Search for a command to run...
(Rådets forordning (Euratom) 2021/765 af 10. maj 2021 om oprettelse af Det Europæiske Atomenergifællesskabs forsknings- og uddannelsesprogram for perioden 2021-2025, som komplementerer Horisont Europa — rammeprogrammet for forskning og innovation og om ophævelse af forordning (Euratom) 2018/1563)
Ved denne forordning fastlægges Det Europæiske Atomenergifællesskabs forsknings- og uddannelsesprogram for perioden fra den 1. januar 2021 til den 31. december 2025 (»Euratomprogrammet«) samt reglerne for deltagelse og formidling i forbindelse med indirekte aktioner i henhold til Euratomprogrammet, som komplementerer Horisont Europa.
Den fastsætter målsætninger for Euratomprogrammet, budgettet for perioden 2021-2025, finansieringsformerne og reglerne for ydelsen af denne finansiering.
De relevante definitioner, der er fastsat i forordning (EU) 2021/695, finder anvendelse i nærværende forordning. Henvisninger i definitionerne til Unionen og Horisont Europa betragtes som henvisninger til henholdsvis Det Europæiske Atomenergifælleskab (»Fællesskabet«) og Euratomprogrammet. I nærværende forordning forstås dog ved »arbejdsprogram« det dokument, som Kommissionen har vedtaget til gennemførelse af Euratomprogrammet i henhold til artikel 16 i nærværende forordning.
Alle nærværende forordnings henvisninger til forordning (EU) 2021/695 er henvisninger til den udgave, der var gældende den 12. maj 2021.
1. Euratomprogrammets generelle målsætninger er at gennemføre forsknings- og uddannelsesaktiviteter på det nukleare område med vægt på den fortsatte forbedring af nuklear sikkerhed, sikring og strålingsbeskyttelse samt at komplementere opfyldelsen af Horisont Europas målsætninger, bl.a. i forbindelse med energiomstillingen.
2. Euratomprogrammet har følgende specifikke målsætninger:
a) at forbedre og støtte nuklear sikkerhed, sikring og sikkerhedskontrol, strålingsbeskyttelse, sikker håndtering af brugt brændsel og radioaktivt affald samt dekommissionering, herunder sikker og sikret anvendelse af kernekraft og anden anvendelse end elproduktion af ioniserende stråling
b) at opretholde og videreudvikle ekspertise og topkvalitet på det nukleare område i Fællesskabet
c) at fremme udviklingen af fusionsenergi som en potentiel fremtidig energikilde til elproduktion og bidrage til gennemførelsen af den europæiske køreplan for fusionsenergi
d) at støtte Unionens og dens medlemsstaters politik for fortsat forbedring af nuklear sikkerhed, sikkerhedskontrol og sikring.
3. De målsætninger, der er anført i stk. 1 og 2, skal gennemføres i henhold til bilag I. Gennemførelsen af disse målsætninger kan, hvis det er behørigt begrundet, omfatte reaktioner på nye muligheder, kriser og trusler.
1. Finansieringsrammen for gennemførelsen af Euratomprogrammet for perioden fra den 1. januar 2021 til den 31. december 2025 udgør 1 382 000 000 EUR i løbende priser.
2. Den vejledende fordeling af det beløb, der er omhandlet i stk. 1, er som følger:
a) 583 273 000 EUR til indirekte aktioner inden for fusionsforskning og -udvikling
b) 266 399 000 EUR til indirekte aktioner inden for nuklear fission, sikkerhed og strålingsbeskyttelse
c) 532 328 000 EUR til direkte aktioner, der gennemføres af Det Fælles Forskningscenter.
Kommissionen må ikke afvige fra det beløb, der er omhandlet i nærværende stykkes litra c).
3. Det beløb, der er omhandlet i stk. 1, kan også bruges til at dække udgifter til forberedelse, overvågning, kontrol, revision, evaluering og andre aktiviteter samt udgifter, der er nødvendige for at forvalte og gennemføre Euratomprogrammet, herunder alle administrationsudgifter, og evaluere opfyldelsen af dets målsætninger. Administrationsudgifter i forbindelse med indirekte aktioner må ikke overstige 6 % af beløbet tildelt indirekte aktioner under Euratomprogrammet omhandlet i stk. 2, litra a) og b). Desuden kan beløbet omhandlet i stk. 1 også dække:
a) for så vidt som de vedrører Euratomprogrammets målsætninger, udgifter til undersøgelser, ekspertmøder og informations- og kommunikationsaktioner
b) udgifter i forbindelse med informationsteknologinet med henblik på behandling og udveksling af oplysninger, herunder institutionelle IT-værktøjer og anden teknisk og administrativ bistand, som er påkrævet i forbindelse med forvaltningen af Euratomprogrammet.
4. Hvis det er nødvendigt for at muliggøre forvaltning af aktioner, som ikke er afsluttet senest den 31. december 2025, kan der opføres bevillinger på budgettet ud over 2025 til dækning af de udgifter, som fremgår af stk. 3.
5. Budgetforpligtelser for aktioner, der løber over mere end et regnskabsår, kan opdeles i årlige trancher på flere år.
6. For så vidt andet ikke er fastsat i finansforordningen, kan udgifter til aktioner vedrørende projekter, som er omfattet af det første arbejdsprogram, være støtteberettigede fra og med den 1. januar 2021.
1. Følgende tredjelande kan komme i betragtning til associering til Euratomprogrammet:
a) tiltrædende lande, kandidatlande og potentielle kandidater i overensstemmelse med de generelle principper og betingelser for disse landes deltagelse i fællesskabsprogrammer, som er fastsat i de respektive rammeaftaler og associeringsrådets afgørelser eller lignende aftaler, og i overensstemmelse med de specifikke betingelser i aftaler mellem Fællesskabet og disse lande
b) lande omfattet af den europæiske naboskabspolitik i overensstemmelse med de generelle principper og betingelser for disse landes deltagelse i fællesskabsprogrammer, som er fastsat i de respektive rammeaftaler og associeringsrådets afgørelser eller i lignende aftaler, og i overensstemmelse med de specifikke betingelser i aftaler mellem Fællesskabet og disse lande
c) tredjelande og områder, der opfylder alle følgende kriterier:
i) de har en god kapacitet inden for videnskab, teknologi og innovation
ii) de tilslutter sig princippet om en regelbaseret og åben markedsøkonomi, herunder en retfærdig og rimelig behandling af intellektuelle ejendomsrettigheder, som understøttes af demokratiske institutioner
iii) de fremmer aktivt politikker med henblik på at forbedre borgernes økonomiske og sociale velfærd.
2. Associeringen til Euratomprogrammet for hvert af disse tredjelande, jf. stk. 1, litra c), skal være i overensstemmelse med de betingelser, der er fastsat i den konkrete aftale om tredjelandets deltagelse i fællesskabs- eller EU-programmer, forudsat at der i aftalen:
a) sikres en rimelig balance for så vidt angår bidrag og fordele for det tredjeland, som deltager i fællesskabs- eller EU-programmerne
b) fastsættes betingelser for deltagelse i fællesskabs- eller EU-programmerne, herunder beregningen af finansielle bidrag til de enkelte programmer og deres administrationsomkostninger
1. Euratomprogrammet gennemføres ved direkte forvaltning i overensstemmelse med finansforordningen eller ved indirekte forvaltning af finansieringsorganer, der er omhandlet i finansforordningens artikel 62, stk. 1, første afsnit, litra c).
2. Finansiering inden for rammerne af Euratomprogrammet kan ydes i enhver af de former, der er fastsat i finansforordningen, men tilskud skal være den vigtigste form for støtte indirekte aktioner under Euratomprogrammet. Der kan også ydes finansiering inden for rammerne af Euratomprogrammet i form af priser, udbud og finansielle instrumenter inden for blandingsoperationer.
3. De vigtigste typer af aktioner, der skal anvendes i Euratomprogrammet, er fastlagt og defineret i , f.eks. forsknings- og innovationsaktioner, innovationsaktioner, innovations- og markedsføringsaktioner, uddannelses- og mobilitetsaktioner, programsamfinansieringsaktioner, aktioner vedrørende prækommercielle indkøb, aktioner vedrørende offentlige indkøb af innovative løsninger, koordinerings- og støtteaktioner, incitamentsskabende priser og anerkendelsespriser.
De former for finansiering, der er omhandlet i denne artikels stk. 2, anvendes fleksibelt i alle Euratomprogrammets målsætninger, idet brugen af dem afhænger af de specifikke målsætningers behov og karakteristika.
4. Euratomprogrammet støtter også direkte aktioner, der gennemføres af JRC.
1. Dele af Euratomprogrammet kan gennemføres ved hjælp af europæiske partnerskaber.
2. Fællesskabets deltagelse i europæiske partnerskaber kan antage enhver af følgende former:
a) deltagelse i partnerskaber, der oprettes på grundlag af aftalememoranda eller kontrakter mellem Kommissionen og offentlige eller private partnere, med angivelse af det europæiske partnerskabs målsætninger og de tilknyttede forpligtelser fra alle involverede parter angående deres finansielle bidrag eller bidrag i naturalier og de centrale indikatorer for præstationer og effekt, de resultater, der skal opnås, og rapporteringsordninger; de omfatter udpegning af komplementære forsknings- og innovationsaktiviteter, der gennemføres af partnerne og i Euratomprogrammet (europæiske partnerskaber med fælles programlægning)
b) deltagelse i og finansielle bidrag til et program for forsknings- og innovationsaktiviteter, der beskriver målsætningerne, de centrale indikatorer for præstationer og effekt samt de resultater, der skal opnås, på grundlag af partnernes tilsagn angående deres finansielle bidrag eller bidrag i naturalier og integration af deres relevante aktiviteter ved hjælp af en samfinansieringsaktion for Euratomprogrammet (samfinansierede europæiske partnerskaber).
3. Europæiske partnerskaber skal:
a) oprettes i de tilfælde, hvor Euratomprogrammets målsætninger ville blive opfyldt mere effektivt, end det er muligt for Fællesskabet på egen hånd, når der sammenlignes med andre former for støtte under Euratomprogrammet; en passende andel af budgettet for Euratomprogrammet skal tildeles disse dele
b) efterleve principperne om Unionens merværdi, gennemsigtighed og åbenhed samt effekt i og for Europa, kraftig løftestangsvirkning i tilstrækkeligt omfang, langsigtede tilsagn fra alle involverede parter, fleksibilitet i gennemførelsen, kohærens, samordning og komplementaritet med Unionens, lokale, regionale, nationale og, hvis det er relevant, internationale initiativer eller andre europæiske partnerskaber
c) have en klar livscyklustilgang, være tidsbegrænsede og omfatte betingelser for udfasning af Euratomprogrammets finansiering.
4. Bestemmelser og kriterier for europæiske partnerskabers udvælgelse, gennemførelse, overvågning, evaluering og udfasning er anført i .
Bestemmelserne vedrørende åben videnskab, der er fastsat i forordning (EU) 2021/695, finder anvendelse på Euratomprogrammet.
1. Der kan kun ydes finansiering til aktioner, som gennemfører målsætningerne i artikel 3.
2. Med forbehold af denne artikels stk. 3 og 4 finder afsnit II om regler for deltagelse i forordning (EU) 2021/695 og formidling af resultater anvendelse på aktioner, der støttes inden for rammerne af Euratomprogrammet. Henvisninger i forordning (EU) 2021/695 til Unionen og Horisont Europa betragtes som henvisninger til Fællesskabet og Euratomprogrammet, hvis det er relevant. Henvisninger i forordning (EU) 2021/695 til »regler vedrørende hemmeligholdelse« betragtes som omfattende medlemsstaternes forsvarsinteresser, jf. artikel 24 i Euratomtraktaten.
3. Uanset kan retten til at modsætte sig overdragelse af ejerskabet til resultaterne eller udstedelse af en eksklusivlicens vedrørende resultaterne omfatte tildeling af ikkeeksklusive licenser.
4. Uanset skal en modtager af fællesskabsstøtte give fællesskabsinstitutionerne, finansieringsorganer eller det europæiske fællesforetagende for ITER og fusionsenergiudvikling (Fusion for Energy) oprettet ved afgørelse 2007/198/Euratom (»fællesforetagendet Fusion for Energy«) adgang til sine resultater royaltyfrit med henblik på at udvikle, gennemføre og overvåge Fællesskabets politikker og programmer eller forpligtelser i forbindelse med internationalt samarbejde med tredjelande og internationale organisationer. Sådanne adgangsrettigheder omfatter ret til at bemyndige tredjemand til at bruge resultaterne i forbindelse med offentlige indkøb og ret til underlicensgivning. Adgangsrettigheder er begrænset til ikkekommerciel og ikkekonkurrencemæssig anvendelse.
5. Den gensidige forsikringsmekanisme, der er oprettet i medfør af forordning (EU) 2021/695, dækker den risiko, der er forbundet med de skyldige beløb, som ikke kan inddrives fra støttemodtagere, til Kommissionen eller finansieringsorganer i henhold til denne forordning.
1. Euratomprogrammet gennemføres i synergi med Horisont Europa og andre af Unionens programmer.
2. For at nå målsætningerne i Euratomprogrammet og imødegå de udfordringer, som er fælles for Euratomprogrammet og Horisont Europa, kan aktiviteter, som går på tværs af de målsætninger, der er fastsat i Euratomprogrammet, og/eller aktiviteter, der gennemfører Horisont Europa, komme i betragtning til finansiel støtte fra Fællesskabet med forbehold af artikel 9. Euratomprogrammet kan navnlig yde et finansielt bidrag til Marie Skłodowska-Curie-aktionerne (MSCA) for at støtte aktiviteter af relevans for nuklear forskning.
3. En aktion, som har modtaget et bidrag fra et andet EU-program, kan også modtage et bidrag fra Euratomprogrammet, forudsat at bidragene ikke dækker de samme omkostninger. Reglerne for det relevante program gælder for det tilsvarende bidrag til aktionen. Den kumulative finansiering må ikke overstige de samlede støtteberettigede omkostninger ved foranstaltningen. Støtten fra de forskellige programmer kan beregnes pro rata i overensstemmelse med de dokumenter, hvori støttevilkårene er fastsat.
4. Aktioner kan modtage støtte fra Den Europæiske Fond for Regionaludvikling eller Den Europæiske Socialfond Plus i overensstemmelse med de relevante bestemmelser i forordningen om fælles bestemmelser for 2021-2027, hvor de er tildelt kvalitetsmærket »Seal of Excellence« i henhold til Euratomprogrammet ved at opfylde følgende kumulative betingelser:
a) de er blevet vurderet som led i en indkaldelse af forslag inden for rammerne af Euratomprogrammet
b) de opfylder minimumskravene til kvalitet i den pågældende indkaldelse af forslag
c) de kan ikke finansieres inden for rammerne af den pågældende indkaldelse af forslag på grund af budgetmæssige begrænsninger.
1. Euratomprogrammets indirekte aktioner gennemføres ved arbejdsprogrammer som omhandlet i finansforordningens artikel 110. Hvis det er relevant, angives det samlede beløb, der er afsat til blandingsoperationer, i arbejdsprogrammerne. Kommissionen vedtager arbejdsprogrammer ved hjælp af gennemførelsesretsakter. Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren, jf. artikel 16, stk. 4.
2. Ud over kravene i finansforordningens artikel 110 skal arbejdsprogrammerne, alt efter hvad der er relevant, indeholde følgende:
a) en angivelse af det beløb, der er afsat til hver aktion, og en foreløbig tidsplan for gennemførelsen
b) i forbindelse med tilskud angives prioriteterne, udvælgelses- og tildelingskriterierne, de forskellige tildelingskriteriers relative vægt samt den maksimale sats for finansiering af de samlede støtteberettigede omkostninger
c) eventuelle yderligere forpligtelser for støttemodtagerne, jf. og
d) en flerårig tilgang og strategiske retningslinjer for de følgende gennemførelsesår.
3. Kommissionen udarbejder et flerårigt arbejdsprogram for direkte aktioner, der gennemføres af JRC, i overensstemmelse med afgørelse 96/282/Euratom.
1. Kommissionen overvåger løbende forvaltningen og gennemførelsen af Euratomprogrammet. For at øge gennemsigtigheden offentliggøres disse data på en lettilgængelig måde på Kommissionens websted i overensstemmelse med den seneste ajourføring af disse data.
Indikatorerne, som skal rapporteres årligt vedrørende Euratomprogrammets fremskridt hen imod opfyldelsen af målsætningerne i artikel 3, er fastsat i bilag II sammen med effektveje.
2. For at sikre en effektiv vurdering af Euratomprogrammets fremskridt med hensyn til at opfylde dets målsætninger vedtager Kommissionen gennemførelsesretsakter med henblik på gennemførelsen af overvågnings- og evalueringsrammen, navnlig ved at fastsætte referencescenarier og mål i overensstemmelse med bilag II. Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter rådgivningsproceduren i medfør af artikel 16, stk. 3.
3. Præstationsrapporteringssystemet skal sikre, at oplysninger til overvågning af Euratomprogrammets gennemførelse og resultater indsamles effektivt og rettidigt uden at øge den administrative byrde for støttemodtagere. Til dette formål pålægges modtagere af fællesskabsfinansiering og, hvor det er relevant, medlemsstaterne forholdsmæssige rapporteringskrav.
1. Modtagere af finansiering fra Euratomprogrammet skal anerkende denne finansierings oprindelse og sikre fællesskabsfinansieringens synlighed, navnlig når de promoverer aktionerne og deres resultater, ved at give sammenhængende, effektive og forholdsmæssige målrettede oplysninger til forskellige modtagergrupper, herunder medierne og offentligheden.
2. Kommissionen gennemfører informations- og kommunikationsaktioner vedrørende Euratomprogrammet samt Euratomprogrammets aktioner og resultater. Den giver desuden rettidige og udtømmende oplysninger til medlemsstaterne og støttemodtagerne. Evidensbaserede matchmakingtjenester, der er baseret på analyse og netværksforbindelser, leveres til interesserede enheder med henblik på at danne konsortier til samarbejdsprojekter, idet der lægges særlig vægt på at identificere netværksmuligheder for juridiske enheder fra medlemsstater med lav forskning og innovation-performance. På grundlag af en sådan analyse kan der tilrettelægges målrettede matchingarrangementer med henblik på specifikke indkaldelser af forslag.
3. Kommissionen skal ligeledes udforme en strategi for formidling og udnyttelse med henblik på at øge tilgængeligheden og formidlingen af Euratomprogrammets forsknings- og innovationsrelaterede resultater og viden med henblik på at fremskynde udnyttelsen på markedet og øge effekten af Euratomprogrammet.
4. De finansielle midler, der er tildelt Euratomprogrammet, skal også bidrage til den institutionelle formidling af Fællesskabets politiske prioriteter tillige med aktiviteter med henblik på oplysning, kommunikation, reklame, formidling og udnyttelse, for så vidt som de vedrører målsætningerne i artikel 3.
1. Evalueringer af Euratomprogrammet gennemføres så betids, at resultaterne kan indgå i beslutningsprocessen vedrørende Euratomprogrammet, dets efterfølger og andre initiativer af relevans for forskning og innovation.
2. Midtvejsevalueringen af Euratomprogrammet foretages med bistand fra uafhængige eksperter, der udvælges på grundlag af en gennemsigtig proces, når der foreligger tilstrækkelige oplysninger om Euratomprogrammets gennemførelse, dog senest tre år efter påbegyndelsen af Euratomprogrammets gennemførelse. Den skal omfatte en vurdering af de langsigtede effekter af tidligere forsknings- og uddannelsesprogrammer under Euratom og skal danne grundlag for at tilpasse gennemførelsen af Euratomprogrammet eller gennemgå Euratomprogrammet, alt efter hvad der er relevant. Den skal vurdere Euratomprogrammets effektivitet, relevans, kohærens og merværdi på fællesskabsplan.
3. Ved afslutningen af Euratomprogrammets gennemførelse, dog senest fire år efter afslutningen af den periode, der er omhandlet i artikel 1, gennemfører Kommissionen en endelig evaluering af Euratomprogrammet. Den skal omfatte en vurdering af de langsigtede effekter af tidligere forsknings- og uddannelsesprogrammer under Euratom.
4. Kommissionen offentliggør og videreformidler resultaterne af evalueringerne og sine bemærkninger dertil til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget.
1. Kontrolsystemet for Euratomprogrammet skal sikre en passende balance mellem tillid og kontrol under hensyntagen til administrative og andre omkostninger ved kontrol på alle niveauer, navnlig for støttemodtagere. Revisionsreglerne skal være klare, konsekvente og sammenhængende gennem hele Euratomprogrammet.
2. Aktioner, der modtager fælles finansiering fra forskellige EU-programmer, skal kun underkastes én revision, der dækker alle involverede programmer og deres respektive gældende regler.
3. Kommissionen eller det relevante finansieringsorgan kan desuden basere sig på kombinerede systemgennemgange på støttemodtagerniveau. Disse kombinerede gennemgange skal være frivillige for visse typer af støttemodtagere og skal bestå af en revision af systemer og processer komplementeret med en revision af transaktioner. Sådanne revisioner af transaktioner skal foretages af en kompetent, uafhængig revisor, der er kvalificeret til at udføre lovpligtig revision af regnskabsdokumenter i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/43/EF . Kommissionen eller det relevante finansieringsorgan kan anvende system- og procesrevisionerne til at fastslå, om udgifterne overordnet set er forvaltet økonomisk forsvarligt, og genoverveje niveauet for efterfølgende revisioner og attester vedrørende udgiftsopgørelser.
4. Kommissionen eller finansieringsorganet kan basere sig på revisioner af anvendelse af fællesskabsmidler, der gennemføres af andre uafhængige og kompetente personer eller enheder, herunder andre end dem, som er pålagt denne opgave af Unionens institutioner eller organer, jf. finansforordningens artikel 127.
5. Revisioner kan udføres op til to år efter udligning af saldoen.
6. Kommissionen offentliggør retningslinjer for revision med henblik på at sikre en pålidelig og ensartet anvendelse og fortolkning af revisionsprocedurerne og -reglerne i hele Euratomprogrammets løbetid.
1. Kommissionen bistås af et udvalg. Dette udvalg er et udvalg som omhandlet i forordning (EU) nr. 182/2011.
2. Udvalget mødes i to forskellige sammensætninger, der beskæftiger sig med henholdsvis fissionsaspekterne og fusionsaspekterne i Euratomprogrammet.
Med henblik på at lette gennemførelsen af Euratomprogrammet godtgør Kommissionen i forbindelse med hvert møde i udvalget som fastlagt i dagsordenen udgifterne til én repræsentant pr. medlemsstat og én ekspert eller rådgiver pr. medlemsstat for de dagsordenspunkter, hvor en medlemsstat har behov for særlig ekspertise, i overensstemmelse med Kommissionens fastlagte retningslinjer.
3. Når der henvises til dette stykke, finder anvendelse.
4. Når der henvises til dette stykke, finder anvendelse.
5. Hvis udtalelsen fra udvalget skal indhentes ved skriftlig procedure, afsluttes den skriftlige procedure uden noget resultat, hvis formanden for udvalget træffer beslutning herom, eller et simpelt flertal af udvalgets medlemmer anmoder herom inden for tidsfristen for afgivelse af udtalelsen.
6. Kommissionen underretter regelmæssigt udvalget om, hvordan gennemførelsen af Euratomprogrammet som helhed forløber, og forelægger i god tid udvalget oplysninger om alle aktioner, som er foreslået, eller som får tilskud under Euratomprogrammet.
Hvis et tredjeland deltager i Euratomprogrammet i kraft af en afgørelse vedtaget i henhold til en international aftale eller på grundlag af et andet retligt instrument, skal tredjelandet give den ansvarlige anvisningsberettigede, OLAF og Revisionsretten de fornødne rettigheder og den fornødne adgang, således at de fuldt ud kan udøve deres respektive beføjelser. Hvad angår OLAF, skal sådanne rettigheder omfatte retten til at foretage undersøgelser, herunder kontrol og inspektion på stedet, som fastsat i forordning (EU, Euratom) nr. 883/2013.
1. Denne forordning påvirker ikke videreførelsen eller ændringen af iværksatte aktioner i henhold til forordning (Euratom) 2018/1563, som fortsat finder anvendelse på aktionerne frem til deres afslutning.
2. Hvis det er nødvendigt, varetages eventuelle tilbageværende opgaver for det udvalg, der er nedsat ved forordning (Euratom) 2018/1563, af det udvalg, der er omhandlet i nærværende forordnings artikel 16.
3. Finansieringsrammen for Euratomprogrammet kan også omfatte udgifterne til teknisk og administrativ bistand, som er nødvendige for at sikre overgangen mellem Euratomprogrammet og de foranstaltninger, der blev vedtaget i medfør af forordning (Euratom) 2018/1563.
Denne forordning træder i kraft på dagen for offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.
Den finder anvendelse fra den 1. januar 2021.
Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.
Udfærdiget i Bruxelles, den 10. maj 2021.
Rådets direktiv 2011/70/Euratom af 19. juli 2011 om fastsættelse af en fællesskabsramme for ansvarlig og sikker håndtering af brugt nukleart brændsel og radioaktivt affald (EUT L 199 af 2.8.2011, s. 48).
Rådets beslutning 2007/198/Euratom af 27. marts 2007 om oprettelse af et europæisk fællesforetagende for ITER og fusionsenergiudvikling og om tilståelse af fordele til det (EUT L 90 af 30.3.2007, s. 58).
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/695 af 28. april 2021 om oprettelse af Horisont Europa — rammeprogrammet for forskning og innovation — og om reglerne for deltagelse og formidling og om ophævelse af forordning (EU) nr. 1290/2013 og (EU) nr. 1291/2013 (EUT 170 af 12.5.2021, s. 1).
7. Midler, som er tildelt medlemsstaterne ved delt forvaltning, kan på de pågældende medlemsstaters anmodning overføres til Euratomprogrammet på de betingelser, der er fastsat i de relevante bestemmelser i en forordning vedtaget af Europa-Parlamentet og Rådet om fælles bestemmelser for Den Europæiske Fond for Regionaludvikling, Den Europæiske Socialfond Plus, Samhørighedsfonden, Fonden for Retfærdig Omstilling og Den Europæiske Hav-, Fiskeri- og Akvakulturfond og om finansielle regler for nævnte fonde og for Asyl-,Migrations- og Integrationsfonden, Fonden for Intern Sikkerhed og instrumentet for finansiel støtte til grænseforvaltning og visumpolitik (»forordningen om fælles bestemmelser for 2021-2027«). Kommissionen gennemfører disse midler direkte i overensstemmelse med finansforordningens artikel 62, stk. 1, første afsnit, litra a), eller indirekte i overensstemmelse med nævnte afsnits litra c). De omhandlede midler anvendes til fordel for den pågældende medlemsstat.
c) ikke tildeles tredjelandet beslutningskompetence med hensyn til Euratomprogrammet
d) garanteres Unionen ret til at sikre en forsvarlig økonomisk forvaltning og beskytte Unionens finansielle interesser.
De bidrag, der er omhandlet i dette stykkes første afsnit, litra b), udgør formålsbestemte indtægter i overensstemmelse med finansforordningens artikel 21, stk. 5.
3. Anvendelsesområdet for hvert tredjelands associering til Euratomprogrammet skal tage hensyn til målsætningen om at fremme økonomisk vækst i Unionen gennem innovation. Dermed kan dele af Euratomprogrammet være udelukket fra et konkret lands associeringsaftale — dette gælder dog ikke tiltrædende lande, kandidatlande og potentielle kandidater.
4. Associeringsaftalen fastsætter, hvor det er hensigtsmæssigt, bestemmelser om, at juridiske enheder, der er etableret i Unionen, må deltage i associerede landes ækvivalente programmer på de i disse programmer fastlagte betingelser, og at en sådan deltagelse er gensidig.
5. Hvor det er relevant, sikres det i betingelserne for fastlæggelse af den finansielle støttes omfang, at en eventuel betydelig uligevægt automatisk korrigeres i forhold til det beløb, som enheder etableret i associerede lande modtager i kraft af deres deltagelse i Euratomprogrammet, idet der tages hensyn til omkostningerne i forbindelse med Euratomprogrammets forvaltning, gennemførelse og drift.
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) 2018/1046 af 18. juli 2018 om de finansielle regler vedrørende Unionens almindelige budget, om ændring af forordning (EU) nr. 1296/2013, (EU) nr. 1301/2013, (EU) nr. 1303/2013, (EU) nr. 1304/2013, (EU) nr. 1309/2013, (EU) nr. 1316/2013, (EU) nr. 223/2014, (EU) nr. 283/2014 og afgørelse nr. 541/2014/EU og om ophævelse af forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012 (EUT L 193 af 30.7.2018, s. 1).
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1291/2013 af 11. december 2013 om Horisont 2020 — rammeprogram for forskning og innovation (2014-2020) og om ophævelse af afgørelse nr. 1982/2006/EF (EUT L 347 af 20.12.2013, s. 104).
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 883/2013 af 11. september 2013 om undersøgelser, der foretages af Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig (OLAF) og om ophævelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1073/1999 og Rådets forordning (Euratom) nr. 1074/1999 (EUT L 248 af 18.9.2013, s. 1).
Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 2988/95 af 18. december 1995 om beskyttelse af De Europæiske Fællesskabers finansielle interesser (EFT L 312 af 23.12.1995, s. 1).
Rådets forordning (Euratom, EF) nr. 2185/96 af 11. november 1996 om Kommissionens kontrol og inspektion på stedet med henblik på beskyttelse af De Europæiske Fællesskabers finansielle interesser mod svig og andre uregelmæssigheder (EFT L 292 af 15.11.1996, s. 2).
Rådets forordning (EU) 2017/1939 af 12. oktober 2017 om gennemførelse af et forstærket samarbejde om oprettelse af Den Europæiske Anklagemyndighed (»EPPO«) (EUT L 283 af 31.10.2017, s. 1).
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2017/1371 af 5. juli 2017 om strafferetlig bekæmpelse af svig rettet mod Den Europæiske Unions finansielle interesser (EUT L 198 af 28.7.2017, s. 29).
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 182/2011 af 16. februar 2011 om de generelle regler og principper for, hvordan medlemsstaterne skal kontrollere Kommissionens udøvelse af gennemførelsesbeføjelser (EUT L 55 af 28.2.2011, s. 13).
Kommissionens afgørelse 96/282/Euratom af 10. april 1996 om reorganisering af Det Fælles Forskningscenter (EFT L 107 af 30.4.1996, s. 12).
Udtalelse af 16.1.2019 (endnu ikke offentliggjort i EUT).
Udtalelse af 12.12.2018 (EUT C 110 af 22.3.2019, s. 132).
Rådets forordning (Euratom) 2018/1563 af 15. oktober 2018 om Det Europæiske Atomenergifællesskabs forsknings- og uddannelsesprogram(2019-2020), som komplementerer Horisont 2020 — rammeprogram for forskning og innovation, og om ophævelse af forordning (Euratom) nr. 1314/2013 (EUT L 262 af 19.10.2018, s. 1).
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/43/EF af 17. maj 2006 om lovpligtig revision af årsregnskaber og konsoliderede regnskaber, om ændring af Rådets direktiv 78/660/EØF og 83/349/EØF og om ophævelse af Rådets direktiv 84/253/EØF (EUT L 157 af 9.6.2006, s. 87).
De specifikke målsætninger, der er omhandlet i artikel 3, stk. 2, tilstræbes opfyldt i hele Euratomprogrammet med de aktiviteter, der beskrives i hovedlinjer i dette bilag. Ved at gennemføre disse specifikke målsætninger støtter Euratomprogrammet medlemsstaterne i deres gennemførelse af Euratoms lovgivning og styrker deres og den private sektors forskningsindsats. Disse specifikke målsætninger bør bidrage til at opretholde og videreudvikle det teknologiske lederskab på det nukleare område.
Euratomprogrammet vil støtte tværgående aktiviteter, som sikrer synergi i forskningsindsatsen med henblik på at løse fælles udfordringer, for at opfylde de specifikke målsætninger, der er omhandlet i artikel 3, stk. 2. Med Horisont Europa sikres det, at der etableres passende forbindelser og grænseflader, f.eks. fælles forslagsindkaldelser. Forskning og innovation i tilknytning hertil kan også modtage økonomisk støtte fra fonde i henhold til forordningen om fælles bestemmelser for 2021-2027, for så vidt at de er i tråd med disse fondes målsætninger og bestemmelser.
Aktiviteter, der er opført i dette bilag, omfatter det internationale samarbejde om nuklear forskning og innovation til fredelige formål på grundlag af fælles mål og gensidig tillid med sigte på at skabe klare og mærkbare fordele for Unionen, dens borgere og miljøet. Dette omfatter internationalt samarbejde inden for multilaterale rammer. JRC vil som Euratoms formelt anerkendte GIF-ansvarlige for Generation IV Forum (GIF) fortsat fremme og koordinere Atomenergifællesskabets bidrag til og deltagelse i GIF's forsknings- og uddannelsesaktiviteter. Bidraget til GIF's aktiviteter under Euratomprogrammet har fokus på forsknings- og uddannelsesaktiviteter vedrørende sikkerhed, strålingsbeskyttelse, sikkerhedskontrol og ikkespredning, der er specifikke for Generation IV-systemer.
Enhver ny aktivitet, der tildeles JRC, skal analyseres af JRC's Styrelsesråd for at kontrollere, om den er i overensstemmelse med de eksisterende aktiviteter i medlemsstaterne, og for at undgå dobbeltarbejde inden for nuklear forskning og udvikling i Unionen.
Kommissionen fastsætter prioriteterne i arbejdsprogrammerne på grundlag af input fra offentlige myndigheder, interessenter inden for nuklear forskning og eventuelle relevante interessentorganisationer eller -fora på det nukleare område.
Forskning og uddannelse på følgende områder vil kunne komme i betragtning til finansiering via Euratomprogrammet:
a) forbedring af og støtte til nuklear sikkerhed, sikring og sikkerhedskontrol, strålingsbeskyttelse, sikker håndtering af brugt brændsel og radioaktivt affald samt dekommissionering, herunder sikker og sikret anvendelse af kernekraft og sikker og sikret anden anvendelse end elproduktion af ioniserende stråling :
i) nuklear sikkerhed: sikkerheden i reaktorsystemer og brændselskredsløbsanlæg, som er i brug i Fællesskabet, eller, i det omfang det er nødvendigt for at fastholde generel ekspertise inden for nuklear sikkerhed i Fællesskabet, de reaktortyper og hele deres brændselskredsløb, f.eks. separation og transmutation, som vil kunne anvendes i fremtiden
ii) sikker håndtering af brugt brændsel og radioaktivt affald: håndtering, navnlig aktiviteter forud for bortskaffelse og bortskaffelse af mellemaktivt, højaktivt og langlivet radioaktivt affald og brugt nukleart brændsel og af andre radioaktive affaldsstrømme og -typer, for hvilke der i øjeblikket ikke findes industrielt udviklede processer, eller for hvilke de industrielt udviklede processer kan forbedres; minimering af radioaktivt affald og begrænsning af dette affalds radiotoksicitet; forvaltning og overførsel af viden og kompetencer mellem generationerne og mellem medlemsstaternes programmer for så vidt angår håndtering af radioaktivt affald og brugt brændsel
iii) dekommissionering: forskning til støtte for udvikling og evaluering af teknologier til dekommissionering af nukleare anlæg og udbedring af miljøskader; støtte til udveksling af bedste praksis og viden om dekommissionering
iv) anvendelser af nuklear videnskab og ioniserende stråling samt strålingsbeskyttelse og nødberedskab:
— anvendelser af nuklear videnskab og teknologi vedrørende ioniserende stråling inden for medicin, industri og anden forskning
— virkninger og risici fra lave doser fra industriel, medicinsk eller miljømæssig eksponering
— nødberedskab i forbindelse med uheld, der involverer stråling, og forskning i radioøkologi
— en sikret og sikker forsyning med og brug af radioisotoper
— modeller for radiologisk spredning i miljøet og støtte til dataudveksling, varslingssystemer og samarbejde om måleteknik (gennemføres ved direkte aktioner)
v) nuklear sikring, sikkerhedskontrol og ikkespredning (gennemføres ved direkte aktioner):
— metoder og teknologi med henblik på at støtte og styrke Fællesskabets og den internationale sikkerhedskontrol
— operationel støtte og uddannelse til Euratoms sikkerhedskontrolsystem
— teknisk bistand til støtte for gennemførelsen af traktaten om ikkespredning af kernevåben inden for rammerne af nuklear sikkerhedskontrol, herunder støtte til at styrke Unionens eksportkontrolordning
— forskning og støtte til forbedring af nuklear og radiologisk sikkerhed og sikring i forbindelse med den globale ramme for CBRN (kemisk, biologisk, radiologisk og nuklear) og dertil knyttede EU-strategier
— metoder og teknologier til sporing af nukleare og radioaktive materialer uden for reguleringskontrol og forebyggelse af og reaktion på hændelser med sådanne materialer, herunder nuklear eftersporing
— støtte til kapacitetsopbygning inden for nuklear sikring ved hjælp af det europæiske center for uddannelse i nuklear sikkerhed
b) opretholdelse og videreudvikling af ekspertise og topkvalitet på det nukleare område i Fællesskabet:
i) undervisning, uddannelse og mobilitet, herunder uddannelses- og undervisningsprogrammer som f.eks. Marie Skłodowska-Curie-aktionerne (MSCA)
ii) fremme af innovation, forvaltning af viden, formidling og udnyttelse af nuklear videnskab og teknologi, navnlig inden for nuklear sikkerhed, sikring, sikkerhedskontrol og strålingsbeskyttelse
iii) støtte til teknologioverførsel fra forskning til erhvervslivet
iv) støtte til forberedelse og udvikling af en konkurrencedygtig europæisk industriel fusionskapacitet
v) støtte til udbud og tilgængelighed af samt passende adgang til europæiske og internationale forskningsinfrastrukturer, herunder JRC's infrastrukturer
vi) til fremme af nuklear videnskab som grundlag for støtte til standardisering vil direkte aktioner tilvejebringe de nyeste referencedata, -materialer og -målinger i forbindelse med nuklear sikkerhed, sikkerhedskontrol og sikring samt andre anvendelser såsom nuklear medicin
c) fremme af udviklingen af fusionsenergi og bidrag til gennemførelsen af den europæiske køreplan for fusionsenergi:
et samfinansieret europæisk partnerskab angående fusionsforskning vil gennemføre køreplanen hen imod målet om elproduktion med fusionsenergi i anden halvdel af dette århundrede. Dette kan bl.a. omfatte:
i) udnyttelse af eksisterende og fremtidige fusionsanlæg, herunder tildeling af driftstilskud til fusionsforskningsinfrastrukturer, når dette er relevant
ii) forberedelser til fremtidige fusionskraftværker ved at udvikle alle relevante aspekter, herunder materialer, teknologier og skitseprojektering
iii) gennemførelse af et målrettet undervisnings- og uddannelsesprogram ud over aktiviteterne under litra b), nr. i)
iv) koordinering af fælles aktiviteter med fællesforetagendet Fusion for Energy
v) samarbejde med ITER-organisationen
vi) videnskabeligt samarbejde inden for rammerne af Euratoms internationale aftaler
det samfinansierede europæiske partnerskab angående fusionsenergi vil blive gennemført ved hjælp af et tilskud til juridiske enheder, der etableres eller udpeges af medlemsstaterne, og eventuelle tredjelande, som er associeret til Euratomprogrammet. Tilskuddet kan omfatte naturalier fra Fællesskabet eller udstationering af Kommissionens personale
d) støtte til Unionens og dens medlemsstaters politik inden for nuklear sikkerhed, sikkerhedskontrol og sikring:
de direkte aktioner vil støtte politikken om nuklear sikkerhed, sikkerhedskontrol og sikring og gennemførelsen af den relevante lovgivning ved at tilvejebringe uafhængig videnskabelig og teknisk dokumentation og ekspertise.
Navnlig Rådets direktiv 2006/117/Euratom af 20. november 2006 om overvågning af og kontrol med overførsel af radioaktivt affald og brugt nukleart brændsel (EUT L 337 af 5.12.2006, s. 21); Rådets direktiv 2009/71/Euratom af 25. juni 2009 om EF-rammebestemmelser for nukleare anlægs nukleare sikkerhed (EUT L 172 af 2.7.2009, s. 18); Rådets direktiv 2011/70/Euratom; Rådets direktiv 2013/51/Euratom af 22. oktober 2013 om krav om beskyttelse af befolkningens sundhed med hensyn til radioaktive stoffer i drikkevand (EUT L 296 af 7.11.2013, s. 12); Rådets direktiv 2013/59/Euratom af 5. december 2013 om fastlæggelse af grundlæggende sikkerhedsnormer til beskyttelse mod de farer, som er forbundet med udsættelse for ioniserende stråling og om ophævelse af direktiv 89/618/Euratom, 90/641/Euratom, 96/29/Euratom, 97/43/Euratom og 2003/122/Euratom (EUT L 13 af 17.1.2014, s. 1) og Rådets forordning (Euratom) 2016/52 af 15. januar 2016 om fastsættelse af de maksimalt tilladte niveauer for radioaktivitet i fødevarer og foder som følge af nukleare ulykker eller andre tilfælde af strålingsfare og om ophævelse af Rådets forordning (Euratom) nr. 3954/87 og Kommissionens forordning (Euratom) nr. 944/89 og (Euratom) nr. 770/90 (EUT L 13 af 20.1.2016, s. 2).
I overensstemmelse med artikel III, stk. 2, i rammeaftalen om internationalt samarbejde om forskning i og udvikling af nukleare Generation IV-energisystemer.
Bortset fra nuklear sikring, sikkerhedskontrol og ikkespredning kan disse aktiviteter gennemføres ved direkte og indirekte aktioner.
Artikel 35, 36 og 38 i Euratomtraktaten; Rådets beslutning 87/600/Euratom af 14. december 1987 om en fællesskabsordning for hurtig udveksling af information i tilfælde af strålingsfare (EFT L 371 af 30.12.1987, s. 76).
På grundlag af den rullende investeringsplan for JRC's infrastrukturer.
Overvågningen af Euratomprogrammets præstationer mht. opfyldelsen af sine specifikke målsætninger som omhandlet i artikel 3, stk. 2, struktureres med effektveje og tilknyttede centrale indikatorer for effektveje. Effektvejene er følsomme over for tidsfaktoren: der skelnes mellem kort, mellemlang og lang sigt. Indikatorer for effektvejene udgør referencer for rapporteringen om fremskridt med hensyn til opfyldelsen af de specifikke målsætninger. Mikrodataene bag de centrale indikatorer for effektveje, som deles med Horisont Europa, indsamles på en centralt styret og ensartet måde, idet rapporteringsbyrden for støttemodtagerne minimeres.
Indikatorer for videnskabsrelaterede effektveje
Det forventes, at der inden for Euratomprogrammets rammer opnås fremskridt for så vidt angår viden med henblik på at styrke den nukleare sikkerhed, sikre anvendelser af ioniserende stråling, håndtering af radioaktivt affald og brugt brændsel, strålingsbeskyttelse og udviklingen af fusionsenergi. Fremskridt på dette område vil blive målt ved hjælp af indikatorer vedrørende videnskabelige publikationer, fremskridt mht. gennemførelsen af køreplanen for fusionsenergi, udvikling af ekspertise og kvalifikationer og adgang til forskningsinfrastruktur.
| Effekter for videnskaben | Kortfristet | Mellemfristet | Længerefristet |
|---|---|---|---|
| Anvendelse af kerneenergi og anden anvendelse end elproduktion af ioniserende stråling gøres mere sikker og sikres bedre, og dette gælder nuklear sikkerhed, sikring og sikkerhedskontrol, strålingsbeskyttelse, sikker håndtering af brugt brændsel og radioaktivt affald samt dekommissionering | Publikationer — antal Euratomrelaterede fagfællebedømte videnskabelige publikationer | Citationer — fagområdeopdelt referencedatabase over Euratomrelaterede fagfællebedømte videnskabelige publikationer | Forskning i verdensklasse — antal og andel af fagfællebedømte publikationer fra Euratomprogrammet, som udgør centrale bidrag til videnskabelige områder |
| Delt viden — andel af forskningsoutput (åbne data/ åben publikation/software osv.), som deles via åben videninfrastruktur | Videnformidling — andel af forskningsresultater, hvortil der gives åben adgang, som aktivt anvendes/citeres | Nye samarbejdsforbindelser — andel af Euratoms støttemodtagere, som har udviklet nye tværfaglige/tværsektorielle samarbejdsforbindelser med brugere af deres åbne Euratom FoI-output | |
| Fremme udviklingen af fusionsenergi | Fremskridt mht. gennemførelsen af køreplanen for fusionsenergi – procentdel af delmål i køreplanen for fusionsenergi for perioden 2021-2025, som opfyldes via Euratomprogrammet | ||
| Opretholdelse og videreudvikling af ekspertise og topkvalitet i Unionen | Færdigheder — antal forskere, som har draget fordel af Euratomprogrammets opkvalificeringsaktiviteter (gennem uddannelse, mobilitet og adgang til infrastruktur) | Karriere — antal og andel af opkvalificerede forskere med mere indflydelse inden for deres FoI-felt | Arbejdsvilkår — antal og andel af opkvalificerede forskere med forbedrede arbejdsvilkår |
| Antal forskere, som har adgang til forskningsinfrastruktur gennem Euratomprogramstøtten | |||
| Leverancer af referencematerialer og referencemålinger, der optages i en databank | Antal ændrede internationale standarder |
Indikatorer for samfundsrelaterede effektveje
Euratomprogrammet medvirker til at håndtere Fællesskabets politiske prioriteter vedrørende nuklear sikkerhed og sikring, strålingsbeskyttelse og anvendelser af ioniserende stråling via forskning og innovation, hvilket fremgår af porteføljerne af projekter, der skaber output, og bidrager til at løse problemer på disse områder. Samfundsrelaterede effekter måles også i form af specifik udvikling inden for nuklear sikring og sikkerhedskontrol.
| Effekter for samfundet | Kortfristet | Mellemfristet | Længerefristet |
|---|---|---|---|
| Anvendelse af kerneenergi og anden anvendelse end elproduktion af ioniserende stråling gøres mere sikker og sikres bedre, og dette gælder nuklear sikkerhed, sikring og sikkerhedskontrol, strålingsbeskyttelse, sikker håndtering af brugt brændsel og radioaktivt affald samt dekommissionering | Output — antal og andel af output med henblik på at tage fat på specifikke politiske prioriteter | Løsninger — antal og andel af innovationer og videnskabelige resultater vedrørende specifikke politiske prioriteter | Fordele — aggregerede anslåede virkninger af udnyttelsen af resultater, der er finansieret via Euratom, med hensyn til at tackle specifikke politiske prioriteter, herunder bidrag til politikken og lovgivningsprocessen |
| Antal leverede tjenester til støtte for sikkerhedskontrol | Antal leverede og ibrugtagne tekniske systemer | ||
| Antal leverede uddannelseskurser for personale i felten | |||
| Medskabelse — antal og andel af Euratomprojekter, hvor Unionsborgere og slutbrugere bidrager til medskabelse af FoI-indhold | Inddragelse — antal og andel af Euratom-støttemodtagende enheder med mekanismer til inddragelse af borgerne og slutbrugerne efter Euratomprojektet | Indførelse af samfundsrelateret FoI — indførelse og opsøgende aktiviteter med hensyn til Euratoms medskabte videnskabelige resultater og innovative løsninger |
Indikatorer for innovationsrelaterede effektveje
Euratomprogrammet forventes at levere innovationseffekter til støtte for fremskridt hen imod opfyldelsen af dets specifikke målsætninger. Fremskridt på området vil blive målt ved hjælp af indikatorer vedrørende intellektuelle ejendomsrettigheder (IPR), innovative produkter, metoder og processer og anvendelsen heraf tillige med jobskabelse.
| Effekter for økonomien/innovationen | Kortfristet | Mellemfristet | Længerefristet |
|---|---|---|---|
| Anvendelse af kerneenergi og anden anvendelse end elproduktion af ioniserende stråling gøres mere sikker og sikres bedre, og dette gælder nuklear sikkerhed, sikring og sikkerhedskontrol, strålingsbeskyttelse, sikker håndtering af brugt brændsel og radioaktivt affald samt dekommissionering Fremme udviklingen af fusionsenergi Opretholdelse og videreudvikling af ekspertise og topkvalitet i Unionen | Innovative output — antal innovative produkter, processer eller metoder fra Euratomprogrammet (opdelt på type af innovation) og IPR-anvendelser | Innovationer — antal innovationer fra Euratomprojekter (opdelt på type af innovation), herunder fra tildelte intellektuelle ejendomsrettigheder | Økonomisk vækst — etablering, vækst og markedsandele for virksomheder, som har udviklet innovationer, der er finansieret via Euratom |
| Beskæftigelsesstøtte — antal skabte job og bevarede job (fuldtidsækvivalenter) i Euratomprojektets støttemodtagende enheder (opdelt på type af job) | Varig beskæftigelse — tilvækst i antallet af job (fuldtidsækvivalenter) i støttemodtagende enheder efter Euratomprojekter (opdelt på type af job) | Samlet beskæftigelse — antal skabte eller bevarede direkte og indirekte job som følge af formidlingen af Euratoms resultater (opdelt på type job) | |
| Omfanget af offentlige og private investeringer, der blev mobiliseret via Euratoms oprindelige investering | Omfanget af offentlige og private investeringer, der blev mobiliseret med henblik på at udnytte eller opskalere Euratoms resultater | Euratomprogrammets bidrag til Unionens fremskridt hen imod målet om 3 % af BNP |
Indikatorer for politikrelaterede effektveje
Med Euratomprogrammet tilvejebringes videnskabelig dokumentation med henblik på politisk beslutningstagning. Dette vedrører navnlig videnskabelig støtte til Kommissionens øvrige tjenestegrene, såsom støtte til Euratoms sikkerhedskontrol, eller til medlemsstaternes gennemførelse af direktiver i relation til nukleare aktiviteter og ioniserende stråling .
| Effekter for politikken | Kortfristet | Mellemfristet | Længerefristet |
|---|---|---|---|
| Støtte til politik inden for nuklear sikkerhed, sikkerhedskontrol og sikring | Antal og andel af Euratomprojekter, som tilvejebringer politikrelevante konklusioner | Antal output med en påviselig effekt på politikken | Antal og andel af resultater af Euratomprojekter, som citeres i politik/programmeringsdokumenter |
Målene vil blive fastlagt for både indirekte og direkte aktioner for at afspejle de forventede resultater for hver del af Euratomprogrammet.
Kommissionens forordning (Euratom) nr. 302/2005 af 8. februar 2005 om anvendelse af sikkerhedskontrol inden for Euratom (EUT L 54 af 28.2.2005, s. 1); Rådets direktiv 2011/70/Euratom og Rådets direktiv 2014/87/Euratom af 8. juli 2014 om ændring af direktiv 2009/71/Euratom om EF-rammebestemmelser for nukleare anlægs nukleare sikkerhed (EUT L 219 af 25.7.2014, s. 42).