Det Økonomiske Råds formandskab har offentliggjort rapporten "Dansk Økonomi, forår 2023", som præsenterer en række centrale konklusioner om landets økonomiske tilstand, velfærdens fordeling og de tekniske regneprincipper bag erhvervsbeskatningen. Formandskabet vurderer, at dansk økonomi har vist sig overraskende robust, men advarer samtidig mod en for lempelig finanspolitik i lyset af det fortsatte inflationspres.
Økonomiske udsigter og finanspolitik
Dansk økonomi trodsede i 2022 de dystre forventninger og oplevede en stærk fremgang i både produktion og beskæftigelse, på trods af høj inflation og stigende renter. Selvom der nu ventes en afmatning, er udsigterne mere positive end i efteråret 2022, primært grundet markante fald i energipriserne. Beskæftigelsen forventes dog at falde med omkring 50.000 personer frem mod 2025.
Hovedtal i prognosen:
| Nøgletal | 2022 | 2023 | 2024 | 2030 |
|---|---|---|---|---|
| BNP (realvækst i pct.) | 3,8 | 1,0 | 1,0 | 1,2 |
| Inflation (pct.) | 7,4 | 4,3 | 2,9 | 1,5 |
| Beskæftigelsesgap (pct.) | 3,1 | 3,2 | 1,6 | 0,0 |
| Strukturel saldo (pct. af BNP) | 1,2 | 0,9 | 1,0 | 0,1 |
Formandskabet kritiserer finanspolitikken for 2023 for at være for lempelig og anbefaler, at finanspolitikken i 2024 ikke bidrager til at øge efterspørgselspresset, da det indenlandske inflationspres fortsat er betydeligt.
Velfærd versus Velstand
Rapporten introducerer en ny velfærdsindikator, der måler forventet livstidsvelfærd baseret på forbrug, levetid, fritid og ulighed. Analysen viser, at Danmark rangerer højere i internationale sammenligninger på dette velfærdsmål end på det traditionelle BNP pr. indbygger. Dette skyldes især, at danskerne lever længere, arbejder mindre og har større lighed end i eksempelvis USA.
Internt i Danmark findes markante geografiske forskelle i disponibel indkomst, men disse mindskes væsentligt, når man måler på velfærd. Mens indkomstuligheden mellem landsdele er steget siden 2008, har uligheden i velfærd været stabil. Interessant nok vurderes velfærden højere i Vestjylland end i Region Hovedstaden, når der tages højde for faktorer som levetid og geografisk mobilitet.
Kritik af selskabsskattens regneprincipper
Formandskabet har foretaget et serviceeftersyn af de ministerielle regneprincipper for selskabsskat. Konklusionen er, at ministerierne anvender for optimistiske antagelser om skattens selvfinansieringsgrad.
"Formandskabet vurderer, at ministerierne overvurderer de adfærdsdrevne provenueffekter og dermed undervurderer det samlede tab af skatteprovenu ved en reduktion i selskabsskattesatsen."
Centrale anbefalinger til justering af regneprincipper:
- Byrdefordeling: Det bør lægges til grund, at ejere og lønmodtagere bærer byrden ved selskabsskatten ligeligt (50/50), hvilket gør skatten progressiv.
- Overskudsflytning: Effekten af international overskudsflytning bør nedjusteres i overensstemmelse med nyere empiriske studier.
- Lønninger: Private lønstigninger bør betragtes som neutrale for den finanspolitiske holdbarhed på lang sigt.
Aktuelle politiske tiltag
Formandskabet kommenterer desuden på konkrete forslag fra regeringsgrundlaget:
- Store bededag: Der findes ikke tilstrækkelig evidens for en varig arbejdsudbudseffekt af afskaffelsen.
- Uddannelse: En forkortelse af kandidatuddannelser bør ske på forsøgsbasis for at dokumentere effekten, mens omlægning af SU til lån på kandidatdelen vurderes som hensigtsmæssig.
- Skat: Lavere arveskat på familieejede virksomheder kan svække produktiviteten og mindske arbejdsudbuddet.
