Endelig antidumpingtold på import af lysin fra Kina

(1)

Den 23. maj 2024 indledte Europa-Kommissionen (»Kommissionen«) en antidumpingundersøgelse vedrørende importen af lysin med oprindelse i Folkerepublikken Kina (»det pågældende land« eller »Kina«) på grundlag af artikel 5 i grundforordningen. Kommissionen offentliggjorde en meddelelse om indledning i Den Europæiske Unions Tidende (»indledningsmeddelelsen«).

(2)

Kommissionen indledte undersøgelsen som følge af en klage, der blev indgivet den 8. april 2024 af Metex Noovistago (»klageren«). Klagen blev indgivet på vegne af EU-erhvervsgrenen for lysin, jf. grundforordningens artikel 5, stk. 4. Klagen indeholdt dokumentation for dumping og deraf følgende væsentlig skade, som var tilstrækkelig til at berettige indledningen af undersøgelsen.

(3)

Kommissionen gjorde importen af den pågældende vare til genstand for registrering ved Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2024/2... (»forordningen om registrering«).

(4)

Den 17. december 2024 gav Kommissionen i overensstemmelse med grundforordningens artikel 19a parterne et sammendrag vedrørende den foreslåede told og nærmere oplysninger om beregningen af dumpingmargenerne og de margener, der var tilstrækkelige til at afhjælpe den skade, der blev forvoldt på EU-erhvervsgrenen. Interesserede parter blev opfordret til at fremsætte bemærkninger til nøjagtigheden af beregningerne inden for tre arbejdsdage.

(5)

Der blev ikke modtaget nogen bemærkninger til nøjagtigheden af beregningerne.

(6)

Kommissionen indførte en midlertidig antidumpingtold på importen af lysin med oprindelse i Kina ved Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2025/7... (»forordningen om midlertidig told«).

(7)

Efter fremlæggelsen af de vigtigste kendsgerninger og betragtninger, der lå til grund for indførelsen af en midlertidig antidumpingtold (»den foreløbige fremlæggelse af oplysninger«), meddelte en samarbejdsvillig eksporterende producent, som i forordningen om midlertidig told er benævnt Qiqihar Longjiang Fufeng Biotechnology Co., Ltd, at dennes navn bør rettes til Qiqihar Longjiang Fufeng Biotechnologies. På baggrund af de oplysninger, som virksomheden indgav i løbet af undersøgelsen, godkendte Kommissionen anmodningen.

(8)

Efter den foreløbige fremlæggelse af oplysninger indgav de to følgende stikprøveudtagne eksporterende producenter: Meihua Holdings Group Co. Ltd (»Meihua«) og Heilongjiang Eppen Biotech Co., Ltd (»Eppen«), klageren, en bruger: Vall Companys, importørerne: Andres Pintaluba, Dutch Protein & Services B.V., Barentz Iberia og Kyowa Hakko Europe, brugersammenslutningerne: Den Europæiske Sammenslutning af Producenter af Foderblandinger, Spanish Feed Manufacturers Confederation (CESFAC) og sammenslutningen af importører: Dansk Korn & Foder skriftlige indlæg for at tilkendegive deres synspunkter vedrørende de foreløbige konklusioner inden for den frist, der fastsættes i artikel 2, stk. 1, i forordningen om midlertidig told.

(9)

China Chamber of Commerce for Metals, Minerals and Chemicals Importers and Exporters (»CCCMC«), som har fået beføjelse af fire eksporterende producenter til at repræsentere dem , har ligeledes fremsat bemærkninger inden for fristen.

(10)

Kommissionen fortsatte bestræbelserne på at indhente og efterprøve alle de oplysninger, som den anså for nødvendige for at nå frem til en endelig konklusion. Kommissionen tog hensyn til de bemærkninger, som interesserede parter havde fremsat, og ændrede om nødvendigt sine foreløbige konklusioner for at nå frem til sine endelig konklusioner.

(11)

Kommissionen orienterede samtlige interesserede parter om de vigtigste kendsgerninger og betragtninger, der lå til grund for hensigten om at indføre en endelig antidumpingtold på importen af lysin med oprindelse i Kina (»den endelige fremlæggelse af oplysninger«). Alle parter fik en frist til at fremsætte bemærkninger til den endelige fremlæggelse af oplysninger.

(12)

Klageren, Eppen, Meihua, CCCMC, Den Europæiske Sammenslutning af Producenter af Foderblandinger (European Feed Manufacturers' Federation — FEFAC), CESFAC og Dansk Korn & Foder fremsatte bemærkninger efter den endelige fremlæggelse af oplysninger. Bemærkningerne behandles i de respektive afsnit nedenfor.

(13)

CCCMC gentog sine bekymringer vedrørende et mangelfuldt ikkefortroligt sammendrag med påstand om, at undersøgelsesmyndigheder er forpligtede til at sikre, at parterne i en undersøgelse afgiver ikkefortrolige sammendrag, der er tilstrækkeligt detaljerede til at sikre en rimelig forståelse af de fortrolige oplysningers egentlige indhold.

(14)

Kommissionen gentog, at klagen, jf. betragtning 12 og 13 i forordningen om midlertidig told, indeholdt tilstrækkelige oplysninger, som klageren med rimelighed kunne forventes at have adgang til, og at det ikkefortrolige sammendrag af klagen indeholdt de relevante faktorer og forhold, der havde indflydelse på EU-erhvervsgrenens situation, jf. grundforordningens artikel 5, stk. 2. Kommissionen er således ikke enig i, at retten til forsvar for de virksomheder, der repræsenteres af CCCMC, blev tilsidesat på tidspunktet for indledningen af undersøgelsen.

(15)

Da der ikke blev fremsat nogen bemærkninger til stikprøveudtagningen, blev konklusionerne i betragtning 18-23 i forordningen om midlertidig told bekræftet.

(16)

Da der ikke blev fremsat nogen bemærkninger, blev betragtning 24 i forordningen om midlertidig told bekræftet.

(17)

Da der ikke blev fremsat nogen bemærkninger, blev betragtning 24-28 i forordningen om midlertidig told bekræftet.

(18)

Da der ikke blev fremsat nogen bemærkninger, blev betragtning 29 i forordningen om midlertidig told bekræftet.

(19)

CCCMC gentog efter fremlæggelse af oplysninger sin påstand om, at lysinsulfat bør udelukkes fra undersøgelsen, og at varedækningen derfor bør begrænses til lysinhydrochlorid (HCl) og flydende lysin. CCCMC anførte, at lysinsulfat, lysin-HCl og flydende lysin har forskellige egenskaber og kvaliteter samt opfattes forskelligt af forbrugerne. CCCMC påstod især, idet de citerede fra en forskningsartikel, at lysinsulfat ikke er af lige så høj kvalitet som lysin-HCl, og at det indeholder en større andel af urenheder. CCCMC gjorde derfor gældende, at lysin-HCl og lysinsulfat ikke er indbyrdes udskiftelige i modsætning til Kommissionens konklusion i betragtning 37 i forordningen om midlertidig told, og lysinsulfat er dermed ikke i direkte konkurrence med det lysin-HCl og flydende lysin, der fremstilles af EU-erhvervsgrenen.

(20)

Kommissionen bemærkede, at den artikel, som CCCMC citerede fra, faktisk støtter Kommissionens holdning om indbyrdes udskiftelighed. Artiklen sammenlignede virkningen af de to kategorier som foder til rejer , hvilket beviste nævnte lighed for så vidt angår anvendelsesformål. Det bemærkes i artiklens indledning: »L-lysinmonohydrochlorid (L-lysin-HCl), som indeholder minimum 78 % lysin […] er en almindelig kilde til frit lysin som fodertilsætning til fjerkræ og i akvakultur. Et alternativ er L-lysinsulfat.« Der står videre i samme afsnit: »L-lysinsulfat viste samme virkningsgrad som L-lysin-HCl i studier med høns og grise«. Det forhold at de relevante fordele ved de forskellige typer foders anvendelse blev vurderet i detaljer i flere forskningsartikler — og at det ofte blev konkluderet, at de var sammenlignelige —angav klart, at de af forbrugere anses som værende indbyrdes udskiftelige og konkurrerer med hinanden om det samme marked, dvs. foder. Kommissionen afviste derfor påstanden.

(21)

Dutch Protein Services B.V., som er importør af lysin af fødevarekvalitet, påstod, at der bør skelnes mellem lysin til anvendelse i foderindustrien og lysin til anvendelse ved tilberedning af varer til konsum, og anmodede om, at lysin anvendt i fødevareindustrien, og som i øjeblikket henhører under underposition Taric-kode 2922 41 00 90, ikke bliver underlagt antidumpingtold. Virksomheden påstod, at lysin af fødevarekvalitet ikke er i konkurrence med lysin af foderkvalitet, eftersom der er forskel på anvendelsesområdet hvad angår lysin af fødevarekvalitet henholdsvis foderkvalitet, hvilket også er juridisk defineret. Kredsen af producenter af begge varer er forskellig, og der er også forskel på gennemsnitsprisen på lysin af fødevarekvalitet henholdsvis foderkvalitet. Importøren påstod, at ingen af de kinesiske producenter af lysin af foderkvalitet har en relevant tilladelse til også at fremstille lysin af fødevarekvalitet. Salgstallene i fødevaresektoren er betydeligt lavere i forhold til mængde, men med et langt højere prisniveau.

(22)

Importøren bemærkede desuden, at ingen af de kinesiske producenter, der fremstiller lysin af fødevarekvalitet, var blevet kontaktet af Kommissionen, og fremhævede, at der ikke fremstilles lysin af fødevarekvalitet i Unionen, og at en sådan fremstilling udelukkende finder sted uden for Unionen. Importøren påstod, at import af lysin af fødevarekvalitet derfor ikke kan forårsage væsentlig skade på EU-erhvervsgrenen, ikke kan føre til salg i Unionen til en pris, der er lavere end produktionsomkostningerne, eller betydelige tab og ikke kan føre til betydelig nedgang i salgsmængden og markedsandelen for EU-erhvervsgrenen. Importøren påstod også, at KN-koden 2922 41 00 90 rent faktisk anvendes i fødevareindustrien og ikke i foderindustrien.

(23)

Kyowa Hakko Europe GmbH, som er importør af lysin til anvendelse i farmaceutiske, ernæringsmæssige og industrielle produkter, påstod, at lysin hovedsageligt fremstilles til foder, mens markedet for farmaceutiske varers anvendelse er et segmenteret nichemarked, der er meget forskelligt fra salgsmarkedet for foder i forhold til markedsdeltagere, mængde og prisfastsættelse. Salgstallene i den farmaceutiske sektor er betydeligt lavere i forhold til mængde, men med et langt højere prisniveau. Derudover påstod virksomheden, at markedet for lysin-HCl til farmaceutiske formål er stigende i modsætning til markedet for lysin til foder. Kyowa Hakko Europe GmbH anførte, at markedssegmenteringen og den anderledes prisfastsættelse ikke i tilstrækkelig grad var blevet taget i betragtning i undersøgelsen.

(24)

Importøren påstod også, at der ikke er nogen tegn på, at importen af lysin til anvendelse som en aktiv farmaceutisk ingrediens har ført til, at varen er blevet sat på unionens marked til under dens normale værdi, og at der derfor ikke er forvoldt skade på EU-erhvervsgrenen. Kyowa Hakko Europe GmbH anmodede Kommissionen om at udelukke lysin til anvendelse i den farmaceutiske sektor fra varedækningen, eller alternativt at anvende proceduren for særligt anvendelsesformål i henhold til artikel 254 i EU-toldkodeksen inden for rammerne af de særlige procedurer.

(25)

Påstandene fra Dutch Protein Services B.V. og Kyowa Hakko Europe GmbH behandles samlet i de følgende betragtninger.

(26)

Kommissionen bekendtgjorde i meddelelsen om indledning , at den undersøgte vare er lysin og estere deraf samt salte af disse produkter, uanset anvendelsen. Som det er opsummeret i betragtning 37 i forordningen om midlertidig told, har Kommissionen i løbet af undersøgelsen analyseret anvendelsen af lysin i en bred vifte af anvendelser, som f.eks. på foder- og fødevaremarkedet samt på det farmaceutiske marked, og konkluderet, at lysinform og -indhold i varen ikke ændrer dens grundlæggende definition, egenskaber eller forskellige parters opfattelse af den. De forskellige lysinformer har samme funktion, nemlig at levere letfordøjelig lysin til dyr og mennesker, enten i farmaceutiske varer, i fødevarer (som kosttilskud) eller i foder. Lysinformen er derfor irrelevant, og alle tre former er indbyrdes udskiftelige, eftersom de er det samme næringsstof.

(27)

Kommissionen har på baggrund af ovenstående påstande analyseret anvendelsen af lysin i en bred vifte af anvendelser, som f.eks. på fodermarkedet, fødevaremarkedet (kosttilskud) samt på det farmaceutiske marked, og konkluderet, at lysinform og -indhold i varen ikke ændrer dens grundlæggende definition, egenskaber eller forskellige parters opfattelse af den. Selv om kravene om renhed til farmaceutisk lysin og fødevarelysin er højere, har de forskellige lysinformer samme funktion, nemlig at levere letfordøjelig lysin til dyr og mennesker, enten i farmaceutiske varer, i fødevarer (som kosttilskud) eller i foder. Hermed er lysin ikke anderledes end andre varer, der fremstilles og markedsføres inden for forskellige varetyper. Kommissionen har desuden præciseret, at EU-erhvervsgrenen i undersøgelsesperioden har fremstillet og solgt lysin til den farmaceutiske sektor og fødevaresektoren. Selv om EU-erhvervsgrenen hovedsageligt har forsynet markedet for foder, har den vist sig i stand til også at forsyne det farmaceutiske marked og fødevaremarkedet med de højere krav til lysinets renhed.

(28)

Kommissionen præciserede i forhold til påstanden om KN-koden, at KN-kode 2922 41 00 blev offentliggjort i meddelelsen om indledning og var omfattet af undersøgelsen fra begyndelsen. KN-koden hører under kategorien Organiske kemikalier og underinddeles i — Taric-kode 2922 41 00 20 på tidspunktet for indledningen (i øjeblikket henhørende under 2922 41 00 30): L-Lysinhydrochlorid (CAS RN 657-27-2) eller en vandig opløsning af L-lysin (CAS RN 56-87-1) med et indhold af L-lysin på 50 vægtprocent eller derover — Taric-kode 2922 41 00 90: Andre varer.

(29)

Kommissionen bemærkede, at både lysin-HCl og flydende lysin til alle formål importeres under disse Taric-koder. Derfor henhører lysinsalte, lysinacetat og lysinaspartat til anvendelse i farmaceutiske varer under KN-kode 2922 41 00 , og de er omfattet af den nuværende undersøgelse.

(30)

Kommissionen afviste påstanden om, at den ikke havde kontaktet kinesiske producenter af lysin af fødevarekvalitet. Kommissionen mindede om, som præciseret i betragtning 21 i forordningen om midlertidig told, at alle kendte producenter af lysin i Kina faktisk var blevet kontaktet, uanset kvalitet og anvendelse, og at Kinas repræsentation ved Den Europæiske Union var blevet bedt om at kontrollere og efter behov supplere den anvendte liste. Efterfølgende blev de største eksporterende producenter, der havde givet sig til kende, stikprøveudtaget som fastsat i betragtning 21-23 i forordningen om midlertidig told. Som bemærket i betragtning 23 i forordningen om midlertidig told var de eneste forbehold, der derudover blev taget af de interesserede parter angående stikprøveudtagning af de eksporterende producenter, antallet af stikprøveudtagne virksomheder, ikke lysintypen, som de stikprøveudtagne virksomheder sælger i Unionen.

(31)

Kommissionen bemærkede i forhold til påstanden om fritagelse fra særligt anvendelsesformål, at i tillæg til de elementer, der er beskrevet i detaljer i betragtning 37 i forordningen om midlertidig told, havde Meihua Holdings Group Co., Ltd, en af de stikprøveudtagne kinesiske eksporterende producenter, indgået aftale om at overtage aminosyreaktiviteterne i virksomheden Kyowa Hakko Bio Co., Ltd . Kommissionen bemærkede ligeledes, at aftalen er betinget af forskriftsmæssig godkendelse og forventes at blive gennemført i fjerde kvartal 2025. Eftersom Kyowa Hakko Bio Co., Ltd, i øjeblikket er ved at blive en forretningsmæssigt forbundet virksomhed med Meihua Holdings Group Co., Ltd, er Kommissionen af den opfattelse, at betingelserne for fritagelse fra det særlige anvendelsesformål fastsat i artikel 254 i EU-toldkodeksen ikke er opfyldt.

(32)

På grundlag af ovenstående overvejelser blev betragtning 30-38 i forordningen om midlertidig told bekræftet.

(33)

Efter den foreløbige fremlæggelse af oplysninger fremsatte de stikprøveudtagne eksporterende producenter Meihua og Eppen, CCCMC samt klageren bemærkninger vedrørende de foreløbige dumpingkonklusioner.

(34)

Nærmere oplysninger om beregningen af den normale værdi findes i betragtning 39-228 i forordningen om midlertidig told.

(35)

Der blev ikke modtaget bemærkninger vedrørende forekomsten af væsentlige fordrejninger i Kina. Derfor bekræftedes konklusionerne i betragtning 52-151 i forordningen om midlertidig told.

(36)

Der blev ikke modtaget bemærkninger til konstateringen af, at Colombia opfyldte de kriterier, der er fastsat i grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra a), første led, for at kunne betragtes som et egnet repræsentativt land. Konklusionerne i betragtning 152-174 i forordningen om midlertidig told blev bekræftet.

(37)

Efter fremlæggelse af oplysninger fremsatte de to stikprøveudtagne eksporterende producenter individuelle svar vedrørende de kilder, der er anvendt til fastsættelse af omkostninger og referenceværdier.

(38)

Eppen fremsatte bemærkninger vedrørende den beregning, som Kommissionen har anvendt til beregning af referenceværdien af biprodukter. Virksomheden anfægtede anvendelsen af pro rata-beregningen som anvendt af Kommissionen og anmodede om, at Kommissionen i stedet anvender GTA-priserne. Kommissionen havde i bilag II til det andet notat om produktionsfaktorer angivet, at det ved biprodukter var hensigten at anvende enten GTA-priser eller andre alternative kilder. Kommissionen forklarede i betragtning 187 og 188 i forordningen om midlertidig told, at de biprodukter, der blev indberettet af producenterne, er af meget forskellig kvalitet, hvilket således afspejles i forskellene i prisfastsættelse, men i alle tilfælde forbliver majs den vigtigste prisfaktor. Selv om alle producenternes indlæg analyseres, har Kommissionen også bemærket, at alle de HS-koder, der er indberettet for biprodukter, er kendetegnet ved stor variation, eftersom de er såkaldte overordnede koder, der dækker over varernes store variation, og hvor koderne ikke svarer til de indberettede biprodukter. Ved at tage prisforskellen for selve biproduktet og variationen af de varer, der omfattes af koderne, har Kommissionen konkluderet, at GTA-data for de berørte koder ikke er pålidelige til fastsættelse af referenceværdier. Idet der ikke forekommer andre data i GTA eller anden kilde, konkluderede Kommissionen, at den bedste måde at tilnærme sig prisen på disse biprodukter er at følge den praksis, der allerede anvendes i en antidumpingprocedure vedrørende en vare i samme kategori som lysin og anvende pro rata-beregning. Eftersom producenten ikke har angivet yderligere oplysninger, der ville kunne føre til et mere pålideligt skøn af referenceværdien, blev deres bemærkninger afvist.

(39)

Kommissionen forklarede i betragtning 176, 178 og 196 i forordningen om midlertidig told, at referenceværdien for damp anvendt til lysinproduktion blev beregnet på grundlag af omkostningerne forbundet med naturgas. Eppen påstod, at den køber damp fra en forretningsmæssigt forbundet virksomhed, der anvender kul som brændstof, og anmodede om, at beregningen af prisen blev justeret, så den foretages på grundlag af dampkul.

(40)

Det bemærkes i den forbindelse, at den forretningsmæssigt forbundne virksomhed ikke var en del af de oplysninger, som Eppen-gruppen havde anført i spørgeskemabesvarelsen, så dette kunne verificeres under kontrolbesøget. Der blev ikke forelagt yderligere oplysninger om fremgangsmåden til produktion af damp eller dokumentation til at underbygge denne påstand. Derudover har Kommissionen i andre sager vedrørende den samme generelle varekategori (f.eks. erythritol) anvendt omregning fra naturgas til damp. Kommissionen afviste påstanden på grund af manglende dokumentation.

(41)

Meihua fremlagde dokumentation og henviste til kontroldokumentation, der viser, at det kul, der er anvendt af Meihua Jilin og Meihua Xingjiang henholdsvis er lignit (HS-kode 2702 10 ) og subbituminøst kul (HS-kode 2701 19 ). Meihua anmodede om, at Kommissionen tilpasser referenceværdien for kul, så det afspejler det anvendte kul. De foreslog at anvende enten GTA-priserne for lignit og subbituminøst kul eller alternativt at anvende de colombianske priser for dampkul.

(42)

For at fastsætte en referenceværdi for kul anvendte Kommissionen det vejede gennemsnit af enhedspriserne på import til alle lande med oprindelse i alle lande bortset fra Kina og lande, der er opført i bilag I til Europa-Parlamentets og Rådets forordni... , som indberettet i GTA (betragtning 178 og 185 i forordningen om midlertidig told). Referenceværdien blev fastsat på grundlag af prisen på antracit (HS-kode 2701 11 ), eftersom dette var den kode, der blev indberettet af den eksporterende producent i spørgeskemabesvarelsen. På baggrund af den forelagte dokumentation, har Kommissionen dog accepteret påstanden, eftersom anvendelsen af GTA-priser for lignit og subbituminøst kul mere præcist svarer til de typer af kul, som Meihua-gruppen anvender. Kommissionen ajourførte kulreferenceværdien for Jilin Meihua ved hjælp af GTA-data for lignit til 0,502 CNY pr. kg og for Xingjiang Meihua med GTA-data for subbituminøst kul til 0,969 CNY pr. kg.

(43)

Der var ved fastsættelse af kulreferenceværdien i forordningen om midlertidig told ikke taget højde for transportomkostninger, eftersom Meihua ikke havde angivet nogen transportomkostninger i deres spørgeskemabesvarelse. Ved analysen af de yderligere data, som Meihua har indberettet vedrørende kulindkøb som nævnt i betragtning 41, bemærkede Kommissionen, at transaktionerne omfattede transportomkostninger, som ikke var indberettet i producentspørgeskemaerne, som det påkræves af Kommissionen.

(44)

Kommissionen fastsatte på grundlag af de nye indlæg, at transportomkostningerne tegnede sig for 11,4 % af Jilin Meihuas købsomkostninger vedrørende lignit og 44,6 % af Xingjian Meihuas købsomkostninger vedrørende subbituminøst kul. Til beregning af de samlede omkostninger anvendte Kommissionen disse procentsatser som et tillæg til kulreferenceprisen som udledt fra GTA og som forklaret i betragtning 42. Dette resulterede i en endelig pris på 0,560 CNY pr. kg for det lignit, som Jilin anvendte, og 1,402 CNY pr. kg for det subbituminøse kul, som Xingjian Meihua anvendte, inklusive købsomkostninger.

(45)

Meihua anmodede i deres indlæg om en fornyet undersøgelse af beregningerne vedrørende referenceværdien for arbejdskraftomkostninger. Virksomheden bemærkede, at referenceværdien var baseret på ILO's data vedrørende den månedlige indtjening i den brede industrielle sektor i Colombia i 2023, hvorimod den ugentlige arbejdstid afspejlede aktiviteter inden for øvrig fremstilling i Colombia i 2023. Kommissionen accepterede, at der er en skrivefejl og analyserede data i ILO's database yderligere. Kommissionen konstaterede i den samme kilde (LFS — Integrated Household Survey) en referenceværdi for den gennemsnitlige timeløn for medarbejdere i kemikaliebranchen i Colombia i undersøgelsesperioden. Denne referenceværdi afspejler bedre lysinproduktionssektoren end mere generiske branchelønninger. Derved besluttede Kommissionen at anvende denne referenceværdi, som beløber sig til 19,8 CNY/timen inklusive bidrag, som f.eks. social sikring som nævnt i betragtning 189 i forordningen om midlertidig told.

(46)

Meihua anførte efter den endelige fremlæggelse af oplysninger, at Kommissionens praksis er at fastsætte referenceværdier for råmaterialer med reference til importstatistikker. Referenceværdierne er priser på cif-niveau, som allerede omfatter transportomkostninger. Således begik Kommissionen en fejl ved at tilføje tillægget for transportomkostninger, da referenceværdierne for lignit og subbituminøst kul skulle fastsættes, jf. betragtning 44.

(47)

Kommissionen var enig i, at de internationale referenceværdier på 0,502 CNY pr. kg for lignit og 0,969 CNY pr. kg for subbituminøst kul er cif-priser og omfatter transportomkostninger til grænsen. Det er dog Kommissionens faste praksis at medtage transportomkostninger fra grænsen til fabrikken, når den normale værdi beregnes. I beregningen af den normale værdi medtages en værdistigning i den internationale referenceværdi, der udgøres af forholdet mellem de transportomkostninger og de materialeomkostninger, som indberettes af de eksporterende producenter. Det er kun ved at tilføje disse omkostninger, at værdien af inputmaterialer som leveret til en producents fabrik i det repræsentative land afspejles korrekt. Kommissionen anvendte til dette formål de forholdstal, der kunne udledes af Meihuas spørgeskemabesvarelser. Eftersom Kommissionen fulgte den fastlagte metode, afvises Meihuas anmodning om at fjerne tillægget for transportomkostninger, og beregningerne fremlagt for Meihua og de deraf følgende dumpingmargener forbliver uændrede.

(48)

Eurolysine fremsatte også bemærkninger til beregningen af referenceværdierne for kul. Virksomheden anfægtede ændringen i referenceværdien for lignit og subbituminøst kul og anførte, at Kommissionen ikke burde have ændret den oprindelige referenceværdi, som var beregnet på grundlag af antracit, eftersom Meihua først havde anmodet om ændringen af referenceværdien for kul efter den foreløbige fremlæggelse af oplysninger. Kommissionen bemærkede, at den altid søger at drage slutninger på grundlag af fakta og de bedste tilgængelige data. Kommissionen var som anført i betragtning 41 i stand til at drage sine konklusioner på grundlag af data, der allerede var fremlagt og verificeret under kontrolbesøget på Meihuas fabrik (se betragtning 28 i forordningen om midlertidig told), og kunne dermed acceptere Meihuas indlæg vedrørende de kultyper, der anvendes af gruppens virksomheder. Bemærkningen blev derfor afvist.

(49)

Eurolysine anfægtede yderligere anvendelsen af de internationale referenceværdier for kul, idet det anføres, at en sådan fremgangsmåde afviger fra den, der benyttes i forordningen om midlertidig told. Virksomheden fremsatte også bemærkninger om, at Kommissionen i sine beregninger af referenceværdierne ikke medtager import til Kina. Begge bemærkninger er faktuelt forkerte. Kommissionen har anvendt en international referenceværdi for antracit, som det kan ses i betragtning 185 i forordningen om midlertidig told. Kommissionen har medregnet import til Kina, som det kan ses af den ikkefortrolige udgave af beregningerne af referenceværdierne for kul, som er fremlagt i forbindelse med den endelige fremlæggelse af oplysninger . Bemærkningerne blev derfor afvist.

(50)

Eurolysine fremsatte også en bemærkning om, at der er en skrivefejl i indregningen af de transportomkostninger, der nævnes i betragtning 44, med forslag om en alternativ beregningsmetode for tillægget til transportomkostninger. Det forklares i betragtning 47, at beregningen af tillægget nøje følger Kommissionens metode. Bemærkningen blev derfor afvist.

(51)

Eppen gentog efter den endelige fremlæggelse af oplysninger virksomhedens anmodning om, at referenceværdien for damp bør beregnes på grundlag af lignit frem for gas som fastsat i betragtning 195 i forordningen om midlertidig told. Virksomheden påstod, at dampen blev indkøbt fra en forretningsmæssigt forbundet virksomhed »Eppen Energy«, hvilket blev indberettet til Kommissionen og skulle have været omfattet af kontrolbesøget. Kommissionen forelægges udskrifter af skærmbilleder fra den forretningsmæssigt forbundne virksomheds regnskabssystem, hvor lignit er anført som det materiale, der anvendes til dampproduktion. Kommissionen bemærker, at der under kontrolbesøget ikke blev fremlagt data om kulanvendelse. Eppen havde efter det andet notat om produktionsfaktorer flere muligheder for at fremlægge oplysninger om kulanvendelse — og om den specifikke kulkvalitet — til dampfremstilling. Der blev ikke fremlagt data forud for den endelige fase, og data fremlagt ved den endelige fremlæggelse af oplysninger kan ikke verificeres. Kommissionen afviste derfor påstanden.

(52)

I forlængelse af den ajourførte referenceværdi for arbejdskraft, der nævnes i betragtning 38, og de ændringer til kulreferenceværdien, der opsummeres i betragtning 42, blev konklusionerne vedrørende den normale værdi som fastsat i betragtning 39-208 i forordningen om midlertidig told bekræftet, eftersom der ikke var fremsat yderligere bemærkninger. Følgende rækker erstatter af hensyn til klarheden »Arbejdskraft« og »Kul« i tabel 1 i forordningen om midlertidig told: »Tabel 1 Produktionsfaktorer for lysin Produktionsfaktor Varekode Datakilde Værdi (CNY) Måleenhed Arbejdskraft Arbejdskraft Ikke relevant ILO 19,8 Arbejdstime Energi Subbituminøst kul 2701 19 GTA 0,969 kg Lignit 2702 10 GTA 0,502 kg«

(53)

Da der ikke blev fremsat bemærkninger til beregningen af eksportprisen, blev betragtning 209-212 i forordningen om midlertidig told bekræftet.

(54)

Som det forklares i betragtning 218 i forordningen om midlertidig told, blev der foretaget justeringer i eksportprisen, hvor varer blev solgt fra producentvirksomheden til andre virksomheder i samme gruppe og derefter eksporteret til Unionen i henhold til grundforordningens artikel 2, stk. 10, litra i), for det tillæg, som den forretningsmæssigt forbundne forhandler modtog, når det blev vurderet, at de havde udført funktioner svarende til dem, der udføres af en agent, der arbejder på provisionsbasis. Meihua anmodede Kommissionen om at udelukke SA&G-omkostninger og fortjenesten for de forretningsmæssigt forbundne handelsvirksomheder fra beregningen af eksporten med den påstand, at de ikke udfører en agents funktioner. Virksomheden påstod, at alle Meihua-gruppens virksomheder (både produktions- og handelsenheder) er underlagt en enkelt økonomisk kontrol, bliver drevet som en enkelt virksomhed med en opdeling af funktioner til fremstilling af og handel med den undersøgte vare, og deres forbindelser organiseres ikke på grundlag af kommercielle forbindelser svarende til dem, der udføres af et agentur, eller på anden vis arbejder på provisionsbasis.

(55)

Kommissionen bemærkede, at spørgeskemabesvarelsen indgivet af Meihua, især vedrørende det fysiske og finansielle flowdiagram over eksportsalg, angiver handelsvirksomhederne som værende »forhandlere« og dokumenterer forekomsten af forhandlinger mellem de fremstillende virksomheder og forhandlerne.

(56)

Det forhold, at handelsvirksomheder fungerer som agenter, der arbejder på provisionsbasis, underbygges yderligere af forekomsten af salgsaftaler mellem de to forhandlere og fabrikkerne. Af større betydning er det dog, at købsaftalen mellem Meihuas hovedkvarter og Jilin Meihua indeholder bestemmelser, der henholdsvis er en ansvarsbestemmelse og en bestemmelse vedrørende bilæggelse af tvister i mindelighed, eller, hvis det ikke kan lade sig gøre, ved en domstol. Forekomsten af sådan dokumentation udelukker, at Meihuas virksomheder i Kina kan angives som en enkelt økonomisk enhed. Tilstedeværelsen af en voldgiftsbestemmelse, der er beregnet til at bilægge de retlige tvister, der kan opstå mellem to kontraherende virksomheder, og fraværet af solidaritet mellem sådanne virksomheder forudsætter som fremhævet af retspraksis ikke kun forekomsten af to særskilte juridiske personer, men også to økonomiske enheder med divergerende interesser, og lader ikke til at være foreneligt med forekomsten af en enkelt økonomisk enhed sammen med en klassificering af en af disse virksomheder som en intern salgsafdeling . Dette gælder endnu mere i tilfældet med Meihua HK, som er en dattervirksomhed med base i Hongkong, der er et toldområde særskilt fra Kina, og som har »handel« som sin eneste aktivitet som angivet af Meihua, og som forhandler vilkår med fabrikkerne og indgår relevante aftaler. Kommissionen afviste derfor Meihuas påstand og bekræftede konklusionerne i betragtning 218 i forordningen om midlertidig told.

(57)

Meihua gentog sine påstande efter den endelige fremlæggelse af oplysninger for så vidt angår Meihua-virksomhedernes status som en enkelt økonomisk enhed, men fremlagde ikke nye oplysninger i den henseende. Derfor blev denne påstand afvist.

(58)

Eppen kommenterede også på Eppen Asias status efter den endelige fremlæggelse af oplysninger. Eppen anmodede om, at Eppen Asia ikke betragtes som en særskilt enhed, og at der ikke foretages fradrag for fortjeneste og SA&G-omkostninger til udregning af eksportprisen ab fabrik. Eppen påstod, at Eppen Asia er en skuffevirksomhed uden væsentlig aktivitet og ikke agerer som en agent, der arbejder på provisionsbasis.

(59)

Kommissionen bemærkede dog, at Eppen selv angav i deres indlæg efter den endelige fremlæggelse af oplysninger, at salgsprisen fra Heilongjiang Eppen til Eppen Asia blev bestemt ved at trække en lille margen fra den endelige pris betalt af de individuelle kunder, hvilket er selve kendetegnet ved provision. Derudover indeholder en af kontrakterne forelagt af Eppen og citeret i bemærkningerne til den endelige fremlæggelse af oplysninger ansvars- og voldgiftsbestemmelser for så vidt angår bilæggelse af tvister i mindelighed eller, hvis det ikke lykkes, ved Kinas kommission for international økonomi- og handelsvoldgift i overensstemmelse med nævnte kommissions bestemmelser. Forekomsten af sådan dokumentation udelukker angivelsen af Eppen Asia som en del af en enkelt økonomisk enhed. Som det også nævnes i betragtning 56, forudsætter forekomsten af en voldgiftsbestemmelse beregnet til at bilægge retlige tvister, der kan opstå mellem to kontraherende virksomheder, og fraværet af solidaritet mellem sådanne virksomheder ikke kun forekomsten af to særskilte juridiske personer, men også to økonomiske enheder med divergerende interesser, jf. retspraksis. Det lader dermed ikke til at være foreneligt med forekomsten af en enkelt økonomisk enhed og med klassificeringen af en af disse virksomheder som en intern salgsafdeling. Det gælder endnu mere i tilfældet med Eppen Asia, som er en dattervirksomhed med base i Singapore, som er et særskilt land. Kommissionen afviste derfor Eppens påstand og bekræftede konklusionerne i betragtning 218 i forordningen om midlertidig told.

(60)

Endelig påstod Eppen, at listen over medarbejdere dokumenterer, at Eppen Asia ikke har salgsfunktioner, eftersom der ikke er noget personale med en salgsfunktion i titlen. Kommissionen bemærker i denne henseende, at medarbejderkontrakterne fremlagt af Eppen tydeligt anfører, at virksomheden har ret til at pålægge medarbejderne at udføre opgaver for ethvert af de tilknyttede serviceområder, selv om de ikke nævnes i jobbeskrivelsen. Påstanden om en enkelt økonomisk enhed blev afvist på grundlag af ovenstående.

(61)

Meihua såvel som Eppen indgav bemærkninger vedrørende Kommissionens metode til beregning af de SA&G-omkostninger, der anvendes til beregning af den normale værdi og som følge heraf sammenligningen af den normale værdi med eksportprisen ab fabrik. Disse bemærkninger er en fortsættelse af de bemærkninger, der fremgår af betragtning 219-222 i forordningen om midlertidig told.

(62)

Eppen bemærkede i sit indlæg efter de midlertidige foranstaltninger, at den colombianske virksomhed Sucroals SA&G-omkostninger, som Kommissionen anvendte til at beregne den normale værdi, indeholder tre elementer: Distributionsomkostninger, administrationsomkostninger og »andre omkostninger«. Eppen påstår, at »distributionsomkostninger« svarer til omkostningselementer, der er direkte udgifter afholdt ud over prisen ab fabrik. Som sådan skulle de ikke medtages i udregningen af den beregnede normale værdi for den undersøgte virksomhed. Kommissionen bemærker, at Eppen ikke indgav dokumentation for en udspecificering af distributionsomkostningerne til at underbygge påstanden. Denne påstand blev derfor afvist.

(63)

Meihua påstod ligeledes, at Kommissionen fejlagtigt har medtaget distributionsomkostninger i de beregnede SA&G-omkostninger, mens der samtidig er fratrukket sådanne omkostninger fra beregningen af Meihua-gruppens eksportpris. Meihuas påstand beror udelukkende på den antagelse, at udspecificeringen af Sucroals SA&G-omkostninger vedrørende »distributionsomkostninger« afspejler udgifter, som f.eks. håndtering og lastning, fragt og andre dermed forbundne udgifter, der blev fradraget eksportprisen for at få prisen ab fabrik. Denne antagelse er dog ikke dokumenteret.

(64)

Kommissionen bemærker med hensyn til begge påstande, at »distributionsomkostningerne« som indberettet af Sucroal er del af SA&G-omkostningerne. Dette vises ved, at »andre omkostninger« som indberettet i Orbis-databasen er opdelt i »distributionsomkostninger«, »administrationsomkostninger« og »andre omkostninger« i de data, som de colombianske myndigheder har fremlagt. De tilgængelige data i distributionsomkostningerne kan ikke opdeles yderligere, så det er ikke muligt at identificere og udelukke specifikke omkostningskategorier. Distributionsomkostninger er som sådan salgsomkostninger, der kan omfatte transportomkostninger, men også andre omkostningskategorier, som f.eks. leje af lagerplads og distributionsfaciliteter, herunder nødvendige maskiner og køretøjer, eller reklame og markedsundersøgelse, som ikke er blevet fratrukket eksportprisen.

(65)

Meihua påstod yderligere, at bevisbyrden påfalder Kommissionen, da den skal dokumentere, at den har anvendt et »ikke-fordrejet og rimeligt« beløb til dækning af salgs- og administrationsomkostninger og andre generalomkostninger samt fortjeneste som påkrævet i artikel 2, stk. 6a, i basisforordningen. Disse påstande er allerede blevet behandlet i betragtning 220 i forordningen om midlertidig told. Meihua påstod i det seneste indlæg yderligere, at Kommissionen bør acceptere, at den bærer bevisbyrden, ved at henvise til Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2025/5... , der påfører antidumpingtold på import af visse dæk med oprindelse i Kina.

(66)

Kommissionen bemærkede, at Kommissionen i betragtning 267 i forordning (EU) 2025/58 kun håndterede spørgsmålet om SA&G-omkostningernes egnethed generelt set, idet det blev anført, at SA&G-omkostninger og fortjeneste ikke forekom uforholdsmæssigt høje og derfor blev anset for at være egnet. Kommissionen bemærker vedrørende detaljerede oplysninger om SA&G-omkostninger, at i tilfældet med dæk, som fastsat i betragtning 270 og 271 i gennemførelsesforordning (EU) 2025/58, trak Kommissionen ganske vist transportomkostningerne fra beregningen af SA&G-omkostningerne for at få beløbet ab fabrik, på baggrund af oplysninger i virksomhedens regnskab. Der var dog i Sucroals tilfælde ikke umiddelbart nogen detaljerede oplysninger tilgængelige, og de blev ikke gjort tilgængelige af de eksporterende producenter (Eppen og Meihua), så Kommissionen kunne ikke fratrække transportomkostningerne.

(67)

Efter den endelige fremlæggelse af oplysninger gentog Meihua og Eppen deres påstande for så vidt angår Kommissionens metode ved udregning af SA&G-omkostningerne til beregning af den normale værdi, men der blev ikke fremlagt nye oplysninger. Deres påstande blev derfor afvist.

(68)

Da der ikke forelå yderligere oplysninger, der gjorde, at bestemte omkostninger skulle udelukkes fra beregningen af SA&G-omkostningerne, anså Kommissionen niveauet for Sucroals SA&G-omkostninger som værende ikke-fordrejede og rimelige i handelsleddet ab fabrik og afviste de modtagne påstande. Da der ikke blev fremsat andre bemærkninger vedrørende »Sammenligning«, blev konklusionerne i betragtning 213-222 i forordningen om midlertidig told bekræftet.

(69)

Som anført i betragtning 52 genberegnede Kommissionen dumpingmargenerne som følge af påstande fra interesserede parter, og eftersom der ikke blev fremsat yderligere bemærkninger.

(70)

De endelige dumpingmargener, udtrykt i procent af varens cif-pris (omkostninger, forsikring og fragt), Unionens grænse, ufortoldet, fastsættes til følgende: Virksomhed Endelig dumpingmargen (%) Meihua Group: — Jilin Meihua Amino Acid Co., Ltd — Xinjiang Meihua Amino Acid Co., Ltd 47,7 Heilongjiang Eppen Biotech Co., Ltd 58,2 Andre samarbejdsvillige virksomheder 53,1 Al anden import med oprindelse i Folkerepublikken Kina 58,2

(71)

Da der ikke blev fremsat bemærkninger til fastlæggelsen af EU-erhvervsgrenen og EU-produktionen, bekræftede Kommissionen sine konklusioner i betragtning 229-231 i forordningen om midlertidig told.

(72)

Revisionen af ddata om import fra Kina af lysin i undersøgelsesperioden som forklaret i betragtning 79-82 og vist i den reviderede tabel 3 påvirkede tabel 2 i forordningen om midlertidig told. Den endelige tabel 2 er som følger: »Tabel 2 EU-forbrug (ton i HCl-ækvivalenter) 2020 2021 2022 UP Samlet EU-forbrug [465 000 -510 000 ] [470 000 -515 000 ] [450 000 -495 000 ] [410 000 -450 000 ] Indeks 100 102 97 86 Kilde: Eurostat (lysin-HCl, flydende lysin, lysinsulfat 2023), udbydere af specialiserede markedsoplysninger (lysinsulfat 2020-2022).

(73)

EU-forbruget faldt i den betragtede periode med 14 %.

(74)

Da der ikke blev fremsat bemærkninger til EU-forbruget, bekræftede Kommissionen sine konklusioner i betragtning 234-236 i forordningen om midlertidig told.

(75)

Kommissionen forklarede i betragtning 237 og 238 i forordningen om midlertidig told, at for ikke uberettiget at medtage andre varer, var de importdata for lysinsulfat, der blev anvendt, fra udbydere af specialiserede markedsoplysninger fra kinesiske og indonesiske handelsstatistikker. Den præcise kilde kunne efter anmodning fra dataleverandøren ikke videregives, men Kommissionen havde haft mulighed for at krydstjekke data.

(76)

CESFAC og Vall Companys gjorde efter fremlæggelse af oplysninger gældende, at Kommissionens beslutning om ikke at videregive kilden til data om lysinsulfatimport betød, at interesserede parter måtte tage dem for pålydende. Derudover påstod de, at Kommissionen og Eurolysine ikke havde angivet den metode, der blev anvendt af leverandørerne eller de justeringer, der efterfølgende blev foretaget i eksport- og importdata til identificering af lysinsulfatimport i betragtning af deres klassificering i de overordnede KN-koder.

(77)

CESFAC og Vall Companys fremlagde reviderede lysinimporttal fra Kina ved hjælp af data fra Eurostat om import af lysin-HCl og lysinsulfat, som de havde indhentet hos Kemiex, der er en udbyder af markedsoplysninger, der følger vigtige forsyningskæder for råmaterialer. De samlede data fra Eurostat og Kemiex viste en volumen på importen fra Kina på 296 869 ton i undersøgelsesperioden, hvilket er 11 % lavere end de 329 052 ton, som Kommissionen offentliggjorde i tabel 3 i forordningen om midlertidig told. CESFAC og Vall Companys-gruppen bemærkede, at i deres reviderede beregning, var importen af kinesisk lysin forblevet relativt stabil gennem den berørte periode, idet tallet faldt fra 2020 til 2022 og steg igen fra 2022 til 2023. Generelt set steg importen fra Kina kun med 6 % fra 2020 indtil undersøgelsesperioden sammenlignet med de 8 %, som Kommissionen indberettede, og den steg med 9 % i stedet for 15 % fra 2022 til 2023.

(78)

CCCMC påstod i samme stil, at Kommissionen ikke havde formået at påvise, at der har været en betydelig stigning i dumpingimporten fra Kina, hverken i absolutte tal eller i forhold til forbrug eller produktion, med anførelse af, at en stigning i importmængden på 8 % ikke er betydelig. CCCMC fremlagde officielle kinesiske statistikker for lysin-HCl-eksport, der viser en generel nedgang i eksportvolumen i den betragtede periode på 14 % mellem 2021 og 2022 og en yderligere nedgang på 16 % mellem 2022 og 2023 (undersøgelsesperioden). CCCMC fremlagde data fra Eurostat om lysinsulfatimport (KN-kode 2309 90 31 og 2309 90 96 ) for den betragtede periode for at vise en nedgang i importmængden til Unionen med påstand om, at Kommissionen ikke på tilstrækkelig vis har formået at vurdere mængden af lysinimport og de generelle tendenser, der blev konstateret i undersøgelsesperioden.

(79)

Kommissionen anvendte i forordningen om midlertidig told data om lysinsulfatimport fra en udbyder af specialiserede markedsoplysninger for hele den betragtede periode for at sikre konsekvens vedrørende lysinsulfat, selv om der i 2023 blev oprettet en særskilt KN-kode for lysinsulfat. Kommissionen genvurderede situationen på baggrund af CESFACs argument vedrørende mængden af importeret lysinsulfat fra Kina i undersøgelsesperioden. Eftersom der var en særskilt KN-kode for lysinsulfat fra 2023, blev det konkluderet, at det for det år var mere passende at anvende Eurostats importdata for den varetype, eftersom disse data er de mest troværdige. Eftersom lysinsulfat blev importeret under overordnede koder, og data kun om lysinsulfat ikke var tilgængelige fra Eurostat, og data fra Kemiex fremlagt af CESFAC var angivet for lavt sammenlignet med Eurostats importstatistikker vedrørende lysinsulfat i undersøgelsesperioden, fandt Kommissionen — med hensyn til de foregående år — at de importdata fra udbyderen af specialiserede markedsoplysninger, der var blevet anvendt i den foreløbige fase, vedblev at være den mest troværdige kilde.

(80)

Derudover bemærkede Kommissionen, at der var tydelige tegn på, at de data fra Kemiex, der blev anvendt af CESFAC, indeholdt graverende fejl, eftersom CESFAC, som det også bemærkes af klager, indrømmede, at den anslåede mængde af lysinsulfateksport i undersøgelsesperioden (2023) fra Kina, dvs. 31 205 ton, var lavere end det gældende kontingent, som Kommissionen bekræftede var opbrugt den 6. oktober 2023. Kommissionen mindede om, at CESFAC havde anvendt en udbyder af specialiserede markedsoplysninger til forsyningskæder for essentielle råmaterialer i stedet for en import/eksport-database.

(81)

Data fra CESFAC var 5 % under Eurostats importdata for undersøgelsesperioden, hvilket bekræftede, at importmængden ifølge data fra Kemiex er angivet for lavt.

(82)

Tabel 3 i forordningen om midlertidig told ændres på baggrund af de ajourførte importstatistikker, som beskrevet i betragtning 79 ovenfor, som følger: »Tabel 3 Importmængde og markedsandel 2020 2021 2022 UP Importmængde fra Kina (i ton) 304 015 294 812 285 083 313 449 Indeks 100 97 94 103 Markedsandel (%) [60 -69 ] [49 -63 ] [59 -69 ] [70 -79 ] Indeks 100 96 96 120 Kilde: Eurostat (lysin-HCl, flydende lysin, lysinsulfat 2023), udbyder af specialiserede markedsoplysninger (lysinsulfat 2020-2022).«

(83)

Kommissionen fastsatte, at importen fra Kina i den betragtede periode steg med 3 %, mens markedsandelen af denne import steg fra [60 %-69 %] i 2020 til [70 %-79 %] i undersøgelsesperioden. Importen fra Kina beholdt en dominerende markedsandel i Unionen i den betragtede periode, og den generelle stigning i importmængden skete på et tidspunkt, hvor EU-forbruget af lysin faldt med 14 %, hvilket førte til en stigning på 20 %. i markedsandel. Kommissionen afviser på den baggrund påstanden om, at der ikke har været en betydelig stigning i dumpingimport fra Kina.

(84)

Hvad angår påstanden om, at der ikke skulle være gennemsigtighed i behandlingen af kilden til data om lysinsulfatimport mellem 2020 og 2022, forklarede Kommissionen i betragtning 98-101, hvorfor den anså det som berettiget ikke at videregive oplysninger om udbyderen af specialiserede markedsoplysninger.

(85)

Klageren anførte, at formålet med indlægget fra EU-erhvervsgrenen for lysin dateret den 7. november 2024 vedrørende lysinsulfat var at tilvejebringe mere præcise data. Fremlæggelsen blev foretaget på en fuldt ud gennemsigtig måde, hvor alle interesserede parter havde mulighed for at tilgå og kontrollere data, herunder udspecificeringen af de forskellige lysintyper. I og med at antallet af udbydere af specialiserede markedsoplysninger er begrænset, har klageren ikke videregivet kilden.

(86)

CCCMC påstod, at Kommissionen ikke havde været omhyggelig i sin vurdering af omregningssatsen mellem lysin-HCl, flydende lysin og lysinsulfat med et argument om, at Kommissionen ikke havde dokumentation for at underbygge omregningernes korrekthed. CCCMC bemærkede, at lysinsulfat også findes i flydende form. De flydende former indeholder 25 % lysin og de faste former omkring 50 %. CCCMC gjorde som følge deraf gældende, at importtallene som præsenteret af Kommissionen er ukorrekte og overdrevne, og de belyser ikke, hvordan Kommissionen har anvendt omregningssatserne til de importmængder, der hører under KN-kode 2922 41 00 , som omfatter både lysin-HCl og flydende lysin.

(87)

CCCMC påstod også, at Kommissionen ikke formåede at fremkomme med begrundede og tilstrækkelige forklaringer vedrørende dokumentationen for, at lysinsulfat kun fremstilles i Kina og Indonesien, og ikke formåede at foretage en segmenteret skadesanalyse ved at skelne mellem lysin-HCl, flydende lysin og lysinsulfat.

(88)

Kommissionen indsamlede for de stikprøveudtagne kinesiske eksporterende producenter dokumentation for, at kinesiske virksomheder kun eksporterer lysin-HCl (78 % lysinindhold i varen) og lysinsulfat (55 % lysinindhold i varen), dvs. med det lysinindhold, der anvendes i omregningen af lysinsulfat til lysin-HCl-ækvivalenter. Kommissionen gentog, at disse satser forklares i betragtning 234 i forordningen om midlertidig told. Kommissionen bemærkede, at de baserer sig på varens offentligt tilgængelige og velkendte kemiske sammensætning og molekylemasse og er blevet verificeret under besøgene hos de kinesiske eksporterende producenter. Derudover er de videregivne lysinindhold blevet anvendt af brugerne, og de er ikke blevet bestredet af hverken importører eller brugere. De eneste kendte eksportører af lysinsulfat i den betragtede periode var kinesiske og indonesiske eksporterende producenter. Der blev ikke forelagt dokumentation imod denne påstand af nogen af de interesserede parter. Kommissionen konkluderede i betragtning 37 i forordningen om midlertidig told i forhold til den segmenterede skadesanalyse, at lysinformen er irrelevant, eftersom alle tre former (HCl, flydende og sulfat) er indbyrdes udskiftelige, eftersom de er det samme næringsstof og har samme funktion. Kommissionen konkluderede også i betragtning 27, at anvendelsen af lysin, lysinformen og lysinindholdet i varen ikke ændrer dens grundlæggende definition, egenskaber eller forskellige parters opfattelse af den. Det var af denne årsag ikke nødvendigt at foretage en segmenteret skadesanalyse. Kommissionen afviste denne påstand.

(89)

CCCMC fremsatte efter den endelige fremlæggelse af oplysninger bemærkning om Kommissionens indrømmelse af overdreven fortrolighed for data om lysinsulfatimport og datakilden. For det første påstod CCCMC, at Kommissionen ikke videregav særskilte data for lysinsulfatimport fra Kina, men kun de konsoliderede importmængder, der allerede var konverteret til lysin-HCl.

(90)

Kommissionen forklarede i betragtning 37 i forordningen om midlertidig told, at alle lysinformer er indbyrdes udskiftelige, eftersom de er det samme næringsstof og har samme væsentlige fysiske, tekniske og kemiske egenskaber. Selv om Kommissionen offentliggjorde konsoliderede importdata omregnet til lysin-HCl, forklarede Kommissionen også i forordningen om midlertidig told, at det kun er lysin-HCl og lysinsulfat, der importeres fra Kina. Data om lysin-HCl-import blev hentet fra Eurostat. Det er derfor muligt at beregne HCl-importmængden omregnet fra lysinsulfat ved at anvende omregningsfaktoren 0,705 ton lysinsulfat til HCl-ækvivalent som beskrevet i betragtning 234 i forordningen om midlertidig told. Denne påstand afvises.

(91)

For det andet påstod CCCMC, at Kommissionen ikke formåede at påvise, at videregivelse af kilden til data om lysinsulfatimport og selve importdata angiveligt skulle »give en konkurrent en væsentlig konkurrencemæssig fordel« eller »være til betydelig skade for den, der afgiver oplysningerne, eller for den, fra hvem den, der afgiver oplysningerne, modtog oplysningerne« med påstand om, at kinesiske eksportører bør have adgang til disse oplysninger, eftersom det vedrører deres import.

(92)

Kommissionen forklarede i betragtning 238 i forordningen om midlertidig told, at datakilden vedrørende import fra Kina ikke kunne videregives efter anmodning fra dataleverandøren. Kommissionen forklarede yderligere i betragtning 99, hvorfor den anså det for tilstrækkeligt at videregive oplysninger om lysinsulfatimport fra Kina uden at videregive oprindelsen af sådanne data. Kommissionen fastholdt, at data om lysinsulfatimport blev videregivet (betragtning 82), og at videregivelse af datakilden ville være imod betingelserne fra leverandøren af kildedata.

(93)

For det tredje gentog CCCMC efter den endelige fremlæggelse, at Kommissionen ikke havde formået at foretage en segmenteret skadesanalyse, hvor der skelnes mellem lysin-HCl, flydende lysin og lysinsulfat, med påstand om, at lysinformerne ikke er indbyrdes udskiftelige, og at Kommissionen havde de nødvendige data til at foretage en sådan analyse.

(94)

Kommissionen fastholdt sit standpunkt som fastsat i betragtning 88 og forklarede videre, at langt størstedelen af lysin anvendes i foder, hvor lysinbrugerne bekræftede lysinformernes indbyrdes udskiftelighed. Den videnskabelige artikel citeret af CCCMC i betragtning 20 påviste, at lysinformerne er i direkte konkurrence med hinanden. Kommissionen fastholdt sit standpunkt om, at forordningen om midlertidig told indeholdt al væsentlig dokumentation og alle ikkefortrolige sammendrag af data afgivet i fortrolighed, således at interesserede parter kan udøve deres ret til at forsvare sig.

(95)

CCCMC påstod yderligere, at Kommissionen ikke behandlede bemærkninger til vurderingen af påvirkningen af import fra Kina på EU-erhvervsgrenens situation vedrørende faldende EU-forbrug og tendenser i EU-erhvervsgrenens produktionsmængder i forbindelse med import fra Kina til Unionen. CCCMC påstod især, at EU-erhvervsgrenens produktion led under det største fald mellem 2021 og 2022, dvs. hvor lysinimport fra Kina også faldt og derfor ikke var årsagen til den nedadgående tendens.

(96)

Kommissionen fastholdt, at bemærkningerne fra CCCMC behandles i tilstrækkelig grad i betragtning 79, 83 og 88 samt i betragtning 103, 105, 106 og 107. For at opsummere fremgår det i modsætning til CCCMC's påstande klart i tabel 2, at EU-forbruget faldt med 14 procentpoint i undersøgelsesperioden, og at EU-produktionen faldt med 83 procentpoint (tabel 5). Importen fra Kina fastholdt i samme periode en dominerende markedsandel i Unionen (tabel 3), og selv om importmængden faldt med 3 procentpoint i 2022, var faldet lavere end faldet i EU-forbruget (–5 procentpoint). Kommissionen havde derudover behandlet bemærkningen om den onde spiral i undersøgelsesperioden i betragtning 284 i forordningen om midlertidig told. Påstanden blev afvist.

(97)

CCCMC anførte, at faldet i priserne for import fra Kina mellem 2022 og 2023 ifølge Eurostat for KN-kode 2922 41 00 , 2309 90 96 (overordnet kode) og 2309 90 31 (overordnet kode) er meget større sammenlignet med priserne som oplyst af Kommissionen i forordningen om midlertidig told (Eurostats data om KN-kode 2922 41 00 og Eurolysines data om lysinsulfat), og at indrømmelsen af fortrolighed vedrørende importdata kraftigt påvirker deres ret til at forsvare sig.

(98)

Hvad angår importstatistikker, præciserede Kommissionen, at selv om Eurostat er en offentlig tilgængelig database med importstatistik vedrørende ottecifrede KN-koder, kunne Kommissionen med hensyn til lysinsulfat ikke anvende importstatistikkerne vedrørende de nuværende Taric-koder 2309 90 31 51, 2309 90 31 59, 2309 90 96 51 og 2309 90 96 59, eftersom de pågældende Taric-koder mellem 2020 og 2022 var overordnede koder, herunder varer ud over den pågældende vare. Derudover forklarede Kommissionen i betragtning 237 og 238 i forordningen om midlertidig told, at data om lysin-HCl-import (Kina) blev hentet fra Eurostat, og data om lysinsulfatimport blev krydstjekket med en udbyder af specialiserede markedsoplysninger for at opnå et mere præcist syn på lysinsulfatimporten. Helt konkret hentede Kommissionen statistikker for lysinsulfatimport (overordnede koder) fra Eurostat og Surveillance i den betragtede periode og bemærkede, at importmængderne var mellem 662 896 ton i 2020 og 537 126 ton i 2023, dvs. betydeligt over det toldfrie toldkontingent. I og med at det toldfrie lysinsulfatkontingent blev opbrugt hvert år i løbet af efteråret i den betragtede periode, fandt Kommissionen, at Eurostats statistikker ikke er præcise. Kommissionen analyserede data om lysinsulfateksport fra Kina hentet fra en udbyder af specialiserede markedsoplysninger og bemærkede, at disse data giver et mere retvisende billede af lysinsulfatimporten til Unionen.

(99)

Derudover bemærkede Kommissionen, at Retten i sag T-326/21 i præmis 52 og 53 konkluderede, at visse påstande i indlægget lader til at kritisere Kommissionen for ikke at formidle oprindelsen af de anvendte data til ansøgerne. Ansøgerne forklarer dog ikke, hvordan en videregivelse af dataoprindelsen ville være nødvendig for at forsvare deres interesser, eftersom selve data var formidlet til dem, og Kommissionen havde svaret på deres indsigelser. Det er på baggrund af det foregående på ingen måde åbenbart, at Kommissionen ikke formåede at formidle de nødvendige oplysninger til ansøgerne med henblik på at gøre dem i stand til på effektiv vis at tilkendegive deres synspunkter for så vidt angår sandheden og den påståede relevans af fakta og forhold og den dokumentation, som denne henholdt sig til. Kommissionen fandt ved at tage denne retspraksis i betragtning, at det var tilstrækkeligt at videregive oplysninger om lysinsulfatimporten fra Kina uden at videregive oprindelsen af sådanne data. CCCMC's påstand blev derfor afvist.

(100)

Derudover mindede Kommissionen om, at KN-kode 2309 90 96 og 2309 90 31 , som blev anvendt af CCCMC til at påvise faldet i gennemsnitsprisen for lysinsulfat mellem 2022 og 2023 var overordnede koder, der indtil 2023 også omfattede andre importvarer. CCCMC's forsøg på at påvise prisudviklingen for disse KN-koder er derfor udokumenteret og ukorrekt, eftersom de anvendte priser var en gennemsnitspris for lysin og andre varer. Kommissionen gav yderligere forklaring vedrørende de importerede lysinmængder fra Kina i afsnit. 4.3.1 og 5.1 i denne forordning.

(101)

Kommissionen fandt derfor, at klagen og forordningen om midlertidig told indeholdt al væsentlig dokumentation og alle ikkefortrolige sammendrag af de data, der blev fremlagt og indrømmet fortrolig behandling, således at de berørte parter kunne udøve deres ret til forsvar under proceduren. Der mindes om, at grundforordningens artikel 19 og artikel 6, stk. 5, i aftalen om anvendelsen af artikel VI i den almindelige overenskomst om told og udenrigshandel giver mulighed for at beskytte fortrolige oplysninger under omstændigheder, hvor videregivelsen af disse oplysninger ville give en konkurrent en væsentlig konkurrencemæssig fordel eller være til betydelig skade for den, der afgiver oplysningerne, eller for den, fra hvem den, der afgiver oplysningerne, modtog oplysningerne. De oplysninger, der blev fremlagt som fortrolige, falder ind under disse kategorier. Klageren har i alle tilfælde fremlagt et sammendrag af indholdet af de fortrolige dele af klagen. Kommissionen forklarede også i betragtning 17 i forordningen om midlertidig told, at da EU-erhvervsgrenen består af en enkelt producent, er det forståeligt, at skadesfaktorerne i klagen blev angivet i intervaller og i indekseret form. Kommissionen afviser således, at retten til forsvar for de virksomheder, der repræsenteres af CCCMC, blev tilsidesat under undersøgelsen.

(102)

CCCMC gjorde yderligere gældende, at Kommissionen ikke forelagde data, der påviste en prisunderbudstendens, hvilket er en prisfastsættelsesadfærd, der fortsætter i den betragtede periode. CCCMC påstod yderligere, at Kommissionen ikke forelagde dokumentation for, hvordan import fra Kina og Unionen interagerede i den betragtede periode, og anførte, at Kommissionens konklusion om forekomsten af prisunderbud er uforenelig med forpligtelsen til at foretage en objektiv undersøgelse. Klager anførte på baggrund af denne påstand, at EU-erhvervsgrenen havde påvist i klagen, at prisunderbuddet ikke har været statisk, eftersom det blev påbegyndt lang tid før undersøgelsesperioden og steg støt.

(103)

Kommissionen bemærkede, at en objektiv prisunderbudsanalyse bør baseres på en prissammenligning mellem typer af samme vare. Det er derfor Kommissionens faste praksis at foretage en sådan analyse på grundlag af detaljerede salgsdata fra stikprøveudtagne eksporterende producenter og EU-erhvervsgrenen i undersøgelsesperioden, eftersom sådanne data muliggør en sammenligning pr. varetype. Der kan grundet fraværet af data ikke foretages in sådan analyse for de forudgående år. Påstanden blev afvist.

(104)

CCCMC påstod yderligere, at Eurostats data viser betydeligt højere priser på importen fra Kina end data fra Kommissionen præsenteret i tabel 4 i forordningen om midlertidig told, og at Kommissionen ikke har fremlagt tilstrækkelig dokumentation for prisunderbud, pristryk og prisnedgang med hensyn til importen fra Kina til EU-erhvervsgrenen. Det blev understreget, at den kinesiske importmængde og markedsandel faldt i 2021, og de kinesiske priser steg betydeligt, mens EU-erhvervsgrenen var tabsgivende i betydelig grad. CCCMC påstod, at hvis importen fra Kina havde forårsaget nedgang i EU-erhvervsgrenens salgspriser, burde EU-erhvervsgrenens rentabilitet være blevet forbedret i 2021.

(105)

Hvad angår de kinesiske importpriser, er gennemsnitsprisen på den kinesiske lysin-HCl-import, som allerede forklaret i forordningen om midlertidig told, hentet fra Eurostat for KN-kode 2922 41 00 . Gennemsnitsprisen på lysinsulfatimport fra Kina er hentet af klageren fra en udbyder af specialiserede markedsoplysninger. Data offentliggjort i tabel 4 er resultatet af importprisens vejede gennemsnit for lysin-HCl og lysinsulfat på grundlag af de importerede mængder af hver form i et givet år.

(106)

Kommissionen gentager, at det er forkert at tage de gennemsnitlige importpriser under KN-kode 2309 90 31 og 2309 90 96 i betragtning, eftersom disse KN-koder også omfattede en række andre varer mellem 2020 og 2022. Hvad angår undersøgelsesperioden forklarede Kommissionen i betragtning 79-82, at den havde ajourført data om lysinsulfatimport i undersøgelsesperioden for KN-kode 2309 90 31 og 2309 90 96 , eftersom disse koder kun var forbeholdt lysinsulfat i 2023. De ajourførte data medførte en ændring af den gennemsnitlige importpris i undersøgelsesperioden, og tabel 4 i forordningen om midlertidig told revideres derfor som følger: »Tabel 4 Importpriser (EUR/ton) 2020 2021 2022 UP Kina 876 1 342 1 679 1 159 Indeks 100 153 192 132 Kilde: Eurostat (lysin-HCl, flydende lysin, lysinsulfat 2023), udbyder af specialiserede markedsoplysninger (lysinsulfat 2020-2022).«

(107)

Kommissionen bemærkede i forhold til den påstand, der sætter spørgsmålstegn ved pristryk og prisnedgang forårsaget af importen fra Kina til EU-erhvervsgrenen, at prisen ved dumpingimporten fra Kina var meget lavere end EU-erhvervsgrenens salgspris (og importprisen på lysin fra Brasilien, Indonesien og Sydkorea) i den betragtede periode. Det står klart, at sådanne lave priser kombineret med en meget høj markedsandel på [70 %-79 %] i undersøgelsesperioden har trukket EU-erhvervsgrenens priser ned, hvilket fremgår af deres rentabilitetstal.

(108)

CCCMC anmodede Kommissionen om at fremlægge en detaljeret ikkefortrolig udgave af skadesmargenberegningen, der viser, at der blev konstateret skade for 100 % af importmængden fra de stikprøveudtagne virksomheder, inklusive de justeringer, som Kommissionen foretog. Kommissionen afviste anmodningen og mindede CCCMC om, at prisunderbudsberegningerne blev videregivet kun til de stikprøveudtagne eksporterende producenter, fordi beregningerne er virksomhedsspecifikke og indeholder følsomme prisoplysninger, og de derfor i sagens natur er fortrolige. Alle dataleverandørerne havde mulighed for i detaljer at kontrollere den relevante beregning, som Kommissionen havde foretaget, og fremkomme med bemærkninger til den.

(109)

CCCMC påstod efter den endelige fremlæggelse af oplysninger, at Kommissionen ikke fremlagde et faktuelt grundlag til at konkludere, at der forelå prisunderbud »for 100 % af importmængden fra de stikprøveudtagne virksomheder«, når man tager i betragtning, at der er et misforhold mellem lysinformerne.

(110)

Kommissionen meddelte, at de nærmere oplysninger om beregningerne af prisunderbuddet er fortrolige, og at de var blevet formidlet til de berørte stikprøveudtagne kinesiske eksporterende producenter. Kommissionen fastholdt, at den anvendte tilgang er i overensstemmelse med grundforordningen.

(111)

CCCMC påstod endvidere, at Kommissionen ikke fremlagde et faktuelt grundlag til at konkludere, at importen fra Kina angiveligt forårsagede et pristryk på EU-erhvervsgrenen, og at forordningen om midlertidig told end ikke nævnte pristryk.

(112)

Kommissionen præciserede, at betragtning 250 og 289 i forordningen om midlertidig told beskrev den prisnedgang, som importen fra Kina forårsagede. Kommissionen forklarede, at importen fra Kina underbød EU-erhvervsgrenens priser betydeligt i undersøgelsesperioden, og de kinesiske priser var lavere end EU-erhvervsgrenens priser i hele den betragtede periode, hvilket trak EU-erhvervsgrenens salgspriser ned og yderligere forværrede de økonomiske tab. Dette blev påvist af importmængden fra Kina, Kinas markedsandel og de gennemsnitlige priser vedrørende import fra Kina. Påstanden blev afvist.

(113)

Da der ikke blev fremsat andre bemærkninger, blev betragtning 244-250 i forordningen om midlertidig told bekræftet.

(114)

Da der ikke blev fremsat nogen bemærkninger, blev betragtning 251-254 i forordningen om midlertidig told bekræftet.

(115)

Da der ikke blev fremsat andre bemærkninger, blev betragtning 255-258 i forordningen om midlertidig told bekræftet.

(116)

Revisionen af data om import fra Kina af lysin i undersøgelsesperioden som forklaret i betragtning 79 og vist i den reviderede tabel 3 påvirkede tabel 6 i forordningen om midlertidig told. Den endelige tabel 6 er som følger: »Tabel 6 Salgsmængde og markedsandel 2020 2021 2022 UP Salgsmængde på EU-markedet (ton) [52 000 -57 000 ] [68 000 -75 000 ] [31 000 -34 000 ] [7 500 -9 000 ] Indeks 100 132 63 16 Markedsandel (%) 10,7 14 7 2 Indeks 100 130 65 18 Kilde: Spørgeskemabesvarelse fra Eurolysine.«

(117)

Da der ikke blev fremsat nogen bemærkninger, blev betragtning 259-261 i forordningen om midlertidig told bekræftet.

(118)

Da der ikke blev fremsat nogen bemærkninger, blev betragtning 262 i forordningen om midlertidig told bekræftet.

(119)

Da der ikke blev fremsat nogen bemærkninger, blev betragtning 263-265 i forordningen om midlertidig told bekræftet.

(120)

Da der ikke blev fremsat nogen bemærkninger, blev betragtning 266-267 i forordningen om midlertidig told bekræftet.

(121)

Da der ikke blev fremsat nogen bemærkninger, blev betragtning 268-271 i forordningen om midlertidig told bekræftet.

(122)

Da der ikke blev fremsat nogen bemærkninger, blev betragtning 272-273 i forordningen om midlertidig told bekræftet.

(123)

Da der ikke blev fremsat nogen bemærkninger, blev betragtning 274-275 i forordningen om midlertidig told bekræftet.

(124)

CCCMC påstod efter den endelige fremlæggelse af oplysninger, at Kommissionen ikke behandlede bemærkninger om EU-erhvervsgrenens likviditetsstigning og investeringsafkast.

(125)

Kommissionen fastholdt, at tendensen for likviditet forklares i betragtning 278 og investeringsafkastet i betragtning 280 i forordningen om midlertidig told. På trods af at likviditeten forbedredes i undersøgelsesperioden som følge af lagersalget, forblev den negativ i hele den betragtede periode. Tendensen med tilsyneladende forbedrede investeringsafkast i undersøgelsesperioden blev tilskrevet lavere rentabilitetstab end i de foregående år som følge af lav produktion i undersøgelsesperioden. Virkningen af import fra Kina på faldet i produktionsmængderne blev beskrevet i afsnit 4.3 og 4.4 i forordningen om midlertidig told. Disse påstande blev afvist.

(126)

Da der ikke blev fremsat nogen bemærkninger, blev betragtning 276-281 i forordningen om midlertidig told bekræftet.

(127)

Alle påstande fremsat af parterne efter offentliggørelsen af forordningen om midlertidig told blev afvist. Kommissionen konkluderede derfor på grundlag af konklusionerne i forordningen om midlertidig told, at EU-erhvervsgrenen led væsentlig skade, jf. grundforordningens artikel 3, stk. 5, og betragtning 282-286 i forordningen om midlertidig told blev derfor bekræftet.

(128)

CCCMC, CESFAC og Vall Companys hævdede, at forordningen om midlertidig told ikke i tilstrækkelig grad adresserede årsagssammenhængen mellem importen fra Kina og EU-erhvervsgrenens salg, og hvorvidt lysinimporten fra Kina rent faktisk forvoldte EU-erhvervsgrenen væsentlig skade. Den baserede sig derfor delvist på CESFAC's egne (alternative) importdata, som Kommissionen afviste, som behørigt forklaret i afsnit 4.3.

(129)

CCCMC, CESFAC og Vall Companys hævdede, at udviklingen i EU-erhvervsgrenens salgsmængder ikke har nogen sammenhæng med udviklingen i importen fra Kina, navnlig da importen fra Kina faldt i mængde mellem 2021 og 2022, og EU-erhvervsgrenen ikke udnyttede dette fald, da dens salg også faldt i 2022. Som det fremgår af tabel 2 og 3 i forordningen om midlertidig told, faldt forbruget dog betydeligt mellem 2021 og 2022, hvilket var meget større end importmængden fra Kina, og EU-erhvervsgrenen havde derfor ikke mulighed for at genindvinde noget af den mængde, der var tabt på de kinesiske markeder, hvis det havde været muligt med hensyn til omkostninger og priser. Påstanden blev derfor afvist.

(130)

CCCMC hævdede også, at Kommissionen ikke havde påvist prisunderbuddet, og at importen fra Kina forårsagede EU-erhvervsgrenens prisfald og pristryk. I den forbindelse bemærkede Kommissionen, at priserne på dumpingimporten fra Kina var meget lavere end EU-erhvervsgrenens salgspriser og importpriserne på lysin fra Brasilien, Indonesien og Sydkorea (jf. tabel 12 i forordningen om midlertidig told). Det er derfor klart, at prisen på kinesisk lysin, som havde en dominerende stilling på EU-markedet i hele den betragtede periode, udøvede pristryk og prisfald over for EU-erhvervsgrenen og også over for importen fra andre ikke-kinesiske kilder. Kommissionen afviste derfor påstanden.

(131)

Efter den endelige fremlæggelse af oplysninger hævdede CCCMC, at det positive kriterium for at kunne tilskrive virkningerne af importen fra Kina gennem mængde, prisvirkninger og indvirkning på EU-erhvervsgrenen ikke er opfyldt, og at importen fra Kina ikke havde forvoldt EU-erhvervsgrenen skade. CCCMC hævdede, at Kommissionen ikke i tilstrækkelig grad undersøgte, hvordan mængden af og priserne på den pågældende import interagerede med priserne på samme indenlandske varer i den betragtede periode for at kunne forårsage prisunderbud, pristryk og skade for EU-erhvervsgrenen.

(132)

Kommissionen var uenig og fandt, at der blev fremlagt et tilstrækkeligt analyseniveau i den henseende i afsnit 4 i forordningen om midlertidig told og i dokumentet med den endelige fremlæggelse af oplysninger (fremgår af afsnit 4 i denne forordning). Påstanden blev afvist.

(133)

Da der ikke blev fremsat andre bemærkninger, blev betragtning 288-291 i forordningen om midlertidig told bekræftet.

(134)

CESFAC og Vall Companys fremførte, at importen fra tredjelande var en væsentlig medvirkende årsag til den skade, som klageren hævdede at have lidt i den betragtede periode, navnlig i 2022, og at Kommissionen havde undladt at vurdere virkningen af importen fra andre tredjelande på skaden i den betragtede periode.

(135)

Kommissionen mindede om, at Kommissionen havde analyseret den rolle, som importen fra andre tredjelande kunne have haft for EU-erhvervsgrenens skade, jf. betragtning (292-298) i forordningen om midlertidig told. I denne analyse havde den konkluderet i), at markedsandelen for ikke-kinesiske tredjelande faldt med 4 % mellem 2020 og UP, og at den var på [20 % -25 %] i undersøgelsesperioden, og ii) at importpriserne på dumpingimporten fra Kina var meget lavere end EU-erhvervsgrenens salgspriser og importpriserne på lysin fra Brasilien, Indonesien og Sydkorea, som udgør tre af de fire andre importkilder, og at priserne på importen fra USA lå på samme niveau — men importmængderne fra USA var blevet halveret fra 2020 til undersøgelsesperioden. CESFAC og Vall Companys anfægtede ikke disse konklusioner, og påstanden blev derfor afvist. Revisionen af data om import fra Kina af lysin i undersøgelsesperioden som forklaret i betragtning 79 og vist i den reviderede tabel 3 havde en indvirkning på markedsandelen i undersøgelsesperioden for en tredjedel af de ikke-kinesiske eksporterende producenter af lysin. Kommissionen fremlagde oplysninger om intervaller i tabel 12 i forordningen om midlertidig told. De nye markedsandele ligger fortsat inden for de intervaller, der er anført i forordningen om midlertidig told.

(136)

Da der ikke blev fremsat andre bemærkninger, blev betragtning 292-298 i forordningen om midlertidig told bekræftet.

(137)

CESFAC og Vall Companys hævdede, at eksportsalget, der tegner sig for 20 % af EU-erhvervsgrenens samlede salg, er en betydelig andel og må ikke tages let i Kommissionens analyse.

(138)

Kommissionen fastholdt af de årsager, der er forklaret i betragtning 300-301 i forordningen om midlertidig told (navnlig mængde, mængdemæssig udviklingstendens og priser), at dette salg ikke svækkede årsagssammenhængen.

(139)

Efter den endelige fremlæggelse af oplysninger hævdede CCCMC, at de dårlige eksportresultater, egenimporten og fokuseringens skift fra lysin til specialvarer og den allerede dårlige eksisterende finansielle situation brød den påståede årsagssammenhæng mellem dumpingimporten og den konstaterede væsentlige skade.

(140)

Som forklaret i betragtning 300-301 i forordningen om midlertidig told fastholdt Kommissionen, at EU-erhvervsgrenens eksport faldt lineært med faldet i produktionen i den betragtede periode. Kommissionen har allerede i afsnit 4.3 i forordningen om midlertidig told og i dokumentet med den endelige fremlæggelse af oplysninger (jf. afsnit 4.3) påvist, at faldet i produktionen skyldtes importen fra Kina. Med hensyn til påstanden om egenimport forklarede Kommissionen i betragtning 303 i forordningen om midlertidig told, at denne import blev anset for at være marginal og havde til formål at forbedre EU-erhvervsgrenens likviditet. Tilsvarende forklarede Kommissionen i betragtning 310 i forordningen om midlertidig told, at produktionen af andre aminosyrer er adskilt fra produktionsprocessen for lysin og ikke har nogen indvirkning på lysinanlæggets kapacitetsudnyttelse. Kommissionen fastholdt også, at påstanden om EU-erhvervsgrenens allerede eksisterende dårlige økonomiske situation blev behandlet tilstrækkeligt i betragtning 312 i forordningen om midlertidig told. Påstanden blev afvist.

(141)

Da der ikke blev fremsat andre bemærkninger, blev betragtning 299-301 i forordningen om midlertidig told bekræftet.

(142)

Da der ikke blev fremsat nogen bemærkninger, blev betragtning 302-313 i forordningen om midlertidig told bekræftet.

(143)

Alle påstande fremsat af parterne efter offentliggørelsen af forordningen om midlertidig told blev afvist. Kommissionen konkluderede derfor, på grundlag af konklusionerne i forordningen om midlertidig told, at dumpingimporten fra Kina forvoldte EU-erhvervsgrenen væsentlig skade, og at de øvrige faktorer, betragtet hver for sig eller samlet, ikke svækkede eller brød årsagssammenhængen mellem dumpingimporten og den væsentlige skade.

(144)

CCCMC, CESFAC og Vall Companys hævdede, at der ikke er fremlagt oplysninger om investeringsplanerne og de udsatte projekter i det ikkefortrolige dossier, og at dette beløb ikke bør anvendes ved beregningen af målfortjenesten, idet det præciseres, at »normale konkurrencevilkår« ikke bør sidestilles med »ideelle konkurrencevilkår«, og at vurderingen af målfortjenesten skal foretages med henvisning til de faktiske (normale) konkurrencevilkår på det pågældende marked.

(145)

Klageren gjorde gældende, at de vigtigste aspekter af dens strategi var at industrialisere produktionen af glycolsyre og skabe yderligere produktionskapacitet for valin, og at de to projekter krævede betydelige investeringer. På grund af de dårlige økonomiske resultater forårsaget af lysin fra Kina til dumpingpriser var klageren aldrig i stand til at gennemføre disse investeringer.

(146)

Kommissionen mindede om, at den i forordningen om midlertidig told og i et notat til sagen havde forklaret, at den havde kontrolleret oplysningerne fra klageren i denne henseende og fundet påstanden berettiget. Den havde også forklaret, hvordan den havde fastsat den relevante justering. Af fortrolighedshensyn kunne der ikke gives nærmere oplysninger om klagerens investeringsplaner og udsatte projekter. Kommissionen fandt, at markedet under normale konkurrencevilkår ikke ville blive fordrejet af dumpingimport, der forvoldte skade. Den efterprøvede påstand om, at der gives afkald på investeringer, kunne klart knyttes til den fordrejede markedssituation, og Kommissionen bekræftede derfor, at en justering af målprisen i henhold til grundforordningens artikel 7, stk. 2c, var berettiget.

(147)

Efter den endelige fremlæggelse af oplysninger hævdede CCCMC, at væsentlige kendsgerninger ikke viste, at justeringer i henhold til artikel 7, stk. 2c), i grundforordningen var berettigede. CCCMC hævdede, at de mistede investeringer ikke klart kunne knyttes til den fordrejede markedssituation.

(148)

Kommissionen fastholdt, at oplysningerne i notatet til sagen, jf. betragtning 146, af fortrolighedshensyn blev anset for tilstrækkelige til at underbygge, at de udskudte investeringsplaner var knyttet til dumpingimporten fra Kina. Påstanden blev derfor afvist.

(149)

For det andet var CCCMC og CESFAC uenige i Kommissionens beregning af EU-erhvervsgrenens nuværende og fremtidige miljøomkostninger i henhold til grundforordningens artikel 7, stk. 2d, også med henblik på at justere målprisen. CCCMC hævdede, at de Kommissionen anvendte miljøstandarder kunstigt oppustede målprisen, og at WTO-reglerne ikke tillader anvendelse af antidumpingpolitikker til at håndhæve miljø- eller arbejdsstandarder ekstraterritorialt. CCCMC var også uenig i beregningen af fremtidige omkostninger ved emissionskvoter og hævdede, at det tal, som Kommissionen har beregnet, er overvurderet, og fremførte, at klageren konsekvent har modtaget flere gratis ETS-emissionskvoter, som den havde brug for til at dække sine faktiske emissioner. Klageren anfægtede CCCMC's påstand om, at EU's lysinindustri modtog flere kvoter, end den havde brug for til at dække sine faktiske emissioner, og fremførte, at CCCMC kun tog hensyn til data for ét anlæg i det franske register, og at produktionen af aminosyrer ikke er berettiget til kompensation for indirekte CO2-omkostninger i forbindelse med elektricitet.

(150)

Kommissionen afviste CCCMC's og CESFAC's påstand. Den bemærkede, at den mængde ETS-emissionskvoter, der modtages, er baseret på produktionsmængden i de foregående år. I de kommende år vil klageren derfor modtage færre kvoter, da dens produktionsmængde i de seneste år har været lavere på grund af presset fra dumpingimporten. De anvendte tal er således realistiske og verificerede beløb og ikke overvurderede, som parterne har hævdet. For så vidt angår den påståede WTO-uforenelighed af medtagelsen af nuværende og fremtidige miljøomkostninger i målprisen var påstanden udokumenteret og baseret på den ukorrekte antagelse om, at beregningen af målprisen har ekstraterritoriale virkninger eller havde til formål at håndhæve miljø- eller arbejdsstandarder i tredjelande.

(151)

CESFAC og Vall Companys anførte også, at Kommissionens metode til beregning af omkostningerne ved ETS synes at være baseret på den samlede mængde forurenende emissioner, der i øjeblikket tilskrives klageren, snarere end på emissioner, der kun er forbundet med lysinproduktion. Kommissionen præciserede, at den kun fastsatte de anslåede fremtidige ekstraomkostninger i forbindelse med produktionen af den pågældende vare og de varer i forudgående produktionsled, der genererer CO2-emissioner. Metoden blev forklaret i det nævnte notat til sagen.

(152)

CCCMC anfægtede også en målfortjeneste på 10,69 % som et urealistisk og urimeligt scenario. Kommissionen mindede om, at metoden til beregning af målprisen er fastsat i betragtning 318-326 i forordningen om midlertidig told, og at den nøje følger bestemmelserne i grundforordningens artikel 7, stk. 2c og 2d. Kommissionen anvendte en rimelig fortjenstmargen på 6 %, som fastsat af grundforordningen. Efterfølgende beregnede Kommissionen 4,69 % af de investeringer, der var givet afkald på, FoU, innovation og ETS, baseret på EU-erhvervsgrenens verificerede tal. CCCMC forklarede ikke, hvorfor den anså den deraf følgende justering for urealistisk og urimelig, og påstanden afvises derfor.

(153)

Efter den endelige fremlæggelse af oplysninger gentog CCCMC, at Kommissionens tilgang til at fastsætte målfortjenesten på 10,69 %, der omfatter en basisfortjeneste, omkostninger ved innovation og ETS, var ukorrekt. CCCMC hævdede, at EU-erhvervsgrenen var tabsgivende i hele den betragtede periode, og at det var faktuelt og juridisk uberettiget at anvende en fortjenstmargen på 6 %. CCCMC hævdede, at målfortjenesten i mangel af EU-erhvervsgrenens fortjeneste burde have været fastsat til 6 %.

(154)

Kommissionen forklarede i betragtning 320 i forordningen om midlertidig told, at da EU-erhvervsgrenen led tab i hele den betragtede periode, og EU-erhvervsgrenens data ikke kunne anvendes, fastsatte Kommissionen en fortjenstmargen på 6 % som basisfortjeneste. Desuden blev niveauet for investeringer, forskning og udvikling (FoU) og innovation på 4,69 % under normale konkurrencevilkår beregnet på grundlag af EU-erhvervsgrenens verificerede investeringsplaner, jf. betragtning 146, og lagt til basisfortjenesten for at opnå målfortjenesten.

(155)

Kommissionen fandt, at CCCMC har ret med hensyn til, at basisfortjenesten i mangel af fortjeneste fra EU-erhvervsgrenens side på grund af betydelig import fra Kina i hele den betragtede periode rent faktisk burde fastsættes til 6 % i overensstemmelse med grundforordningens artikel 7, stk. 2c . Kommissionen bemærkede imidlertid, at denne basisfortjeneste er fastsat som et minimums- og ikke et maksimumsniveau, jf. grundforordningens artikel 7, stk. 2c. Desuden skal denne basisfortjeneste justeres, hvis EU-erhvervsgrenen fremsætter en legitim påstand om, at målfortjenesten bør omfatte et beløb for de FoU-udgifter og innovationsudgifter, der er givet afkald på. 4,69 % udgør kun det beløb, der skal lægges til basisfortjenesten. CCCMC's fortolkning ville føre til den ulogiske konklusion, at en erhvervsgren, der befinder sig i en situation som lysinindustriens, ville være berettiget til en fortjeneste på 6 %, uanset om den med held hævder, at den havde givet afkald på sådanne investeringer.

(156)

Kommissionen bemærkede derfor, at den samlede målfortjeneste på i alt 10,69 %, dvs. inklusive en basisfortjeneste og FoU-investeringer under normale konkurrencevilkår, er i overensstemmelse med grundforordningens artikel 7, stk. 2c.

(157)

Selv hvis påstanden blev godtaget, og den samlede målfortjeneste skulle fastsættes til 6 %, ville de deraf følgende skadesmargener under alle omstændigheder stadig have været betydeligt højere end dumpingmargenerne, som fastsatte toldniveauet for alle parter. Kommissionen betragtede derfor påstanden som irrelevant, da den ikke ville have haft nogen indvirkning på toldniveauet for nogen af de eksporterende producenter.

(158)

Da der ikke er fremsat bemærkninger, bekræftes betragtning 328 i forordningen om midlertidig told. Derfor er den endelige skadestærskel for de samarbejdsvillige eksporterende producenter og alle andre virksomheder som følger: Virksomhed Endelig skadesmargen (%) Meihua Group: — Jilin Meihua Amino Acid Co., Ltd — Xinjiang Meihua Amino Acid Co., Ltd 158,9 Heilongjiang Eppen Biotech Co., Ltd 155,9 Andre samarbejdsvillige virksomheder 157,5 Al anden import med oprindelse i Kina 158,9

(159)

På baggrund af ovenstående vurdering bør den endelige antidumpingtold fastsættes som følger i overensstemmelse med grundforordningens artikel 7, stk. 2. Den endelige told er fastsat i betragtning 204.

(160)

CESFAC og Vall Companys hævdede, at Eurolysine og dens forgængere ved mange lejligheder har lovet at øge produktionen af lysin og konsekvent ikke har opfyldt dette løfte på trods af lange perioder, hvor de var beskyttet, og en betydelig finansiel støtte fra den franske stat.

(161)

Kommissionen gentog, at EU-erhvervsgrenen på grund af den overvældende tilstedeværelse af dumpingimport fra Kina på EU-markedet til priser, der lå under EU-erhvervsgrenens produktionsomkostninger, i sidste ende var tvunget til at justere produktionsmængderne til meget lave niveauer.

(162)

Klageren fremførte, at efterspørgslen efter europæisk produceret lysin er steget siden indledningen af undersøgelsen, hvilket igen øgede Eurolysins produktion, og hævdede, at EU-erhvervsgrenen har planer om at opskalere produktionen af lysin massivt og øge Unionens produktion af aminosyre (f.eks. lysin, tryptofan, valin, isoleucin, leucin og arginin) gennem en investeringsplan på 130 mio. EUR mellem nu og 2030 med henblik på at udvikle Eurolysines produktionskapacitet, forbedre dens energieffektivitet og modernisere eksisterende faciliteter. Klageren understregede, at hvis antidumpingforanstaltningerne ikke blev vedtaget, ville det føre til en lukning af Eurolysines anlæg.

(163)

Da der ikke blev fremsat bemærkninger vedrørende EU-erhvervsgrenens interesser, blev konklusionerne i betragtning 331-335 i forordningen om midlertidig told bekræftet.

(164)

European Feed Manufacturers' Federation (FEFAC) hævdede, at antidumpingforanstaltningerne kan forstyrre importen af lysin, da EU-produktionen og andre tredjelande ikke kan erstatte importen fra Kina og dække efterspørgslen i Unionen. Dansk Korn & Foder (DAKOFO) fremførte, at den foreslåede told ved at begrænse importen fra Kina risikerer at skabe et monopoliseret marked, begrænse forsyningsmulighederne for EU's foderproducenter og øge prisudsvingene.

(165)

Barentz hævdede endvidere, at EU-erhvervsgrenens og tredjelandenes kombinerede kapacitet (undtagen Kina) er utilstrækkelig til at dække EU-forbruget af lysin, som i undersøgelsesperioden var på ca. 435 000 ton. Barentz understregede, at EU-erhvervsgrenen og andre tredjelande kan levere ca. 41 % af EU's samlede efterspørgsel efter lysin, mens EU-erhvervsgrenen alene kun vil kunne dække 18 % af EU's efterspørgsel, hvilket ville betyde en knaphed på 59 % med hensyn til at imødekomme brugernes efterspørgsel. Barentz konkluderede, at EU's brugere og importører af lysin vil blive tvunget til fortsat at dække størstedelen af deres lysinefterspørgsel fra Kina og betale antidumpingtolden, hvilket vil føre til øgede omkostninger i forbindelse med lysin for foderproducenter og landbrugere.

(166)

Klageren fremførte, at FEFAC's holdning var baseret på en række ukorrekte antagelser, nemlig at EU-erhvervsgrenens produktion af lysin vil forblive statisk og ikke stige, hvis der indføres foranstaltninger, at kinesiske leverandører vil trække sig tilbage fra det europæiske marked, hvis foranstaltningerne indføres, at ikke-kinesiske tredjelandsleverandører ikke opfylder de lovgivningsmæssige krav om at sælge lysin til EU's foderbrugere. Klageren bemærkede endvidere, at der er stor overkapacitet i Kina, som vil blive rettet mod EU-markedet i lyset af de seneste handelsforanstaltninger i Brasilien og USA.

(167)

Med hensyn til den uudnyttede produktionskapacitet for lysin i Brasilien, Indonesien, Republikken Korea og USA gjorde klageren gældende, at disse eksporterende producenter tidligere har leveret større mængder til EU-kunder før den betydelige stigning i forsendelserne af lysin fra Kina, dvs. før den betragtede periode. Klageren hævdede, at den uudnyttede kapacitet i ikke-kinesiske tredjelande var på mellem 500 000 og 600 000 ton i 2023. Klageren konkluderede, at antidumpingforanstaltningerne vil gøre EU-markedet mere attraktivt for lysinproducenter i Unionen og i tredjelande gennem en retfærdig konkurrence.

(168)

Med hensyn til produktion og yderligere uudnyttet produktionskapacitet i ikke-kinesiske tredjelande bemærkede Kommissionen, at der var en enorm overproduktion af lysin i Kina i den betragtede periode (ca. 2 500 000 ton, mens der kun blev forbrugt 300 000 ton på hjemmemarkedet). På grundlag af analysen af oplysningerne om produktionskapaciteten og produktionen i Brasilien, Indonesien, Sydkorea og USA, jf. Feedinfo, bemærkede Kommissionen samlet set, at der var en yderligere uudnyttet produktionskapacitet i de ikke-kinesiske tredjelande på i alt 500 000 ton i 2023. Denne yderligere uudnyttede kapacitet, som er højere end EU-markedets samlede størrelse, supplerer de 100 000 ton lysin, der allerede blev importeret fra ikke-kinesiske tredjelande i undersøgelsesperioden. På dette grundlag forventede Kommissionen, at da indførelsen af endelige foranstaltninger ville genoprette en konkurrencepræget markedssituation i Unionen med højere priser, ville disse foranstaltninger være et incitament for producenter i tredjelande til at øge deres EU-salg. I de seneste år har ikke-kinesiske tredjelande kun kunnet eksportere flydende lysin til Unionen, da dette markedssegment ikke var omfattet af importen fra Kina, som fokuserede på den største varegruppe lysin-HCl og lysinsulfat. Denne situation ændrede sig med de gældende foranstaltninger. Ovenstående analyse bekræftede derfor, at forsyningssikkerheden ikke er i fare, EU-erhvervsgrenen vil øge sin produktion og salgsmængde betydeligt, importen fra Kina vil ikke blive standset, og der vil være et øget udbud af import på markedet fra ikke-kinesiske lande, som om nødvendigt kan dække hele efterspørgslen efter importeret lysin. Som forklaret i betragtning 162 genoptog EU-erhvervsgrenen sin lysinproduktion. Klageren fremlagde produktionsdata, der viste en betydelig stigning i produktionen siden juli 2024 med henblik på at nå op på den fulde produktionskapacitet i 2026 .

(169)

Kommissionen fandt endvidere, at den endelige antidumpingtold, som er fastsat til dumpingniveauet, ikke var af prohibitiv karakter. Det skyldes følgende: For det første lå målprisunderbudsmargenerne et godt stykke over toldniveauet (se tabellen i betragtning 204), for det andet ville prisen på importen fra Kina (tabel 4 i forordningen om midlertidig told) med den endelige antidumpingtold på grundlag af de priser, der blev konstateret i den betragtede periode, ligge inden for et prisinterval svarende til priserne på importen fra ikke-kinesiske tredjelande (jf. tabel 12), og for det tredje er toldens indvirkning på brugerne begrænset, som forklaret i afsnit 7.3.2. Importen fra Kina til Unionen forventedes derfor at fortsætte, om end i mindre mængder, da den fortsat er konkurrencedygtig, selv med de gældende antidumpingforanstaltninger. Foranstaltningerne forventedes at sikre en fortsat og stigende forsyning fra EU-producenten og genskabe lige konkurrencevilkår uden at blokere importen fra Kina. Kommissionen fandt derfor, at når der genskabes lige konkurrencevilkår, vil de andre lysinproducenter fra ikke-kinesiske tredjelande kunne tilpasse sig markedsvilkårene og om nødvendigt øge de importerede mængder af lysin til Unionen. Denne påstand tilbagevises.

(170)

Da der ikke blev fremsat andre bemærkninger om importørernes interesser, blev bemærkningerne om importørernes interesser afvist. Derfor blev betragtning 336-340 i forordningen om midlertidig told bekræftet.

(171)

Dansk Korn & Foder (DAKOFO) hævdede, at den foreslåede antidumpingtold vil medføre yderligere årlige omkostninger på ca. 230 mio. DKK (30,8 mio. EUR) for danske foderproducenter, og at disse omkostninger i sidste ende vil blive væltet over på husdyravlerne, hvilket vil mindske deres globale konkurrenceevne og øge fødevareproduktionsomkostningerne i Danmark og Unionen.

(172)

DAKOFO opfordrede indtrængende Kommissionen til at overveje alternative foranstaltninger, der imødegår bekymringer uden at skade EU's foderstof- og husdyrproducenters konkurrenceevne, f.eks. for at fremme investeringer i yderligere lysinproduktionskapacitet i Europa, mindske afhængigheden af import gennem markedsdrevne snarere end protektionistiske foranstaltninger og strømline godkendelsesprocesserne for alternative foderingredienser og sikre, at de europæiske foderproducenter har adgang til råmaterialer til konkurrencedygtige globale priser.

(173)

Barentz og CESFAC hævdede, at vedtagelsen af antidumpingforanstaltninger vil påvirke Unionens interesser negativt, da den negative indvirkning på hele værdikæden for lysin i Unionen ville veje tungere end klagerens interesser, og indførelsen af antidumpingforanstaltninger ville medføre en betydelig stigning i omkostningerne til foder og svække konkurrencen på EU-markedet. CESFAC fremførte endvidere, at aftagerindustrien genererer små fortjenstmargener, og at foder tegner sig for ca. 65 % af omkostningerne ved produktion af svinekøds- og fjerkræprodukter.

(174)

Barentz fremførte, at landbrugerne vil stå over for højere omkostninger, som de vil skulle vælte over på deres kunder på grund af meget lave fortjenstmargener. Barentz frygtede, at landbrugerne med de indførte foranstaltninger vil blive mindre konkurrencedygtige sammenlignet med husdyravlere fra tredjelande, som ikke står over for øgede lysinomkostninger og endda kan drage fordel af en lavere lysinpris, eftersom kinesiske eksportører kan omdirigere deres lysinmængder til tredjelande.

(175)

Med hensyn til bemærkningerne fra DAKOFO og Barentz om toldens indvirkning på landbrugernes finansielle situation bemærkede Kommissionen, at disse påstande ikke var underbygget. Under alle omstændigheder fandt Kommissionen, at en meromkostning ved produktion af foder på mindre end 1 % til foderproducenterne (se betragtning 179) ikke nødvendigvis gav anledning til yderligere omkostninger for landbrugerne, afhængigt af i hvilket omfang de førstnævnte kan vælte deres omkostninger over på sidstnævnte. Stigningen i meromkostningerne medførte under alle omstændigheder en meget mindre omkostningsstigning for svinekød og fjerkrækød, da foder er et vigtigt, men ikke det eneste element i avlsomkostningerne. Denne påstand blev derfor afvist.

(176)

Kommissionen behandlede de andre bemærkninger fra DAKOFO, CESFAC og Barentz i afsnit 7.3.2

(177)

European Feed Manufacturers' Federation (FEFAC) fremlagde en konsekvensanalyse af den midlertidige antidumpingtold på importen af lysin fra Kina. Undersøgelsen var baseret på simuleringer udført i syv EU-regioner (omfattende 25 medlemsstater) og undersøgte forskellige scenarier for prisstigninger på lysin som følge af indførelsen af antidumpingforanstaltningerne i forhold til et referencescenario svarende til gennemsnitsprisen på lysinsulfat og lysin-HCl i perioden januar 2023 til marts 2024. FEFAC konkluderede, at der ville ske en potentiel omkostningsstigning i produktionsomkostningerne for industrielt foder til svin og fjerkræ på mellem 1,11 %-1,51 % på EU-plan, hvilket ville føre til øgede produktionsomkostninger for industrielt foder til svin og fjerkræ på 300-400 mio. EUR afhængigt af scenarierne og et skøn over ekstraomkostningerne på 100-140 mio. EUR til hjemmeblanding. Med hensyn til forbruget af sojaskrå anslog FEFAC, at der var en potentiel stigning i efterspørgslen på mellem 450 000 og 600 000 ton.

(178)

Med hensyn til FEFAC's konsekvensanalyse konstaterede Kommissionen flere væsentlige mangler, navnlig med hensyn til beregningen af CIF-priserne, som overvurderede indvirkningen af den foreløbigt fastsatte told. Kommissionen bemærkede også, at FEFAC's scenarier var baseret på toldniveauerne i forordningen om midlertidig told, som var betydeligt højere end de endeligt fastsatte.

(179)

I lyset af de reviderede toldsatser vurderede Kommissionen deres indvirkning på grundlag af den efterprøvede spørgeskemabesvarelse fra den eneste samarbejdsvillige bruger Vall Companys, som er en vigtig producent af foder og kødprodukter. Kommissionen anvendte endelig antidumpingtold på virksomhedens køb af lysin i undersøgelsesperioden og fastslog, at omkostningsandelen for lysin af produktionsomkostningerne for foderprodukter ville stige med mindre end 1 %. Dette er ud fra antagelsen om det værst tænkelige scenario, at alle andre omstændigheder (indkøbskilder, købspriser eksklusive told, fodersammensætninger) forbliver ens, hvilket er usandsynligt, da de erhvervsdrivende kan forventes at tilpasse sig ændrede omstændigheder og som følge heraf reducere deres omkostninger ved at købe fra billigere kilder (f.eks. andre ikke-kinesiske tredjelande), købe fra kilder uden antidumpingtold eller ændre fodersammensætningen for at få lavere lysinindhold. Kommissionen fandt bl.a., at brugerne kan skifte til billigere lysinleverandører (uanset om de er pålagt antidumpingtold) eller justere deres fodersammensætninger for at opnå et lavere indhold af lysin.

(180)

På dette grundlag fastholdt Kommissionen, at foranstaltningernes indvirkning på foderproducenterne er meget begrænset.

(181)

Efter den endelige fremlæggelse af oplysninger hævdede FEFAC, at prisnoteringen på lysin var steget med 47 % siden indledningen af undersøgelsen, hvilket igen ville have yderligere indvirkning på lysinbrugerne (anslået 220-240 mio. EUR for foderstofindustrien og 300 mio. EUR for hjemmeblandinger) end beregnet i FEFAC's oprindelige konsekvensanalyse.

(182)

Kommissionen bemærkede i betragtning 214, at priserne på importen fra Kina på grundlag af Eurostats importstatistikker er steget efter undersøgelsesperioden, og at de lå 9 % -15 % over gennemsnitspriserne i undersøgelsesperioden og ikke 47 %. Kommissionen konkluderede i betragtning 179, at omkostningsandelen for lysin af produktionsomkostningerne for foderprodukter ville stige med mindre end 1 %. Selv med en stigning i lysinpriserne på 9 %-15 % er omkostningseffekten på foder fortsat under 1 %. Påstanden blev afvist.

(183)

CESFAC og Vall Companys fremførte, at en omkostningsstigning på foder på under 1 % gav sig udslag i ca. 220 mio. EUR for alle EU-producenter af foder, og anså de yderligere omkostninger for at være vigtige i betragtning af den lave fortjeneste hos foder- og kødproducenter.

(184)

Kommissionen noterede sig CESFAC's argumenter og fastholdt, at indvirkningen af yderligere omkostninger og lysinbrugernes mulighed for at absorbere eller overvælte disse meromkostninger var blevet nøje analyseret af Kommissionen. Kommissionen konkluderede i betragtning 179, at en omkostningsstigning ved foder på under 1 % kan absorberes eller overvæltes af aftagerindustrierne.

(185)

Barentz og FEFAC hævdede, at den vigtigste mulighed for at erstatte lysin som fodertilsætningsstof er at anvende råproteinkilder som sojabønne, og at forbruget af sojabønner i foder med den gældende antidumpingtold vil stige. Sojabønner er en mindre omkostningseffektiv løsning for foderproduktion og har en negativ miljøvirkning, da sojaproduktionen er forbundet med skovrydning i tredjelande, og anvendelsen af sojabønner i foder vil bidrage til øgede emissioner af metan, dinitrogenoxid og kuldioxid i Unionen. FEFAC anslog i sin konsekvensanalyse en stigning på 3 % i brugen af sojaskrå, hvilket svarer til et tal på 500 000 ton større efterspørgsel efter sojaskrå, som vil skulle importeres fra tredjelande. DAKOFO gentog de negative miljømæssige og økonomiske konsekvenser og anførte, at danske foderproducenter for at kompensere for de højere lysinpriser kan tilpasse foderformuleringer, hvilket fører til en øget årlig efterspørgsel efter sojabønneimport på ca. 20 000-40 000 ton om året, hvilket svarer til et tab for de danske foderproducenter på 1-2 mio. EUR.

(186)

Hvad angår miljøproblemerne understregede klageren, at CO2-fodaftrykket for lysin produceret i Unionen er fem gange lavere end CO2-fodaftrykket for lysin produceret i Kina og tre gange lavere end det lysin, der produceres i ikke-kinesiske tredjelande. Klageren hævdede derfor, at den fortsatte import af kinesisk lysin bidrager til spørgsmålet om kulstoflækage og undergraver den grønne pagt og andre miljøambitioner i Unionen.

(187)

Kommissionen analyserede påstandene om negative miljøvirkninger og bemærkede, at konsekvensanalysen manglede en passende sammenhæng mellem den øgede pris på lysin og den procentvise andel af fodermængder, der ville skifte til sojabønne som kilde til rå lysin. Selv om konsekvensanalysen korrekt viste, at sojabønner kan anvendes i foder til at erstatte lysin, gav den ikke endelige resultater med hensyn til de øgede importmængder baseret på en række ukorrekte antagelser i konsekvensanalysen. Selv om importen af sojaskrå ville stige i Unionen, ville denne import desuden være omfattet af EU-forordningen om skovrydningsfrie produkter , hvilket ville løse eventuelle problemer af miljømæssig karakter. Påstanden blev derfor afvist.

(188)

Efter den endelige fremlæggelse af oplysninger hævdede CESFAC og Vall Companys, at Kommissionen ikke vurderede forsyningssikkerheden for sojaskrå med hensyn til USA's toldsatser og tredjelandes efterfølgende modforanstaltninger. CESFAC og Vall Companys gjorde gældende, at USA's told på importen fra Kina og de efterfølgende gengældelsesforanstaltninger, som Kina vedtog, havde forstyrret de globale handelsstrømme af sojabønner. CESFAC og Vall Companys hævdede, at importen af brasilianske sojabønner til Kina ville stige i fremtiden på bekostning af importen af amerikanske sojabønner til Kina og dermed skabe direkte konkurrence om importen af brasilianske sojabønner til Unionen. CESFAC og Vall Companys forventede endvidere, at prisen på sojabønner ville stige som følge af eventuelle mangler på EU-markedet som følge af en øget import af sojabønner til Kina og EU's forordning om skovrydning.

(189)

Kommissionen bemærkede, at de amerikanske toldsatser og de efterfølgende gengældelsesforanstaltninger siden begyndelsen af 2025 konstant var under udvikling, og at det derfor var vanskeligt at fastslå indvirkningen på importen af sojabønner til Unionen. Hvad angår importen af sojabønner fra Brasilien bemærkede Kommissionen, at handelsaftalen mellem EU og Mercosur ville reducere de eksportafgifter, som Mercosur havde pålagt eksporten til Unionen af sojabønneprodukter, som er et af de vigtigste materialer til foder til EU's husdyr. Kommissionen bemærkede også, at CESFAC og Vall Companys anerkendte, at prisudsving også påvirker importen af sojabønner. Denne påstand var ikke i strid med princippet om mindst mulige omkostninger for formuleringer. Tværtimod vil foderproducenterne med stigende sojabønnepriser sandsynligvis vælge lysin.

(190)

FEFAC hævdede, at ikke alle producenter af foderblandinger i Unionen er udstyret til at forarbejde flydende lysin, og at importen af lysin-HCl og lysinsulfat fra Kina derfor fortsat er nødvendig. I tråd hermed hævdede CESFAC, at faste former for lysin i pulverform og flydende former for lysin ikke er indbyrdes udskiftelige for brugerne set ud fra et praktisk eller teknologisk perspektiv, og at indførelsen af antidumpingforanstaltninger i uforholdsmæssig grad ville berøre små og mellemstore foderproducenter, forblandere og producenter af foder på bedrifter, som er afhængige af faste former for lysin produceret af kinesiske eksporterende producenter og ikke kan skifte til flydende former for lysin.

(191)

Klageren hævdede, at det spanske forbrug af flydende lysin var steget betydeligt i de seneste år, hvilket tyder på, at kunderne ikke er begrænset til lysin-HCl og lysinsulfat. Klageren hævdede, at spanske fodervirksomheder er i stand til at forbruge meget større mængder flydende lysin uden at skulle investere i nyt udstyr, og at stigningen i forbruget af flydende lysin mellem 2023 og 2024 bekræfter, at ikke-kinesiske lysinleverandører med den positive virkning af antidumpingundersøgelsen allerede er vendt tilbage til EU-markedet, siden undersøgelsen blev indledt, og de vil fortsætte hermed, hvis der indføres endelige foranstaltninger.

(192)

Med hensyn til brugernes mulighed for om nødvendigt at skifte fra fast til flydende form eller omvendt fandt Kommissionen, at data fra FeedInfo viser, at forbruget af flydende lysin var meget højere i 2021 end i de følgende år . Da Kina ikke eksporterer flydende lysin til Unionen, kan denne udvikling tilskrives ikke-kinesiske tredjelandes og EU-erhvervsgrenens tab af mængder og markedsandel. Feedinfo viser også en stigning i forbruget af flydende lysin mellem 2023 og 2024, hvilket tyder på, at en række brugere allerede kan skifte mellem lysin i fast og flydende form. Klageren fremlagde desuden data fra udbydere af specialiserede markedsoplysninger, der beviser, at importen af lysin-HCl fra ikke-kinesiske tredjelande steg betydeligt i 2024 (fra 207 ton i første kvartal til 3 262 ton i fjerde kvartal) efter indledningen af undersøgelsen, mens de ikke-kinesiske tredjelande ikke eksporterede lysin-HCl i den betragtede periode . Kommissionen konkluderede derfor, at foderproducenterne fortsat vil have begge muligheder for fast og flydende lysin, selv med et fald i importen fra Kina.

(193)

For det andet bemærkede Kommissionen, at årsagen til, at flydende lysin var den vigtigste varetype, der blev importeret til Unionen fra andre ikke-kinesiske lande i den betragtede periode, ikke var relateret til tredjelandsproducenters manglende evne til at producere eller sælge lysin-HCl eller lysinsulfat, men på grund af den overvældende tilstedeværelse på markedet af import fra Kina af lysin-HCl og lysinsulfat, hvilket førte til et pristryk. Med de indførte foranstaltninger vil det igen være attraktivt for producenter i tredjelande at sælge andre varer end flydende lysin i Unionen. Ved en standardfremstillingsmetode opnår lysinproducenterne først flydende lysin, som efterfølgende omdannes til lysin-HCl eller lysinsulfat ved hjælp af udstyr til tørring. Det er derfor en enkel proces for lysinproducenterne at omdanne flydende lysin til lysin i pulverform. Kommissionen afviste denne påstand.

(194)

Da der ikke blev fremsat andre bemærkninger vedrørende brugernes interesser, blev konklusionerne i betragtning 341-347 i forordningen om midlertidig told bekræftet.

(195)

CESFAC og Vall Companys satte spørgsmålstegn ved, om Eurolysines salgsmængder på EU-markedet vil stige efter gennemførelsen af antidumpingforanstaltningerne. CESFAC og Vall Companys udtrykte bekymring over, at Eurolysine efter Group Avrils overtagelse vil sælge betydelige mængder lysin til bunden anvendelse til støtte for Avrils egen fodervirksomhed, Sanders, og ikke vil sælge lysin til sine konkurrenter i fodersektoren.

(196)

Klageren afviste, at der er risiko for, at Eurolysines overtagelse af Groupe Avril ville føre til en afskærmning af udbuddet af lysin på EU-markedet. Den understregede, at Eurolysine fortsat er en uafhængig forretningsenhed, der indgår i Groupe Avril, som desuden ikke er en vertikalt integreret fodervirksomhed, og at Sanders derfor set fra Eurolysines synspunkt er en potentiel kunde som Vall Companys m.fl. Klageren bemærkede også, at Sanders i øvrigt ikke køber betydelige mængder lysin. Kommissionen glædede sig over klagerens forsikring om, at EU-erhvervsgrenens lysin ikke vil blive forbeholdt bunden anvendelse, og afviste påstanden på dette grundlag.

(197)

CESAC hævdede, at Rådets fornyelse af de toldfrie autonome toldkontingenter for import af lysin-HCl og flydende lysin (toldkontingent 092563) og import af lysinsulfat (toldkontingent 092925) viser, at Eurolysine fortsat producerer utilstrækkelige mængder lysin til at forsyne Unionens brugere, at EU-brugere, der producerer foder og lægemidler, fortsat er afhængige af importen af lysin, og at det fortsat er i Unionens interesse at sikre en tilstrækkelig forsyning af lysin og undgå markedsforstyrrelser. CESFAC hævdede, at den midlertidige antidumpingtold er i strid med de toldfrie autonome toldkontingenter og derfor er i Unionens interesse.

(198)

Kommissionen anførte, at de nuværende kontingenter regelmæssigt tages op til revision af Rådet for at sikre, at deres fortsatte eksistens ikke er i strid med nogen anden EU-politik. Da undersøgelsen var uafsluttet på tidspunktet for godkendelsen af de toldfrie autonome toldkontingenter, og de endelige afgørelser endnu ikke var truffet, mener Kommissionen ikke, at den midlertidige antidumpingtold er i strid med de toldfrie autonome toldkontingenter for lysin.

(199)

Kommissionen noterede sig desuden den fælles erklæring fra Tjekkiet, Ungarn, Italien, Nederlandene, Rumænien, Slovakiet, Spanien og Frankrig om den europæiske kemikalieindustri , hvori der opfordredes til en EU-retsakt om kritiske kemikalier på Rådet for Konkurrenceevne den 12. marts 2025 , som klassificerer lysin blandt de kritiske kemikalier. I betragtning af at otte medlemsstater direkte nævner lysin som et kritisk kemikalie, som Unionen skal beskytte, har Kommissionen vægtet deres holdning i vurderingen af Unionens interesser. Kommissionen fandt også, at opretholdelsen af EU-produktionen af lysin i betragtning af den betydelige overproduktion i Kina bidrager til Unionens økonomiske sikkerhed. Argumentet om, at antidumpingtolden er i strid med de toldfrie autonome toldkontingenter, blev afvist.

(200)

Da der ikke er fremsat andre bemærkninger om Unionens interesse, bekræftes betragtning 348 i forordningen om midlertidig told.

(201)

I betragtning af konklusionerne vedrørende dumping, skade, årsagssammenhæng, foranstaltningernes omfang og Unionens interesser og i overensstemmelse med grundforordningens artikel 9, stk. 4, bør der indføres endelige antidumpingforanstaltninger for at forhindre, at dumpingimporten af den pågældende vare forvolder EU-erhvervsgrenen yderligere skade.

(202)

Efter den endelige fremlæggelse af oplysninger hævdede Eppen, at på grund af den begrænsede forsyningskilde og navnlig den utilstrækkelige forsyning fra EU-erhvervsgrenen vil EU-brugerne skulle fortsætte med at importere lysin fra Kina og betale antidumpingtolden, hvilket vil føre til øgede omkostninger for foderproducenter og landbrugere. Eppen fremførte, at en minimumsimportpris eller en fast told pr. ton ville være en mere egnet form for antidumpingforanstaltninger.

(203)

Påstanden blev ikke underbygget, og Eppen forklarede ikke, hvorfor en fast told ville være mere egnet. Desuden understregede Kommissionen, at en fast told sandsynligvis ikke vil udgøre et effektivt retsmiddel for varer, der er genstand for betydelige prisudsving over tid. Påstanden blev derfor afvist.

(204)

På grundlag af ovenstående bør de endelige antidumpingtoldsatser, udtrykt i procent af cif-prisen, Unionens grænse, ufortoldet, være som følger: Virksomhed Dumpingmargen (%) Skadesmargen (%) Endelig antidumpingtold (%) Meihua Group: — Jilin Meihua Amino Acid Co., Ltd — Xinjiang Meihua Amino Acid Co., Ltd 47,7 158,9 47,7 Heilongjiang Eppen Biotech Co., Ltd 58,2 155,9 58,2 Andre samarbejdsvillige virksomheder, der er opført i bilaget 53,1 157,5 53,1 Al anden import med oprindelse i Folkerepublikken Kina 58,2 158,9 58,2

(205)

De individuelle antidumpingtoldsatser for de virksomheder, der er udtrykkeligt nævnt i denne forordning, blev fastsat ud fra konklusionerne i denne undersøgelse. De afspejler derfor den situation, der blev konstateret for disse virksomheder i forbindelse med denne undersøgelse. Disse toldsatser finder således udelukkende anvendelse på importen af den undersøgte vare med oprindelse i det pågældende land, fremstillet af de nævnte retlige enheder. Importen af den pågældende vare, der er fremstillet af andre virksomheder, som ikke udtrykkeligt er nævnt i denne forordnings dispositive del, herunder virksomheder, som er forretningsmæssigt forbundet med de specifikt nævnte, kan ikke drage fordel af denne told og bør være omfattet af den told, der gælder for »al anden import med oprindelse i Folkerepublikken Kina«.

(206)

En virksomhed kan anmode om, at disse individuelle antidumpingtoldsatser anvendes, hvis den efterfølgende ændrer navnet på sin virksomhed. Anmodningen skal rettes til Kommissionen . Anmodningen skal indeholde alle relevante oplysninger, som gør det muligt at dokumentere, at ændringen ikke påvirker virksomhedens ret til at benytte den toldsats, som finder anvendelse på den. Hvis ændringen af virksomhedens navn ikke påvirker dens ret til at drage fordel af den toldsats, der finder anvendelse på den, vil der blive offentliggjort en forordning om navneændringen i Den Europæiske Unions Tidende.

(207)

For at minimere risikoen for omgåelse som følge af forskellen på toldsatserne er der behov for særlige foranstaltninger, som kan sikre en korrekt anvendelse af den individuelle antidumpingtold. Anvendelsen af individuel antidumpingtold finder kun sted ved fremlæggelse af en gyldig handelsfaktura for medlemsstaternes toldmyndigheder. Fakturaen skal overholde kravene i denne forordnings artikel 1, stk. 3. Indtil en sådan faktura er fremlagt, bør importen være omfattet af den antidumpingtold, der gælder for »al anden import med oprindelse i Folkerepublikken Kina«.

(208)

Selv om det er nødvendigt at fremlægge denne faktura for toldmyndighederne i medlemsstaterne, således at de kan anvende de individuelle antidumpingtoldsatser på importen, er fakturaen ikke det eneste element, som toldmyndighederne skal tage i betragtning. Selv hvis en sådan faktura opfylder alle kravene i denne forordnings artikel 1, stk. 3, bør medlemsstaternes toldmyndigheder nemlig foretage deres sædvanlige kontrol og kan i lighed med alle andre tilfælde kræve yderligere dokumenter (forsendelsesdokumenter mv.) for at efterprøve, at oplysningerne i erklæringen er korrekte, og sikre, at den efterfølgende anvendelse af toldsatsen er berettiget i henhold til toldlovgivningen.

(209)

Hvis der er en betydelig mængdemæssig stigning i eksporten fra en af de virksomheder, der er omfattet af lavere individuelle toldsatser, navnlig efter indførelsen af de pågældende foranstaltninger, kan en sådan mængdemæssig stigning i sig selv betragtes som en ændring af handelsmønstret som følge af indførelsen af foranstaltninger som omhandlet i grundforordningens artikel 13, stk. 1. Under sådanne omstændigheder kan der indledes en antiomgåelsesundersøgelse, forudsat at betingelserne herfor er opfyldt. Ved denne undersøgelse kan det bl.a. overvejes, om det bliver nødvendigt at fjerne individuelle toldsatser og følgelig pålægge en landsdækkende told.

(210)

For at sikre en korrekt håndhævelse af antidumpingtolden bør antidumpingtolden for al anden import med oprindelse i Folkerepublikken Kina ikke kun finde anvendelse på de ikke samarbejdsvillige eksporterende producenter i forbindelse med denne undersøgelse, men også på de producenter, der ikke eksporterede til Unionen i undersøgelsesperioden.

(211)

Eksporterende producenter, der ikke eksporterede den pågældende vare til Unionen i undersøgelsesperioden, bør kunne anmode Kommissionen om at blive omfattet af antidumpingtolden for samarbejdsvillige virksomheder, der ikke indgik i stikprøven. Kommissionen bør imødekomme en sådan anmodning, forudsat at tre betingelser er opfyldt. Den nye eksporterende producent skal påvise, at: i) den ikke eksporterede den pågældende vare til Unionen i undersøgelsesperioden, ii) den ikke er forretningsmæssigt forbundet med en eksporterende producent, der eksporterede den pågældende vare, og iii) den derefter har eksporteret den pågældende vare eller har indgået en uigenkaldelig kontraktmæssig forpligtelse til at gøre dette i betydelige mængder.

(212)

I betragtning af de konstaterede dumpingmargener og niveauet for den skade, der er forvoldt EU-erhvervsgrenen, bør de beløb, der er stillet som sikkerhed i form af midlertidig antidumpingtold, der blev indført ved forordningen om midlertidig told, opkræves endeligt med et beløb op til det niveau, der er fastsat i nærværende forordning.

(213)

Som nævnt i afsnit 1.2 gjorde Kommissionen importen af den undersøgte vare til genstand for registrering.

(214)

I undersøgelsens endelige fase blev de oplysninger, der blev indsamlet i forbindelse med registreringen, vurderet. Kommissionen analyserede, om kriterierne vedrørende opkrævning af endelig told med tilbagevirkende kraft i grundforordningens artikel 10, stk. 4, var opfyldt.

(215)

I henhold til grundforordningens artikel 10, stk. 4, litra d), er det nødvendigt, at »der ud over omfanget af den indførsel, der forårsagede skade, i undersøgelsesperioden, har været tale om en yderligere betydelig stigning i indførslen, som på baggrund af tidspunktet for og omfanget heraf samt andre omstændigheder indebærer sandsynlighed for, at virkningerne af den endelige antidumpingtold, der skal pålægges, vil blive alvorligt undergravet«.

(216)

Med henblik på denne analyse sammenlignede Kommissionen først de månedlige gennemsnitlige importmængder af den pågældende vare i undersøgelsesperioden med de månedlige gennemsnitlige importmængder i perioden fra måneden efter indledningen af denne undersøgelse til den sidste hele måned, der gik forud for indførelsen af midlertidige foranstaltninger. Kommissionen konstaterede en stigning i importen fra Kina på 32 %. Når man sammenligner de månedlige gennemsnitlige importmængder af den pågældende vare i undersøgelsesperioden med de månedlige gennemsnitlige importmængder i perioden fra måneden efter indledningen af denne undersøgelse til og med den måned, hvor der blev indført midlertidige foranstaltninger, kunne Kommissionens konstatere en stigning på importen fra Kina på 43 %.

(217)

Siden indledningen af den nuværende undersøgelse er priserne på importen fra Kina dog steget, og de lå 9 % -15 % over gennemsnitspriserne i undersøgelsesperioden. Kommissionen har ingen oplysninger i sagen om, at EU-erhvervsgrenen på trods af en sådan prisstigning ville lide yderligere skade.

(218)

På dette grundlag og navnlig i betragtning af den betydelige prisstigning på importen fra Kina siden indledningen af undersøgelsen konkluderede Kommissionen, at betingelserne i grundforordningens artikel 10, stk. 4, for anvendelse med tilbagevirkende kraft af den endelige antidumpingtold ikke var opfyldt.

(219)

I henhold til er rentesatsen, når et beløb skal tilbagebetales som følge af en dom afsagt af Den Europæiske Unions Domstol, den sats, som Den Europæiske Centralbank anvender på sine vigtigste refinansieringstransaktioner, og som offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende, C-udgaven, den første kalenderdag i hver måned.

(220)

Det udvalg, der er nedsat ved , afgav ikke nogen udtalelse om foranstaltningerne i denne forordning —