af programmet i alle medlemsstater og alle tredjelande, der er associeret med programmet.
8. Kommissionen sikrer, at de informationsteknologisystemer, der er nødvendige for at gennemføre programmets mål fastsat i artikel 3, navnlig under indirekte forvaltning, udvikles korrekt og rettidigt og på en sådan måde, at de giver let adgang og er brugervenlige. Programmet støtter udvikling, drift og vedligeholdelse af sådanne informationsteknologisystemer.
1. Det uafhængige revisionsorgan udsteder en revisionsudtalelse om den årlige forvaltningserklæring som omhandlet i finansforordningens artikel 155, stk. 1. Den udgør grundlaget for den generelle sikkerhed i henhold til finansforordningens artikel 127.
2. Det uafhængige revisionsorgan:
a) skal have de nødvendige faglige kvalifikationer til at foretage revisioner i den offentlige sektor
b) skal sikre, at dets revisioner tager hensyn til internationalt anerkendte revisionsstandarder
c) må ikke være i interessekonflikt med hensyn til den retlige enhed, som det nationale agentur er en del af; det uafhængige revisionsorgan skal navnlig være driftsmæssigt uafhængigt af den retlige enhed, som det nationale agentur er en del af.
3. Det uafhængige revisionsorgan giver Kommissionen og dens repræsentanter samt Revisionsretten fuld adgang til alle dokumenter og rapporter, der udgør grundlaget for den revisionsudtalelse, som det udsteder om det nationale agenturs årlige forvaltningserklæring.
1. Ved gennemførelsen af tiltag, der finansieres i henhold til denne forordning, træffer Kommissionen egnede foranstaltninger til at sikre, at Unionens finansielle interesser beskyttes gennem foranstaltninger til forebyggelse af svig, korruption og andre ulovlige aktiviteter, ved effektiv kontrol og, hvis der konstateres uregelmæssigheder, ved tilbagesøgning af de uretmæssigt udbetalte beløb samt efter omstændighederne ved administrative og økonomiske sanktioner, der skal være effektive, stå i rimeligt forhold til overtrædelsen og have afskrækkende virkning.
2. Kommissionen er ansvarlig for tilsynskontroller med hensyn til de programtiltag og -aktiviteter, der forvaltes af de nationale agenturer. Den fastsætter minimumskrav til det nationale agenturs og det uafhængige revisionsorgans kontroller.
3. Det nationale agentur er ansvarligt for den primære kontrol af støttemodtagerne med hensyn til de tiltag, det forvalter som fastsat i arbejdsprogrammerne som omhandlet i artikel 22. Disse kontroller skal give rimelig sikkerhed for, at de tildelte tilskud anvendes efter hensigten og under overholdelse af de gældende EU-regler.
4. Med hensyn til programmidler, der overføres til de nationale agenturer, sikrer Kommissionen korrekt koordination af sine kontroller med de nationale myndigheder og de nationale agenturer på grundlag af princippet om én enkelt revision og efter en risikobaseret analyse. Dette stykke finder ikke anvendelse på undersøgelser foretaget af OLAF.
Hvor et tredjeland deltager i programmet i kraft af en afgørelse, der er vedtaget i henhold til en international aftale eller på grundlag af ethvert andet retligt instrument, skal tredjelandet give den ansvarlige anvisningsberettigede, OLAF og Revisionsretten de fornødne rettigheder og den fornødne adgang, således at de fuldt ud kan udøve deres respektive beføjelser. Hvad angår OLAF, skal sådanne rettigheder omfatte retten til at foretage undersøgelser, herunder kontrol og inspektion på stedet, som fastsat i forordning (EU, Euratom) nr. 883/2013.
1. Programmet gennemføres således, at der sikres overordnet sammenhæng og komplementaritet mellem programmet og andre EU-politikker, -instrumenter og -fonde, navnlig vedrørende uddannelse, kultur og medier, ungdom og solidaritet, beskæftigelse og social inklusion, forskning og innovation, industri- og erhvervsliv, digital politik, landbrug og udvikling af landdistrikter, miljø og klima, samhørighed, regionalpolitik, migration, sikkerhed og internationalt samarbejde og udvikling.
2. Et tiltag, som har modtaget et bidrag i henhold til programmet, kan også modtage et bidrag fra et andet EU-program, forudsat at bidragene ikke dækker de samme omkostninger. Reglerne for det relevante EU-program gælder for det tilsvarende bidrag til tiltaget. Den kumulative finansiering må ikke overstige de samlede støtteberettigede omkostninger ved tiltaget. Støtten fra de forskellige EU-programmer kan beregnes pro rata i overensstemmelse med de dokumenter, hvori støttevilkårene er fastsat.
3. Projektforslag kan modtage støtte fra Den Europæiske Fond for Regionaludvikling eller Den Europæiske Socialfond Plus i overensstemmelse med artikel 73, stk. 4, i forordningen om fælles bestemmelser for perioden 2021-2027, hvis de er blevet tildelt et »Seal of Excellence«-mærke i henhold til dette program ved at opfylde følgende kumulative betingelser:
a) de er blevet vurderet som led i en indkaldelse af forslag inden for rammerne af programmet
b) de opfylder minimumskravene til kvalitet i den pågældende indkaldelse af forslag, og
c) de kan ikke finansieres inden for rammerne af den pågældende indkaldelse af forslag på grund af budgetmæssige begrænsninger.
1. Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter tillægges Kommissionen på de i denne artikel fastlagte betingelser.
2. Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter, jf. artikel 3 og 23, tillægges Kommissionen for hele programmets løbetid.
3. Den i artikel 3 og 23 omhandlede delegation af beføjelser kan til enhver tid tilbagekaldes af Europa-Parlamentet eller Rådet. En afgørelse om tilbagekaldelse bringer delegationen af den beføjelse, der er angivet i den pågældende afgørelse, til ophør. Den får virkning dagen efter offentliggørelsen af afgørelsen i Den Europæiske Unions Tidende eller på et senere tidspunkt, der angives i afgørelsen. Den berører ikke gyldigheden af delegerede retsakter, der allerede er i kraft.
4. Inden vedtagelsen af en delegeret retsakt hører Kommissionen eksperter, som er udpeget af hver enkelt medlemsstat, i overensstemmelse med principperne i den interinstitutionelle aftale af 13. april 2016 om bedre lovgivning.
5. Så snart Kommissionen vedtager en delegeret retsakt, giver den samtidigt Europa-Parlamentet og Rådet meddelelse herom.
6. En delegeret retsakt vedtaget i henhold til artikel 3 og 23 træder kun i kraft, hvis hverken Europa-Parlamentet eller Rådet har gjort indsigelse inden for en frist på to måneder fra meddelelsen af den pågældende retsakt til Europa-Parlamentet og Rådet, eller hvis Europa-Parlamentet og Rådet inden udløbet af denne frist begge har underrettet Kommissionen om, at de ikke agter at gøre indsigelse. Fristen forlænges med to måneder på Europa-Parlamentets eller Rådets initiativ.
1. Kommissionen bistås af et udvalg. Dette udvalg er et udvalg som omhandlet i forordning (EU) nr. 182/2011.
2. Udvalget kan holde møde i specifikke sammensætninger for at behandle sektorspecifikke spørgsmål. Hvor det er relevant, og i overensstemmelse med udvalgets forretningsorden og på ad hoc-basis, kan eksterne eksperter, herunder repræsentanter for arbejdsmarkedets parter, indbydes til at deltage i møderne som observatører.
3. Når der henvises til dette stykke, finder anvendelse.
1. Denne forordning påvirker ikke videreførelsen eller ændringen af tiltag, der er iværksat i henhold til forordning (EU) nr. 1288/2013, som fortsat finder anvendelse på disse tiltag, indtil de afsluttes.
2. Programmets finansieringsramme kan også dække udgifterne til teknisk og administrativ bistand, som er påkrævet for at sikre overgangen mellem programmet og de foranstaltninger, der er vedtaget i henhold til forordning (EU) nr. 1288/2013.
3. I overensstemmelse med finansforordningens artikel 193, stk. 2, andet afsnit, litra a), og som en undtagelse til nævnte forordnings artikel 193, stk. 4, kan aktiviteter, der støttes i henhold til nærværende forordning, og de underliggende omkostninger, som er påløbet i 2021, i behørigt begrundede tilfælde, som angives i finansieringsafgørelsen, betragtes som støtteberettigede fra den 1. januar 2021, selv om de pågældende aktiviteter er gennemført og de pågældende omkostninger er påløbet, inden ansøgningen om tilskud blev indgivet. Tilskudsaftalerne vedrørende driftstilskud for regnskabsåret 2021 kan undtagelsesvis undertegnes senest seks måneder efter begyndelsen af tilskudsmodtagerens regnskabsår.
4. Om nødvendigt kan der opføres bevillinger på EU-budgettet ud over 2027 til dækning af de udgifter, som fremgår af artikel 17, stk. 7, for at muliggøre forvaltning af tiltag og aktiviteter, som ikke er afsluttet senest den 31. december 2027.
5. Medlemsstaterne sikrer på nationalt plan en uhindret overgang mellem de tiltag, der er gennemført under programmet for perioden 2014-2020, og de tiltag, der skal gennemføres under programmet.
Denne forordning træder i kraft på dagen for offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.
Den finder anvendelse fra den 1. januar 2021.
Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.
Udfærdiget i Bruxelles, den 20. maj 2021
EUT C 62 af 15.2.2019, s. 194.
EUT C 168 af 16.5.2019, s. 49.
Europa-Parlamentets holdning af 28.3.2019 (EUT C 108 af 26.3.2021, s. 965) og Rådets førstebehandlingsholdning af 13.4.2021 (endnu ikke offentliggjort i EUT). Europa-Parlamentets holdning af 18.5.2021 (endnu ikke offentliggjort i EUT).
EUT C 428 af 13.12.2017, s. 10.
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1288/2013 af 11. december 2013 om oprettelse af »Erasmus+»: EU-programmet for uddannelse, ungdom og idræt og om ophævelse af afgørelse nr. 1719/2006/EF, 1720/2006/EF og 1298/2008/EF (EUT L 347 af 20.12.2013, s. 50).
EUT C 252 af 18.7.2018, s. 31.
Rådets forordning (EU, Euratom) 2020/2093 af 17. december 2020 om fastlæggelse af den flerårige finansielle ramme for årene 2021-2027 (EUT L 433 I af 22.12.2020, s. 11).
Rådets henstilling af 22. maj 2018 om nøglekompetencer for livslang læring (EUT C 189 af 4.6.2018, s. 1).
EUT C 456 af 18.12.2018, s. 1.
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/695 af 28. april 2021 om oprettelse af Horisont Europa — rammeprogrammet for forskning og innovation — og om reglerne for deltagelse og formidling og om ophævelse af forordning (EU) nr. 1290/2013 og (EU) nr. 1291/2013 (EUT L 170 af 12.5.2021, s. 1).
Europa-Parlamentets og Rådets henstilling af 18. december 2006 om tværnational mobilitet i Det Europæiske Fællesskab i uddannelsesøjemed: Det europæiske kvalitetscharter for mobilitet (EUT L 394 af 30.12.2006, s. 5).
Rådets henstilling af 28. juni 2011 — Unge på vej — flere unge i læringsmobilitet (EUT C 199 af 7.7.2011. s. 1).
Rådets henstilling af 20. december 2012 om validering af ikkeformel og uformel læring (EUT C 398 af 22.12.2012, s. 1).
Rådets henstilling af 15. marts 2018 om en europæisk ramme for effektive lærlingeuddannelser af høj kvalitet (EUT C 153 af 2.5.2018, s. 1).
Rådets henstilling af 26. november 2018 om fremme af automatisk gensidig anerkendelse af kvalifikationer på videregående uddannelsesniveau og ungdomsuddannelsesniveau samt resultater af læringsophold i udlandet (EUT C 444 af 10.12.2018, s. 1).
Rådets henstilling af 24. november 2020 om erhvervsrettet uddannelse med henblik på bæredygtig konkurrenceevne, social retfærdighed og modstandsdygtighed (EUT C 417 af 2.12.2020, s. 1).
EUT L 282 af 19.10.2016, s. 4.
EUT L 433 I af 22.12.2020, s. 28.
EUT C 444 I af 22.12.2020, s. 1.
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) 2018/1046 af 18. juli 2018 om de finansielle regler vedrørende Unionens almindelige budget, om ændring af forordning (EU) nr. 1296/2013, (EU) nr. 1301/2013, (EU) nr. 1303/2013, (EU) nr. 1304/2013, (EU) nr. 1309/2013, (EU) nr. 1316/2013, (EU) nr. 223/2014, (EU) nr. 283/2014 og afgørelse nr. 541/2014/EU og om ophævelse af forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012 (EUT L 193 af 30.7.2018, s. 1).
Rådets afgørelse 2013/755/EU af 25. november 2013 om de oversøiske landes og territoriers associering med Den Europæiske Union (»associeringsafgørelse«) (EUT L 344 af 19.12.2013, s. 1).
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 182/2011 af 16. februar 2011 om de generelle regler og principper for, hvordan medlemsstaterne skal kontrollere Kommissionens udøvelse af gennemførelsesbeføjelser (EUT L 55 af 28.2.2011, s. 13).
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 883/2013 af 11. september 2013 om undersøgelser, der foretages af Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig (OLAF) og om ophævelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1073/1999 og Rådets forordning (Euratom) nr. 1074/1999 (EUT L 248 af 18.9.2013, s. 1).
Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 2988/95 af 18. december 1995 om beskyttelse af De Europæiske Fællesskabers finansielle interesser (EFT L 312 af 23.12.1995, s. 1).
Rådets forordning (Euratom, EF) nr. 2185/96 af 11. november 1996 om Kommissionens kontrol og inspektion på stedet med henblik på beskyttelse af De Europæiske Fællesskabers finansielle interesser mod svig og andre uregelmæssigheder (EFT L 292 af 15.11.1996, s. 2).
Rådets forordning (EU) 2017/1939 af 12. oktober 2017 om gennemførelse af et forstærket samarbejde om oprettelse af en europæisk anklagemyndighed (»EPPO«) (EUT L 283 af 31.10.2017, s. 1).
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2017/1371 af 5. juli 2017 om strafferetlig bekæmpelse af svig rettet mod Den Europæiske Unions finansielle interesser (EUT L 198 af 28.7.2017, s. 29).
Navnlig: den fælles ramme for bedre tjenester vedrørende færdigheder og kvalifikationer (Europas), den europæiske referenceramme for kvalifikationer (EQF), den europæiske referenceramme for kvalitetssikring af erhvervsuddannelse (EQAVET), det europæiske meritoverførselssystem for erhvervsuddannelse (ECVET), det europæiske meritoverførsels- og meritakkumuleringssystem (ECTS), det europæiske kvalitetssikringsregister for videregående uddannelser (EQAR), Den Europæiske Sammenslutning for Kvalitetssikringsorganisationer inden for Videregående Uddannelse (ENQA), det europæiske netværk af informationscentre i Europaregionen og nationale informationscentre vedrørende akademisk anerkendelse i Den Europæiske Union og Euroguidancenetværket.
1.1. Læringsmobilitet: kort- eller langsigtet mobilitet, gruppemobilitet eller individuel mobilitet vedrørende forskellige tematiske områder og studieretninger, herunder fremtidsorienterede områder såsom det digitale område, klimaændringer, ren energi og kunstig intelligens.
1.2. Aktiviteter med henblik på unges samfundsdeltagelse: aktiviteter, der har til formål at hjælpe unge med at engagere sig og lære at deltage i samfundslivet, øge bevidstheden om europæiske fælles værdier og fremme dialogen mellem unge og beslutningstagere på lokalt, regionalt, nationalt og europæisk plan.
1.3. DiscoverEU: uformel og ikkeformel uddannelsesaktivitet med en stærk læringskomponent og en inklusiv dimension i form af en læringserfaring og rejser i hele Europa for at fremme en følelse af tilhørsforhold til Unionen og gøre det muligt for deltagerne at opleve Europas kulturelle og sproglige mangfoldighed.
2.1. Partnerskaber med henblik på samarbejde: forskellige samarbejdsaktiviteter, som gennemføres i fællesskab af organisationer og institutioner fra forskellige lande, navnlig med henblik på at udveksle og udvikle nye idéer og praksis, dele og konfrontere praksis og metoder samt udvikle og styrke netværkspartnere. Dette tiltag omfatter mindre partnerskaber, der specifikt har til formål at fremme en bredere og mere inklusiv adgang til programmet gennem aktiviteter med lavere tilskudsbeløb, kortere varighed og enklere administrative krav.
2.2. Ekspertisepartnerskaber: forskellige partnerskabsprojekter og netværk af uddannelsesinstitutioner og -udbydere, der har til formål at fremme ekspertise og en styrket international dimension samt at udvikle langsigtede strategier til forbedring af kvaliteten på systemisk plan på alle uddannelsesområder, navnlig gennem fælles udviklet innovativ praksis og pædagogik, en høj grad af indlejret mobilitet og et stærkt fokus på tværfaglighed, dvs.:
2.2.1. alliancer mellem videregående uddannelsesinstitutioner (Europæiske Universiteter), der udvikler fælles langsigtede strategier for uddannelse af høj kvalitet, forskning og innovation samt for tjenester til samfundet på grundlag af en fælles vision og fælles værdier, høje mobilitetsniveauer og et stærkt fokus på tværfaglighed og åbne studieprogrammer, der kombinerer moduler i forskellige lande
2.2.2. partnerskaber mellem udbydere af erhvervsuddannelse (platforme for erhvervsekspertisecentre) forankret i lokale og regionale strategier for bæredygtig vækst, innovation og konkurrenceevne, der i fællesskab arbejder på tværnationale erhvervsprogrammer af høj kvalitet med fokus på at opfylde nuværende og nye sektorspecifikke færdighedsbehov
2.2.3. integrerede uddannelser (fælles masteruddannelser under Erasmus Mundus), der tilbydes af videregående uddannelsesinstitutioner, som er etableret i Europa og andre lande i verden, og som fremmer ekspertise inden for videregående uddannelse og verdensomspændende internationalisering.
Det i punkt 2.2. omhandlede tiltag kan også støtte partnerskabsprojekter og -alliancer til fremme af ekspertise på skoleuddannelses- og voksenuddannelsesområderne.
2.3. Innovationspartnerskaber: partnerskaber på uddannelses- og ungdomsområderne til udvikling af innovativ praksis, dvs.:
2.3.1. alliancer: strategisk samarbejde mellem nøgleaktører på uddannelses-, erhvervs- og forskningsområderne, der fremmer innovation og modernisering af uddannelsessystemerne
2.3.2. projekter, der fremmer innovation, kreativitet, e-deltagelse og socialt iværksætteri på uddannelses- og ungdomsområderne.
2.4. Almennyttige idrætsarrangementer: arrangementer, der enten afholdes i et enkelt land eller samtidigt i flere lande for at øge bevidstheden om idrættens rolle på forskellige områder såsom social inklusion, lige muligheder og sundhedsfremmende fysisk aktivitet.
2.5. Onlineplatforme og -værktøjer til virtuelt samarbejde på uddannelses- og ungdomsområderne.
3.1. Udarbejdelse og gennemførelse af Unionens generelle og sektorspecifikke uddannelsesdagsordener, der består af en bred vifte af aktiviteter, som har til formål at inspirere og støtte politikker og strategier på uddannelses-, ungdoms- og idrætsområderne, herunder europæiske politiske dagsordener og strategier inden for de forskellige uddannelsessektorer samt på ungdoms- og idrætsområdet, herunder aktiviteter til støtte for det politiske samarbejde på europæisk plan. Dette tiltag omfatter også støtte til politikeksperimenter på europæisk plan, støtte til aktiviteter, der har til formål at adressere nye udfordringer inden for forskellige tematiske områder, samt støtte til videnindsamling, herunder undersøgelser og studier.
3.2. Støtte til EU-værktøjer og -foranstaltninger, der fremmer kvaliteten, gennemsigtigheden og anerkendelsen af kompetencer, færdigheder og kvalifikationer, herunder aktiviteter, der har til formål at lette overførsel af merit, fremme kvalitetssikring, fremme validering af ikkeformel og uformel læring, herunder forvaltning af færdigheder og vejledning, samt støtte til relevante organer, netværk og værktøjer, der letter udveksling inden for gennemsigtighed og anerkendelse.
3.3. Politisk dialog på uddannelses-, ungdoms- og idrætsområderne og samarbejde med relevante interessenter, herunder en bred vifte af aktiviteter såsom konferencer og andre typer arrangementer, støtte til samarbejde med internationale organisationer samt støtte til funktionen af EU-ungdomsdialogen, EU-dækkende netværk og europæiske organisationer, der forfølger en generel EU-interesse.
3.4. Foranstaltninger, der bidrager til høj kvalitet og inklusion i gennemførelsen af programmet, herunder støtte til aktiviteter og organer, såsom ressourcecentre, infonet samt uddannelses- og samarbejdsaktiviteter, der forbedrer gennemførelsen af programmet, opbygger nationale agenturers kapacitet, styrker strategisk gennemførelse og udnytter potentialet hos tidligere deltagere i Erasmus+-programmet og andre informationsformidlere som positive rollemodeller.
3.5. Samarbejde med andre EU-instrumenter og støtte til andre EU-politikker, herunder støtte til aktiviteter til fremme af synergi og komplementaritet med andre EU-instrumenter og nationale instrumenter samt fremme af samarbejde med de strukturer, der gennemfører sådanne instrumenter.
3.6. Formidlings- og oplysningsaktiviteter, der har til formål at informere borgere og organisationer om -programmet og politikker på uddannelses-, ungdoms- og idrætsområderne.
4.1. Jean Monnet-tiltaget på området for videregående uddannelse: støtte til videregående uddannelsesinstitutioner i og uden for Unionen gennem Jean Monnet-moduler, professorater og ekspertisecentre samt gennem Jean Monnet-projekter og netværksaktiviteter.
4.2. Jean Monnet-tiltaget på andre uddannelsesområder: aktiviteter, der har til formål at fremme kendskabet til EU-spørgsmål på uddannelsesinstitutioner såsom skoler og erhvervsuddannelsesinstitutioner.
4.3. Støtte til de udpegede institutioner, der er omhandlet i artikel 8, litra c).
Målingerne af de kvantitative indikatorer opdeles, hvor det er relevant, efter land, køn og type af tiltag og aktivitet.
1. Områder, der skal overvåges
— Deltagelse i læringsmobilitet
— Organisationer og institutioner med en styrket europæisk og international dimension
2. Elementer, der skal måles
2.1. Nøgletiltag 1 — læringsmobilitet
2.1.1. Antallet af deltagere i aktiviteter med henblik på læringsmobilitet under nøgletiltag 1
2.1.2. Antallet af organisationer og institutioner, der deltager i programmet under nøgletiltag 1
2.1.3. Antallet af deltagere i virtuelle læringsaktiviteter under nøgletiltag 1
2.1.4. Andelen af deltagere, der mener, at de har haft gavn af deres deltagelse i aktiviteter med henblik på læringsmobilitet under nøgletiltag 1
2.1.5. Andelen af deltagere, der mener, at deres europæiske tilhørsfølelse er blevet styrket af at deltage i aktiviteter under nøgletiltag 1
2.2. Nøgletiltag 2 — Samarbejde mellem organisationer og institutioner
2.2.1. Antallet af organisationer og institutioner, der deltager i programmet under nøgletiltag 2
2.2.2. Andelen af organisationer og institutioner, der mener, at de har udviklet praksis af høj kvalitet som følge af deres deltagelse i nøgletiltag 2
2.2.3. Antallet af brugere af virtuelle samarbejdsplatforme, der modtager støtte under nøgletiltag 2
2.3. Nøgletiltag 3 — Støtte til politikudvikling og samarbejde
2.3.1. Antallet af organisationer og institutioner, der deltager i tilskudstiltag under nøgletiltag 3
2.4. Inklusion
2.4.1. Antallet af personer med færre muligheder, der deltager i aktiviteter under nøgletiltag 1
2.4.2. Antallet af førstegangsdeltagende organisationer og institutioner, der deltager i programmet under nøgletiltag 1 og 2
2.5. Forenkling
2.5.1. Antallet af mindre partnerskaber, der modtager støtte under nøgletiltag 2
2.5.2. Andelen af organisationer og institutioner, der mener, at procedurerne for deltagelse i programmet er forholdsmæssige og enkle
2.6. Klimabidrag
2.6.1. Andelen af aktiviteter, der omhandler klimamål under nøgletiltag 1
2.6.2. Andelen af projekter, der omhandler klimamål under nøgletiltag 2.
