Det Økonomiske Råds formandskab har offentliggjort rapporten "Dansk Økonomi, forår 2024", som præsenterer en omfattende analyse af landets økonomiske tilstand og de langsigtede udsigter frem mod 2030. Rapporten fokuserer særligt på behovet for finanspolitisk stramning, effekterne af arv på arbejdsudbuddet og ministeriernes regneprincipper for skatteændringer.
Konjunkturudsiger og finanspolitik
Dansk økonomi befinder sig i en stærk position med høj beskæftigelse, men formandskabet advarer om, at den nuværende finanspolitik er for lempelig. Selvom BNP-væksten var 1,9 pct. i 2023, er en stor del af dette drevet af såkaldt "merchanting og processing" (M&P), som kun i begrænset omfang trækker på danske produktionsressourcer.
| Nøgletal | 2023 | 2024 (skøn) | 2025 (skøn) |
|---|---|---|---|
| BNP (realvækst i pct.) | 1,9 | 2,6 | 1,5 |
| Beskæftigelsesgap (pct.) | 2,5 | 2,9 | 2,4 |
| Offentlig saldo (pct. af BNP) | 3,1 | 1,3 | 1,0 |
| Inflationsrate (pct.) | 3,1 | 2,0 | 1,9 |
Formandskabet anbefaler en strammere finanspolitik for at dæmpe kapacitetspresset, især da øgede forsvarsudgifter bidrager til at øge efterspørgslen.
Arv mindsker lysten til arbejde
En central del af rapporten er en ny analyse af sammenhængen mellem arv og arbejdsudbud. Analysen viser, at modtagelse af arv fører til et mærkbart fald i arvingernes arbejdsindsats. Den gennemsnitlige arv for en person, der mister sin sidste forælder, er ca. 400.000 kr., men der er store forskelle; de øverste 10 pct. arver i snit 2,5 mio. kr.
- Beskæftigelsesfrekvensen falder i gennemsnit med ½ pct. i de første fem år efter modtagelse af arv.
- Arbejdstiden reduceres ligeledes med ca. ½ pct. for dem, der bliver i job.
- Ved arv over 600.000 kr. reduceres lønindkomsten med over 3 pct.
Formandskabet udtaler i rapporten:
"Resultaterne peger på, at de økonomiske ministerier bør indregne en effekt på arbejdsudbuddet af ændringer i boafgiften, modsat hvad tilfældet er i dag. En stigning i boafgiften på 1 mia. kr. vurderes at kunne øge arbejdsudbuddet med ca. 250 fuldtidspersoner."
Nye regneprincipper for skat og deltagelse
Rapporten evaluerer også ministeriernes metoder til at beregne, hvordan skatteændringer påvirker lysten til at tage et arbejde (deltagelseseffekten). Ministerierne har for nylig opjusteret deres centrale adfærdsparameter fra 0,1 til 0,15, men formandskabet vurderer, at effekten kan være endnu større.
Studier specifikt for Danmark peger på en adfærdsparameter mellem 0,2 og 0,3. Selvom ministeriernes nye skøn ligger inden for den statistiske usikkerhed, anbefaler formandskabet, at det empiriske grundlag løbende forbedres, og at man i højere grad indregner indkomsteffekter ved skattejusteringer.
Anbefalinger til erhvervsstøtte og klima
- DIS-ordningen: Formandskabet støtter en udfasning af skattebegunstigelsen for søfolk, da den fastholder arbejdskraft i erhverv med lav produktivitet.
- Landbrug: Der anbefales en ensartet CO2-afgift på 750 kr. pr. ton i 2030. Kompensation til landmænd bør baseres på historiske udledninger frem for aktuel produktion for at sikre de billigste reduktioner.
- Kystbeskyttelse: Finansieringen bør bæres af de lokale ejendomsejere, der har gavn af projekterne, frem for statslige puljer.
