Search for a command to run...
(Kommissionens delegerede forordning (EU) 2022/670 af 2. februar 2022 om supplerende regler til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2010/40/EU for så vidt angår tilrådighedsstillelse af EU-dækkende tidstro trafikinformationstjenester (EØS-relevant tekst))
1. Ved denne forordning fastlægges de specifikationer, der er nødvendige for at sikre dataindehavere og databrugeres adgang til samt udveksling, videreanvendelse og opdatering af data med henblik på at stille EU-dækkende tidstro trafikinformationstjenester til rådighed samt sikre, at disse tjenester er nøjagtige og tilgængelige for slutbrugerne på tværs af landegrænserne.
2. Denne forordning finder anvendelse på alle de dele af vejnettet, hvortil der er offentligt adgang for motoriseret trafik. Som en undtagelse finder den ikke anvendelse på private veje, medmindre de indgår i det samlede TEN-T-net eller er udpeget som motorvej eller primær vej.
3. Denne forordning anvendes i overensstemmelse med .
I denne forordning anvendes definitionerne i .
Derudover forstås der ved:
1) »det transeuropæiske hovedvejnet«: den vejtransportinfrastruktur, der indgår i hovednettet som defineret i forordning (EU) nr. 1315/2013
2) »det samlede transeuropæiske vejnet«: den vejtransportinfrastruktur, der indgår i det samlede net som defineret i forordning (EU) nr. 1315/2013
3) »motorvej«: en vej, der er udpeget som sådan af den medlemsstat, hvori den er beliggende
4) »adgang til data«: en mulighed for at anmode om og få adgang til data på ethvert tidspunkt i et digitalt maskinlæsbart format
5) »statiske data«: data, som ikke ændrer sig ofte eller regelmæssigt
6) »dynamiske data«: data, som ændrer sig ofte eller regelmæssigt
7) »opdatering af data«: enhver ændring af de eksisterende data, herunder fjernelse af data eller tilføjelse af nye eller yderligere elementer
8) »tidstro trafikinformation«: information uddraget af data om infrastruktur, data om regulering og begrænsninger, data om status på nettet og data om tidstro anvendelse af nettet eller en kombination heraf
9) »tidstro trafikinformationstjeneste«: en ITS-tjeneste, der stiller tidstro trafikinformation til rådighed for slutbrugere øjeblikkeligt
10) »vejmyndighed«: enhver offentlig myndighed med ansvar for planlægning, kontrol eller forvaltning af veje, der henhører under dennes territoriale kompetence
11) »vejoperatør«: enhver offentlig eller privat enhed med ansvar for vedligeholdelse og drift af vejanlægget styring af trafikstrømmene
12) »tjenesteudbyder«: enhver offentlig eller privat udbyder af en tidstro trafikinformationstjeneste bortset fra simpel videregivelse af data til databrugere
13) »vejafgiftsoperatør«: enhver offentlig eller privat enhed, der påtager sig rollen som udbyder af vejafgiftstjenester eller vejafgiftsopkræver, jf. definitionerne i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2019/520
14) »dataindehaver«: enhver juridisk person, registreret person eller offentlig eller privat enhed, som i overensstemmelse med gældende EU-ret eller national ret har ret til at give indsigt i eller videregive de typer data, der er opført i bilaget, og som er under vedkommendes kontrol
15) »databruger«: enhver vejmyndighed, vejoperatør, vejafgiftsoperatør, tjenesteudbyder eller producent af digitale kort eller en enhed, der anvender data til at skabe tidstro trafikinformation, eller, såfremt de vilkår og betingelser, som dataindehaveren har fastsat, tillader det, til andre mobilitetsrelaterede formål
16) »slutbruger«: enhver trafikant samt fysiske eller juridiske personer, som har adgang til tidstro trafikinformationstjenester
17) »adgangspunkt«: en digital grænseflade, hvor der gives adgang til de data, der er opført i bilaget, tillige med de tilsvarende metadata med henblik på databrugernes videreanvendelse, eller hvor der gives adgang til disse datas kilder og metadata med henblik på databrugernes videreanvendelse
18) »metadata«: en struktureret beskrivelse af indholdet af de data, hvormed søgningen i og anvendelsen af disse data lettes
19) »søgetjenester«: tjenester, der gør det muligt at søge efter de ønskede data ud fra indholdet af de tilsvarende metadata og vise et sådant indhold
20) »midlertidige trafikledelsesforanstaltninger«: midlertidige foranstaltninger, som skal afhjælpe en konkret trafikforstyrrelse, og som er udformet med henblik på at holde kontrol med og styre trafikstrømme
21) »trafikplaner«: permanente trafikledelsesforanstaltninger, der er udformet af trafikledelsespersonalet for at holde kontrol med og styre trafikstrømme som reaktion på permanente eller tilbagevendende trafikforstyrrelser
22) »færdselstavler«: ethvert vejskilt, signal, anordning, meddelelse eller vejafmærkning, som advarer om en fare, informerer personer om de forholdsregler, der skal træffes i relation til en sådan fare, oplyser om en gældende trafikregulering eller gennemfører en sådan regulering i henhold til Wienerkonventionen om færdselstavler og -signaler
23) »primærvej«: en vej uden for byområder, som forbinder større byer eller regioner eller begge dele, og som ikke er kategoriseret som en del af det samlede transeuropæiske vejnet eller som en motorvej
24) »privat vej«: en vej, der ikke ejes af en offentlig vej- eller transportmyndighed, dog ikke veje, der ejes af en offentlig vej- eller transportmyndighed, men som er overført til en privat enhed ved en driftskoncession
25) »data om infrastruktur«: data som beskriver vejnettet eller faciliteter på eller langs vejnettet
26) »data om regulering og begrænsninger«: data, der vedrører trafikregulering eller begrænsninger, som gælder for køretøjer på vejnettet
27) »data om status på nettet«: data, som beskriver midlertidige situationer, der muligvis forhindrer eller forlænger rejsetiden, eller som kan oplyse slutbrugeren om farlige situationer
28) »data om tidstro anvendelse af nettet«: data, som beskriver den aktuelle anvendelse af vejnettet og brugermulighederne på vejnettet
29) »afgørende typer data«: typer data, der anses for afgørende for den øgede pålidelighed af tidstro trafikinformationstjenester, som understøtter sikre og effektive dør-til-dør-rejser og fremtidige mobilitetstjenester
30) »køretøjsgenererede data«: data, som genereres af køretøjet eller af en anordning, der er integreret i køretøjet, eller af personlige anordninger, som tilbyder ITS-applikationer, mens køretøjet er i anvendelse
31) »indehaver af køretøjsgenererede data«: enhver enhed, der beskæftiger sig med indsamling, aggregering eller andre former for behandling af køretøjsgenererede data med henblik på opfyldelse af krav om databeskyttelse
32) »FRAND-vilkår (fair, rimelig og ikkediskriminerende)«: licensbetingelser forhandlet i god tro, som giver adgang til tjenester eller data til gengæld for en rimelig betaling på de samme eller lignende betingelser som aftalt med andre brugere.
1. Hver medlemsstat skal oprette et nationalt adgangspunkt. Det nationale adgangspunkt skal give databrugere et fælles punkt for adgang til de data, der er opført i bilaget, herunder opdaterede data, som stilles til rådighed af dataindehavere, jf. artikel 4 og 11, og som vedrører en given medlemsstats område.
2. Eksisterende nationale adgangspunkter, der er blevet oprettet for at efterleve artikel 3 i delegeret forordning (EU) 2015/962 eller krav, som følger af andre delegerede retsakter, og som er vedtaget i henhold til direktiv 2010/40/EU, kan anvendes som nationale adgangspunkter med henblik på denne forordning, hvis medlemsstaterne skønner dette hensigtsmæssigt.
3. Nationale adgangspunkter skal stille søgetjenester til rådighed for databrugerne, f.eks. tjenester med mulighed for at søge efter de ønskede data ud fra indholdet af de tilsvarende metadata og vise et sådant indhold.
4. Offentlige og private dataindehavere sikrer, at de leverer disse metadata, således at databrugere kan søge i og anvende datasæt via nationale adgangspunkter.
5. To eller flere medlemsstater kan oprette et fælles adgangspunkt.
6. Enhver enhed, der leverer data via et nationalt adgangspunkt, kan gøre dette pr. stedfortræder i overensstemmelse med gældende aftaler, f.eks. via en tredjeparts database eller en aggregator. Dette fritager ikke den oprindelige dataindehaver for ansvar for så vidt angår kvaliteten af de originale data, der leveres.
1. For at lette tilvejebringelsen af kompatible, interoperable og kontinuerlige tidstro trafikinformationstjenester i hele Unionen skal vejmyndigheder, vejoperatører, vejafgiftsoperatører samt interessenter inden for opladning og tankning stille data om infrastruktur, der er opført i bilaget, som de indsamler, til rådighed i et standardiseret format f.eks. INSPIRE-dataspecifikationerne om transportnet, TN-ITS (CEN/TS17268 og efterfølgende opgraderede versioner heraf) eller DATEX II (EN 16157, CEN/TS 16157 og efterfølgende opgraderede versioner). Alle opdateringer af disse data gennemføres i henhold til artikel 8.
Hvis der skal fastsættes yderligere eller alternative standarder, gælder følgende betingelser:
— medlemsstaterne samarbejder om at fastsætte disse yderligere eller alternative standarder
— digitale maskinlæsbare formater skal være kompatible med de eksisterende standarder nævnt i dette stykke, første punktum.
2. Databrugere inden for Unionen skal gives adgang til de data, der er nævnt i stk. 1, og de tilsvarende metadata, herunder oplysninger om kvaliteten heraf, med henblik på udveksling og videreanvendelse:
a) på et ikkediskriminerende grundlag
b) i henhold til minimumskrav til kvalitet, som medlemsstaterne fastlægger i samarbejde med de relevante interessenter
c) inden for et tidsrum, hvor dataene fortsat er pålidelige og effektive nok til at kunne anvendes til at skabe tidstro trafikinformation
d) via et nationalt eller et fælles adgangspunkt som omhandlet i artikel 3.
3. Databrugere, som anvender dataene i stk. 1, og dataindehavere samarbejder om at sikre, at eventuelle unøjagtigheder vedrørende data straks meddeles de dataindehavere, som dataene kommer fra.
1. For at lette tilvejebringelsen af kompatible, interoperable og kontinuerlige tidstro trafikinformationstjenester i hele Unionen skal vejmyndigheder, vejoperatører, vejafgiftsoperatører stille data om regulering og begrænsninger, der er opført i bilaget, som de indsamler, til rådighed i formatet DATEX II (EN 16157, CEN/TS 16157 og efterfølgende opgraderede versioner) eller TN-ITS (CEN/TS 17268 og efterfølgende opgraderede versioner). Alle opdateringer af disse data gennemføres i henhold til artikel 9.
Hvis der skal fastsættes yderligere eller alternative standarder, gælder følgende betingelser:
— medlemsstaterne samarbejder om at fastsætte disse yderligere eller alternative standarder
— digitale maskinlæsbare formater skal være kompatible med de eksisterende standarder nævnt i dette stykke, første punktum.
2. Databrugere inden for Unionen skal gives adgang til de data, der er nævnt i stk. 1, og de tilsvarende metadata, herunder oplysninger om kvaliteten heraf, med henblik på udveksling og videreanvendelse:
a) på et ikkediskriminerende grundlag
b) i henhold til minimumskrav til kvalitet, som medlemsstaterne fastlægger i samarbejde med de relevante interessenter
c) inden for et tidsrum, hvor dataene fortsat er pålidelige og effektive nok til at kunne anvendes til at skabe tidstro trafikinformation
d) via et nationalt eller et fælles adgangspunkt som omhandlet i artikel 3.
3. Databrugere, som anvender dataene i stk. 1, og dataindehavere samarbejder om at sikre, at eventuelle unøjagtigheder vedrørende data straks meddeles de dataindehavere, som dataene kommer fra.
4. Tjenesteudbydere behandler og inkluderer i de relevante tjenester, de leverer, uden yderligere omkostninger for slutbrugeren data om trafikplaner og trafikregulering og begrænsninger, der er udarbejdet af de kompetente myndigheder og stillet til rådighed via det nationale eller fælles adgangspunkt i et digitalt maskinlæsbart format.
1. For at lette tilvejebringelsen af kompatible, interoperable og kontinuerlige tidstro trafikinformationstjenester i hele Unionen skal vejmyndigheder, vejoperatører, indehavere af køretøjsgenererede data og tjenesteudbydere stille data om status på nettet, der er opført i bilaget, som de indsamler, til rådighed i DATEX II (EN 16157, CEN/TS 16157 og efterfølgende opgraderede versioner). Alle opdateringer af disse data gennemføres i henhold til artikel 10.
Hvis der skal fastsættes yderligere eller alternative standarder, gælder følgende betingelser:
— medlemsstaterne samarbejder om at fastsætte disse yderligere eller alternative standarder
— digitale maskinlæsbare formater skal være kompatible med de eksisterende standarder nævnt i dette stykke, første punktum.
2. Databrugere inden for Unionen skal gives adgang til de data, der er nævnt i stk. 1, og de tilsvarende metadata, herunder oplysninger om kvaliteten heraf, med henblik på udveksling og videreanvendelse:
a) på et ikkediskriminerende grundlag, når de leveres af vejmyndigheder og vejoperatører
b) i henhold til minimumskrav til kvalitet, som medlemsstaterne fastlægger i samarbejde med de relevante interessenter
c) inden for et tidsrum, hvor dataene fortsat er pålidelige og effektive nok til at kunne anvendes til at skabe tidstro trafikinformation
d) via et nationalt eller et fælles adgangspunkt som omhandlet i artikel 3
e) uden at indehavere af køretøjsgenererede data og private tjenesteudbydere forpligtes til at give adgang til eller dele nogen af deres data med private databrugere. Udveksling og videreanvendelse af deres data kan være omfattet af vilkår og betingelser, som den private dataindehaver har fastsat.
3. Databrugere, som anvender dataene i stk. 1, og dataindehavere samarbejder om at sikre, at eventuelle unøjagtigheder vedrørende data straks meddeles de dataindehavere, som dataene kommer fra.
1. For at lette tilvejebringelsen af kompatible, interoperable og kontinuerlige tidstro trafikinformationstjenester i hele Unionen skal vejmyndigheder, vejoperatører, tjenesteudbydere, indehavere af køretøjsgenererede data og interessenter inden for opladning og tankning stille data om tidstro anvendelse af nettet, der er opført i bilaget, som de indsamler, til rådighed i DATEX II (EN 16157, CEN/TS 16157 og efterfølgende opgraderede versioner). Alle opdateringer af disse data gennemføres i henhold til artikel 11.
Hvis der skal fastsættes yderligere eller alternative standarder, gælder følgende betingelser:
— medlemsstaterne samarbejder om at fastsætte disse yderligere eller alternative standarder
— digitale maskinlæsbare formater skal være kompatible med de eksisterende standarder nævnt i dette stykke, første punktum.
2. Databrugere inden for Unionen skal gives adgang til de data, der er nævnt i stk. 1, og de tilsvarende metadata, herunder oplysninger om kvaliteten heraf, med henblik på udveksling og videreanvendelse:
a) på et ikkediskriminerende grundlag, når de leveres af vejmyndigheder og vejoperatører
b) i henhold til minimumskrav til kvalitet, som medlemsstaterne fastlægger i samarbejde med de relevante interessenter
c) inden for et tidsrum, hvor dataene fortsat er pålidelige og effektive nok til at kunne anvendes til at skabe tidstro trafikinformation
d) via et nationalt eller et fælles adgangspunkt som omhandlet i artikel 3
e) uden at indehavere af køretøjsgenererede data og private tjenesteudbydere forpligtes til at give adgang til eller dele nogen af deres data med private databrugere. Udveksling og videreanvendelse af deres data kan være omfattet af vilkår og betingelser, som den private dataindehaver har fastsat.
3. Med henblik på at leverende passende information direkte til slutbrugerne samt optimere trafikledelsesforanstaltninger og trafiksikkerheden kan vejmyndigheder og vejoperatører anmode indehavere af køretøjsgenererede data og tjenesteudbydere om at stille de typer af data om tidstro anvendelse af nettet, som de indsamler og opdaterer i henhold til artikel 11, til rådighed. Når en dataindehaver stiller data til rådighed på anmodning af en vejmyndighed eller en vejoperatør, gælder FRAND-vilkårene (fair, rimelig og ikkediskriminerende). Dataene stilles til rådighed i formatet DATEX II (EN 16157, CEN/TS 16157 og efterfølgende opgraderede versioner) eller et andet digitalt maskinlæsbart format, som aftalt af medlemsstaterne, og ledsages af de tilsvarende metadata, herunder oplysninger om kvaliteten heraf.
1. Opdateringer af data om infrastruktur skal som minimum inddrage følgende parametre:
a) den type data, jf. bilagets punkt 1, som opdateringen vedrører
b) stedsangivelse af det forhold, som opdateringen vedrører
c) type opdatering (ændring, tilføjelse eller fjernelse)
d) beskrivelse af opdateringen, inkl. den/de opdaterede værdier og felter og den opdaterede information samt, hvis det er relevant, årsagen til, at den/de forældede værdier og felter erstattes
e) dato, hvor dataene er blevet opdateret
f) dato og tidspunkt, hvor ændringen i et givet forhold har fundet sted eller efter planen vil finde sted
g) kvaliteten af opdateringen af dataene i henhold til de kvalitetskrav, som medlemsstaterne fastlægger i samarbejde med de relevante interessenter
Stedsangivelsen af det forhold, der er berørt af opdateringen, skal fastlægges ved hjælp af en standardiseret eller en anden alment udbredt og anerkendt metode til dynamisk stedsangivelse, som åbner mulighed for en utvetydig afkodning og fortolkning af denne stedsangivelse.
2. De relevante dataindehavere sikrer, at data om infrastruktur opdateres inden for et tidsrum, hvor dataene fortsat er pålidelige og effektive nok til at kunne anvendes af tidstro trafikinformationstjenester, og hvis der er mulighed for det, stille disse opdateringer til rådighed for databrugere på forhånd.
3. De relevante dataindehavere skal rettidigt korrigere unøjagtigheder, som de har opdaget i deres data, eller som databrugere eller slutbrugere har meddelt til dem.
4. Når producenter af digitale kort og tjenesteudbydere præsenterer slutbrugerne for information, skal de sikre, at relevante dataopdateringer om infrastruktur behandles inden for et tidsrum, hvor dataene fortsat er pålidelige og effektive nok til at kunne anvendes af tidstro trafikinformationstjenester,
1. Opdateringer af data om regulering og begrænsninger skal som minimum inddrage følgende parametre:
a) den type data, jf. bilagets punkt 2 og 3, som opdateringen vedrører
b) stedsangivelse af det forhold, som opdateringen vedrører
c) type opdatering (ændring, tilføjelse eller fjernelse)
d) beskrivelse af opdateringen, inkl. varigheden af hændelsen/hændelserne og det/de forhold, der pålægges f.eks. bestemte typer køretøjer, som opdateringen vedrører
e) dato, hvor dataene er blevet opdateret
f) dato og tidspunkt, hvor ændringen i et givet forhold har fundet sted eller efter planen vil finde sted
g) kvaliteten af opdateringen af dataene i henhold til de kvalitetskrav, som medlemsstaterne fastlægger i samarbejde med de relevante interessenter
Stedsangivelsen af det forhold, der er berørt af opdateringen, skal fastlægges ved hjælp af en standardiseret eller en anden alment udbredt og anerkendt metode til dynamisk stedsangivelse, som åbner mulighed for en utvetydig afkodning og fortolkning af denne stedsangivelse.
2. De relevante dataindehavere sikrer, at data om regulering og begrænsninger opdateres inden for et tidsrum, hvor dataene fortsat er pålidelige og effektive nok til at kunne anvendes af tidstro trafikinformationstjenester, og hvis der er mulighed for det, stille disse opdateringer til rådighed for databrugere på forhånd.
3. De relevante dataindehavere skal rettidigt korrigere unøjagtigheder, som de har opdaget i deres data, eller som databrugere eller slutbrugere har meddelt til dem.
4. Når producenter af digitale kort og tjenesteudbydere præsenterer slutbrugerne for information, skal de sikre, at relevante dataopdateringer om regulering og begrænsninger behandles inden for et tidsrum, hvor dataene fortsat er pålidelige og effektive nok til at kunne anvendes af tidstro trafikinformationstjenester,
5. Den tidstro trafikinformation skal ændres i overensstemmelse hermed eller trækkes tilbage, snarest muligt efter at de pågældende data har ændret status.
1. Opdateringer af data om status på nettet skal som minimum inddrage følgende parametre:
a) den type data, jf. bilagets punkt 4 og 5, som opdateringen vedrører, og om fornødent en kort beskrivelse heraf
b) stedsangivelse af den hændelse eller det forhold, som opdateringen vedrører
c) varighed af den hændelse eller det forhold, som opdateringen vedrører
d) kvaliteten af opdateringen af dataene i henhold til de kvalitetskrav, som medlemsstaterne fastlægger i samarbejde med de relevante interessenter
Stedsangivelsen af hændelsen eller det forhold, der er berørt af opdateringen, skal fastlægges ved hjælp af en standardiseret eller en anden alment udbredt og anerkendt metode til dynamisk stedsangivelse, som åbner mulighed for en utvetydig afkodning og fortolkning af denne stedsangivelse.
2. De relevante dataindehavere sikrer, at data om status på nettet opdateres inden for et tidsrum, hvor dataene fortsat er pålidelige og effektive nok til at kunne anvendes af tidstro trafikinformationstjenester, og hvis der er mulighed for det, stille disse opdateringer til rådighed på forhånd.
3. De relevante dataindehavere skal rettidigt korrigere unøjagtigheder, som de har opdaget i deres data, eller som databrugere eller slutbrugere har meddelt til dem.
4. Den tidstro trafikinformation skal ændres i overensstemmelse hermed eller trækkes tilbage, snarest muligt efter at de pågældende data har ændret status.
5. Når tjenesteudbydere præsenterer slutbrugerne for information, skal de sikre, at relevante dataopdateringer om status på nettet behandles inden for et tidsrum, hvor dataene fortsat er pålidelige og effektive nok til at kunne anvendes af tidstro trafikinformationstjenester,
1. Opdateringer af data om tidstro anvendelse af nettet skal som minimum omfatte følgende parametre:
a) den type data, jf. bilagets punkt 6, som opdateringen vedrører, og om fornødent en kort beskrivelse heraf
b) stedsangivelse af den hændelse eller det forhold, som opdateringen vedrører
c) kvaliteten af opdateringen af dataene i henhold til de kvalitetskrav, som medlemsstaterne fastlægger i samarbejde med de relevante interessenter
Stedsangivelsen af hændelsen eller det forhold, der er berørt af opdateringen, skal fastlægges ved hjælp af en standardiseret eller en anden alment udbredt og anerkendt metode til dynamisk stedsangivelse, som åbner mulighed for en utvetydig afkodning og fortolkning af denne stedsangivelse.
2. Den tidstro trafikinformation eller relaterede data skal ændres i overensstemmelse hermed eller trækkes tilbage, snarest muligt efter at de pågældende data har ændret status.
3. Når tjenesteudbydere præsenterer slutbrugerne for information, skal de sikre, at dataopdateringer om tidstro anvendelse af nettet behandles inden for et tidsrum, hvor dataene fortsat er pålidelige og effektive nok til at kunne anvendes af tidstro trafikinformationstjenester,
1. Medlemsstaterne skal vurdere, om dataindehavere og databrugere, der er omfattet af artikel 3 til 11 efterlever kravene deri, jf. stk. 2 og 3.
2. Medlemsstaternes kompetente myndigheder kan med henblik på denne vurdering anmode dataindehavere og databrugere om følgende dokumenter:
a) en beskrivelse af data, digitale kort eller tidstro trafikinformationstjenester, som de udbyder, samt oplysninger om kvaliteten heraf og betingelser for videreanvendelse af disse data
b) en evidensbaseret overensstemmelseserklæring om, at kravene i artikel 3 til 11 efterleves.
3. Medlemsstaterne foretager stikprøvekontrol for at kontrollere korrektheden af de erklæringer, der er omhandlet i stk. 2, litra b).
1. Senest den 1. januar 2023 forelægger medlemsstaterne Kommissionen listen over samt en kortvisualisering af de veje, der indgår i det primære vejnet.
2. Medlemsstaterne forelægger Kommissionen følgende oplysninger i forbindelse med rapporteringen om de opnåede fremskridt som omhandlet i
a) fremskridt angående adgang til samt udveksling og videreanvendelse af de typer af data, der er opført i bilaget
b) det geografiske anvendelsesområde for de data, der er stilles til rådighed via det national adgangspunkt, samt ændringer i det primære vejnet og i dataindholdet af tidstro trafikinformationstjenester samt kvaliteten heraf, herunder de kriterier, som anvendes til at fastsætte kvalitetsniveauet, og de metoder, der anvendes til at kontrolovervåge det
c) resultaterne af vurderingen af efterlevelsen, jf. artikel 12, af kravene i artikel 3 til 11
d) i givet fald en beskrivelse af ændringer af det nationale eller fælles adgangspunkt.
I en overgangsperiode, der udløber den 31. december 2027, finder forpligtelser i forbindelse med typer af data i henhold til bilagets punkt 1, 3, 5 og 6, kun anvendelse på følgende veje:
a) det samlede transeuropæiske vejnet
b) andre motorveje, der ikke er omfattet af det samlede transeuropæiske vejnet
c) primærveje.
Delegeret forordning (EU) 2015/962 ophæves med virkning fra den 1. januar 2025.
Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.
Den anvendes fra den 1. januar 2025.
Artikel 13 finder dog anvendelse fra den 1. januar 2023.
Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.
Udfærdiget i Bruxelles, den 2. februar 2022.
Kommissionens delegerede forordning (EU) 2015/962 af 18. december 2014 om supplerende regler til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2010/40/EU for så vidt angår tilrådighedsstillelse af EU-dækkende tidstro trafikinformationstjenester (EUT L 157 af 23.6.2015, s. 21).
Kommissionens delegerede forordning (EU) nr. 885/2013 af 15. maj 2013 om supplering af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2010/40/EU hvad angår tilrådighedsstillelse af informationstjenester vedrørende sikrede parkeringspladser for lastbiler og erhvervskøretøjer (EUT L 247 af 18.9.2013, s. 1).
Kommissionens delegerede forordning (EU) nr. 886/2013 af 15. maj 2013 om supplering af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2010/40/EU hvad angår data og procedurer for vederlagsfri tilrådighedsstillelse, om muligt, af et minimum af generel trafiksikkerhedsinformation (EUT L 247 af 18.9.2013, s. 6).
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2019/1024 af 20. juni 2019 om åbne data og videreanvendelse af den offentlige sektors informationer ().
4. Tjenesteudbydere behandler og inkluderer i de relevante tjenester, de leverer, uden yderligere omkostninger for slutbrugeren midlertidige trafikledelsesforanstaltninger, der er udarbejdet af de kompetente myndigheder og stillet til rådighed via det nationale eller fælles adgangspunkt i et digitalt maskinlæsbart format.
5. Med henblik på at levere passende information direkte til slutbrugerne samt optimere vedligeholdelsen af veje og trafiksikkerheden kan vejmyndigheder og vejoperatører anmode indehavere af køretøjsgenererede data og tjenesteudbydere om at stille de typer af data om status på nettet, som de indsamler og opdaterer i henhold til artikel 10, til rådighed. Når en dataindehaver stiller data til rådighed på anmodning af en vejmyndighed eller en vejoperatør, gælder FRAND-vilkårene (fair, rimelig og ikkediskriminerende). Dataene stilles til rådighed i formatet DATEX II (EN 16157, CEN/TS 16157 og efterfølgende opgraderede versioner) eller et andet digitalt maskinlæsbart format, som aftalt af medlemsstaterne, og ledsages af de tilsvarende metadata, herunder oplysninger om kvaliteten heraf.
6. Data om status på nettet arkiveret af vejmyndigheder og vejoperatører kan anvendes med henblik på forvaltning af vejinfrastrukturens sikkerhed og vejnetdækkende trafiksikkerhedsvurderinger. Medmindre en licensaftale forhindrer det, stilles disse data til rådighed for udveksling og videreanvendelse på et ikkediskriminerende grundlag via et nationalt eller et fælles adgangspunkt som omhandlet i artikel 3.
7. Inden for rammerne af gældende licensaftaler stilles prædiktive data om status på nettet, som er beregnet af vejmyndigheder og vejoperatører, til rådighed for udveksling og videreanvendelse på et ikkediskriminerende grundlag via et nationalt eller et fælles adgangspunkt som omhandlet i artikel 3.
8. Medlemsstaterne samarbejder om at fastsætte fælles standarder for udveksling og videreanvendelse af dataene i stk. 6 og 7.
4. Data om tidstro anvendelse af nettet arkiveret af vejmyndigheder og vejoperatører kan anvendes med henblik på forvaltning af vejinfrastrukturens sikkerhed og vejnetdækkende trafiksikkerhedsvurderinger. Medmindre en licensaftale forhindrer det, stilles disse data til rådighed for udveksling og videreanvendelse på et ikkediskriminerende grundlag via et nationalt eller et fælles adgangspunkt som omhandlet i artikel 3.
5. Inden for rammerne af gældende licensaftaler stilles prædiktive data om tidstro anvendelse af nettet, som er beregnet af vejmyndigheder og vejoperatører, til rådighed for udveksling og videreanvendelse på et ikkediskriminerende grundlag via et nationalt eller et fælles adgangspunkt som omhandlet i artikel 3.
6. Medlemsstaterne samarbejder om at fastsætte fælles standarder for udveksling og videreanvendelse af dataene i stk. 4 og 5.
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2007/2/EF af 14. marts 2007 om opbygning af en infrastruktur for geografisk information i Det Europæiske Fællesskab (Inspire) (EUT L 108 af 25.4.2007, s. 1).
Kommissionens forordning (EU) nr. 1089/2010 af 23. november 2010 om gennemførelse af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2007/2/EF for så vidt angår interoperabilitet for geodatasæt og -tjenester (EUT L 323 af 8.12.2010, s. 11).
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1315/2013 af 11. december 2013 om Unionens retningslinjer for udvikling af det transeuropæiske transportnet og om ophævelse af afgørelse nr. 661/2010/EU (EUT L 348 af 20.12.2013, s. 1).
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/96/EF af 19. november 2008 om forvaltning af vejinfrastrukturens sikkerhed (EUT L 319 af 29.11.2008, s. 59).
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/679 af 27. april 2016 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger og om ophævelse af direktiv 95/46/EF (generel forordning om databeskyttelse) (EUT L 119 af 4.5.2016, s. 1).
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/58/EF af 12. juli 2002 om behandling af personoplysninger og beskyttelse af privatlivets fred i den elektroniske kommunikationssektor (Direktiv om databeskyttelse inden for elektronisk kommunikation) (EFT L 201 af 31.7.2002, s. 37).
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2019/1024 af 20. juni 2019 om åbne data og videreanvendelse af den offentlige sektors informationer (EUT L 172 af 26.6.2019, s. 56).
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2019/520 af 19. marts 2019 om interoperabilitet mellem elektroniske vejafgiftssystemer og fremme af udvekslingen på tværs af landegrænser af oplysninger om manglende betaling af vejafgifter i Unionen (EUT L 91 af 29.3.2019, s. 45).
(som omhandlet i artikel 2, 3, 4, 5, 6, 7, 8, 9, 10, 11, 13 og 14)
(1)
Typer af data om infrastruktur:
(a) vejforbindelser og disses fysiske karakteristika:
i) geometri
ii) vejbredde
iii) antal vognbaner
iv) gradienter
v) vejkryds/forgreninger
(b) vejklassifikation
(c) stedsangivelse af betalingsstationer
(d) stedsangivelse af service- og rastepladser
(e) stedsangivelse af ladestandere til elbiler og betingelser for anvendelse
(f) stedsangivelse af tankstationer, som tilbyder CNG (komprimeret naturgas), LNG (flydende naturgas) og LPG (flaskegas)
(g) stedangivelse af tankstandere og -stationer, som tilbyder alle andre typer brændstof
(h) stedsangivelse af leveringsområder.
(2)
Afgørende typer data om regulering og begrænsninger:
(a) hvor det er relevant, statisk og dynamisk trafikregulering:
i) begrænsninger for kørsel i tunneler
ii) begrænsninger for kørsel på broer
iii) permanente adgangsbegrænsninger
iv) hastighedsgrænser
v) regulering af godslevering
vi) overhalingsforbud for tunge godskøretøjer
vii) vægt-/længde-/bredde-/højdebegrænsninger
viii) ensrettede veje
ix) afgrænsning af begrænsninger, forbud eller forpligtelser, der gælder for bestemte områder, aktuel status for adgang og betingelser for kørsel i regulerede trafikzoner
x) færdselsretning for reversible vognbaner
(b) trafikplaner.
(3)
Andre typer data om regulering og begrænsninger:
(a) stedsangivelse og udpegning af færdselstavler, der viser trafikregulering og gør opmærksom på farer:
i) begrænsninger for kørsel i tunneler
ii) begrænsninger for kørsel på broer
iii) permanente adgangsbegrænsninger
iv) andre færdselstavler, der viser trafikregulering
(b) hvor det er relevant, andre typer statisk og dynamisk trafikregulering, end dem der er nævnt i punkt 2
(c) angivelse af betalingsveje, gældende faste afgifter og disponible betalingsmetoder (herunder detailsalgskanaler og fremgangsmåder)
(d) variable vejafgifter og disponible betalingsmetoder (herunder detailsalgskanaler og fremgangsmåder).
(4)
Afgørende typer data om status på nettet:
(a) vejlukninger
(b) vognbanelukning
(c) vejarbejder
(d) midlertidige trafikledelsesforanstaltninger.
(5)
Andre typer data om status på nettet:
(a) brolukning
(b) ulykker og hændelser
(c) dårlige vejforhold
(d) vejrforhold, der påvirker kørebanen og sigtbarheden.
(6)
Typer data om tidstro anvendelse af nettet:
(a) trafikmængde
(b) trafikhastighed
(c) stedsangivelse og længde af kødannelse
(d) rejsetider
(e) ventetider ved grænseovergange
(f) disponible leveringsområder
(g) disponible ladestandere -stationer til elbiler
(h) disponible tankstandere og -stationer, som tilbyder alternative typer brændstof
(i) prisen på ad hoc-opladning/-tankning.