15.11.2018 DA Den Europæiske Unions Tidende L 287/3
KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESFORORDNING (EU) 2018/1722
af 14. november 2018
om ændring af gennemførelsesforordning (EU) nr. 999/2014 om indførelse af en endelig antidumpingtold på importen af ammoniumnitrat med oprindelse i Rusland efter en udløbsundersøgelse i henhold til
EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —
under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,
under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/1036 af 8. juni 2016 om beskyttelse mod dumpingimport fra lande, der ikke er medlemmer af Den Europæiske Union (»grundforordningen«), særlig artikel 11, stk. 3, og
ud fra følgende betragtninger:
1. SAGSFORLØB
1.1. Tidligere undersøgelser og gældende foranstaltninger
(1) Rådet indførte ved Rådets forordning (EF) nr. 2022/95 en endelig antidumpingtold på importen af ammoniumnitrat henhørende under KN-kode 3102 30 90 og 3102 40 90 og med oprindelse i Rusland. Efter en yderligere undersøgelse, som viste, at tolden var blevet overvæltet, blev foranstaltningerne ændret ved Rådets forordning (EF) nr. 663/98 . Efter en første udløbsundersøgelse og en første interimsundersøgelse i henhold til , og indførte Rådet ved forordning (EF) nr. 658/2002 en endelig antidumpingtold på 47,07 EUR pr. ton på importen af ammoniumnitrat henhørende under KN-kode 3102 30 90 og 3102 40 90 og med oprindelse i Rusland. Denne undersøgelse benævnes »2002-undersøgelsen«.
(2) Følgelig blev der i henhold til gennemført en interimsundersøgelse af varedækningen, og ved Rådets forordning (EF) nr. 945/2005 blev der indført en endelig antidumpingtold på mellem 41,42 EUR pr. ton og 47,07 EUR pr. ton på importen af gødning i fast form med indhold af ammoniumnitrat på over 80 vægtprocent i øjeblikket henhørende under KN-kode 3102 30 90, 3102 40 90, ex 3102 29 00, ex 3102 60 00, ex 3102 90 00, ex 3105 10 00, ex 3105 20 10, ex 3105 51 00, ex 3105 59 00 og ex 3105 90 20 og med oprindelse i Rusland.
(3) Efter en anden udløbsundersøgelse og en anden delvis interimsundersøgelse i henhold til og , opretholdt Rådet ved Rådets forordning (EF) nr. 661/2008 de gældende foranstaltninger. Tolden forblev uændret, undtagen for EuroChem-gruppen, for hvilken det faste toldbeløb varierede mellem 28,88 EUR og 32,82 EUR pr. ton. Denne undersøgelse benævnes »2008-undersøgelsen«.
(4) Europa-Kommissionen (»Kommissionen«) godtog ved afgørelse 2008/577/EF de tilsagn, som de russiske producenter JSC Acron og JSC Dorogobuzh, medlemmer af Acron Holding Company, og EuroChem-gruppen havde afgivet med et kvantitativt loft.
(5) Ved dom af 10. september 2008 , som fortolket ved dom af 9. juli 2009 , annullerede Retten forordning (EF) nr. 945/2005 for så vidt angår JSC Kirovo-Chepetsky Khimichesky Kombinat (»Kirovo«), som er en del af OJSC UCC UralChem (»UralChem«). I overensstemmelse hermed ændrede Rådet ved Rådets forordning (EF) nr. 989/2009 forordning (EF) nr. 661/2008. Derfor gælder antidumpingtolden (47,07 EUR pr. ton) for så vidt angår virksomheden Kirovo kun for import af ammoniumnitrat, i øjeblikket henhørende under KN-kode 3102 30 90 og 3102 40 90.
(6) Ved afgørelse 2012/629/EU trak Kommissionen sin godtagelse af tilsagnet fra EuroChem-gruppen tilbage, fordi tilsagnet ville være umuligt at gennemføre i praksis.
(7) Efter en tredje udløbsundersøgelse i henhold til , opretholdt Kommissionen ved Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 999/2014 de gældende foranstaltninger. Denne undersøgelse benævnes »den seneste udløbsundersøgelse«.
(8) Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2016/226 om ændring af gennemførelsesforordning (EU) nr. 999/2014 omhandlede omstruktureringen af Kirovo som en filial af Uralchem.
(9) Ved Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2016/415 trak Kommissionen sin godtagelse af tilsagnet for Acron Holding Company tilbage, da det var umuligt at gennemføre tilsagnet i praksis.
(10) De gældende foranstaltninger har form af en fast told pr. ton og er baseret på skadesmargenen, undtagen for EuroChem. Niveauet for EuroChem blev i 2008-undersøgelsen fastsat på baggrund af dumpingmargenen.
1.2. Anmodning om en delvis interimsundersøgelse
(11) Kommissionen modtog en anmodning om en delvis interimsundersøgelse (»anmodning om en fornyet undersøgelse«) i henhold til grundforordningens artikel 11, stk. 3, fra følgende otte europæiske landbrugssammenslutninger (»ansøgeren«): Association Générale des Producteurs de Blé et autres céréales (»AGPB«, Frankrig), Confederazione Italiana Agricoltori (»CIA«, Italien), Confagricoltura (Italien), Coop de France (Frankrig), Irish Farmers' Association (»IFA«, Irland), Office of Finnish Agriculture (»MTK«, Finland), National Farmers' Union (»NFU«, Det Forenede Kongerige) og Unión de Pequeños Agricultores y Ganaderos (»UPA«, Spanien). Anmodningen var begrænset til en undersøgelse af spørgsmålet om skade. Ansøgeren fremførte, at EU-landbrugere, som brugere af ammoniumnitrat, rammes af de antidumpingforanstaltninger, som blev indført for mere end 20 år siden, og at EU-erhvervsgrenens skadestilstand bør revideres på grund af varige ændringer.
(12) Separat opfordrede ansøgeren også Kommissionen til straks at suspendere foranstaltningerne i henhold til grundforordningens artikel 14, stk. 4.
1.3. Indledning af en delvis interimsundersøgelse
(13) Kommissionen fastslog, efter at have underrettet medlemsstaterne, at der forelå tilstrækkelige beviser til at berettige indledningen af en delvis interimsundersøgelse, og offentliggjorde den 17. august 2017 en meddelelse i Den Europæiske Unions Tidende (»indledningsmeddelelsen«) om indledning af en delvis interimsundersøgelse i henhold til grundforordningens artikel 11, stk. 3, begrænset til en undersøgelse af spørgsmålet om skade.
(14) Samme dag offentliggjorde Kommissionen ved en indledningsmeddelelse indledningen af en anden delvis undersøgelse af antidumpingforanstaltningerne, for importen af ammoniumnitrat med oprindelse i Rusland, begrænset til en undersøgelse af dumping i henhold til grundforordningens artikel 11, stk. 3.
1.4. Undersøgelsen
1.4.1. Den nuværende undersøgelsesperiode og den betragtede periode
(15) Den nuværende undersøgelsesperiode (»NUP«) omfattede perioden fra den 1. juli 2016 til den 30. juni 2017. Undersøgelsen af udviklingstendenser af relevans for vurderingen vedrørte perioden fra den 1. januar 2014 til udgangen af den nuværende undersøgelsesperiode (»den betragtede periode«).
1.4.2. Interesserede parter
(16) I indledningsmeddelelsen opfordrede Kommissionen alle interesserede parter til at deltage i undersøgelsen. Endvidere underrettede Kommissionen særligt ansøgeren, EU-erhvervsgrenen (producenter og deres sammenslutninger), eksporterende producenter og deres sammenslutning, myndighederne i eksportlandet og kendte mulige ikke forretningsmæssigt forbundne importører om indledningen af den delvise interimsundersøgelse og opfordrede dem til at deltage.
(17) Interesserede parter fik lejlighed til at fremsætte deres synspunkter skriftligt og til at blive hørt.
(18) Der blev afholdt høringer med Kommissionens tjenestegrene for ansøgeren, sammenslutningen af EU-producenter Fertilizers Europe, en enkelt EU-producent og en enkelt russisk producent.
(19) Derudover fremsatte flere interesserede parter bemærkninger i løbet af undersøgelsen, herunder ansøgeren, Fertilizers Europe, den europæiske sammenslutning af landmænd og landbrugskooperativer COPA-COGECA og sammenslutningen af russiske gødningsproducenter (»RFPA«).
(20) Ansøgeren anførte den 25. april 2018, at Kommissionen bør se bort fra visse elementer, som er forelagt af Fertilizers Europe, på grund af tidspunktet for deres forelæggelse. Da undersøgelsen stadig var i gang, og Kommissionen ikke havde fastsat en fast tidsfrist for endelig indsendelse fra alle parter, blev påstanden afvist.
1.4.3. Stikprøveudtagning
(21) I indledningsmeddelelsen anførte Kommissionen, at den eventuelt ville udtage en stikprøve af interesserede parter i henhold til grundforordningens artikel 17.
1.4.3.1. Stikprøveudtagning af EU-producenter
(22) For at afgøre, om det var nødvendigt med stikprøveudtagning, og i bekræftende fald udtage en stikprøve, anmodede Kommissionen EU-producenterne om at fremlægge de oplysninger, der var nævnt i indledningsmeddelelsen. Stikprøveskemaet blev sendt til 38 enheder, herunder de 11 kendte sammenslutninger af EU-producenter. Kommissionen modtog stikprøveoplysninger fra 12 EU-virksomheder eller -grupper.
(23) Kommissionen har foreløbigt udtaget en stikprøve på baggrund af produktionen i EU og salgsmængder på EU-markedet af samme produkt i NUP og af de stikprøver, der blev udvalgt i den sidste udløbsundersøgelse. Den foreløbige stikprøve bestod af fire EU-producenter fra Frankrig, Litauen, Polen og Det Forenede Kongerige .
(24) Efter bemærkninger fra interesserede parter fandt Kommissionen det passende at erstatte den polske virksomhed med en bulgarsk virksomhed og tilføje en hollandsk virksomhed .
(25) Den endelige stikprøve omfattede således fem virksomheder fra fem lande og repræsenterede ca. 40 % af de samarbejdsvillige virksomheders samlede produktion. Stikprøven er derfor repræsentativ for EU-erhvervsgrenen.
1.4.3.2. Stikprøve af russiske eksporterende producenter
(26) Da denne delvise interimsundersøgelse ikke dækker dumpingaspekter, fandt Kommissionen det hensigtsmæssigt i forbindelse med skadesvurderingen at indsamle oplysninger fra russiske eksporterende producenter, f.eks. om deres produktion, kapacitet, EU-salg og salg til tredjelande.
(27) For at afgøre, om det var nødvendigt at udtage stikprøver og i bekræftende fald at udtage en stikprøve, bad Kommissionen alle eksporterende producenter i Rusland om at indsende de oplysninger, der var angivet i indledningsmeddelelsen. Kommissionen underrettede derudover Ruslands faste repræsentation ved Unionen og sammenslutningen af russiske gødningsproducenter (RFPA).
(28) Seks russiske producenter fremlagde de ønskede oplysninger. Da kun to af disse producenter eksporterede til EU, var det ikke nødvendigt at udtage stikprøver. De to russiske virksomheder svarer til 38 % af de samarbejdsvillige russiske virksomheders produktion.
(29) Den russiske eksporterende koncern Acron, som anmodede om, at der blev indledt en parallel interimsundersøgelse begrænset til dumping , udfyldte ikke stikprøveskemaet. Virksomheden fremlagde begrænsede oplysninger i løbet af undersøgelsen i form af en delvis besvarelse af spørgeskemaet. En del af de fremlagte oplysninger var ikke nøjagtige oplysninger som opdateret efter verificering i den sideløbende undersøgelse og kunne ikke anvendes.
1.4.3.3. Stikprøveudtagning af ikke forretningsmæssigt forbundne importører
(30) For at afgøre, om det var nødvendigt med stikprøveudtagning, og i bekræftende fald udtage en stikprøve, anmodede Kommissionen ikke forretningsmæssigt forbundne importører om at indgive de oplysninger, der var nævnt i indledningsmeddelelsen. Der var dog ingen af de forretningsmæssigt forbundne importører, der svarede.
1.4.4. Spørgeskemabesvarelser
(31) Kommissionen fremsendte spørgeskemaer til de fem EU-producenter, der indgik i stikprøven, og de to russiske eksporterende producenter og fik svar fra dem alle.
(32) Den indsamlede også oplysninger fra landbrugssammenslutninger ved at sende et spørgeskema til ansøgeren i denne undersøgelse og andre landbrugssammenslutninger, der havde givet sig til kende som interesserede parter . Kommissionen modtog svar fra den irske landbrugsforening, fra den britiske landbrugssammenslutning National Farmers' Union of England and Wales (NFU) og en samlet besvarelse fra ansøgeren på vegne af sammenslutninger i 15 medlemsstater . Den litauiske landbrugssammenslutning har senere præciseret, at den ikke har taget stilling til den igangværende undersøgelse.
1.4.5. Kontrolbesøg
(33) Kommissionen indhentede og efterprøvede alle de oplysninger, som den fandt nødvendige for undersøgelsen. Der blev aflagt kontrolbesøg i henhold til grundforordningens artikel 16 hos følgende virksomheder:
a) EU-producenter
— AB Achema
— CF Fertilisers UK Limited
— Neochim PLC.
— Yara France
— Yara Sluiskil B.V.
b) Samarbejdsvillige producenter i Rusland
— PJSC KuibyshevAzot
— Uralchem JSC, samt den forretningsmæssigt forbundne importør Uralchem Trading SIA i Letland.
1.4.6. Fremlæggelse af oplysninger
(34) Den 31. august 2018 fremlagde Kommissionen de vigtigste kendsgerninger og betragtninger for alle interesserede parter, på grundlag af hvilke den havde til hensigt at foreslå en ændring af den gældende toldsats. De interesserede parter fik mulighed for at fremsætte bemærkninger senest den 12. september 2018 og anmode om en høring med Kommissionen og/eller høringskonsulenten i handelsprocedurer.
(35) Ni enheder, herunder europæiske landbrugssammenslutninger, EU-producenter, sammenslutningen af EU-producenter Fertilizers Europe og sammenslutningen af russiske gødningsproducenter (RFPA) fremsatte bemærkninger til fremlæggelsen af oplysninger. Der blev på anmodning afholdt høringer med ansøgeren, Grupa Azoty S.A. og Agropolychim AD og RFPA.
(36) Bemærkningerne blev, hvor det var berettiget, taget i betragtning.
2. DEN PÅGÆLDENDE VARE OG SAMME VARE
2.1. Den pågældende vare
(37) Den pågældende vare er gødning i fast form med indhold af ammoniumnitrat på over 80 vægtprocent, i øjeblikket henhørende under KN-kode 3102 30 90, 3102 40 90, ex 3102 29 00, ex 3102 60 00, ex 3102 90 00, ex 3105 10 00, ex 3105 20 10, ex 3105 51 00, ex 3105 59 00 og ex 3105 90 20 og med oprindelse i Rusland (»den pågældende vare«). For så vidt angår ammoniumnitrat produceret af Uralchem-gruppens filial Kirovo er den pågældende vare dog kun ammoniumnitrat, i øjeblikket henhørende under KN-kode 3102 30 90 og 3102 40 90, jf. forordning (EF) nr. 989/2009.
(38) Den pågældende vare blev oprindeligt defineret som ammoniumnitrat, men blev senere omdefineret som gødning i fast form med bestemt indhold af ammoniumnitrat. Dette var konsekvensen af præciseringen af varedækningen i 2005 , som havde til formål også at dække det ammoniumnitrat, der blev tilsat næringsstofferne phosphor og/eller kalium (såkaldt »beskidt« eller »stabiliseret« ammoniumnitrat, i det følgende benævnt »beskidt AN«), efter det var blevet konstateret, at disse blandinger hovedsageligt havde samme grundlæggende fysiske og kemiske egenskaber og samme agronomiske egenskaber. Varen benævnes almindeligvis ammoniumnitrat (»AN«).
(39) Som anført i afsnit 1.1. gælder antidumpingtolden (47,07 EUR pr. ton) for virksomheden Kirovo kun for import af ammoniumnitrat, i øjeblikket henhørende under KN-kode 3102 30 90 og 3102 40 90.
(40) AN er en nitrogenholdig gødning i fast form, der er almindeligt anvendt i landbruget, men også anvendes til industriformål som f.eks. fremstilling af sprængstoffer (anvendes f.eks. til minedrift). AN til både landbrugsformål og eksplosive formål er dækket af de gældende antidumpingforanstaltninger. Begge typer af AN har samme tekniske og kemiske egenskaber, kan nemt erstatte hinanden og anses som værende den pågældende vare.
(41) Inden for landbruget anvendes AN bl.a. til kornafgrøder som f.eks. hvede. Anvendelsen af AN er i flere medlemsstater begrænset på grund af dets eksplosive egenskaber. F.eks. anvender landbrugere i Irland kalkammonsalpeter (»KAS«).
(42) Det vigtigste råstof i produktionen af AN er naturgas, der tegner sig for langt størstedelen af de samlede produktionsomkostninger.
(43) Den bundne toldsats for toldposition for AN er 6,5 % .
2.2. Samme vare
(44) Som i de tidligere undersøgelser, som beskrevet i afsnit 1.1, fandt Kommissionen, at følgende varer har samme grundlæggende fysiske og kemiske egenskaber: a) den pågældende vare, b) AN, der produceres og sælges på det russiske hjemmemarked og andre eksportmarkeder, og c) AN, der fremstilles og sælges i EU af EU-erhvervsgrenen.
(45) Kommissionen konkluderede derfor, at disse varer er samme vare i forbindelse med denne undersøgelse, jf. grundforordningens artikel 1, stk. 4.
3. ÆNDREDE OMSTÆNDIGHEDER AF VARIG KARAKTER
(46) I overensstemmelse med grundforordningens artikel 11, stk. 3, undersøgte Kommissionen, om de omstændigheder, der blev lagt til grund for de gældende foranstaltninger, havde ændret sig, og om denne ændring var af varig karakter.
3.1. Omstrukturering
(47) EU-erhvervsgrenens koncentrationsniveau er steget på grund af mange fusioner og overtagelser. Flere EU-producenter så som Yara International ASA (»Yara«) fra Norge og Borealis Agrolinz Melamine GmbH (»Borealis«) fra Østrig er globale aktører. Siden 2002 har fusioner og overtagelser f.eks. involveret følgende virksomheder : Anwil SA, Azomures, BASF SE, Borealis, Fertiberia S.A., CF Fertilisers UK Limited, Yara og Grupa Azoty S.A.
(48) Ansøgeren hævdede, at EU-erhvervsgrenen nu kan konkurrere med de russiske importører på grund af større effektivitet som følge af investering og omstrukturering i modsætning til situationen i 2002-undersøgelsen med mange små og mellemstore uafhængige producenter. EU-erhvervsgrenen fremførte, at konkurrencen på EU-markedet er sund, da der er mere end 10 producenter i EU, og ingen af dem har en andel på mere end 20 % .
(49) På baggrund af data fra samarbejdsvillige EU-producenter tegner fire store koncerner (Yara, CF, Borealis og EuroChem) sig for næsten 6 ud af 8 mio. ton af den samlede EU-produktion af AN. EU-produktionen er således domineret af få store koncerner af betydeligt omfang.
(50) For at vurdere virkningen af en konsolideringsproces med så mange virksomheder over mere end 15 år undersøgte Kommissionen udviklingen af Fællesskabets erhvervsgren i sin daværende sammensætning som angivet i 2002-undersøgelsen.
(51) I 2002-undersøgelsen blev der aflagt besøg i fire virksomheder: Grande Paroisse (France), Kemira Ince (UK), Terra Nitrogen (UK), og Hydro Agri France. Da ammoniumnitratfabrikken Grand Paroisse eksploderede i 2001, med mange dødsofre i Frankrig til følge, udelukkede Kommissionen denne virksomhed fra sin undersøgelse.
(52) For det første tilhører to britiske virksomheder nu den samme virksomhed, CF Fertilizers UK Limited, som er en del af den amerikanske koncern CF Industries (»CF«). De to virksomheder blev i 2007 oprettet som et joint venture. I sin rapport om aftalen bemærkede de britiske konkurrencemyndigheder, at »parterne fremførte, at ingen af dem på nuværende tidspunkt har fået eller forventer at få et acceptabelt afkast på deres britiske gødningsvirksomheder. Formålet med det foreslåede joint venture er derfor at oprette en producent af kvælstofgødning i Det Forenede Kongerige på lang sigt ved at skabe en større virksomhed med et lavere omkostningsgrundlag end de to virksomheder på nuværende tidspunkt kan opnå alene«. For det andet erhvervede CF i 2010 Terra Industries og forventede, at aftalen ville medføre globale omkostningssynergier på op til 135 mio. USD om året . I sin årlige rapport for 2011 bekræftede CF, at man var i stand til at »opnå højere synergieffekter end dem, der forventedes på tidspunktet for erhvervelsen« . Da den britiske virksomhed på det tidspunkt stadig var et joint venture, overtog CF den fulde kontrol i 2015. »Formålet med aftalen var at øge produktionen med 10 % uden stigende kapitaludgifter« . I sin årlige rapport fra 2017 sammenfattede CF resultaterne af aftalen som følger: »Efter erhvervelsen og overtagelsen af den fulde kontrol over CF Fertilisers UK har vi øget anvendelsen af aktiver med næsten 20 procent, hvilket årligt har givet synergier på over 35 mio. USD.«. CF Fertilizers UK Limited er nu en del af en gruppe med 3 000 medarbejdere, som er en »førende global gødnings- og kemivirksomhed med en enestående driftskapacitet og en yderst omkostningsfordelagtig produktions- og distributionsplatform«.
(53) For det andet var Hydro Agri France en del af Hydro Agri, et datterselskab af den norske koncern Norsk Hydro, som i 2004 blev udskilt og blev til Yara. Yara-koncernen beskæftiger mere end 15 000 medarbejdere og har indtægter på omkring 10 mia. EUR . Ifølge Yaras »Fertilizer Industry Handbook 2017« var Yara den »førende kvælstofgødningsvirksomhed« og bortset fra kinesiske producenter »den førende producent af nitrater og NPK og den næstførende producent af ammoniak på verdensplan«. Yara anførte, at »Yaras position giver koncernen enestående muligheder for at fremme stordriftsfordele og anvende bedste praksis på et stort netværk af fabrikker. Omfang og global rækkevidde er de vigtigste faktorer for Yaras konkurrencefordele«. Desuden »har Yara en markedsandel på omkring 20 % af den globale handel med ammoniak. Denne førende position giver virksomheden et godt overblik over balancen mellem udbud og efterspørgsel efter ammoniak og gør det muligt for virksomheden at optimere sine globale produktstrømme«.
(54) Af de andre fem virksomheder, som ikke blev besøgt i forbindelse med 2002-undersøgelsen, men som var en del af »Fællesskabets erhvervsgren i sin daværende sammensætning«, var to virksomheder også en del af Hydro Agri og en var en del af Kemira (Belgien), som nu er en del af Yara-koncernen.
(55) Derudover afsluttede den russiske koncern EuroChem i 2012 overtagelsen af BASF's gødningsaktiver . I sin årlige rapport i 2012 bemærkede EuroChem, at »integrationen af disse virksomheder [EuroChem Antwerpen og EuroChem Agro i 2012] endnu ikke er afsluttet, men at vi allerede i dag med sikkerhed sige, at det har været en strategisk succes. De operationelle synergier og den kulturelle tilpasning har ført til stærke forbindelser, der har haft en positiv indflydelse på koncernen som helhed« . EuroChem-gruppen har mere end 25 000 medarbejdere, indtægter på over 4 mia. USD på verdensplan og drager fordel af sin vertikalt integrerede forretningsmodel .
(56) Endelig købte den spanske koncern Fertiberia i 2009 Adubos do Portugal og har flere andre datterselskaber i Frankrig og Algeriet. Ifølge Fertiberia har »konsolideringen af koncernen som en førende virksomhed hovedsageligt været baseret på skabelse og erhvervelse af strategisk placerede datterselskaber. Denne forretningsmodel har gjort det muligt at opnå større økonomisk, produktiv og logistisk effektivitet, som er af afgørende betydning på sådan et konkurrencepræget marked« . I sin årlige rapport fra 2014 bemærkede Fertiberia mere specifikt om Adubos do Portugal, at »konsolideringen af den operative integration af ADP Fertilizantes i vores koncern også er af afgørende betydning, da vi dermed kan udnytte nye synergier, der har gjort det muligt for denne virksomhed at styrke EBITDA til 18 mio. EUR« og »disse synergier spænder fra forsyning af råstoffer og velfungerende faciliteter til opbygning af indgående markedskendskab for at styrke virksomhedens udbud af produkter med høj værditilvækst« .
(57) Det fremgår af ovennævnte offentlige udtalelser, at fusionerne bl.a. har ført til reducering af omkostninger (UK), stordriftsfordele (Yara), operationelle synergier (EuroChem) og logistisk effektivitet (Fertiberia). Der blev derfor konstateret effektivitetsgevinster hos alle AN-producenter i Fællesskabets erhvervsgren i sin daværende sammensætning. Disse omfattede en stigning i købekraften og muligheden for at optimere produktions- og salgsprocessen. Samtidig udvidedes EU-erhvervsgrenen gennem tiltrædelserne i 2004, 2007 og 2013, hvilket gjorde det umuligt at foretage en generel omkostningssammenligning for hver virksomhed. Som nævnt i betragtning 47 deltog dog også flere virksomheder fra tiltrædelseslandene i omstruktureringsprocessen.
(58) Kommissionen konkluderede, at EU-erhvervsgrenen er mere koncentreret end i 2002-undersøgelsen, at denne konsolidering er af varig karakter, og at den har haft en gavnlig virkning på den generelle omkostningsstruktur.
(59) Efter fremlæggelsen af oplysninger fremførte to EU-producenter, at EuroChem på grund af forbindelser til en russisk enhed ikke bør analyseres, og at medtagelsen af den britiske producent var tvivlsom, da Det Forenede Kongerige snart forlader Unionen. Kommissionen afviste disse påstande. EuroChem blev analyseret som en del af Fællesskabets erhvervsgren i sin daværende sammensætning, og den britiske producent var en reel del af EU-erhvervsgrenen, da Det Forenede Kongerige var en EU-medlemsstat på det tidspunkt, hvor undersøgelsen blev foretaget.
(60) Disse producenter fremførte desuden, at Kommissionen ikke havde fastslået, hvordan de ændrede forhold i forbindelse med EU-erhvervsgrenens omstrukturering direkte påvirker skadesberegningen. Kommissionen mindede om, at den først fra 2002-undersøgelsen, hvor foranstaltningernes niveau senest blev fastsat, konstaterede ændringerne af varig karakter, som påvirker EU-erhvervsgrenen. Kommissionen vurderede efterfølgende den nuværende situation for EU-erhvervsgrenen, hvilket resulterede i nye beregninger af skadesmargenen. Disse to analyser blev foretaget uafhængigt af hinanden.
(61) Desuden fremførte Fertilizers Europe, at ændringerne i forbindelse med EU-erhvervsgrenens omstrukturering er ubetydelige i forhold til den russiske gasfordel. Kommissionen bemærkede, at den konstaterede ændring af varig karakter ikke er betinget af gassituationen i Rusland, men af konsolideringen af EU-erhvervsgrenen siden 2002-undersøgelsen.
3.2. Gasomkostninger på EU-markedet
(62) Ansøgeren fremførte, at gaspriserne i EU er steget siden 2002 og indtil andet kvartal 2013, og at de derefter er faldet betragteligt siden tredje kvartal 2013. Ansøgeren mener, at selv om naturgaspriserne forventes at stige lidt i de næste 10 år, vil de forblive langt under de niveauer, man nåede i løbet af sidste udløbsundersøgelse. Tabel 1 viser f.eks. Verdensbankens prognose for naturgaspriser for perioden 2018 til 2030 :
Tabel 1
Prognose for gaspriser
| Prognoser | | | | | | | | | | | | | |
|---|
| Råstoffer Energi | Enhed | 2014 | 2015 | 2016 | 2017 | 2018 | 2019 | 2020 | 2021 | 2022 | 2023 | 2024 | 2025 | 2030 |
| Kul, Australien | USD/t | 70,1 | 57,5 | 65,9 | 88,4 | 85,0 | 75,0 | 65,0 | 64,5 | 64,0 | 63,5 | 63,0 | 62,4 | 60,0 |
| Råolie, gnsntl. | USD/bbl | 96,2 | 50,8 | 42,8 | 52,8 | 65,0 | 65,0 | 65,4 | 65,9 | 66,3 | 66,8 | 67,2 | 67,7 | 70,0 |
| Naturgas/Europa | USD/mmbtu | 10,1 | 7,3 | 4,6 | 5,6 | 6,5 | 6,6 | 6,7 | 6,8 | 7,0 | 7,1 | 7,2 | 7,3 | 8,0 |
| Naturgas/USA | USD/mmbtu | 4,4 | 2,6 | 2,5 | 3,0 | 3,0 | 3,1 | 3,2 | 3,2 | 3,3 | 3,4 | 3,5 | 3,6 | 4,0 |
| Naturgas LNG, Japan | USD/mmbtu | 16,0 | 10,2 | 6,9 | 8,0 | 8,8 | 8,9 | 9,1 | 9,3 | 9,4 | 9,6 | 9,7 | 9,9 | 10,0 |
| Kilde: World Bank Commodities Price Forecast. | | | | | | | | | | | | | | |
(63) Sammenslutningen af russiske gødningsproducenter (RFPA) fremlagde Gazprom-prognosen for priser indtil 2021 for at underbygge påstanden om, at faldet i gaspriserne er af varig karakter.
(64) Fertilizers Europe fremførte, at der ikke har været nogen ændringer i bl.a. dumping og gaspriser i Rusland . Efter fremlæggelsen af oplysninger gentog Fertilizers Europe sine udsagn om gassituationen i Rusland.
(65) Kommissionen bemærkede, at gas er det vigtigste råstof til ammoniumnitrat og udgør mere end 60 % af de samlede produktionsomkostninger. Kommissionen fastslog, at gaspriserne på det russiske hjemmemarked er reguleret af staten via føderale love og ikke afspejler de normale markedsvilkår, hvor priserne i princippet fastsættes efter produktionsomkostninger og forventet fortjeneste.
(66) Situationen vedrørende gaspriserne på det russiske hjemmemarked er kun relevant i forbindelse med konstatering af dumping, da den kun vedrører fastsættelsen af normalværdien. Kommissionen mindede om, at denne undersøgelse kun vedrører skadessituationen.
(67) Efter fremlæggelsen af oplysninger bemærkede Fertilizers Europe og en EU-producent, at gasprisniveauet allerede var steget hurtigere end forventet i Verdensbankens prognose fra april 2018 (tabel 1 ovenfor). Verdensbanken ændrede også sin prognose i udgaven fra september 2018.
(68) Kommissionen bemærkede, at der har været mange udsving siden 2002-undersøgelsen, hvor foranstaltningernes omfang blev fastsat. Der var et betydeligt fald mellem 2014 og 2016, men siden da er priserne igen steget støt. Denne ændring er til dels afspejlet i EU-producenternes produktionsomkostninger. Siden 2014 er produktionsomkostningerne for stikprøveudtagne virksomheder faldet med mere end 20 %. Den seneste udvikling i 2018 bekræfter de markante udsving i gaspriserne i Europa.
(69) I princippet kan ændringer i råstofpriserne på hjemmemarkedet ikke betragtes som en ændring af varig karakter, da de normalt er resultatet af omskiftelige markedskræfter. EU-gaspriserne fastsættes på et åbent marked. Desuden har der ikke været stabilitet siden 2002. Kommissionen konkluderede derfor, at ændringerne i gaspriserne i Unionen ikke kan betragtes som værende af varig karakter.
3.3. Globale markedsændringer
(70) Kommissionen fandt også, at globale ændringer på AN-markedet siden 2002 er et element af relevans for vurderingen.
(71) For det første er det russiske forbrug af AN mere end tredoblet siden 2002:
— 2,2 mio. ton i undersøgelsesperioden for 2002-undersøgelsen .
— 5,5 mio. ton i 2014 .
— 7 mio. ton i 2016 .
(72) Den russiske sammenslutning RFPA fremførte desuden, at det samlede indenlandske forbrug af kvælstofgødning, i henhold til foreløbige tal fra det russiske ministerium for landbrug, steg yderligere med 8,7 % i 2017. Det forventes, at der vil være en let stigning i det russiske forbrug indtil 2030 .
(73) For det andet er efterspørgslen fra tredjelandes markeder (hovedsageligt Latinamerika og navnlig Brasilien) også steget. FN's Levnedsmiddel- og Landbrugsorganisation (»FAO«) vurderede, at der i Brasilien ville være en stigning fra 0,9 mio. ton i 2002 til 1,5 mio. ton i 2016 . Det forventes, at der i Latinamerika ikke kun vil være en fortsat stigende efterspørgsel efter AN, men også efter kvælstofholdig gødning .
(74) I mellemtiden er landbrugets samlede forbrug af AN i de 28 EU-lande faldet en smule siden 2002 . Det forventes, at EU-forbruget forbliver stabilt i fremtiden.
(75) På denne baggrund er EU-markedet udtrykt i mængde mindre attraktivt end i 2002 og i 2014 .
(76) Derudover har situationen i USA udviklet sig siden 2002-undersøgelsen. USA ophævede i august 2016 sine antidumpingforanstaltninger på AN fra Rusland. Dette skete i forbindelse med skifergasboomet, som medførte lavere gaspriser for de amerikanske producenter. Den amerikanske skifergasproduktion er steget markant siden 2000, og det forventes, at denne produktion vil stige yderligere i fremtiden. Skifergasboomet har ført til og fører stadig til, at amerikanske producenter udvikler kapaciteter til produktion af kvælstofholdig gødning.
(77) I mellemtiden har andre lande, som f.eks. Ukraine, Australien og Indien , indført antidumpingforanstaltninger på import af ammoniumnitrat, navnlig fra Rusland.
(78) Disse globale ændringer på AN-markedet er af varig karakter og kan påvirke skadessituationen og sandsynligheden for fornyet skade.
3.4. Konklusion om ændringer af varig karakter
(79) Kommissionen konkluderede, at to forhold, nemlig omstruktureringen af EU-erhvervsgrenen og det globale marked for AN, er ændret siden 2002-undersøgelsen, og at disse ændringer er af varig karakter.
4. DEFINITION AF EU-ERHVERVSGRENEN
(80) Ved »erhvervsgren i Unionen« forstås samtlige producenter i Unionen i den betragtede periode, jf. artikel 4, stk. 1, i grundforordningen.
(81) Som anført i afsnit 1.4 blev der udvalgt en stikprøve bestående af fem virksomheder, og der blev indsamlet oplysninger fra stikprøven, som blev kontrolleret på stedet. Derudover fremlagde de interesserede parter supplerende oplysninger, navnlig ansøgeren, sammenslutningen af EU-producenter Fertilizers Europe og sammenslutningen af russiske gødningsproducenter (RFPA). Kommissionen anvendte, hvor det var muligt, også offentligt tilgængelige oplysninger.
(82) Stikprøven omfatter fem virksomheder. Tallene for EU-erhvervsgrenen er derfor kun indekseret nedenfor, når de vedrører én virksomhed.
5. EU-ERHVERVSGRENENS SITUATION
5.1. EU-forbrug
(83) Som det fremgår af tabel 2, har EU-forbruget på 7-8 mio. ton i den betragtede periode været stabilt:
Tabel 2
EU-forbrug (mio. ton)
| 2014 | 2015 | 2016 | NUP |
|---|
| Samlet EU-forbrug | 7,7 | 8,0 | 7,8 | 7,9 |
| Indeks (2014 = 100) | 100 | 105 | 102 | 103 |
| Kilde: Data fra Fertecon (kilde til markedskendskab). | | | | |
(84) Udover det stabile forbrug i den betragtede periode forventes det, at EU-markedet for AN generelt forbliver stabilt indtil 2030 .
5.2. Mængde, priser og markedsandel for importen fra Rusland
(85) Kommissionen fastsatte mængden og priser for importen fra Rusland på baggrund af data fra importstatistikker indsamlet i henhold til grundforordningens artikel 14, stk. 6 (»databasen i henhold til artikel 14, stk. 6«). Mængder, markedsandele og gennemsnitspriser for importen fra Rusland har udviklet sig som vist i tabel 3:
Tabel 3
Samlet importmængde og importmængde fra Rusland (ton), markedsandel og importpriser fra Rusland (EUR/ton)
| 2014 | 2015 | 2016 | NUP |
|---|
| SAMLET IMPORT (ALLE LANDE) | 615 009 | 732 986 | 292 839 | 323 113 |
| IMPORT FRA RUSLAND | 356 456 | 364 574 | 118 354 | 112 025 |
| Indeks | 100 | 102 | 33 | 31 |
| Ruslands andel af importen til Unionen udtrykt i mængde | 58,0 % | 49,7 % | 40,4 % | 34,7 % |
| Ruslands markedsandel udtrykt i mængde | 4,6 % | 4,5 % | 1,5 % | 1,4 % |
| Gennemsnitlig CIF-pris | 249 | 222 | 173 | 183 |
| Indeks | 100 | 89 | 70 | 73 |
| Kilde: Data fra databasen i henhold til artikel 14, stk. 6. | | | | |
(86) I den nuværende undersøgelsesperiode fortsatte importen af AN fra Rusland til EU-markedet og udgør i den nuværende undersøgelsesperiode 0,1 mio. ton (ca. 35 % af den samlede import efter Georgien).
(87) Importen fra Rusland var på et meget lavt niveau i den nuværende undersøgelsesperiode og har været stærkt faldende i den betragtede periode. Det bemærkes, at Kirovos salg af beskidt AN, som ikke er pålagt en antidumpingtold, udgør den overvældende størstedel af Ruslands eksport til Unionen i den nuværende undersøgelsesperiode. Uden Kirovos salg af beskidt AN ligger importen fra Rusland i den nuværende undersøgelsesperiode på [0-50 000] ton, hvilket svarer til en markedsandel på mindre end 0,5 % af EU-markedet.
(88) Markedsandelen for importen fra Rusland var 3,1 % i den seneste udløbsundersøgelse og er i den nuværende undersøgelsesperiode anslået til mindre end 2 %. I 2002-undersøgelsen udgjorde importen fra Rusland 5 % af EU-forbruget (inden udvidelsen af Unionen) .
(89) De gennemsnitlige importpriser på AN importeret fra Rusland faldt lige som gaspriserne i den betragtede periode med gas som det vigtigste omkostningselement i AN-produktionen.
5.3. Prisunderbud
5.3.1. Russiske eksportpriser
(90) Som anført i afsnit 1.4.3.2 indsamlede Kommissionen oplysninger fra to samarbejdende russiske eksporterende producenter.
(91) Den ene eksporterende producent, PJSC KuibyshevAzot, eksporterede direkte til Unionen i form af direkte salg af den pågældende vare. Dette salg til Unionen var dog ikke repræsentativt, dels med hensyn til mængden ([lavere end 1 000] ton ), og dels fordi det kun vedrørte én enkelt kunde.
(92) Den anden eksporterende producent, Uralchem, eksporterede via et forretningsmæssigt forbundet salgskontor i Letland. Uralchem's salg af »normal« AN i den nuværende undersøgelsesperiode var også begrænset [lavere end 1 000] ton .
5.3.2. Konklusioner om underbudsmargener fra Rusland
(93) Da de samarbejdende russiske eksporterende producenter i den nuværende undersøgelsesperiode, jf. afsnit 5.3.1, kun har eksporteret lave og ikkerepræsentative mængder til Unionen, kunne Kommissionen ikke drage endelige konklusioner om underbudsmargener.
(94) Efter fremlæggelsen af oplysninger fremførte ansøgeren og RFPA, at Kommissionen bør anvende oplysningerne i tabel 3 til at fastslå, at der i den nuværende undersøgelsesperiode ikke har været tale om prisunderbud. Kommissionen bemærkede, at disse oplysninger omfatter betydelige salg af beskidt AN og derfor er forskellige fra EU-producenternes oplysninger om salg af AN. Disse oplysninger ansås derfor ikke for hensigtsmæssige til at foretage en tilstrækkelig og pålidelig underbudsberegning.
5.3.3. Mængde, priser og markedsandel for import fra andre tredjelande
(95) Importmængden fra andre tredjelande, deres markedsandel og priser i den betragtede periode fremgår af tabel 4.
Tabel 4
Importmængde (ton), markedsandel og importpriser (EUR/ton)
| 2014 | 2015 | 2016 | NUP | |
|---|
| SAMLET IMPORT (ALLE LANDE) | 615 009 | 732 986 | 292 839 | 323 113 | |
| IMPORT FRA ANDRE LANDE END RUSLAND | 258 553 | 368 412 | 174 485 | 211 088 | |
| Indeks | 100 | 142 | 67 | 82 | |
| Andre landes andel af importen til Unionen udtrykt i mængde | 42 % | 50 % | 60 % | 65 % | |
| Andre landes markedsandel udtrykt i mængde | 3,4 % | 4,6 % | 2,2 % | 2,7 % | |
| Gennemsnitspris (cif) | 263 | 245 | 222 | 207 | |
| Indeks | 100 | 93 | 84 | 79 | |
| | | | | |
| Væsentlige andre lande | 2014 | 2015 | 2016 | NUP | % af eksporten i den nuværende undersøgelsesperiode |
| Georgien | 119 570 | 276 787 | 119 583 | 155 867 | 48,2 % |
| Tyrkiet | 6 142 | 4 398 | 10 658 | 12 861 | 4,0 % |
| Serbien | 37 691 | 34 405 | 2 068 | 1 556 | 0,5 % |
| Egypten | 13 549 | 15 475 | 7 560 | 7 822 | 2,4 % |
| Kilde: Eurostat. | | | | | |
(96) De andre relevante lande, der eksporterer til Unionen, var Georgien med 0,15 mio. ton i den nuværende undersøgelsesperiode (ca. 48 % af den samlede import) og i mindre grad lande som Tyrkiet, Serbien, Egypten, Marokko og Norge. Georgien var i den nuværende undersøgelsesperiode det land, der havde den største eksport til Unionen, foran Rusland. De andre landes markedsandel var på 2,9 % af EU-markedet i den nuværende undersøgelsesperiode, og denne markedsandel forblev stort set stabil i den betragtede periode. De samlede gennemsnitspriser ved import fra andre lande faldt, og de russiske priser samt EU-priserne fulgte samme tendens (se afsnit 5.2 og 5.4.4) for så vidt angår faldende gaspriser i den betragtede periode.
5.4. EU-erhvervsgrenens økonomiske situation
(97) I overensstemmelse med grundforordningens artikel 3, stk. 5, undersøgte Kommissionen alle økonomiske faktorer og forhold, der har indflydelse på EU-erhvervsgrenens situation i den betragtede periode.
(98) Med henblik på skadesanalysen undersøges EU-erhvervsgrenens økonomiske situation på baggrund af makroøkonomiske indikatorer (produktion, produktionskapacitet, kapacitetsudnyttelse, salgsmængde, markedsandel, vækst, beskæftigelse og produktivitet) og mikroøkonomiske indikatorer (gennemsnitlige enhedspriser, enhedsomkostninger, arbejdsomkostninger, lagerbeholdninger, rentabilitet, likviditet, investeringer, investeringsafkast og evnen til at rejse kapital). Førstnævnte er baseret på oplysninger fra interesserede parter og på statistikker, og de vedrører med få undtagelser alle kendte EU-producenter. Sidstnævnte er baseret på de oplysninger, som de stikprøveudtagne EU-producenter gav i spørgeskemaerne, og som blev kontrolleret i løbet af undersøgelsen.
(99) I den seneste undersøgelsesperiode samt i 2008-undersøgelsen var skadesindikatorerne generelt positive, og EU-erhvervsgrenen forvoldtes ikke skade. Da denne undersøgelse er baseret på en anden stikprøve, kan der ikke direkte udledes nogen tendens ved at sammenligne oplysninger i den nuværende undersøgelsesperiode og den betragtede periode med oplysninger i den seneste udløbsundersøgelse på visse elementer.
5.4.1. Produktion, produktionskapacitet og kapacitetsudnyttelse
(100) Den nuværende udløbsundersøgelse bekræfter resultaterne af de tidligere undersøgelser, der viste, at det er en vanskelig opgave at samle præcise og pålidelige oplysninger om kapacitet og produktion af den pågældende vare, navnlig da flydende ammoniumnitrat kan anvendes til at fremstille det faste produkt, men også andre forarbejdede produkter. Da der findes anlæg, som kan anvendes til flere formål, og som dermed gør det muligt hurtigt at skifte produktionen til eller fra andre former for gødning, kan der forekomme statistiske uregelmæssigheder. En lav kapacitetsudnyttelse for så vidt angår den pågældende vare er derfor en mindre relevant indikator for EU-erhvervsgrenens samlede økonomiske situation.
(101) Med forbehold for disse undtagelser udviklede EU-produktionen, produktionskapaciteten og kapacitetsudnyttelsen, samt de samme indikatorer for de stikprøveudtagne virksomheder, sig i den betragtede periode som vist i tabel 5:
Tabel 5
Produktion, produktionskapacitet (mio. ton) og kapacitetsudnyttelse
| 2014 | 2015 | 2016 | NUP |
|---|
| I alt | | | | |
| Produktionsmængde | [7 – 8] | [7 – 8] | [7 – 8] | [7 – 8] |
| Indeks | 100 | 95 | 96 | 97 |
| Produktionskapacitet | [16 – 18] | [16 – 18] | [16 – 18] | [16 – 18] |
| Indeks | 100 | 100 | 101 | 101 |
| Kapacitetsudnyttelse | 48 % | 45 % | 45 % | 46 % |
| Stikprøveudtagne virksomheder | | | | |
| De stikprøveudtagne virksomheders produktion udtrykt i mængde | 3,0 | 3,0 | 3,1 | 3,2 |
| Indeks | 100 | 101 | 103 | 107 |
| De stikprøveudtagne virksomheders produktionskapacitet | 4,9 | 4,9 | 4,9 | 4,9 |
| Indeks | 100 | 100 | 100 | 100 |
| De stikprøveudtagne virksomheders kapacitetsudnyttelse | 62 % | 62 % | 64 % | 66 % |
| Indeks | 100 | 100 | 103 | 106 |
| Kilde: Oplysninger fra Fertecon (angivet i intervaller) for de samlede værdier krydstjekket med besvarelserne af stikprøveskemaet og spørgeskemabesvarelserne fra de stikprøveudtagene virksomheder. | | | | |
(102) Mens produktionen i Rusland lå på ca. 10 mio. ton , lå produktionen i Unionen på mere end 7 mio. ton. EU-producenternes produktionsniveau svarer til niveauet i den seneste udløbsundersøgelse .
(103) Produktionskapaciteten forblev stabil i den betragtede periode. Produktionen i de stikprøveudtagne virksomheder steg, hvilket resulterede i en højere kapacitetsudnyttelse. Kapacitetsudnyttelsen har for den samlede EU-erhvervsgren været stabil i den betragtede periode.
5.4.2. Salgsmængde, markedsandel og vækst
(104) Salgsmængden på EU-markedet til ikke forretningsmæssigt forbundne kunder og den samlede EU-grens markedsandel udviklede sig i den betragtede periode som vist i tabel 6:
Tabel 6
Salgsmængde (mio. ton) og markedsandel
| 2014 | 2015 | 2016 | NUP |
|---|
| Salgsmængde på EU-markedet | 7,1 | 7,3 | 7,5 | 7,6 |
| Indeks | 100 | 104 | 107 | 107 |
| Markedsandel | 92,0 % | 90,9 % | 96,3 % | 95,9 % |
| Indeks | 100 | 99 | 105 | 104 |
| Kilde: EU-forbruget minus import fra Rusland og andre lande som angivet i ovenstående tabeller. | | | | |
(105) Salgsmængden til ikke forretningsmæssigt forbundne kunder er steget lidt i den betragtede periode. Oplysningerne for virksomhederne i stikprøven giver ikke mening alene, da der er en klar stigning hovedsagelig på grund af afviklingen af et joint venture mellem to af de stikprøveudtagne virksomheder i den betragtede periode.
(106) Hele EU-erhvervsgrenen havde en markedsandel på mere end 90 % i den betragtede periode som i udløbsundersøgelsen i 2014 (92 % i den nuværende undersøgelsesperiode og 93 % i 2010). I den nuværende undersøgelsesperiode er EU-producenternes markedsandel steget til 96 %. I den oprindelige undersøgelsesperiode 1999-2000, der anvendes i 2002-undersøgelsen, var markedsandelen på 68 % (baseret på Unionen før udvidelsen).
5.4.3. Beskæftigelse og produktivitet
(107) Beskæftigelsen og produktiviteten for de fem virksomheder i stikprøven udviklede sig i den betragtede periode som vist i tabel 7:
Tabel 7
Beskæftigelse og produktivitet
| 2014 | 2015 | 2016 | NUP |
|---|
| Antal ansatte | 1 095 | 1 028 | 1 044 | 1 026 |
| Indeks | 100 | 94 | 95 | 94 |
| Produktivitet (ton/ansat) | 2 778 | 2 989 | 3 004 | 3 170 |
| Indeks | 100 | 108 | 108 | 114 |
| Kilde: Verificerede spørgeskemabesvarelser. | | | | |
(108) Beskæftigelsen forblev forholdsvis stabil i den betragtede periode, dog konstateredes en faldende tendens. Samtidig er produktiviteten pr. ansat steget.
5.4.4. Salgspriser og faktorer, som påvirker hjemmemarkedspriserne
(109) De vejede gennemsnitlige salgspriser pr. enhed hos de EU-producenter, der indgik i stikprøven, ved salg til ikke forretningsmæssigt forbundne kunder i Unionen udviklede sig i den betragtede periode som vist i tabel 8:
Tabel 8
Salgspriser i Unionen og enhedsproduktionsomkostninger (EUR/ton)
| 2014 | 2015 | 2016 | NUP |
|---|
| Gennemsnitlig enhedssalgspris i Unionen ab fabrik | 268 | 270 | 190 | 185 |
| Indeks | 100 | 101 | 71 | 69 |
| Enhedsproduktionsomkostninger | 229 | 224 | 177 | 176 |
| Indeks | 100 | 98 | 77 | 77 |
| Kilde: Verificerede spørgeskemabesvarelser. | | | | |
(110) EU-erhvervsgrenens enhedssalgspris til ikke forretningsmæssigt forbundne kunder i Unionen faldt betragteligt med 30 % mellem 2014 og den nuværende undersøgelsesperiode. Dette fald i salgspriserne er en generel tendens i perioden med et fald fra 268 EUR pr. ton i 2014 til 185 EUR i den nuværende undersøgelsesperiode. Ansøgeren hævdede, at prisen burde være faldet endnu mere i takt med de faldende gaspriser, som er det vigtigste omkostningselement .
(111) De gennemsnitlige enhedsproduktionsomkostninger er ikke faldet så kraftigt som salgspriserne: fra 229 EUR pr. ton i 2014 til 176 EUR i den nuværende undersøgelsesperiode.
(112) Samtidig næsten fordobledes nettosalget uden for Unionen til ikke forretningsmæssigt forbundne kunder i mængde (til 190 926 ton) i den betragtede periode, og enhedssalgsprisen uden for Unionen fulgte samme markante nedadgående tendens.
(113) Efter fremlæggelsen af oplysninger fremførte ansøgeren, at AN-priserne er steget i Det Forenede Kongerige og Frankrig efter den nuværende undersøgelsesperiode, og at EU-producenterne, ud fra produktionsomkostningerne i den nuværende undersøgelsesperiode, var i en stærk position. Kommissionen bemærkede, at produktionsomkostningerne i høj grad er påvirket af gasprisniveauet. Det er derfor ikke hensigtsmæssigt at sammenligne salgspriser fra august 2018 med de stikprøveudtagne virksomheders produktionsomkostninger i den nuværende undersøgelsesperiode.
(114) Ansøgeren fremførte også, at salget uden for Unionen har vist, at EU-producenterne kan konkurrere med de russiske producenter. Kommissionens undersøgelser vedrører situationen på EU-markedet. Det faktum, at de russiske eksporterende producenter og EU-erhvervsgrenen kan konkurrere på andre tredjelandsmarkeder med forskellige markedskarakteristika, vedrører ikke denne analyse direkte.
5.4.5. Arbejdskraftomkostninger
(115) De gennemsnitlige arbejdskraftomkostninger for virksomhederne i stikprøven udviklede sig i den betragtede periode som vist i tabel 9:
Tabel 9
Gennemsnitlige arbejdskraftomkostninger pr. ansat
| 2014 | 2015 | 2016 | NUP |
|---|
| Gennemsnitsløn pr. ansat (EUR) | 44 715 | 50 367 | 47 258 | 47 818 |
| Indeks | 100 | 113 | 106 | 107 |
| Kilde: Verificerede spørgeskemabesvarelser. | | | | |
(116) De gennemsnitlige arbejdskraftomkostninger pr. ansat steg i den betragtede periode.
5.4.6. Lagerbeholdninger
(117) Lagerbeholdninger hos virksomhederne i stikprøven udviklede sig i den betragtede periode som vist i tabel 10:
Tabel 10
Lagerbeholdninger
| 2014 | 2015 | 2016 | NUP |
|---|
| Slutlagre (i ton) | 199 106 | 255 877 | 133 866 | 167 203 |
| Indeks | 100 | 129 | 67 | 84 |
| Slutlagre i procent af produktionen | 7 % | 8 % | 4 % | 5 % |
| Indeks | 100 | 127 | 65 | 79 |
| Kilde: Verificerede spørgeskemabesvarelser. | | | | |
(118) Slutlagrene varierer i den betragtede periode med en stigning mellem 2014 og 2015 efterfulgt af et kraftigt fald.
5.4.7. Rentabilitet, likviditet, investeringer, investeringsafkast og evne til at rejse kapital
(119) Rentabiliteten, likviditeten, investeringerne og investeringsafkastet hos de virksomheder, der indgik i stikprøven, udviklede sig i den betragtede periode som vist i tabel 11. På baggrund af en bemærkning fra en interesseret part efter fremlæggelsen har Kommissionen opdateret de to rækker vedrørende rentabilitet for at tage højde for en teknisk fejl.
Tabel 11
Rentabilitet, likviditet, investeringer og investeringsafkast
| 2014 | 2015 | 2016 | NUP |
|---|
| Rentabilitet ved salg i Unionen til ikke forretningsmæssigt forbundne kunder (% af omsætningen) | 12,5 % | 13,6 % | 7,8 % | 5,1 % |
| Indeks | 100 | 109 | 62 | 41 |
| Likviditet (EUR) | 134 204 393 | 120 273 261 | 100 004 695 | 75 785 111 |
| Indeks | 100 | 90 | 75 | 56 |
| Investeringer (EUR) | 45 377 547 | 48 718 848 | 51 507 723 | 41 664 854 |
| Indeks | 100 | 107 | 114 | 92 |
| Investeringsafkast | 19,8 % | 19,9 % | 10,0 % | 6,9 % |
| Indeks | 100 | 101 | 50 | 35 |
| Kilde: Verificerede spørgeskemabesvarelser. | | | | |
(120) Som anført i ovenstående afsnit 5.4.4 har der været et markant fald i salgspriserne i den betragtede periode, hvilket hovedsageligt hænger sammen med de lavere gaspriser, mens der har været et knap så markant fald i de gennemsnitlige enhedsproduktionsomkostninger.
(121) Derfor faldt rentabiliteten hos EU-producenterne i stikprøven fra 12,5 % i 2014 til 5,1 % i den nuværende undersøgelsesperiode. Dette er under målfortjenesten på 8 %. Rentabiliteten påvirkes dog i høj grad af resultaterne for den stikprøveudtagne producent i Det Forenede Kongerige og en stor stigning i SA&G-omkostningerne og generalomkostningerne for to andre producenter i stikprøven i løbet af den betragtede periode.
(122) I forbindelse med 2002-undersøgelsen lå rentabiliteten i den oprindelige undersøgelsesperiode (1. juli 1999 til 30. juni 2000) derimod på 18,0 %.
(123) Ændringen i rentabiliteten i den betragtede periode synes ikke at have forbindelse til eksporten fra Rusland, da denne eksport er faldet siden 2014, men snarere til den generelle konjunkturudvikling og nogle særlige elementer for to virksomheder/koncerner.
(124) Som i tidligere undersøgelser anfægtede EU-erhvervsgrenen målfortjenesten på 8 % og hævdede, at denne erhvervsgren har brug for betydelige investeringer og et afkast på investeret kapital på mindst 12 % . Fertilizers Europe fremlagde en bestilt ekspertrapport og hævdede, at det for at opnå et gennemsnitligt afkast på investeret kapital på 12 % er nødvendigt med et gennemsnitligt overskud før skat pr. ton på 94 EUR, svarende til en margen for overskud før skat på 36 % .
(125) Likviditeten og investeringsafkastet faldt markant mellem 2014 og den nuværende undersøgelsesperiode. Nettolikviditeten er et udtryk for EU-producenternes evne til at selvfinansiere deres aktiviteter. Udviklingen skete i takt med den negative udvikling i rentabiliteten. Investeringsafkastet er fortjenesten udtrykt i procent af den bogførte nettoværdi af investeringerne. Dets udvikling fulgte stort set den negative udvikling i rentabiliteten. Samtidig svingede investeringerne i løbet af den betragtede periode med en stigning mellem 2014 og 2016, men med et fald i den nuværende undersøgelsesperiode.
(126) Ifølge undersøgelsen havde EU-producenterne i stikprøven ingen vanskeligheder med at rejse kapital.
5.4.8. Konklusion om EU-erhvervsgrenens situation
(127) I forbindelse med både 2008-undersøgelsen og den seneste udløbsundersøgelse konkluderedes det, at EU-erhvervsgrenens økonomiske situation var ikkeskadevoldende.
(128) I denne undersøgelse viser mange skadesindikatorer et blandet billede og en nedadgående tendens Salgspriserne påvirker rentabiliteten negativt. Mens udviklingen i de finansielle indikatorer, som f.eks. rentabilitet, likviditet og investeringsafkast, udviser en negativ tendens, viser de absolutte tal ikke tegn på skade. EU-erhvervsgrenens markedsandel forblev over 90 % i den betragtede periode.
(129) Skadesindikatorerne viser, at erhvervsgrenens økonomiske resultater og økonomiske situation udvikler sig negativt. Situationen er dog meget sundere end i 2002-undersøgelsen, hvor rentabiliteten var 18 % i undersøgelsesperioden, og EU-erhvervsgrenens markedsandel var på 68 % (før udvidelsen af Unionen).
(130) Kommissionen konkluderede derfor, at EU-erhvervsgenen ikke lider væsentlig skade i henhold til grundforordningens artikel 3, stk. 5, selv om den ikke er så sund som i den seneste udløbsundersøgelse, og der synes at være en nedadgående tendens, navnlig i forbindelse med faldet i priserne.
6. SANDSYNLIGHEDEN FOR FORNYET SKADE
(131) Kommissionen vurderede, hvilken betydning det sandsynligvis ville få for EU-erhvervsgrenens situation, hvis foranstaltningerne blev ophævet.
(132) Kommissionen indsamlede til dette formål, som anført i afsnit 1.4.3.2, oplysninger fra de samarbejdende russiske eksporterende producenter, f.eks. om salgspriser, produktion og uudnyttet kapacitet.
6.1. Uudnyttet kapacitet i Rusland
(133) Den seneste udløbsundersøgelse viste, at der er uudnyttet kapacitet på ca. 1 mio. ton (ved en samlet produktionskapacitet på 9,6 mio. ton).
(134) På baggrund af oplysninger fra Fertecon er produktionen af AN i Rusland steget med 7 % siden 2013 og forventes at stige yderligere frem mod 2030. Forbruget på det russiske hjemmemarked er steget markant som angivet i afsnit 2.4. Kapacitetsudnyttelsen overstiger 95 % og forventes at forblive på dette niveau over de næste år.
(135) Fertilizers Europe hævdede, at den russiske uudnyttede kapacitet var på 1,3 mio. ton eller 18 % af EU-markedet . Efter fremlæggelsen af oplysninger gentog Fertilizers Europe sin påstand og henviste også til Kommissionens konklusioner i den seneste udløbsundersøgelse.
(136) Sammenslutningen af russiske gødningsproducenter (RFPA) hævdede, at den uudnyttede kapacitet i Rusland var på ca. 174 000 ton (skøn fra Fertecon), ca. 2 % af EU-forbruget . Sammenslutningen fremførte, at Fertilizers Europe's skøn ikke var korrekt, da det kun tog højde for ammoniumnitrat i fast form, og at oplysninger fra Fertecon ikke bør anvendes.
(137) Som Kommissionen konstaterede i den seneste udløbsundersøgelse, har de russiske eksporterende producenter tendens til at indberette installeret kapacitet på baggrund af en beregnet teoretisk kapacitet. Også i denne undersøgelse så Kommissionen bort fra den beregnede teoretiske kapacitet, som de russiske samarbejdsvillige virksomheder har angivet, da de faktisk producerede mere end deres teoretiske kapacitet. Den anslåede kapacitetsudnyttelse for de to samarbejdsvillige eksporterende producenter var over 94 %.
(138) For at fastsætte kapacitet og uudnyttet kapacitet i Rusland anvendte Kommissionen verificerede oplysninger fra de samarbejdsvillige virksomheder og oplysninger for alle andre russiske eksportører, justeret om nødvendigt . Kommissionen fandt, at kapaciteten i Rusland var ca. 11 mio. ton med uudnyttet kapacitet på 0,6 mio. ton. Dette tal udgør 7,7 % af EU-forbruget på ca. 7,9 mio. ton. Den uudnyttede kapacitet er således mere begrænset end i den seneste udløbsundersøgelse. Men hvis den rettes fuldt ud mod Unionen, kan der stadig eksporteres betydelige mængder, og der kan være en særlig stærk indvirkning på visse naboregioner.
(139) Fertilizers Europe hævdede også, at den russiske kapacitet vil blive udvidet med den nye russiske plan vedrørende gødning fra marts 2018 . Sammenslutningen af russiske gødningsproducenter (RFPA) anfægtede Fertilizers Europe's fortolkning af rapporten i sine opfølgende bemærkninger . Rapporten viser ikke direkte en stigning for AN, men den peger på betydningen af gødning for den russiske økonomi og regeringens villighed til at sikre en høj kapacitet i landet.
(140) Efter fremlæggelsen af oplysninger påstod sammenslutningen af russiske gødningsproducenter (RFPA), at denne uudnyttede kapacitet ikke ville blive dirigeret til Unionen set i lyset af den fremtidige udvikling i forbruget på hjemmemarkedet i Rusland (se afsnit 3.3). Kommissionen afviste denne påstand. Det russiske forbrug forventes at stige en smule, men det kan ikke konkluderes, at den eksisterende uudnyttede kapacitet fuldt ud ville blive anvendt til at efterkomme efterspørgslen på hjemmemarkedet. Under alle omstændigheder tager RFPA's påstand ikke hensyn til fremtidig yderligere AN-kapacitet i Rusland.
(141) Desuden fremførte ansøgeren, at selv om erhvervsgrenen mistede 7,7 % af markedet, ville EU-erhvervsgrenens markedsandel stadig være højere end i 2002-undersøgelsen. Kommissionen bemærkede, at man ved sammenligning af EU-erhvervsgrenens markedsandele i 1999-2000 og 2016-2017 skal tage hensyn til den bredere sammenhæng. I 2002 bestod EU-erhvervsgrenen hovedsageligt af vesteuropæiske virksomheder, som stod over for import ikke bare fra Rusland men også fra østeuropæiske lande, som siden da er blevet medlemmer af Unionen. EU-erhvervsgrenens markedsandel steg markant med udvidelsen af Unionen. Derfor kan situationen i 2002 ikke sammenlignes direkte med situationen i denne undersøgelse.
6.2. Russiske eksportørers adfærd på tredjelandsmarkeder
(142) Det russiske hjemmemarked er det vigtigste marked for de russiske producenter. Brasilien er langt det største eksportmarked for de samarbejdsvillige russiske virksomheder. EU-erhvervsgrenen fremførte, at russiske eksportører ville omlægge mængder til Unionen .
(143) Salgspriser fra de samarbejdsvillige virksomheder viser et blandet billede: Priserne i visse tredjelande er mindre attraktive end EU-priserne, mens det modsatte gør sig gældende for andre lande. Kommissionen konkluderede derfor, at visse russiske mængder måske vil blive omlagt fra mindre attraktive tredjelandes markeder til EU-markedet, hvis foranstaltningerne udløber.
(144) Risikoen for omlægning styrkes også af den forventede fremtidige udvikling i kapaciteten for kvælstofholdig gødning i USA, jf. afsnit 3.3.
(145) Efter fremlæggelsen af oplysninger hævdede ansøgeren og sammenslutningen af russiske gødningsproducenter (RFPA), at en omlægning er usandsynlig, da navnlig én EU-producent købte betydelige mængder AN fra Rusland til salg på globalt plan, og at det er usandsynligt, at salget vil blive flyttet til Unionen. Kommissionen bemærkede, at dette kun vedrører visse producenter, og at adfærden for de russiske eksporterende producenter, der sælger AN, sandsynligvis ville ændre sig, hvis foranstaltningerne blev ophævet.
(146) Sammenslutningen af russiske gødningsproducenter (RFPA) hævdede desuden, at de investeringer i Brasilien, som forskellige russiske producenter har foretaget, viser Brasiliens tiltrækningskraft i modsætning til Unionen. Kommissionen bemærkede, at disse investeringer bekræfter, at de russiske producenter er villige til at eksportere til tredjelande. Disse investeringer blev foretaget, mens foranstaltningerne var gældende i Unionen. De viser ikke, om EU-markedet ville være mere eller mindre attraktivt, hvis foranstaltningerne blev ophævet (se afsnit 6.4).
6.3. Den sandsynlige udvikling i russiske eksportpriser
(147) Som anført i afsnit 5.3.2 kunne Kommissionen ikke drage endelige konklusioner om underbudsmargener.
(148) Som anført i afsnit 5.3.1 var PJSC KuibyshevAzots salg ikke repræsentativt på grund af mængden og det særlige forhold til den pågældende kunde.
(149) Som følge heraf tog Kommissionen i forbindelse med sin fremadrettede analyse af sandsynligheden for fornyet skade højde for Uralchems samlede salg til Unionen, herunder Uralchems filial Kirovos salg af beskidt AN. Den mindede om, at beskidt AN er en del af den pågældende vare i denne undersøgelse og udgør langt størstedelen af eksporten til Unionen fra Rusland.
(150) For det første blev der for Uralchems samlede salg af AN foretaget nedjusteringer for transport og losning (i intervallet [5 til 15 EUR pr. ton]). For det andet sælger Uralchem gennem en forretningsmæssigt forbundet forhandler, jf. afsnit 5.3.1. Kommissionen fastsatte eksportpriserne på baggrund af grundforordningens artikel 2, stk. 9. Der blev foretaget nedjusteringer for alle omkostninger, der er påløbet mellem import og videresalg, herunder SA&G-omkostninger (i intervallet [1 % til 3 %]) samt en rimelig fortjenstmargen. På grund af manglende samarbejdsvillighed fra ikke forretningsmæssigt forbundne importører i den nuværende undersøgelse samt manglende verificerede oplysninger fra tidligere undersøgelser af samme varebeskrivelse anvendte Kommissionen fortjenstmargen for en ikke forretningsmæssigt forbunden importør fra en nylig undersøgelse om et andet, tilsvarende kemikalie, melamin, i intervallet [2 % til 4 %] til beregning af fortjenstmargenen.
(151) Efter fremlæggelsen af oplysninger hævdede sammenslutningen af russiske gødningsproducenter (RFPA) på vegne af Uralchem, at Kommissionen havde foretaget forkerte justeringer i forbindelse med transport- og losningsomkostninger. Kommissionen fandt, at denne påstand er berettiget med hensyn til visse virksomhedsspecifikke leveringsbetingelser for nogle få medlemsstater.
(152) Derudover hævdede RFPA, at ændringer i henhold til artikel 2, stk. 9, ikke var berettiget, da Uralchem Trading SIA i Letland ikke importerede AN til Unionen. Kommissionen mindede om, at denne virksomhed er forbundet til én eksporterende producent. Virksomheden var derfor berettiget til at beregne eksportprisen i henhold til grundforordningens artikel 2, stk. 9.
(153) Med hensyn til Uralchems filial Kirovos salg af beskidt AN sammenlignede Kommissionen priserne, til hvilke Uralchem solgte beskidt og normal AN på et stort tredjelands marked, og Kommissionen fandt, at de solgte mængder af både beskidt og normal AN var repræsentative. Det kunne konkluderes, at Uralchem solgte beskidt AN til en højere pris end normal AN. Der blev derfor foretaget en nedjustering (i intervallet [8 % til 10 %]) for at fastsætte en pris, til hvilken normal AN sandsynligvis ville blive solgt på EU-markedet.
(154) Efter fremlæggelsen af oplysninger hævdede sammenslutningen af russiske gødningsproducenter (RFPA), at de oplysninger, der er anvendt i forbindelse med justeringen, er ukorrekte. Kommissionen bemærkede, at anvendelsen af andre oplysninger som følge af RFPA's påstand ved sammenligning ville være mindre relevante på grund af den lavere mængde, men under alle omstændigheder ville resultere i en lignende justering, med en forskel på mindre end ét procentpoint, hvilket bekræfter relevansen af den tendens, der ligger til grundlag for justeringen.
(155) Kommissionen fandt det desuden hensigtsmæssigt at tage højde for det faktum, at fremtidige eksportpriser vil vedrøre al eksport fra Rusland til Unionen, idet der tages hensyn til de forskellige salgskanaler og leveringsbetingelser, som alle russiske eksporterende producenter sandsynligvis anvender. Kommissionen tog derfor højde for dette element i fastlæggelsen af fremtidige eksportpriser.
(156) På denne baggrund fastsatte Kommissionen en forventet og sandsynlig pris på AN fra Rusland ved salg til den første uafhængige kunde i Unionen som fastsat på cif-basis (omkostninger, forsikringer og fragt) med passende justeringer opad for konventionel told (6,5 %) og importomkostninger (i intervallet [1 % til 3 %]). Kommissionen fandt, at det er sandsynligt, at den pågældende vare ville blive solgt på EU-markedet til en pris, der ligger under de vejede gennemsnitlige salgspriser, som EU-producenterne krævede af ikke forretningsmæssigt forbundne kunder på EU-markedet.
(157) EU-erhvervsgrenen fremførte, at de russiske priser til Brasilien bør justeres, og at de russiske eksportpriser til Unionen i stedet bør anvendes. Efter fremlæggelsen af oplysninger gentog EU-erhvervsgrenen denne påstand. I lyset af de betydelige mængder af AN fra Rusland, der sælges på EU-markedet af russiske samarbejdsvillige virksomheder, og under hensyntagen til den beskidte AN, der sælges af Uralchems filial Kirovo, og den relevante justering, er en sådan metode ikke hensigtsmæssig.
(158) Ansøgeren og sammenslutningen af russiske gødningsproducenter (RFPA) fremførte derimod, at Kommissionen bør anvende statistiske data i stedet for Uralchems aktuelle, kontrollerede salg til at fastsætte skadesmargenen. RFPA hævdede, at Kommissionen i forskellige undersøgelser af AN eller andre varer har anvendt statistiske data.
(159) Kommissionen afviste denne påstand, da den fandt, at de anvendte verificerede oplysninger var mere pålidelige end ikke-efterprøvede statistiske data. Kommissionen mindede i denne sammenhæng om, at de verificerede oplysninger omfattede betydelige mængder af AN fra Rusland, der når EU-markedet, idet der også tages højde for beskidt AN, der sælges af Uralchems filial Kirovo. I 2002-undersøgelsen derimod eksporterede den eneste samarbejdsvillige eksporterende producent ikke den pågældende vare til Fællesskabet. Desuden var der pristilsagn i den seneste udløbsundersøgelse.
6.4. EU-markedets tiltrækningskraft
(160) På verdensplan er urinstof den mest anvendte gødning med mere end 50 mio. ton nitrogen mod omkring 10 mio. ton AN . I Unionen er AN dog den mest anvendte gødning. Unionen er det største AN-marked i verden, nu dog tæt fulgt af Rusland. Som nævnt ovenfor er den samlede import til Unionen faldet, men nogle lande har eksporteret mere i løbet af perioden, f.eks. nabolandene Georgien og Tyrkiet. De russiske producenter kunne behandle Unionen som et nabomarked og foretrække eksport til Europa frem for eksport til Latinamerika. EU-markedet er desuden fortsat attraktivt, når det gælder priser.
(161) I lyset af EU-markedets størrelse, geografiske nærhed og priser anses markedet for attraktivt for de russiske producenter.
(162) Kommissionen har foretaget en simulering for at undersøge, hvad der ville ske med EU-erhvervsgrenens rentabilitet, hvis EU-erhvervsgrenen for at fastholde sine mængder skulle tilpasse sig de russiske gennemsnitlige priser, der er fastsat i afsnit 6.3. Det fremgår af denne simulering, at EU-erhvervsgrenens rentabilitet ville blive negativ.
(163) Efter fremlæggelsen af oplysninger fremførte sammenslutningen af britiske landbrugere, at der på grund af EU-erhvervsgrenens gode økonomiske resultater ikke er sandsynlighed for fornyet skade. Særligt med henblik på resultaterne af denne simulering afviste Kommissionen denne påstand.
(164) Desuden fremhævede ansøgeren sammenslutningen af russiske gødningsproducenter RFPA's påstand om, at de russiske mængder ikke vil komme ind på EU-markedet, bl.a. fordi de russiske virksomheder ikke har nogen infrastruktur i Unionen. Ansøgeren fremhævede dog ydermere, at de russiske virksomheder vil have et incitament til at investere i sine anlæg, hvis foranstaltningerne ophæves.
(165) Derudover anførte sammenslutningen af russiske gødningsproducenter RFPA og ansøgeren, at de faldende mængder af beskidt AN til Unionen i den pågældende periode er et bevis for Unionens manglende tiltrækningskraft. RFPA fremførte også, at importen af KAS fra Rusland til Unionen er faldet. Kommissionen mindede om, at den ikke har undersøgt KAS-markedet. Selv om der for nylig er konstateret faldende mængder af beskidt AN, kan der ikke konstateres nogen langsigtet tendens, som kan dokumentere, til at EU-markedet ikke længere er attraktivt for russiske producenter af AN som helhed, hvis foranstaltningerne ophæves.
6.5. Konklusion vedrørende sandsynligheden for fornyet skade
(166) Der er sandsynlighed for, at de russiske producenter kunne anvende deres stadig tilgængelige, om end begrænsede uudnyttede kapacitet til eksport til Unionen, hvis foranstaltningerne ophæves. Det er også sandsynligt, at en del af de mængder, der i øjeblikket eksporteres til tredjelande, ville blive omdirigeret på grund af EU-markedets tiltrækningskraft og dets beliggenhed tæt på Rusland. Da EU-erhvervsgrenen er mindre velstående sammenlignet med den seneste udløbsundersøgelse (afsnit 5), kunne sådanne øgede mængder med stor sandsynlighed forårsage fornyet skade. Den sandsynlige udvikling i de russiske eksportpriser er ligeledes et tydeligt tegn på, at der hurtigt kan ske fornyet skade.
(167) Det konkluderes på denne baggrund, at der er sandsynlighed for fornyet skade, hvis foranstaltningerne fjernes.
7. NIVEAU FOR ANTIDUMPINGFORANSTALTNINGER
7.1. Fastsættelse af toldsatsniveauet
(168) I overensstemmelse med grundforordningens artikel 11, stk. 9, fulgte Kommissionen så vidt muligt de samme metoder, som blev anvendt til fastsættelse af foranstaltningerne. Kommissionen fastsatte det toldbeløb, der er nødvendigt for at undgå fornyet skade for EU-erhvervsgrenen.
(169) Ved beregningen af skadesmargenen i 2002-undersøgelsen fremkom den ikke-skadevoldende pris ved sammenlægning af den enhedsomkostning og fortjenstmargen, som der med rimelighed kunne forventes, hvis der ikke forekom skadelig dumping. Der blev anvendt en fortjenstmargen på 8 % til denne beregning. Kommissionen fulgte logikken i afsnit 6.3 og anvendte den samme fortjenstmargen i overensstemmelse med tidligere undersøgelser af AN.
(170) EU-erhvervsgrenen bestilte og fremlagde en undersøgelse foretaget af en ekspert for at begrunde, hvorfor en væsentligt højere målfortjeneste på 36 % ROS (12 % ROCE) efter erhvervsgrenens mening er berettiget. Denne påstand var allerede blevet fremsat og afvist af Kommissionen i tidligere undersøgelser. Påstanden kunne, ligesom i tidligere sager, ikke godtages, da analysens målfortjeneste skal være begrænset til den fortjeneste, som EU-erhvervsgrenen kunne forvente at opnå under normale konkurrencevilkår uden dumpingimport.
(171) Efter fremlæggelsen af oplysninger gentog to EU-producenter samme påstand og anmodede om en målfortjeneste på 36 % ROS. Subsidiært anførte de, at EU-erhvervsgrenen i de seneste år har opnået en tocifret rentabilitet, som berettiger en målfortjeneste, der er højere end 8 %. Kommissionen bemærkede, at EU-erhvervsgrenens rentabilitet i den betragtede periode og i tidligere år, hvor der har været foranstaltninger, har svinget både over og under målfortjeneste. Kommissionen fandt derfor, at målfortjenesten på 8 % uden dumping, som fastsat i tidligere undersøgelser, stadig er gyldig.
(172) To EU-producenter hævdede desuden, at EU-producenternes produktionsomkostninger bør ændres for at tage højde for udviklingen som følge af den nuværende undersøgelsesperiode med hensyn til gaspriser og CO2-emissioner. Kommissionen afviste denne påstand og mindede om, at oplysninger vedrørende en periode efter undersøgelsesperioden normalt ikke tages i betragtning, jf. grundforordningens artikel 6.
(173) Det konstaterede niveau er 32,71 EUR for normal AN. Dette er lavere end niveauet på 47,07 EUR, som blev fastsat i 2002-undersøgelsen. Kommissionen fastsatte derefter foranstaltningernes omfang for forskellige produkttyper (se afsnit 9) i overensstemmelse med metoden, der er anvendt i tidligere undersøgelser.
7.2. Brugerens anmodning om ophævelse af foranstaltningerne
7.2.1. Argumenter fremført af brugerne i undersøgelsen
(174) I løbet af undersøgelsen hævdede ansøgeren, at skadessituationen har ændret sig på grund af ændringer af varig karakter, hvilket igen påvirker resultatet af afvejningen inden for undersøgelser af Unionens interesser . Derudover fremsendte COPA-COGECA, der repræsenterer landbrugere og landbrugssammenslutninger på EU-plan, bemærkninger og opfordrede til, at antidumpingforanstaltningerne ophæves. COPA-COGECA hævdede, at antidumpingforanstaltningerne skader konkurrenceevnen for EU's landbrugsprodukter og familielandbrugs indtægter.
(175) Som anført i afsnit 1.4.4 sendte Kommissionen et spørgeskema til landbrugssammenslutningerne, og næsten alle interesserede parter (landbrugssammenslutninger, EU-erhvervsgrenen og russiske sammenslutninger) har fremsat bemærkninger til dette punkt.
(176) Efter fremlæggelsen af oplysninger gentog flere europæiske landbrugssammenslutninger, at foranstaltningerne skader landbrugerne i Europa og forringer deres globale konkurrenceevne. Ansøgeren fremførte, at Kommissionen burde have foretaget en bredere vurdering af Unionens interesser. Ansøgeren mindede om indledningsmeddelelsen, hvori det hedder, at »den delvise interimsundersøgelse er begrænset til en undersøgelse af spørgsmålet om skade«. Ikke desto mindre behandlede Kommissionen i nedenstående afsnit 7.2.2 alle de argumenter, som både ansøgeren og Fertilizers Europe har fremsat i løbet af undersøgelsen. Ansøgeren fremførte også, at man bør se bort fra bemærkninger fra Fertilizers Europe på grund af tidspunktet for deres forelæggelse. Da Fertilizers Europe i løbet af undersøgelsen fremførte sine argumenter i god tid, afvises denne påstand.
7.2.2. Vurdering
(177) Først hævdede landbrugssammenslutningerne, at et af deres vigtigste råstoffer i mange år er blevet fordyret af foranstaltningerne. Gødningens andel af landbrugernes produktionsomkostninger kan være helt op til 40 %. Kommissionen anerkendte, at AN er en vigtig gødning og et vigtigt råstof for mange landbrugsvirksomheder i Europa. Mængden af AN anvendt som gødning afhænger af, om der dyrkes kornsorter (hvede, byg, havre, rug, triticale), raps, kartofler eller sukkerroer, eller om områder er udlagt som græsarealer. Landbrugernes omkostninger til AN varierer desuden fra land til land. I Det Forenede Kongerige UK for eksempel udgjorde AN mellem 8 % og 45 % af den gødning, der anvendes til de nævnte afgrøder. Kommissionen konkluderede således, at AN anvendes som gødning under meget forskellige forhold, og at de gennemsnitlige omkostninger til gødning ligger under 10 %. Da foranstaltningerne ikke er geografisk begrænset til områder, hvor omkostningerne til gødning er særligt høje, er de samlede omkostninger for landbrugere i hele Unionen derfor ikke uforholdsmæssigt høje.
(178) Derudover fremførte ansøgeren, at AN i Unionen ikke sælges til samme pris som urinstof, og hævdede, at dette var på grund af foranstaltningerne. EU-erhvervsgrenen afviste ikke påstanden om, at prisen på AN er højere end på urinstof, men fremførte, at dette var på grund af varens særlige karakter. Kommissionen mindede om, at den nuværende undersøgelse var begrænset til AN-markedet og ikke omfattede markeder for andre typer gødning.
(179) Derudover hævdede ansøgeren, at EU-landbrugerne lider under konkurrence fra russiske landbrugere, som nyder godt af lavere gødningsomkostninger, og som sælger korn på EU-markedet. EU-kornproducenter har især angivet, at de lider under global konkurrence og begrænset adgang til konkurrencedygtige priser, herunder AN. Ansøgeren bemærkede, at EU-landbrugere ikke kun lider under øget konkurrence i Unionen, men at de er også blevet fordrevet fra eksportmarkeder, f.eks. Egypten. Efter fremlæggelsen af oplysninger hævdede ansøgeren, at undersøgelsen bør fokusere på de hårdest ramte sektorer, såsom markafgrøder og mejeriprodukter. Ansøgeren bemærkede, at Unionen i 2015-2016 var verdens næststørste eksportør af korn, men forventes i 2018 kun at være den femtestørste eksportør. Kommissionen bemærkede, at foranstaltningerne i 2015-2016 blev indført på et tidspunkt, hvor konkurrenceevnen var høj. Omvendt fremhævede Fertilizers Europe, at EU's landbrugseksport på lang sigt har været en stor succes. Kommissionen fandt, at de elementer, som blev fremlagt fra begge sider, ikke var udtømmende, da situationen er forskellig fra land til land og afgrøde til afgrøde, og der kunne ikke drages nogen entydig konklusion om, at landbrugernes eksportresultater skubber balancen med hensyn til interesser, således at landbrugerne tilgodeses mest.
(180) For det tredje fremhævede den irske sammenslutning også forsyningsknapheden, navnlig i 2017. Kommissionen fastslog dog, at EU-erhvervsgrenens kapacitet kunne dække forbruget. Desuden oplevede man på det irske marked særlige leveringsproblemer i distributionskæden, som ikke kan generaliseres.
(181) Derudover er AN forbudt i Irland af lovmæssige årsager. De irske landbrugere indrømmede, at de i stedet anvender KAS, men hævdede, dog at de høje AN-priser også har indflydelse på KAS-priserne. De allerede gældende foranstaltninger afholder dog ikke russiske virksomheder fra at producere og eksportere KAS. Den russiske sammenslutning angav, at den gennemsnitlige pris på KAS, der kommer fra Rusland til Irland, under hensyntagen til den normale told på 6,5 %, er højere end prisen på KAS, der kommer fra Belgien eller fra Unionen i det hele taget. Den russiske sammenslutning bemærkede derfor, at det irske KAS-marked ikke er attraktivt for russiske producenter, selv ikke uden antidumpingtold.
(182) Endelig bemærkede Kommissionen i den seneste undersøgelse, at landbrugere efter en potentiel ophævelse af foranstaltningerne ikke ville nyde godt af et potentielt fald i prisen. Landbrugere køber typisk fra forhandlere, som ikke ville videregive nogen af fordelene. Efter fremlæggelsen af oplysninger bemærkede ansøgeren, at landbrugerne kunne organisere sig i sammenslutninger og drage fordel af øget konkurrence fra de russiske eksporterende producenter på EU-markedet, hvis landbrugernes produktionsomkostninger blev reduceret. Kommissionen anerkendte, at kooperativer kan hjælpe landbrugere med at drage fordel af øget konkurrence i AN-forsyningen.
7.2.3. Konklusion
(183) Efter en vurdering af de elementer, der er fremført i løbet af undersøgelsen, er ophævelse af foranstaltningerne ikke berettiget.
8. ENDELIGE ANTIDUMPINGFORANSTALTNINGER
(184) I betragtning af konklusionerne i denne delvise interimsundersøgelse begrænset til skadesaspektet konkluderer Kommissionen, at niveauet for de gældende antidumpingforanstaltninger over for importen af AN med oprindelse i Rusland bør ændres.
(185) Niveauet for EuroChem blev i 2008-undersøgelsen fastsat på baggrund af dumpingmargenen. Da skadesmargenen i denne udløbsundersøgelse er lavere end den nuværende toldsats, bør foranstaltningernes omfang også gælde for EuroChem.
(186) Med hensyn til Kirovo bør de nye toldsatser, som er fastsat i tabel 12, kun gælde for KN-kode 3102 30 90 og 3102 40 90.
(187) Antidumpingtolden udtrykt i procent af cif-prisen, Unionens grænse, ufortoldet, bør derfor være som vist i tabel 12:
Tabel 12
Nye toldniveauer
| Varebeskrivelse | KN-kode | Taric-kode | Omfang af nuværende foranstaltninger for EuroChem (EUR pr. ton) | Omfang af nuværende foranstaltninger for Kirovo (EUR pr. ton) | Omfang af nuværende foranstaltninger for alle andre (EUR pr. ton) | Ny toldsats (EUR pr. ton) |
|---|
| Ammoniumnitrat, ikke i vandig opløsning | 3102 30 90 | — | 32,82 | 47,07 | 47,07 | 32,71 |
| Blandinger af ammoniumnitrat med calciumcarbonat eller andre uorganiske stoffer uden gødningsværdi, med indhold af nitrogen på over 28 vægtprocent | 3102 40 90 | — | 32,82 | 47,07 | 47,07 | 32,71 |
| Gødninger i fast form med indhold af ammoniumnitrat på over 80 vægtprocent | 3102 29 00 | 10 | 32,82 | | 47,07 | 32,71 |
| Gødninger i fast form med indhold af ammoniumnitrat på over 80 vægtprocent | 3102 60 00 | 10 | 32,82 | | 47,07 | 32,71 |
| Gødninger i fast form med indhold af ammoniumnitrat på over 80 vægtprocent | 3102 90 00 | 10 | 32,82 | | 47,07 | 32,71 |
| Gødninger i fast form med indhold af ammoniumnitrat på over 80 vægtprocent, uden indhold af phosphor og kalium | 3105 10 00 | 10 | 32,82 | | 47,07 | 32,71 |
| Gødninger i fast form med indhold af ammoniumnitrat på over 80 vægtprocent og indhold af phosphor bestemt som P2O5 og/eller indhold af kalium bestemt som potassium på under 3 vægtprocent | 3105 10 00 | 20 | 31,84 | | 45,66 | 31,73 |
| Gødninger i fast form med indhold af ammoniumnitrat på over 80 vægtprocent og indhold af phosphor bestemt som P2O5 og/eller indhold af kalium bestemt som K2O på 3 vægtprocent eller derover, men under 6 vægtprocent | 3105 10 00 | 30 | 30,85 | | 44,25 | 30,75 |
| Gødninger i fast form med indhold af ammoniumnitrat på over 80 vægtprocent og indhold af phosphor bestemt som P2O5 og/eller indhold af kalium bestemt som K2O på 6 vægtprocent eller derover, men under 9 vægtprocent | 3105 10 00 | 40 | 29,87 | | 42,83 | 29,76 |
| Gødninger i fast form med indhold af ammoniumnitrat på over 80 vægtprocent og indhold af phosphor bestemt som P2O5 og/eller indhold af kalium bestemt som K2O på 9 vægtprocent eller derover, men under 12 vægtprocent | 3105 10 00 | 50 | 28,88 | | 41,42 | 28,78 |
| Gødninger i fast form med indhold af ammoniumnitrat på over 80 vægtprocent og indhold af phosphor bestemt som P2O5 og indhold af kalium bestemt som K2O på under 3 vægtprocent | 3105 20 10 | 30 | 31,84 | | 45,66 | 31,73 |
| Gødninger i fast form med indhold af ammoniumnitrat på over 80 vægtprocent og indhold af phosphor bestemt som P2O5 og indhold af kalium bestemt som K2O på 3 vægtprocent eller derover, men under 6 vægtprocent | 3105 20 10 | 40 | 30,85 | | 44,25 | 30,75 |
| Gødninger i fast form med indhold af ammoniumnitrat på over 80 vægtprocent og indhold af phosphor bestemt som P2O5 og/eller indhold af kalium bestemt som K2O på 6 vægtprocent eller derover, men under 9 vægtprocent | 3105 20 10 | 50 | 29,87 | | 42,83 | 29,76 |
| Gødninger i fast form med indhold af ammoniumnitrat på over 80 vægtprocent og indhold af phosphor bestemt som P2O5 og indhold af kalium bestemt som K2O på 9 vægtprocent eller derover, men under 12 vægtprocent | 3105 20 10 | 60 | 28,88 | | 41,42 | 28,78 |
| Gødninger i fast form med indhold af ammoniumnitrat på over 80 vægtprocent og indhold af phosphor bestemt som P2O5 på under 3 vægtprocent | 3105 51 00 | 10 | 31,84 | | 45,66 | 31,73 |
| Gødninger i fast form med indhold af ammoniumnitrat på over 80 vægtprocent og indhold af phosphor bestemt som P2O5 på 3 vægtprocent eller derover, men under 6 vægtprocent | 3105 51 00 | 20 | 30,85 | | 44,25 | 30,75 |
| Gødninger i fast form med indhold af ammoniumnitrat på over 80 vægtprocent og indhold af phosphor bestemt som P2O5 på 6 vægtprocent eller derover, men under 9 vægtprocent | 3105 51 00 | 30 | 29,87 | | 42,83 | 29,76 |
| Gødninger i fast form med indhold af ammoniumnitrat på over 80 vægtprocent og indhold af phosphor bestemt som P2O5 på 9 vægtprocent eller derover, men under 10,40 vægtprocent | 3105 51 00 | 40 | 29,41 | | 42,17 | 29,31 |
| Gødninger i fast form med indhold af ammoniumnitrat på over 80 vægtprocent og indhold af phosphor bestemt som P2O5 på under 3 vægtprocent | 3105 59 00 | 10 | 31,84 | | 45,66 | 31,73 |
| Gødninger i fast form med indhold af ammoniumnitrat på over 80 vægtprocent og indhold af phosphor bestemt som P2O5 på 3 vægtprocent eller derover, men under 6 vægtprocent | 3105 59 00 | 20 | 30,85 | | 44,25 | 30,75 |
| Gødninger i fast form med indhold af ammoniumnitrat på over 80 vægtprocent og indhold af phosphor bestemt som P2O5 på 6 vægtprocent eller derover, men under 9 vægtprocent | 3105 59 00 | 30 | 29,87 | | 42,83 | 29,76 |
| Gødninger i fast form med indhold af ammoniumnitrat på over 80 vægtprocent og indhold af phosphor bestemt som P2O5 på 9 vægtprocent eller derover, men under 10,40 vægtprocent | 3105 59 00 | 40 | 29,41 | | 42,17 | 29,31 |
| Gødninger i fast form med indhold af ammoniumnitrat på over 80 vægtprocent og indhold af kalium bestemt som K2O på under 3 vægtprocent | 3105 90 20 | 30 | 31,84 | | 45,66 | 31,73 |
| Gødninger i fast form med indhold af ammoniumnitrat på over 80 vægtprocent og indhold af kalium bestemt som K2O på 3 vægtprocent eller derover, men under 6 vægtprocent | 3105 90 20 | 40 | 30,85 | | 44,25 | 30,75 |
| Gødninger i fast form med indhold af ammoniumnitrat på over 80 vægtprocent og indhold af kalium bestemt som K2O på 6 vægtprocent eller derover, men under 9 vægtprocent | 3105 90 20 | 50 | 29,87 | | 42,83 | 29,76 |
| Gødninger i fast form med indhold af ammoniumnitrat på over 80 vægtprocent og indhold af kalium bestemt som K2O på 9 vægtprocent eller derover, men ikke over 12 vægtprocent | 3105 90 20 | 60 | 28,88 | | 41,42 | 28,78 |
(188) Efter fremlæggelsen af oplysninger anmodede ansøgeren om, at der indføres en minimumsimportpris på baggrund af et benchmark (fob-prisen for Østersøen i august 2018, som er offentliggjort af et konsulentfirma og justeret for visse transportomkostninger, og som beløber sig til 188 EUR pr. ton). Da benchmarket er offentliggjort af et konsulentfirma, foreslår ansøgeren, at minimumprisen revideres hvert kvartal. Af praktiske årsager og effektivitetshensyn er det dog ikke muligt at indføre en minimumspris. For det første ville det på baggrund af relationerne mellem visse russiske eksportører og enheder i Unionen og de forskellige varetyper ikke være praktisk med en minimumpris. For det andet og med henblik på de svingende gaspriser ville en minimumimportpris måske ikke være nok til at imødegå risikoen for fornyet skade. Selv med en kvartalsvis justering, som foreslået af ansøgeren, er det fortsat usikkert, om en minimumspris, der er fastsat på et bestemt tidspunkt, ville have den ønskede effekt med hensyn til at beskytte EU-erhvervsgrenen tilstrækkeligt i de tre måneder, den ville være gældende.
(189) I lyset af sandsynligheden for fornyet skade, jf. afsnit 6, vigtigheden af gas for produktionen af AN, jf. afsnit 2, og praksis i Rusland i forbindelse med fastsættelse af gaspriser fandt Kommissionen det også nødvendigt at overvåge udviklingen af importen af AN med oprindelse i Rusland mellem datoen for vedtagelse af denne forordning og udløbsdatoen for antidumpingforanstaltningerne i september 2019. Med overvågningen vil Kommissionen kunne følge relevante markedsudviklinger i Unionen og fremme passende foranstaltninger, hvor det er nødvendigt.
(190) En virksomhed kan anmode om, at den individuelle antidumpingtold anvendes, hvis virksomheden ændrer navn eller adresse. Anmodningen skal rettes til Kommissionen . Anmodningen skal indeholde alle de relevante oplysninger, hvoraf det fremgår, at ændringen ikke påvirker virksomhedens ret til at drage fordel af den for virksomheden gældende told. Hvis virksomhedens ændring af navn eller adresse ikke påvirker dens ret til at drage fordel af den for virksomheden gældende told, offentliggøres der en meddelelse om ændringen af navn eller adresse i Den Europæiske Unions Tidende.
9. FREMLÆGGELSE OG KONKLUSION
(191) Som anført i afsnit 1.4.6 fremlagde Kommissionen de vigtigste kendsgerninger og betragtninger for alle interesserede parter, på grundlag af hvilke den havde til hensigt at foreslå en ændring af den gældende toldsats. Disse bemærkninger blev analyseret og, hvor det var berettiget, taget i betragtning.
(192) På baggrund af ovenstående bør antidumpingforanstaltningerne ændres, jf. afsnit 8.
(193) Det udvalg, der er nedsat ved grundforordningens artikel 15, stk. 1, har ikke afgivet udtalelse —
VEDTAGET DENNE FORORDNING: