Search for a command to run...
(Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2023/1618 af 8. august 2023 om indførelse af en endelig antidumpingtold på importen af wolframcarbid, sammensmeltet wolframcarbid og wolframcarbid blandet med et metallisk pulver med oprindelse i Folkerepublikken Kina efter en udløbsundersøgelse i henhold til artikel 11, stk. 2, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/1036)
1.
Der indføres en endelig antidumpingtold på importen af wolframcarbid, sammensmeltet wolframcarbid og wolframcarbid blandet med et metallisk pulver, i øjeblikket henhørende under KN-kode 2849 90 30 og ex 3824 30 00 (Taric-kode 3824 30 00 10 ) og med oprindelse i Folkerepublikken Kina.
2.
Den endelige antidumpingtold fastsættes til 33 % af nettoprisen, frit Unionens grænse, ufortoldet, for den i stk. 1 omhandlede vare.
3.
Gældende bestemmelser vedrørende told finder anvendelse, medmindre andet er fastsat.
4.
Taric-strukturen for ikkeagglomererede wolframcarbider, blandede indbyrdes eller med metalliske bindemidler, affattes således:
| - - Wolframcarbid | |
|---|---|
| 3824300010 | - - - I form af uregelmæssige og ikke fritflydende partikler, blandet med et metallisk pulver |
| 3824300020 | - - - Presseklart pulver i form af kugle- eller kornformede, homogene og fritflydende partikler, blandet med et metallisk pulver og/eller andre former for carbid, og et organisk bindemiddel |
| 3824300030 | - - - I andre tilfælde, i form af kugle- eller kornformede, homogene og fritflydende partikler, blandet med et metallisk pulver og/eller andre former for carbid |
| 3824300040 | - - - I andre tilfælde, blandet med et metallisk pulver og/eller andre former for carbid |
| 3824300090 | - - I andre tilfælde |
5.
Hvorvidt ikkeagglomererede wolframcarbider, blandede indbyrdes eller med metalliske bindemidler, der i øjeblikket tariferes under 3824 30 00 10 , 3824 30 00 20 og 3824 30 00 30 , kan betragtes som frit flydende eller ikke, kan måles og fastslås ved hjælp af en kalibreret tragt, f.eks. et HALL-flowmeter efter ISO-standard 4490.
Denne forordning træder i kraft dagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.
Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.
EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —
under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,
under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/1036 af 8. juni 2016 om beskyttelse mod dumpingimport fra lande, der ikke er medlemmer af Den Europæiske Union (»grundforordningen«), særlig artikel 11, stk. 2 og
ud fra følgende betragtninger:
(1) Ved Rådets forordning (EØF) nr. 2737/90 indførte Rådet en endelig antidumpingtold på 33 % på importen af wolframcarbid og sammensmeltet wolframcarbid med oprindelse i Den Kinesiske Folkerepublik (»Kina« eller »det pågældende land«) (»de oprindelige foranstaltninger«). Den undersøgelse, der førte til indførelsen af de oprindelige foranstaltninger, vil i det følgende blive omtalt som »den oprindelige undersøgelse«. Ved Kommissionens beslutning 90/480/EØF godtog Europa-Kommissionen (»Kommissionen«) tilsagn afgivet af to store eksportører vedrørende den vare, der er omfattet af foranstaltninger.
(2) Efter de to berørte kinesiske eksportørers tilbagetrækning af tilsagnene ændrede Rådet ved Rådets forordning (EF) nr. 610/95 forordning (EØF) nr. 2737/90, således at den endelige told på 33 % også blev gældende for wolframcarbid og sammensmeltet wolframcarbid eksporteret til Unionen af dem.
(3) Ved Rådets forordning (EF) nr. 771/98 blev de oprindelige foranstaltninger efter en udløbsundersøgelse forlænget med endnu en femårig periode.
(4) Ved Rådets forordning (EF) nr. 2268/2004 blev de oprindelige foranstaltninger efter en udløbsundersøgelse forlænget af Rådet med endnu en femårig periode.
(5) Ved Rådets forordning (EF) nr. 1275/2005 ændrede Rådet definitionen af varedækningen til også at omfatte wolframcarbid blandet med et metallisk pulver.
(6) Ved Rådets gennemførelsesforordning (EU) nr. 287/2011 forlængede Rådet efter en udløbsundersøgelse i henhold til foranstaltningerne for endnu en femårig periode.
(7) Ved Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2017/942 forlængede Kommissionen antidumpingforanstaltningerne for importen af wolframcarbid, sammensmeltet wolframcarbid og wolframcarbid blandet med et metallisk pulver med oprindelse i Folkerepublikken Kina med endnu en femårig periode efter en udløbsundersøgelse i henhold til artikel 11, stk. 2, i grundforordningen (»den tidligere udløbsundersøgelse«).
(8) Efter offentliggørelsen af en meddelelse om det forestående udløb modtog Kommissionen en anmodning om en fornyet undersøgelse (»anmodningen«) i henhold til artikel 11, stk. 2, i grundforordningen.
(9) Anmodningen om en undersøgelse blev indgivet den 25. februar 2022 af Global Tungsten & Powders spol. s.r.o., H.C. Starck Tungsten GmbH, Tikomet Oy, Treibacher Industrie AG, Umicore Specialty Powders France og Wolfram Bergbau und Hütten AG (herefter »ansøgerne«) på vegne af EU-erhvervsgrenen for wolframcarbid, sammensmeltet wolframcarbid og wolframcarbid blandet med et metallisk pulver, i betydningen af artikel 5, stk. 4, i grundforordningen. Anmodningen var baseret på den begrundelse, at foranstaltningernes bortfald sandsynligvis ville medføre, at der fortsat eller igen vil finde dumping sted med deraf følgende skade for EU-erhvervsgrenen.
(10) Efter høring af det udvalg, der er nedsat ved grundforordningens artikel 15, stk. 1, hvormed det blev fastslået, at der var tilstrækkelige beviser til at indlede en udløbsundersøgelse, indledte Kommissionen den 1. juni 2022 en udløbsundersøgelse, for så vidt angår importen af wolframcarbid, sammensmeltet wolframcarbid og wolframcarbid blandet med et metallisk pulver med oprindelse i Folkerepublikken Kina, på grundlag af grundforordningens artikel 11, stk. 2. Den offentliggjorde en meddelelse om indledning i Den Europæiske Unions Tidende (»meddelelsen om indledning«).
(11) Undersøgelsen af fortsat eller fornyet dumping omfattede perioden fra den 1. januar 2021 til den 31. december 2021 (»den nuværende undersøgelsesperiode«). Undersøgelsen af tendenser, der er relevante for vurderingen af sandsynligheden for fornyet skade, omfattede perioden fra den 1. januar 2018 til udgangen af den nuværende undersøgelsesperiode (»den betragtede periode«).
(12) I meddelelsen om indledning blev interesserede parter opfordret til at kontakte Kommissionen for at deltage i undersøgelsen. Derudover underrettede Kommissionen specifikt ansøgerne, andre kendte producenter i Unionen, de kendte producenter i Kina og myndighederne i Kina, kendte importører, brugere samt sammenslutninger, som den vidste var berørt af indledningen af undersøgelsen, og opfordrede disse til at deltage.
(13) De interesserede parter fik mulighed for at fremsætte bemærkninger til indledningen af undersøgelsen og anmode om en høring med Kommissionen og/eller høringskonsulenten i handelsprocedurer.
(14) Der blev afholdt en høring med én bruger.
(15) Der blev modtaget kommentarer fra tre kinesiske producenter, nemlig Chongyi Zhangyuan Tungsten Co., Ltd. (»Zhangyuan Tungsten«), Guangdong Xianglu Tungsten Co., Ltd. (»Xianglu Tungsten«) og Xiamen Golden Egret Special Alloy (H.C.) Co., Ltd. (»Golden Egret«). Ansøgerne reagerede også på tre kinesiske producenters kommentarer.
(16) Kommissionen bemærkede, at disse kinesiske producenter indgav deres kommentarer næsten tre måneder efter fristen for parternes fremsættelse af bemærkninger til anmodningen uden nogen begrundelse (dvs. den 26. september 2022). Ikke desto mindre behandlede Kommissionen, i det omfang det var muligt, undtagelsesvis disse kommentarer
(17) Zhangyuan Tungsten, Xianglu Tungsten og Golden Egret hævdede, at anmodningen manglede beviser, der understøttede sandsynligheden for fornyet dumping.
(18) Kommissionen var uenig i denne vurdering og mente, at kravene for at indlede en undersøgelse var opfyldt. Analysen af anmodningen har vist, at der på indledningsstadiet var tilstrækkelige beviser, der pegede på en sandsynlighed for fortsat eller fornyet dumping, hvis antidumpingforanstaltningerne over for importen fra Kina fik lov til at udløbe. Ansøgerne fremlagde bevis for, at selv om importen fra Kina var faldet siden 2018, havde de stadig en betydelig andel af den samlede import såvel som af EU-markedet. Ansøgerne baserede deres analyse ikke kun på den uudnyttede kapacitet i Kina, men også på Kinas urimelige prisadfærd på andre markeder. For eksportprisen blev der i anmodningen om udløbsundersøgelse anvendt tre metoder, nemlig den gennemsnitlige kinesiske importpris på TARIC-niveau, den gennemsnitlige eksportpris for en tilsvarende kinesisk vare som offentliggjort i den offentligt tilgængelige Argus Metal Report og den gennemsnitlige kinesiske eksportpris til alle tredjelande. Disse tre metoder blev fundet tilstrækkeligt underbyggede til at overholde den retlige standard på indledningsstadiet. Derfor blev påstandene om, at der i anmodningen ikke blev fremlagt tilstrækkelige beviser, afvist.
(19) Zhangyuan Tungsten, Xianglu Tungsten og Golden Egret hævdede, at der i anmodningen manglede beviser vedrørende generel forvridning af wolframsektoren og inputpriser i Kina. Ifølge disse tre eksporterende producenter førte statens ejerskab i sig selv ikke automatisk til markedsforvridninger. Desuden hævdede de tre kinesiske producenter, at påstanden i anmodningen om statslig tilstedeværelse, kontrol, restriktioner, regeringsindgreb, som angiveligt resulterede i prisforvridninger, var spekulativ. Desuden hævdede de tre kinesiske eksporterende producenter, at anmodningen ikke indeholdt tilstrækkelig dokumentation for, at priserne på råmaterialer var fordrejet af statslig indgriben. De hævdede også, at følgende to påstande i anmodningen var modstridende: i) at Kina kontrollerede over 60 % af verdens wolframmalmreserver, producerede 80 % af verdensproduktionen, indførte eksportrestriktioner og gav licenser til statsejede virksomheder, og ii) at Kina på trods af dette stadig deltog i udbudsprocessen på Unionens skrotmarkeder for at få skrotpriserne op til eller over de kinesiske priser for ammoniumparawolframat (»APT«). Endelig fremførte de tre kinesiske eksporterende producenter, at Kina havde en naturlig konkurrencefordel med hensyn til wolframreserver, og at i) eksportrestriktioner og licenser tildelt statsejede virksomheder virkede til fordel for forsyningen til EU-markedet, fordi de beskytter stabiliteten og tilgængeligheden af forsyninger, ii) de havde til formål at beskytte og sikre mineralressourcer i Kina, og iii) eksportlicenser blev givet, uanset om de begunstigede virksomheder var statsejede eller ej.
(20) I den forbindelse bemærkede Kommissionen, at grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra d), angiver, at EU-erhvervsgrenen, når den indgiver en anmodning om en fornyet undersøgelse i overensstemmelse med artikel 11 i grundforordningen, kan støtte sig til bevismaterialet i arbejdsdokumentet fra Kommissionens tjenestegrene om væsentlige fordrejninger i Kinas økonomi med henblik på handelsbeskyttelsesundersøgelser, når de opfylder bevisstandarden i artikel 5, stk. 9, i grundforordningen, for at retfærdiggøre beregningen af den normale værdi. Ansøgerne fremlagde også beviser for, at den kinesiske regering griber ind i wolframcarbidsektoren, og at disse indgreb fører til væsentlige fordrejninger i al almindelighed og vedrørende specifikke produktionsfaktorer og omkostninger for wolframcarbidproducenter. Ingen af de tre kinesiske eksporterende producenter fremlagde oplysninger, der ville have sat spørgsmålstegn ved disse beviser. Desuden forklarede disse parter ikke, på hvilken måde de to erklæringer nævnt i betragtning 19 var modstridende. Kommissionen fandt således, at ansøgerne fremlagde tilstrækkelige beviser i anmodningen om fordrejninger af wolframsektoren og råmaterialepriser, der begrundede indledningen af den nuværende undersøgelse. Disse påstande blev derfor afvist.
(21) Zhangyuan Tungsten, Xianglu Tungsten og Golden Egret hævdede også, at anmodningen indeholdt utilstrækkelig dokumentation for eksistensen af omgåelse, og at ansøgernes påstand om omgåelse ved import af let ændrede varer ikke var underbygget.
(22) Selv om Kommissionen ikke har fastlagt nogen praksis, der udgør omgåelse fra kinesiske eksporterende producenters side i henhold til artikel 13 i grundforordningen, har dette ikke været en væsentlig betragtning, som den nuværende udløbsundersøgelse er blevet indledt på grundlag af. Kommissionen gennemførte undersøgelsen af anmodningen baseret på varedækningen som defineret i de allerede gældende foranstaltninger, og denne påstand blev derfor afvist.
(23) Zhangyuan Tungsten, Xianglu Tungsten og Golden Egret hævdede, at der ikke var beviser i anmodningen til støtte for påstanden om, at Kinas uudnyttede kapacitet var på 18 000 ton.
(24) Kommissionen bemærkede, at anmodningen indeholdt oplysninger om produktionskapaciteten i Kina på 80 000 ton baseret på Report on the Development of China's Tungsten Industry 2020 offentliggjort af China Tungsten Industry Association . Ansøgerne anslog også efterspørgslen i Kina til 30 000 ton baseret på EU-erhvervsgrenens markedskendskab. Ved at fratrække omfanget af efterspørgslen i Kina og den samlede kinesiske eksportmængde fra produktionskapaciteten opnåede ansøgerne den uudnyttede kapacitet i Kina. Kommissionen analyserede også den uudnyttede kapacitet i løbet af undersøgelsen (se afsnit 4.1), hvilket resulterede i højere mængder end oprindeligt beregnet af ansøgerne i anmodningen. Den potentielle undervurdering af uudnyttet kapacitet i ansøgningen indebar ikke, at Kommissionen ikke havde tilstrækkelige beviser for sandsynlig skade, da dette kun var et af de andre elementer, som Kommissionen vurderede.
(25) Den 4. maj 2023 fremlagde ansøgerne en korrektion af beregningen af den uudnyttede kapacitet i Kina, som var blevet indberettet i anmodningen om en fornyet undersøgelse. Det blev forklaret, at på grund af en skrivefejl (ved beregningen af den uudnyttede kapacitet havde ansøgerne utilsigtet anvendt prisdata i stedet for mængdedata) undervurderede ansøgerne den uudnyttede kapacitet i Kina ved oprindeligt at anslå den uudnyttede kapacitet til 18 102 ton i stedet for 41 348 ton.
(26) Den 7. juni 2023 hævdede Zhangyuan Tungsten, Xianglu Tungsten og Golden Egret, at EU-erhvervsgrenen angiveligt havde fremlagt reviderede data for eksportmængden fra Kina af wolframcarbid. Det blev gjort gældende, at ansøgerne i forbindelse med revisionen af dataene ikke angav informationskilden, og om de anvendte HS-koder også omfattede andre typer relaterede varer. Virksomheden hævdede endvidere, at de reviderede data undervurderede dataene for eksportmængden og overvurderede efterspørgslen på hjemmemarkedet, og at de reviderede data vildledte Kommissionen og andre interesserede parter vedrørende den høje uudnyttede kapacitet i Kina.
(27) Kommissionen bemærkede, at ansøgerne ikke havde ændret de data, der var indberettet i anmodningen om en fornyet undersøgelse af kinesisk eksport af wolframcarbid, men kun havde korrigeret en skrivefejl. Påstanden i betragtning 26 er derfor faktuelt forkert og blev således afvist.
(28) I samme indlæg af 7. juni 2023 anfægtede Zhangyuan Tungsten, Xianglu Tungsten og Golden Egret ægtheden og pålideligheden af de data, som ansøgerne havde anvendt til beregningen af den uudnyttede kapacitet i anmodningen om fornyet undersøgelse. Det blev navnlig anført, at der i anmodningen om en fornyet undersøgelse ikke var angivet en officiel kilde til den kinesiske efterspørgsel, der beløb sig til 30 000 ton. Det blev også anført, at den kilde til produktionskapaciteten i Kina, som ansøgerne havde anvendt i anmodningen om en fornyet undersøgelse, ikke var autentisk og pålidelig, da den kom fra en virksomhed og ikke en erhvervssammenslutning, og at Kommissionen derfor burde se bort fra den. Zhangyuan Tungsten, Xianglu Tungsten og Golden Egret anmodede Kommissionen om i stedet at anvende de data, der angiveligt er indberettet af China Tungsten Industry Association, for forbruget af wolframcarbid i Kina, og som de har medtaget i en tabel i deres indlæg.
(29) Kommissionen bemærkede, at Zhangyuan Tungsten, Xianglu Tungsten og Golden Egret fremsatte påstanden vedrørende kilden til oplysningerne om den kinesiske efterspørgsel og produktionskapaciteten for wolframcarbid i Kina i anmodningen om fornyet undersøgelse 10 måneder efter parternes frist til at fremsætte bemærkninger til anmodningen. Derudover var kilden til de oplysninger, der blev fremlagt den 7. juni 2023 om forbruget af wolframcarbid i Kina, angiveligt China Tungsten Industry Association, men Zhangyuan Tungsten, Xianglu Tungsten og Golden Egret fremlagde ingen dokumentation herfor. Påstanden blev derfor afvist.
(30) De tre kinesiske eksporterende producenter hævdede endvidere, at der var beviser, som de fremlagde i deres indlæg, som viste, at de vigtigste eksportdestinationer for kinesiske wolframproducenter var Japan og Sydkorea, som tegnede sig for mere end 60 % af den kinesiske eksport af wolframcarbid (med undtagelse af 2020, som var påvirket af covid-19-relaterede restriktioner). Desuden steg eksportmængderne til Japan og Sydkorea igen betydeligt efter 2020. Derfor hævdede de tre eksporterende producenter, at det var rimeligt at forudse, at Kinas eksport af wolframcarbid til Japan og Sydkorea fortsat vil være i stærk vækst ud over stigningen på det kinesiske hjemmemarked. De kinesiske eksporterende producenter fremførte også, at dette udgjorde en skarp kontrast til importen fra Kina til Unionen, da EU-markedet kun repræsenterede en andel af den kinesiske eksport sammenlignet med andre kinesiske eksportmarkeder.
(31) Kommissionen bemærkede, at argumenterne fra de tre kinesiske eksporterende producenter vedrørende fremtidige tendenser inden for eksport til Japan og Sydkorea ikke blev understøttet af beviser og derfor udelukkende var spekulative. Kommissionen fandt, at ansøgerne fremlagde tilstrækkelige beviser vedrørende eksport til andre tredjelandes markeder. Disse argumenter blev derfor afvist. De samme eksporterende producenter hævdede, at anmodningen ikke indeholdt tilstrækkelige beviser for sandsynlighed for ny skade. De anførte især, at der ikke var fremlagt nogen dokumentation i anmodningen for ansøgernes påstande om, at udviklingen af de sekundære råmaterialer (dvs. skrot) og skabelsen af forskellige forretningsmodeller (normale aftaler eller direkte forretning over for forarbejdningsaftaler eller omdannelsesaktiviteter) uden foranstaltningerne ikke ville have været mulig.
(32) Ansøgerne beskrev i deres anmodning to forskellige hovedforretningsmodeller for EU-erhvervsgrenen, dvs. de normale aftaler eller direkte forretninger (EU-erhvervsgrenen køber råmaterialet) og afgiftsaftaler eller omdannelsesaktiviteter (wolframcarbidkunden forbliver ejeren af råmaterialet og betaler et behandlingsgebyr til EU-producenterne for omdannelsen af råmaterialet til wolframcarbid). Endvidere fremlagde ansøgerne tilstrækkelige beviser vedrørende rentabiliteten af begge forretningsmodeller. Selv om rentabiliteten af den direkte forretningsmodel var positiv i den periode, anmodningen dækkede, faldt den markant mellem 2018 og 2020, hvorimod rentabiliteten af omdannelsesaktivitetsmodellen blev forbedret, selv om den forblev negativ i hele den periode, anmodningen dækkede. Ansøgerne fremlagde også dokumentation for, at EU-erhvervsgrenens salg på EU-markedet for wolframcarbid fremstillet af skrot udgjorde en betydelig andel af det samlede salgsvolumen i Unionen med det formål at mindske afhængigheden af import af råmaterialer fra Kina og bidrage til EU's grønne dagsorden gennem genanvendelsesaktiviteter.
(33) Ifølge beviserne i anmodningen vil mængden af den pågældende vare fra Kina, som ville trænge ind på EU-markedet uden foranstaltninger, sandsynligvis stige på grund af uudnyttet kapacitet i det pågældende land. Ansøgerne fremlagde tilstrækkelige beviser for, at produktionskapaciteten i Kina er steget med mere end 50 % siden den seneste udløbsundersøgelse, og at den kunne opfylde Kinas udbud af wolframcarbid mere end to gange. Hvis foranstaltningerne fik lov til at udløbe, kunne de kinesiske importpriser underbyde EU-erhvervsgrenens priser, hvilket ville resultere i fornyet skade for EU-erhvervsgrenen.
(34) Kommissionen betragtede derfor beviserne i anmodningen vedrørende sandsynligheden for fornyet skade som tilstrækkelige beviser på tidspunktet for anmodningen, hvilket i vid udstrækning var tilgængeligt for ansøgeren. Påstanden blev således afvist.
(35) De tre eksporterende producenter hævdede endvidere, at antidumpingforanstaltninger ville have opnået deres tilsigtede virkninger. De anførte navnlig, at importen fra Kina faldt sammenlignet med den tidligere udløbsundersøgelse, mens salgsmængder og markedsandele for EU-erhvervsgrenen og importen fra andre tredjelande steg. Der var derfor ingen fortsat skade. En fornyet skade var heller ikke sandsynlig, fordi importen fra Kina forblev for lav, og som vist i stikprøvesvarene var EU-markedet ikke et vigtigt eksportmarked for kinesiske eksporterende producenter. Efter deres opfattelse kunne det forhold, at EU-erhvervsgrenen hævdede en forværring af dens konkurrencesituation, ikke forenes med foranstaltningernes effektivitet.
(36) Med hensyn til disse påstande bemærkede Kommissionen, at formålet med antidumpingforanstaltninger er at fjerne de handelsforvridende virkninger af skadevoldende dumping og at genoprette effektiv konkurrence ved at have en positiv indvirkning på EU-erhvervsgrenens tilstand. At EU-erhvervsgrenen ikke led væsentlig skade i den periode, der er omfattet af anmodningen, udelukker ikke, at en sådan skade kan opstå igen, hvis foranstaltningerne får lov til at udløbe. Når der vurderes væsentlig skade, skal ikke alle skadesfaktorer udvise en forværring, men EU-erhvervsgrenens tilstand som helhed skal tages i betragtning. Den kendsgerning, at EU-erhvervsgrenens markedsandel steg af sig selv, tillader således ikke den konklusion, at den ikke led væsentlig skade. Derudover præciserer meddelelsen om indledning i punkt 4.2, at ansøgerne nedlagde påstand om sandsynligheden for fornyet skade fra Kina og ikke dens fortsættelse. I denne forbindelse har ansøgerne fremlagt tilstrækkelige beviser for, at det nuværende importniveau af den undersøgte vare fra det pågældende land til Unionen sandsynligvis ville stige på grund af uudnyttet produktionskapacitet i Kina, hvis foranstaltningerne får lov til at udløbe.
(37) Desuden fremlagde ansøgerne beviser for, at selv om importen fra Kina var faldet i løbet af den periode, anmodningen dækkede, forblev EU-markedet Kinas fjerdevigtigste eksportdestination for den pågældende vare, selv med indførte foranstaltninger. Ifølge beviserne i anmodningen og som analyseret af Kommissionen vil mængden af den pågældende vare fra Kina, som ville trænge ind på EU-markedet uden foranstaltninger, sandsynligvis stige på grund af uudnyttet kapacitet i Kina. Som nævnt betragtede Kommissionen derfor beviserne i anmodningen vedrørende sandsynligheden for fornyet skade som tilstrækkelige beviser på tidspunktet for anmodningen, hvilket med rimelighed var tilgængeligt for ansøgerne. Påstanden blev derfor afvist.
(38) De tre eksporterende producenter fremførte, at den forvridning, som EU-erhvervsgrenen oplevede, ikke kunne tilskrives den kinesiske eksport. De hævdede især, at i) EU-erhvervsgrenens produktion, kapacitetsudnyttelse og salgspriser bevægede sig i takt med forbruget, ii) det samlede fald i salgsprisen i et vist omfang var knyttet til faldet i produktionsomkostningerne og ikke til prispres fra kinesisk eksport, iii) resultaterne i forbindelse med omdannelsesaktiviteter ikke blev påvirket af kinesisk import, og iv) EU-erhvervsgrenens rentabilitet oplevede en stigning, da importen fra Kina var på det laveste niveau.
(39) Kommissionen mindede om, at beviserne fra ansøgerne i anmodningen ikke pegede på væsentlig skade, men på sandsynligheden for fornyet skade, hvis foranstaltningerne fik lov til at udløbe. Derfor er undersøgelsen af årsagssammenhængen i undersøgelsesperioden ikke nødvendig i dette tilfælde. Kommissionen fandt også, at der som forklaret i betragtning 37 var tilstrækkelige beviser i anmodningen for sandsynligheden for fornyet skade fra eksport fra Kina, hvis foranstaltningerne fik lov til at udløbe. Derfor var disse påstande malplacerede og blev afvist.
(40) I meddelelsen om indledning anførte Kommissionen, at den muligvis ville udtage stikprøver blandt de interesserede parter i overensstemmelse med artikel 17 i grundforordningen.
(41) I meddelelsen om indledning anførte Kommissionen, at den havde udtaget en foreløbig stikprøve blandt EU-producenter. Kommissionen udtog stikprøven på et repræsentativt udsnit af EU-producenterne med hensyn til størrelsen af produktions- og salgsmængden på det frie marked i Unionen i den nuværende undersøgelsesperiode og geografiske placering. Denne stikprøve bestod af tre EU-producenter. EU-producenterne i stikprøven tegnede sig for mere end 69 % af den anslåede samlede mængde EU-produktion og mere end 59 % af den anslåede samlede salgsmængde i Unionen, og de repræsenterede også en geografisk spredning. I overensstemmelse med grundforordningens artikel 17, stk. 2, opfordrede Kommissionen interesserede parter til at fremsætte bemærkninger til den foreløbige stikprøve. Der blev ikke modtaget bemærkninger. Derfor blev den foreløbige stikprøve godkendt. Stikprøven er repræsentativ for EU-erhvervsgrenen.
(42) For at afgøre om stikprøveudtagning var nødvendig, og i givet fald udtage en stikprøve, bad Kommissionen ikkeforbundne importører om at fremlægge de oplysninger, der var anført i meddelelsen om indledning.
(43) Seks virksomheder indgav de ønskede oplysninger og indvilligede i at indgå i stikprøven. De var dog alle brugere og blev derfor bedt om at udfylde spørgeskemaet for brugere. Derfor besluttede Kommissionen, at stikprøveudtagning af ikkeforbundne importører ikke var nødvendig.
(44) For at afgøre om stikprøveudtagning var nødvendig, og i givet fald udtage en stikprøve, bad Kommissionen alle eksporterende producenter i Kina om at fremlægge de oplysninger, der var anført i meddelelsen om indledning. Derudover bad Kommissionen Kinas repræsentation i Den Europæiske Union om at identificere og/eller kontakte andre producenter, om nogen, der kunne være interesserede i at deltage i undersøgelsen.
(45) Tre eksporterende producenter i Kina indgav de ønskede oplysninger og indvilligede i at indgå i stikprøven. I betragtning af det begrænsede antal eksporterende producenter besluttede Kommissionen, at stikprøveudtagning ikke var nødvendig. Der blev ikke fremsat bemærkninger.
(46) Kommissionen sendte et spørgeskema vedrørende eksistensen af væsentlige fordrejninger i Kina i henhold til grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra b), til den kinesiske regering.
(47) Kommissionen opfordrede de tre eksporterende producenter, der besvarede stikprøven, de tre EU-producenter, der var udtaget til stikprøve, og kendte brugere til at udfylde de relevante spørgeskemaer. De samme spørgeskemaer, sammen med spørgeskemaet til ikkeforbundne importører, var også blevet gjort tilgængelige online på dagen for indledningen af undersøgelsen. Desuden sendte Kommissionen et spørgeskema til ansøgerne.
(48) Der blev modtaget spørgeskemabesvarelser fra ansøgerne, de tre EU-producenter udtaget til stikprøven og syv brugere. Ingen af de tre kinesiske eksporterende producenter, der indgav oplysninger til udtagelsen af en stikprøve, besvarede spørgeskemaet. Den kinesiske regering besvarede heller ikke spørgeskemaet.
(49) Kommissionen indhentede og efterprøvede alle de oplysninger, som den anså for nødvendige for at fastslå sandsynligheden for fortsat eller fornyet dumping og skade, og for at vurdere Unionens interesser. Kommissionen gennemførte kontrolbesøg i henhold til grundforordningens artikel 16 :
EU-producenter
— Tikomet Oy, Jyväskylä, Finland
— H.C. Starck Tungsten GmbH, Goslar, Tyskland
— Wolfram Bergbau und Hütten AG, Mittersill og Sankt Martin im Sulmtal, Østrig
Brugere
— Betek GmbH & Co. KG, Aichhalden, Tyskland.
(50) Den 7. juni 2023 underrettede Kommissionen alle interesserede parter om de vigtigste kendsgerninger og betragtninger, på grundlag af hvilke den påtænkte at indføre en endelig antidumpingtold på importen af wolframcarbid, sammensmeltet wolframcarbid og wolframcarbid blandet med metallisk pulver med oprindelse i Kina (»den endelige fremlæggelse af oplysninger«). Alle parter fik en frist til at fremsætte bemærkninger til den endelige fremlæggelse af oplysninger. Der blev modtaget bemærkninger fra Zhangyuan Tungsten, Xianglu Tungsten og Golden Egret samt fra Betek GmbH Co. KG (»Betek«). Ansøgerne reagerede også på bemærkningerne fra Zhangyuan Tungsten, Xianglu Tungsten og Golden Egret samt Betek.
(51) På dagen for den endelige fremlæggelse af oplysninger, dvs. den 7. juni 2023, fremsatte Zhangyuan Tungsten, Xianglu Tungsten og Golden Egret også yderligere bemærkninger til anmodningen om en fornyet undersøgelse. Disse bemærkninger behandles også i denne forordning.
(52) Efter den endelige fremlæggelse af oplysninger fik interesserede parter mulighed for at blive hørt, jf. punkt 5.8 i indledningsmeddelelsen. Der blev afholdt en høring med Betek og EU-erhvervsgrenen om den endelige fremlæggelse af oplysninger.
(53) Ud fra bemærkningerne til den endelige fremlæggelse af oplysninger besluttede Kommissionen i forbindelse med denne undersøgelse ikke at gennemføre en omstrukturering af Taric-koderne og -beskrivelserne under KN-kode 3824 30 00, som oprindeligt blev foreslået i den endelige fremlæggelse af oplysninger. Som følge af sagens kompleksitet og tekniske karakter krævede den en yderligere analyse, som ikke kunne finde sted inden for den lovbestemte frist for udløbsundersøgelsen. Den 30. juni 2023 underrettede Kommissionen alle interesserede parter om denne afgørelse ved et notat til sagen.
(54) Den undersøgte vare er den samme som i den tidligere udløbsundersøgelse, nemlig wolframcarbid, sammensmeltet wolframcarbid og wolframcarbid blandet med et metallisk pulver, i øjeblikket henhørende under KN-kode 2849 90 30 og ex 3824 30 00 (TARIC-kode 3824300010) (»den undersøgte vare«).
(55) Wolframcarbid, sammensmeltet wolframcarbid og wolframcarbid blandet med et metallisk pulver er forbindelser af kulstof og wolfram fremstillet ved varmebehandling. Den undersøgte vare er et mellemprodukt, der anvendes som inputmateriale til fremstilling af emner i hårdmetal såsom hårdmetalskæreværktøjer og komponenter med stor slidstyrke, slidbestandige belægninger, borehoveder til olieboring og mineværktøjer samt præge- og lokkeværktøjer til strækning og formning af metaller.
(56) I den betragtede periode blev den undersøgte vare fremstillet i Unionen enten af »nye« eller »primære« råmaterialer (som fra det forudgående til det efterfølgende produktionsled er: malm, wolframkoncentrat og andre mellemprodukter, nemlig APT og wolframoxid — »WO3«) i en proces kaldet »ny produktion« eller fra »sekundære« råmaterialer, nemlig skrot, i en proces kaldet »genanvendelsesproduktion«. Skrot af hårdmetal opstår i produktionsprocessen hos virksomheder, der fremstiller hårdmetal, samt i produktionsprocessen for værktøj og hos slutbrugerne af varer af hårdmetal. I wolframbranchen kan skrot genanvendes gennem kemisk genanvendelse eller gennem genvindingsprocessen for zink.
(57) Produktionsprocessen for den nye produktion og den kemiske genanvendelse er den samme. Den eneste forskel er processens udgangspunkt: Mens den nye produktion kan starte på et hvilket som helst tidspunkt i produktionsprocessen (dvs. fra malmen, som er de oprindelige varer i det forudgående produktionsled, eller fra mellemprodukter i det efterfølgende produktionsled, som er wolframkoncentrat, APT og WO3), omdannes der i første trin af den kemiske genanvendelse altid skrot til APT.
(58) I stedet er zinkgenvindingsprocessen baseret på zinks reaktion med den mindre mængde kobolt, der findes i skrot i en ovn. I zinkgenvindingsprocessen bestemmer kvaliteten af inputtet (dvs. det anvendte skrot) kvaliteten af outputtet (dvs. wolframcarbidet). Som konstateret i den tidligere udløbsundersøgelse har wolframcarbid, der er opnået fra zinkgenvindingsprocessen, imidlertid lignende fysiske og kemiske egenskaber og lignende anvendelser som wolframcarbid fremstillet ved en ny produktion eller fra skrot gennem en kemisk genanvendelsesproces.
(59) Typen af wolframcarbid, der købes og sælges i kommercielle transaktioner, identificeres ud fra dens »kvalitet«, dvs. baseret på kornstørrelse, fra grov kvalitet til ultrafin kvalitet og nanokvalitet.
(60) Den vare, der er omfattet af denne undersøgelse, er den undersøgte vare med oprindelse i Kina (»den pågældende vare«).
(61) Som fastslået i den tidligere udløbsundersøgelse bekræftede denne udløbsundersøgelse, at følgende varer har de samme grundlæggende fysiske og kemiske egenskaber samt de samme grundlæggende anvendelser:
— den pågældende vare, når den eksporteres til Unionen
— den undersøgte vare fremstillet og solgt på hjemmemarkedet i Kina og
— den undersøgte vare produceret og solgt i Unionen af EU-erhvervsgrenen.
(62) Disse varer anses derfor for at være de samme varer i henhold til artikel 1, stk. 4, i grundforordningen.
(63) Technogenia S.A.S. (»Technogenia«), en bruger, der meldte sig inden for de fastsatte frister, men som ikke besvarede spørgeskemaet, hævdede, at den eneste kendte producent af sammensmeltet wolframcarbid i Unionen stoppede sin produktion i 2022, og at sammensmeltet wolframcarbid derfor ikke længere blev produceret i Unionen. Da købet af sammensmeltet wolframcarbid udgjorde en betydelig procentdel af virksomhedens omsætning, og der ikke var alternative råmaterialer, anmodede denne bruger Kommissionen om at ophæve antidumpingforanstaltningerne for sammensmeltet wolframcarbid fra Kina. Kina producerer stadig sammensmeltet wolframcarbid.
(64) Kommissionen mindede om, at en udløbsundersøgelse i overensstemmelse med grundforordningens artikel 11, stk. 2, er begrænset til afgørelse af, om foranstaltningerne skal forlænges eller ej, baseret på betingelserne i denne artikel, mens enhver ændring af gældende foranstaltninger, herunder deres anvendelsesområde, kun kan undersøges inden for rammerne af en genoptaget undersøgelse i overensstemmelse med artikel 11, stk. 3, i grundforordningen.
(65) Kommissionen mindede imidlertid om, at sammensmeltet wolframcarbid har været en del af varedækningen for antidumpingforanstaltningerne siden den oprindelige undersøgelse og også er omfattet af de oprindelige foranstaltninger. Behovet for fortsat at medtage sammensmeltet wolframcarbid i varedækningen blev vurderet flere gange af Kommissionen i flere udløbsundersøgelser .
(66) I forbindelse med den nuværende undersøgelse bekræftede EU-erhvervsgrenen, at der på tidspunktet for undersøgelsen ikke længere var produktion af sammensmeltet wolframcarbid i Unionen. Den nuværende undersøgelse bekræftede imidlertid også, at wolframcarbid og sammensmeltet wolframcarbid er delvist indbyrdes udskiftelige (wolframcarbid og sammensmeltet wolframcarbid er indbyrdes udskiftelige i overfladehærdning og belægning, men ikke udskiftelige i produktionen af hårdmetal, hvor der kun anvendes wolframcarbid), og derfor kan sammensmeltet wolframcarbid ikke udelukkes fra varedækningen, selv om en udløbsundersøgelse juridisk ville tillade en sådan udelukkelse. Derfor afviste Kommissionen denne påstand.
(67) Som nævnt i betragtning 48 medvirkede ingen af eksportørerne/producenterne fra Kina i undersøgelsen. Den 12. august 2022 informerede Kommissionen derfor Kinas myndigheder om, at Kommissionen på grund af manglende deltagelse muligvis ville anvende grundforordningens artikel 18 vedrørende resultaterne med hensyn til Kina. Kommissionen modtog ingen bemærkninger eller anmodninger om indgriben fra høringskonsulenten i denne henseende.
(68) I overensstemmelse med grundforordningens artikel 18 blev resultaterne vedrørende sandsynligheden for fortsat eller fornyet dumping derfor baseret på de foreliggende faktiske oplysninger, navnlig oplysningerne modtaget i anmodningen, oplysningerne modtaget fra EU-producenterne og fra tilgængelige statistikker, nemlig dem fra databaserne i henhold til artikel 14, stk. 6, og Global Trade Atlas (»GTA«) .
(69) I den nuværende undersøgelsesperiode fortsatte importen af wolframcarbid fra Kina. Ifølge Eurostat udgjorde importen af wolframcarbid fra Kina omkring 2,2 % af EU-markedet i den nuværende undersøgelsesperiode sammenlignet med en markedsandel på 5,3 % i den oprindelige undersøgelsesperiode og 8,9 % i den tidligere udløbsundersøgelse. I absolutte tal er importniveauet faldet siden den sidste undersøgelse, men er ikke desto mindre forblevet på et betydeligt niveau over den minimumsgrænse, der er defineret i grundforordningens artikel 5, stk. 7. Kommissionen konkluderede, at en sådan importmængde var tilstrækkelig repræsentativ til at undersøge, om dumpingen fortsatte i den nuværende undersøgelsesperiode.
(70) I betragtning af de tilstrækkelige beviser, der var til rådighed ved indledningen af undersøgelsen, som med hensyn til Kina tydede på, at der fandtes væsentlige fordrejninger i henhold til grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra b), indledte Kommissionen undersøgelsen på grundlag af grundforordningens artikel 2, stk. 6a.
(71) For at indhente oplysninger, som den anså for nødvendige for sin undersøgelse med hensyn til de påståede væsentlige fordrejninger, sendte Kommissionen et spørgeskema til den kinesiske regering. Desuden opfordrede Kommissionen i punkt 5.3.2 i meddelelsen om indledning alle interesserede parter til at tilkendegive deres synspunkter, indsende oplysninger og fremlægge dokumentation vedrørende anvendelsen af grundforordningens artikel 2, stk. 6a, senest 37 dage efter datoen for offentliggørelsen af meddelelsen om indledning i Den Europæiske Unions Tidende. Der blev ikke modtaget nogen besvarelse af spørgeskemaet fra den kinesiske regering, og der blev ikke modtaget nogen redegørelse om anvendelsen af grundforordningens artikel 2, stk. 6a, inden for fristen. Efterfølgende underrettede Kommissionen den 12. august 2022 den kinesiske regering om, at den ville anvende de foreliggende faktiske oplysninger, jf. grundforordningen artikel 18, til at fastslå, om der fandtes væsentlige fordrejninger i Kina.
(72) I punkt 5.3.2 i meddelelsen om indledning præciserede Kommissionen også, at den i lyset af den foreliggende dokumentation muligvis skulle vælge et passende repræsentativt land i henhold til grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra a), med det formål at fastsætte den normale værdi baseret på ikkefordrejede priser eller benchmarks og foreslog i den forbindelse Tyrkiet og Rusland baseret på oplysningerne i anmodningen. Kommissionen erklærede endvidere, at den ville undersøge andre eventuelt egnede lande i overensstemmelse med kriterierne i grundforordningens artikel 2, stk. 6a, første led.
(73) Den 9. marts 2023 underrettede Kommissionen interesserede parter om de relevante kilder, den havde til hensigt at bruge til at fastsætte den normale værdi, i et notat til sagen (»notatet«) med Tyrkiet som repræsentativt land. Den informerede også interesserede parter om, at eftersom den ikke kunne identificere nogen producenter af wolframcarbid med lettilgængelige finansielle data i egnede repræsentative lande, ville den fastsætte salgs- og administrationsomkostninger og andre generalomkostninger (»SA&G-omkostninger«) og fortjeneste baseret på data fra aktive virksomheder i industrisektoren for ædelmetaller og andre ikkejernholdige metaller, som blev offentliggjort af den tyrkiske centralbank i henhold til anmodningen om gennemgang. Sektoren for ædelmetaller og andre ikkejernholdige metaller blev betragtet som den generelle kategori for den undersøgte vare.
(74) I deres bemærkninger til notatet hævdede ansøgerne, at Kommissionen skulle tage højde for benchmarket for Fastmarkets eller Argus-datapriser i Europa i stedet for Argus Metal-data indhentet fra National Minerals Information Center of the U.S. Geological Survey. De anmodede endvidere om, at afskrivninger, reservedele og andet (dvs. forbrugsstoffer såsom syrer, spiritus eller gasser, samt vedligeholdelsesomkostninger og omkostninger til affaldshåndtering) blev medtaget i beregningen af forbrugsstoffer. Med hensyn til direkte og indirekte arbejdskraft anmodede ansøgerne om, at omkostningerne blev beregnet for hver kategori af personale. Disse bemærkninger er blevet behandlet i betragtning 124-125, 128-129 og 134.
(75) I notatet præsenterede Kommissionen de vigtigste produktionsfaktorer. Da de kinesiske eksporterende producenter ikke deltog, identificerede Kommissionen de vigtigste produktionsfaktorer på grundlag af oplysningerne i anmodningen.
(76) I henhold til grundforordningens artikel 2, stk. 1: »Den normale værdi fastsættes normalt på grundlag af de priser, der er betalt eller skal betales i normal handel af uafhængige kunder i eksportlandet«.
(77) I henhold til grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra a) »at det ikke er hensigtsmæssigt at anvende priserne og omkostningerne på hjemmemarkedet i dette land på grund af, at der foreligger væsentlige fordrejninger i den i litra b) anvendte betydning, beregnes den normale værdi udelukkende på grundlag af produktions- og salgsomkostninger, der afspejler ikkefordrejede priser eller referenceværdier«, og »skal indbefatte et ikkefordrejet og rimeligt beløb til dækning af salgs- og administrationsomkostninger og andre generalomkostninger samt fortjeneste«
(78) Som yderligere forklaret nedenfor konkluderede Kommissionen i denne undersøgelse, at det på grundlag af de foreliggende beviser og i lyset af den kinesiske regerings og de eksporterende producenters manglende samarbejde var passende at anvende grundforordningens artikel 2, stk. 6a.
(79) I en nylig undersøgelse vedrørende wolframsektoren i Kina fandt Kommissionen, at der var væsentlige fordrejninger i henhold til artikel 2, stk. 6a, litra b), i grundforordningen.
(80) I denne undersøgelse fandt Kommissionen, at der er en betydelig statslig indgriben i Kina, hvilket resulterer i en forvridning af den effektive allokering af ressourcer i overensstemmelse med markedsprincipperne . Navnlig konkluderede Kommissionen, at der i wolframsektoren ikke kun eksisterer en betydelig grad af ejerskab fra den kinesiske regerings side i henhold til artikel 2, stk. 6a, litra b), første led, i grundforordningen , men den kinesiske regering er også i stand til at gribe ind i priser og omkostninger gennem statslig tilstedeværelse i virksomheder i henhold til grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra b), andet led . Kommissionen fandt endvidere, at statens tilstedeværelse og indgriben på de finansielle markeder samt i leveringen af råmaterialer og input har en yderligere forvridende effekt på markedet. Faktisk resulterer Kinas planøkonomi i, at ressourcer koncentreres i sektorer, der er udpeget som strategiske eller på anden måde politisk vigtige af den kinesiske regering, snarere end at blive allokeret i overensstemmelse med markedskræfterne . Desuden konkluderede Kommissionen, at den kinesiske konkurs- og ejendomslovgivning ikke fungerer korrekt i henhold til grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra b), fjerde led, hvilket forårsager fordrejninger, især når de holder insolvente virksomheder oven vande og når de tildeler brugsrettigheder til jord i Kina . På samme måde konstaterede Kommissionen en skævvridning af lønomkostninger i wolframsektoren i henhold til grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra b), femte led , samt forvridninger på de finansielle markeder i henhold til grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra b), sjette led, især vedrørende adgang til kapital for erhvervsaktører i Kina .
(81) Ligesom i den tidligere undersøgelse vedrørende wolframsektoren i Kina undersøgte Kommissionen i denne undersøgelse, om det var passende eller ej at anvende hjemmemarkedspriser og -omkostninger i Kina på grund af tilstedeværelsen af væsentlige fordrejninger i henhold til litra b) i grundforordningens artikel 2, stk. 6a. Kommissionen gjorde det på grundlag af de beviser, der var tilgængelige i sagen, herunder beviserne i anmodningen, samt arbejdsdokumentet fra Kommissionens tjenestegrene om væsentlige fordrejninger i Kinas økonomi i forbindelse med handelsbeskyttelsesundersøgelser (»rapporten«), som er afhængig af offentligt tilgængelige kilder. Denne analyse omfattede undersøgelsen af de væsentlige statslige indgreb i Kinas økonomi i almindelighed, men også den specifikke markedssituation i den relevante sektor, herunder for wolframcarbid. Kommissionen supplerede yderligere denne dokumentation med sin egen undersøgelse af de forskellige kriterier, der er relevante for at bekræfte forekomsten af væsentlige fordrejninger i Kina, hvilket også blev bekræftet i tidligere undersøgelser i denne henseende.
(82) I anmodningen blev der fremsat påstand om, at den samlede kinesiske økonomi i vidt omfang påvirkes af omfattende interventioner af kinesiske regering eller andre offentlige myndigheder på forskellige regerings- og markedsniveauer, hvorfor hjemmemarkedspriser og omkostninger i den kinesiske wolframindustri ikke kan anvendes i denne undersøgelse.
(83) Anmodningen indeholdt eksempler på elementer, der peger på, at der foreligger fordrejninger, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra b), første til sjette led. Navnlig med henvisning til Kommissionens tidligere undersøgelser i wolframsektoren , rapporten og yderligere kilder fremførte ansøgeren følgende: 1) Den kinesiske stat fører en interventionistisk økonomisk politik og forfølger mål, der harmonerer med den politiske dagsorden fastsat af det kinesiske kommunistparti (»CCP«) i stedet for at afspejle de fremherskende økonomiske forhold på det frie marked . 2) Den kinesiske wolframindustri er specifikt underlagt et højt niveau af statslig indgriben og kontrol samt en høj andel af statsejede virksomheder. Anmodningen beskriver ydermere, at den kinesiske regering fastsætter årlige minedriftskvoter og produktionskvoter for statsejede virksomheder og overfører disse kvoter til statsejede virksomheder på lavere niveau, private firmaer og kinesisk-udenlandske joint ventures . Kinesiske wolframproducenter er desuden organiseret i China Tungsten Industry Association, som er en del af China Non-Ferrous Metals Industry Association, der i sine vedtægter understreger, at de overholder partiets retningslinjer og politikker og dermed udøver kontrol over wolframindustrien . China Tungsten Industry Association kontrollerer også aktivt produktionsoutputtet og påvirker udbud til indkøb af wolframkoncentrater .
(84) I anmodningen uddybes desuden forskellige eksempler på vejledende planer, der viser det høje niveau af statslig indgriben i wolframindustrien. For det første nævner anmodningen den 13. femårsplan (»femårsplanen«), som pålægger industrielle interessenter at videreudvikle højtemperaturlegeringsmaterialer, tilskynder til forøgelse af produktions- og eksportkapaciteten i industrien for ikkejernholdige metaller og direkte påvirker produktionsprocessen i industrien for ikkejernholdige metaller . Den 14. femårsplan fremmer ydermere optimering og strukturel tilpasning af råmaterialeindustrien, herunder ikkejernholdige metaller . Den 13. femårsplan for ikkejernholdige metaller nævner wolfram som en af de industrier, der støttes af den kinesiske regering, skitserer oprettelsen af en gruppe af førende virksomheder og ikkejernholdige metalprodukter, der kan integreres i udenlandske produktforsyningskæder i mellem- til højprissegmentet, samt fremmer innovationen gennem bevilling af tilskud til industrisektoren . Den 13. femårsplan for ikkejernholdige metaller indeholder også mere kvantitative mål, der fastlægger streng statslig kontrol med produktionskapaciteten inden for ikkejernholdige metaller, skitserer indenlandsk reservekapacitet for wolframmalm, sætter mål om at forbedre produktionsrestriktioner, justerer og kontrollerer indikatorerne for kontrol af omfanget af wolframminedrift, forudser håndtering af sjældne jordarter, herunder wolfram, og styrker overordnede kontrolindikatorer for vigtige sjældne materialer . Ikkejernholdige industrier er også defineret som tilskyndede industrier under Made in China 2025-initiativet og er derfor støttet af forskellige stats- og bankfonde, der har til formål at yde støtte til de tilskyndede industrier .
(85) Anmodningen peger også på statslig indgriben i udvalgte provinser, såsom Hebei, Jiangxi og Hunan. Faktisk opfører den 13. femårsplan for mineralressourcer wolfram på en liste over strategiske mineraler. Den kinesiske regering konsoliderer baser med wolframressourcer i det sydlige Jiangxi og Hunan for at stabilisere omfanget af minedrift og begrænse det samlede omfang af minedrift inden for wolframmalm, opstiller procentvise mål for mellemstore til store miner og stabiliserer niveauet af indenlandske effektive forsyninger af wolfram . Hebei 2016 New Material Industry Development Plan fastsætter desuden et mål om at skabe industrikæder i Hebei, herunder en specifik wolframindustrikæde . Den 14. femårsplan for industrien for ikkejernholdige metaller i Jiangxi angiver wolframindustrien, herunder wolframcarbidpulverindustrien, som en nøgleindustri, der skal udvikles . Endelig er wolfram også inkluderet på listen over varer, der er omfattet af eksportafgifter, licenskrav til eksport samt statslig handel .
(86) Som anført i Kommissionens tidligere undersøgelse af wolfram er der betydelig statslig indgriben på det kinesiske wolframmarked såvel som væsentlige fordrejninger af forskellige produktionsfaktorer. Dette omfatter betydelig kontrol over forskellige aspekter af økonomien, såsom energipriser, jordejerskab, lønninger, finanser og kreditvurderinger. Det fremgår af anmodningen, at de primære og sekundære råmaterialer i Kina er fordrejede, idet der henvises til Kommissionens nylige resultater vedrørende fordrejninger i carbon black-industrien . Anmodningen beskriver også, at gas hovedsageligt produceres og kontrolleres i Kina af statsejede virksomheder, og gaspriserne reguleres og kontrolleres af National Development and Reform Commission (NDRC) . NDRC regulerer også indenlandske elpriser og implementerer en differentieret elprispolitik, der tilskynder berettigede brugere til at indgå direkte aftaler med elproduktionsselskaber. Som eksempel indeholder anmodningen den vejledende udtalelse om at skabe et fremragende markedsmiljø, fremme den strukturelle tilpasning og transformation i industrien for ikkejernholdige metaller og øge fordelene, hvilket skitserer det fortsatte mål om differentieret elprispolitik til fordel for forskellige industrier . På samme måde ejes al jord i Kina af staten, og regeringen tildeler den i henhold til specifikke politiske mål og økonomiske planer .
(87) Derudover skitserer anmodningen, at lønomkostningerne i visse industrier, som f.eks. wolfram, er fordrejet af manglen på kollektive organisationsrettigheder for arbejdstagere og arbejdsgivere, samt Kinas manglende ratificering af International Labour Organisations konventioner. Fagforeninger er ikke uafhængige af statslige myndigheder, og kollektive forhandlinger, og beskyttelse af arbejdstagernes rettigheder er rudimentære. Desuden påpeges det i anmodningen, at systemet til registrering af husholdningerne begrænser arbejdskraftens mobilitet .
(88) Adgang til finansiering gives også af institutioner, der gennemfører offentlige politiske mål eller er knyttet til staten. Kinesiske banker overholder for eksempel en eksplicit juridisk forpligtelse til at drive deres forretning i overensstemmelse med nationale økonomiske og sociale udviklingsbehov og under vejledning af statens industripolitikker. Som et resultat heraf er tilgængeligheden og omkostningerne ved kapital ikke ens for alle aktører på markedet, hvilket fører til en skævhed for långivning til statsejede virksomheder, store velforbundne private virksomheder og vigtige industrisektorer . Anmodningen peger også i retning af en undersøgelse fra IMF, der fandt, at kreditvurderinger er fordrejet, da kinesiske kreditvurderinger systematisk svarer til lavere internationale vurderinger .
(89) Endvidere hævdes det i anmodningen, at de statsligt indførte fordrejninger har resulteret i prissignaler, der ikke er et resultat af frie markedskræfter . Kinas låneomkostninger er blevet holdt kunstigt lave for at stimulere investeringsvæksten , og kreditvurderinger er ofte påvirket af virksomhedens strategiske betydning for regeringen og styrken af enhver implicit garanti fra regeringen . Som følge herfra er gældsproblemer derfor blevet håndteret ved enten at optage nye lån, hvorved der oprettes såkaldte »zombie-virksomheder«, eller ved at overdrage ejerskabet til gælden .
(90) Den kinesiske regering kommenterede eller fremlagde ikke beviser, der understøtter eller afkræfter beviserne i sagens akter, herunder rapporten og de yderligere beviser, som ansøgerne har fremlagt, om eksistensen af væsentlige fordrejninger og/eller hensigtsmæssigheden af anvendelsen af grundforordningens artikel 2, stk. 6a, i den foreliggende sag.
(91) Specifikt i sektoren for den undersøgte vare er der fortsat en betydelig grad af ejerskab fra den kinesiske regerings side i henhold til grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra b), første led.
(92) Undersøgelsen bekræftede, at China Minmetals Co. , som er en statsejet virksomhed under SASAC, ejer flere af de største kinesiske wolframcarbid-producerende virksomheder, nemlig Zhuzhou Cemented Carbide Group Co., Ltd , Xiamen Golden Egret Special Alloy Co., Ltd og Zigong Cemented Carbide Group Co., Ltd . Zhuzhou Cemented Carbide Group ejes af China Minmetals gennem formidlingsvirksomheden China Tungsten Advanced Materials Co. Ltd , mens Xiamen Golden Egret Special Alloy ejes gennem formidlingsvirksomheden Xiamen Tungsten Co., Ltd . Med hensyn til direkte fordrejninger har China Minmetals i sin årsrapport for 2021 skitseret et generelt finansielt statstilskud på 38,7 millioner RMB samt et tilskud fra den centrale finansielle fond til støtte for zombievirksomheder på 46,8 millioner RMB . Xiamen Tungstens årsrapport for 2022 noterede et finansielt statstilskud på 300,3 millioner RMB . Desuden understreger en offentlig artikel på China Minmetals' hjemmeside tilstedeværelsen af CCP i virksomheden ved at skitsere, at: »Partiorganisationen i China Minmetals implementerer omhyggeligt ånden fra den nationale statsejede partibygningskonference, […] fokuserer nøje på den fælles styrkelse af partiledelsen sammen med forbedring af virksomhedsledelse, […] opbygning af et system af moderne statsejede virksomheder med kinesiske karakteristika (og) […] fremmer effektivt den dybe integration af partibygningsarbejde med produktionsoperationer« .
(93) Eftersom CCP's indgreb i den operationelle beslutningstagning er blevet normen, også i private virksomheder , og idet CCP påtager sig lederskab over stort set alle aspekter af landets økonomi, fører statens indflydelse gennem CCP-strukturer internt i virksomheder desuden reelt til, at økonomiske aktører er under regeringens kontrol og politiske tilsyn, i betragtning af i hvor høj grad stats- og partistrukturerne er vokset sammen i Kina. Den privatejede wolframcarbidproducent OKE carbide har for eksempel i deres halvårsrapport for 2022 skitseret statslige tilskud på 44,7 millioner RMB .
(94) Dette er også tydeligt på niveau med China Tungsten Industry Association ('CTIA') og China Nonferrous Metals Industry Association ('CNIA'). I henhold til artikel 3 i deres vedtægter, anføres det , at CTIA, såvel som CNIA, »følger den overordnede ledelse af Kinas kommunistiske parti [og] accepterer forretningsvejledning, tilsyn og ledelse udført af de enheder, der er ansvarlige for registrering og ledelse, af enheder med ansvar for partiopbygning, samt af de relevante administrative afdelinger af industriledelse« .
(95) Undersøgelsen har ydermere bekræftet, at den kinesiske regering griber ind i priser og omkostninger gennem statslig tilstedeværelse i virksomheder i henhold til grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra b), andet led, som fastslår eksistensen af personlige forbindelser mellem producenter af wolframcarbid og CCP. For eksempel varetager bestyrelsesformændene for Zhuzhou Cemented Carbide Group Co., Ltd. sideløbende stillingen som vicesekretær for partikomitéen . På tilsvarende vis varetager bestyrelsesformændene for Xiamen Golden Egret Special Alloy Co., Ltd. stillingen som sekretær for partikomitéen . CCP's indblanding i Xiamen Golden Eagles arbejde gennem partikomitéen fremgår også af vedtægterne for dets holdingselskab, SOE Xiamen Tungsten Co., Ltd., som anfører, at: »partiorganisationen sikrer funktionen af en central ledende og politisk rolle, sætter retningen, styrer den overordnede situation og sikrer implementering« og »hvis virksomhedens partikomité finder, at bestyrelsen og formandens team har til hensigt at træffe beslutninger, der ikke er i overensstemmelse med partiets linje, principper, politikker og nationale love og regler eller kan skade statens interesser, almene interesser og virksomhedens og dens ansattes legitime rettigheder og interesser, er det nødvendigt at udarbejde en udtalelse for at annullere eller udsætte beslutningen« .
(96) Ydermere er der i sektoren for den undersøgte vare politikker, der diskriminerer til fordel for indenlandske producenter eller på anden måde påvirker markedet i henhold til grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra b), tredje led. Undersøgelsen identificerede politiske dokumenter, der viser, at industrien nyder godt af statslig vejledning og indgriben i den undersøgte vare som en del af wolframsektoren.
(97) Wolframindustrien bliver ved med at blive betragtet som en central industri af den kinesiske regering. Dette bekræftes i de talrige planer, direktiver og andre fokuserede dokumenter, der nævner wolfram, som er udstedt på nationalt, regionalt og kommunalt niveau. De seneste kinesiske politiske dokumenter vedrørende wolframsektoren bekræfter den fortsatte betydning, som den kinesiske regering tillægger sektoren, herunder intentionen om at gribe ind i sektoren for at forme den i overensstemmelse med regeringens politikker. Dette er eksemplificeret af meddelelsen fra Ministeriet for naturressourcer (MNR) om kontrol af de samlede minedriftsmængder og første batch af indikatorer gældende for sjældne jordarter og wolframmalm i 2023 , som opfordrer til at »styrke kontrollen og forvaltningen af den samlede minedriftsmængde« og anfører endvidere, at »ministeriet for industri og informationsteknologi og ministeriet for naturressourcer har tildelt kvoterne for at kontrollere den samlede minedriftsmængde af sjældne jordarter til alle virksomhedsgrupper for sjældne jordarter« . Dokumentet specificerer yderligere specifikke distributioner af wolfram: »I 2023 er den samlede kontrolindikator for minedrift for den første batch af wolframkoncentrater (65 % wolframtrioxidindhold) sat til 63 000 ton« . MNR-meddelelsen om kontrol af de samlede minedriftsmængder og det første batch af indikatorer gældende for sjældne jordarter og wolframmalm i 2022 specificerer også produktionen af wolfram, idet det hævdes, at »i 2022 blev den nationale kontrolindikator for den samlede minedrift af wolframkoncentrat (65 % wolframtrioxidindhold) sat til 109 000 ton, hvoraf den centrale minedriftsindikator var på 81 170 ton og den omfattende udnyttelsesindikator var på 27 830 ton« . Endvidere specificerer den 14. femårsplan om udvikling af råmaterialeindustrien , at »indenlandske mineralressourcer vil blive udviklet rationelt« , og anfører, at »der vil blive truffet foranstaltninger for at optimere forvaltningsmekanismen, der gælder for de årlige samlede minedriftskontrolindikatorer, og i rimeligt omfang regulere minedriftskalaen for RE [Rare Earth – sjældne jordarter], wolfram og andre mineralressourcer« og desuden »støtte dominerende virksomheder i deres etablering af genbrugsbaser og industrielle agglomerationsområder for stålskrot af stor størrelse samt for aluminium, kobber, lithium, nikkel, kobolt, wolfram og molybdæn« .
(98) Lignende eksempler på de kinesiske myndigheders hensigt om at overvåge og styre udviklingen i wolframsektoren kan også ses i forskellige kinesiske provinser, f.eks. i Jiangxi, hvor det i provinsernes 14. femårsplan om udviklingen af ikkejernholdige metaller af høj kvalitet anføres, at »i løbet af perioden for den 14. femårsplan vil den gennemsnitlige årlige vækstrate i driftsindtægterne for Jiangxis industri for ikkejernholdige metaller ligge på omkring ti procent. Med hensyn til driftsindtægter vil industrien for ikkejernholdige metaller have et omfang på mere end en billion RMB omkring 2023, og industrierne med wolfram, sjældne jordarter og andre strategiske ressourcer vil have et omfang på mere end RMB 100 mia. 2025 «, og det præciseres, at »koncentrationsniveauet for kobber, wolfram, sjældne jordarter og andre vigtige industrier vil blive øget yderligere« . Femårsplanen dedikerer også et helt afsnit om udviklingen af wolfram med det formål at udvikle »nanoskala, ultrafint og ultragroft wolframpulver og wolframcarbidpulver, APT af høj renhed, wolframpulver af høj renhed samt wolframmål materialer mv.« .
(99) På samme måde planlægger den 14. femårsplan for Henan om udvikling af en fremstillingsindustri af høj kvalitet at »forlænge industrikæden for dyb forarbejdning af wolfram, molybdæn, titan og zirconium og fremme udvidelsen til at omfatte varer af høj kvalitet« .
(100) Sammenfattende har den kinesiske regering foranstaltninger på plads for at få operatørerne til at overholde de offentlige politiske mål om at støtte tilskyndede industrier, herunder produktionen af de vigtigste råmaterialer, der bruges til fremstilling af wolfram. Sådanne foranstaltninger forhindrer markedskræfterne i at fungere frit.
(101) I løbet af den nuværende undersøgelse er der ikke fundet bevis for, at den diskriminerende anvendelse eller utilstrækkelige håndhævelse af konkurs- og formueretten i henhold til grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra b), fjerde led, i sektoren for den undersøgte vare ikke ville påvirke producenterne af den undersøgte vare.
(102) Wolframsektoren påvirkes også af fordrejningerne af lønomkostningerne, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra b), femte led. Disse fordrejninger påvirker sektoren både direkte (ved fremstilling af wolfram eller de vigtigste input) og indirekte (ved adgang til input fra virksomheder, der er omfattet af det samme arbejdssystem i Kina) .
(103) Desuden blev der i forbindelse med den nuværende undersøgelse ikke fremlagt dokumentation for, at sektoren for den undersøgte vare ikke er berørt af statslig indgriben i det finansielle system, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra b), sjette led. De betydelige statslige indgreb i det finansielle system medfører derfor, at markedsvilkårene påvirkes i alvorlig grad på alle niveauer.
(104) Endelig minder Kommissionen om, at der til produktionen af wolframcarbid er behov for en række input. Når producenterne af wolframcarbid køber/indgår aftale om disse input, er de priser, de betaler (og som registreres som deres omkostninger), tydeligvis påvirket af de samme systemiske fordrejninger, der er nævnt tidligere. Leverandører af input anvender f.eks. arbejdskraft, som er genstand for fordrejningerne. De kan låne penge, der er genstand for fordrejningerne i den finansielle sektor eller i forbindelse med kapitalallokering. De er desuden underlagt det planlægningssystem, der gælder for alle forvaltningsniveauer og sektorer.
(105) Som følge heraf er det ikke kun salgspriserne på hjemmemarkedet for wolframcarbid, som det ikke er hensigtsmæssigt at anvende, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra a), men alle omkostningerne ved input (herunder råmaterialer, energi, jord, finansiering, arbejdskraft osv.) er også påvirket, fordi deres prisdannelse har været udsat for en betydelig statslig indgriben som beskrevet i del I og II i rapporten. De statslige indgreb, der er beskrevet i forbindelse med kapitalallokering, indrømmelse af jord, arbejdskraft, energi og råmaterialer, finder sted i hele Kina. Det betyder f.eks., at input, der i sig selv er produceret i Kina ved at kombinere en række produktionsfaktorer, er udsat for væsentlige fordrejninger. Det samme gælder for inputmaterialer til inputmaterialer osv.
(106) Valget af det repræsentative land var baseret på følgende kriterier, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 6a:
— Et økonomisk udviklingsniveau svarende til Kinas. Til dette formål anvendte Kommissionen lande med en bruttonationalindkomst pr. indbygger svarende til Kinas på grundlag af oplysninger fra Verdensbankens database .
— Produktion af den undersøgte vare i nævnte land .
— Tilgængeligheden af relevante offentlige data i det repræsentative land.
— Hvis der er mere end ét muligt repræsentativt land, gives der, når det er relevant, fortrinsret til det land, der har et passende niveau af social beskyttelse og miljømæssig beskyttelse.
(107) Som forklaret i betragtning 73 har Kommissionen udstedt et notat om relevante kilder til fastsættelse af den normale værdi: Dette notat beskrev de kendsgerninger og beviser, der ligger til grund for de relevante kriterier. I notatet underrettede Kommissionen de interesserede parter om, at den havde til hensigt at betragte Tyrkiet som et egnet repræsentativt land i denne sag, hvis det blev bekræftet, at der foreligger væsentlige fordrejninger, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 6a.
(108) Med hensyn til de tilsvarende omkostninger til produktion og salg af den undersøgte vare i et egnet repræsentativt land blev det i anmodningen om en udløbsundersøgelse foreslået at vælge enten Rusland eller Tyrkiet som repræsentativt land.
(109) Ifølge ansøgerne produceres wolframcarbid i Brasilien, Canada, Kina, Israel, Japan, Rusland, Sydkorea og USA. Ud af disse lande er det kun Brasilien og Rusland, der repræsenterer mellemindkomstlande i den øverste halvdel i henhold til Verdensbankens klassifikation. Kommissionen pegede endvidere på Sydafrika som et mellemindkomstland i den øverste halvdel med produktion af wolframcarbid. Kommissionen anså ikke Rusland for at være et egnet repræsentativt land i betragtning af den seneste geopolitiske og økonomiske udvikling. Sydafrika og Brasilien blev udelukket, da de ikke havde tilgængelige offentlige data.
(110) Kommissionen søgte efterfølgende efter lande med produktion af varer i samme generelle kategori og/eller sektor som den undersøgte vare. Som nævnt af ansøgerne tilhører produktionen af den undersøgte vare sektoren for ikkejernholdige metaller. Relevante offentlige data for producenter i denne sektor var tilgængelige for Rusland og Tyrkiet.
(111) Kommissionen overvejede endvidere, om det ville være muligt at anvende de vigtigste produktionsfaktorer for wolframcarbid fra relevante repræsentative lande.
(112) Ifølge anmodningen er produktionsprocessen for wolframcarbid globalt identisk, og det fremstilles enten af primære materialer (eller nye materialer), dvs. malme, eller sekundære materialer, dvs. skrot af wolframcarbid. Afhængigt af integrationen i de foregående omsætningsled kan producenterne imidlertid indlede processen enten på grundlag af primære materialer, APT eller wolframoxid (»WO3«).
(113) Kommissionen besluttede at indlede sine beregninger af den normale værdi ud fra omkostningerne til APT, dvs. primærmaterialet, under hensyntagen til oplysningerne i anmodningen og i betragtning af, at det er det første produktionstrin, uanset råmaterialets oprindelse. APT tegner sig for mere end 90 % af de samlede produktionsomkostninger for den undersøgte vare.
(114) I overensstemmelse med grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra a), undersøgte Kommissionen tilgængeligheden af importprisdata for APT i alle mellemindkomstlande i den øverste halvdel baseret på HS-kode 2841 80. Ifølge GTA blev APT importeret til Argentina, Brasilien, Malaysia, Rusland, Thailand, Tyrkiet og Sydafrika. Importmængderne i alle disse lande var imidlertid meget lave og blev derfor ikke anset for at være repræsentative for fastsættelsen af en pålidelig referencepris. Desuden havde importen til Argentina udelukkende oprindelse i Kina. Størstedelen af importen til Rusland (over 75 %) og Sydafrika (97 %) stammede også fra Kina. Da der ikke forelå tilstrækkelige repræsentative oplysninger for nogen af de nævnte lande, besluttede Kommissionen at anvende et internationalt benchmark for dette input i henhold til artikel 2, stk. 6a, litra a), andet led, baseret på Argus Metals' internationale priser.
(115) I lyset af ovenstående fandt Kommissionen, at Tyrkiet havde detaljerede umiddelbart tilgængelige data vedrørende arbejdskraft, energi og SA&G-omkostninger samt fortjeneste for et mellemindkomstland i den øverste halvdel. Kommissionen betragtede derfor Tyrkiet som et egnet repræsentativt land, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 6a.
(116) Interesserede parter blev opfordret til at fremsætte bemærkninger til hensigtsmæssigheden af Tyrkiet som et repræsentativt land.
(117) Efter notatet fremsatte ingen af de interesserede parter bemærkninger vedrørende valget af Tyrkiet som repræsentativt land.
(118) I mangel af samarbejdsvilje, og da det blev fastslået, at Tyrkiet var et egnet repræsentativt land på grundlag af ovenstående elementer, var der således ikke behov for at foretage en vurdering af niveauet af social og miljømæssig beskyttelse i overensstemmelse med grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra a), første led, sidste punktum.
(119) I mangel af samarbejdsvilje som foreslået i anmodningen om en udløbsundersøgelse og i betragtning af, at Tyrkiet opfyldte kriterierne i grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra a), første led, valgte Kommissionen Tyrkiet som det passende repræsentative land.
(120) I notatet fremlagde Kommissionen en liste over alle produktionsfaktorer, f.eks. de materialer og den energi og arbejdskraft, som de eksporterende producenter har anvendt i produktionen af den undersøgte vare. Kommissionen anførte også, at den med henblik på at beregne den normale værdi i overensstemmelse med grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra a), ville anvende GTA og de internationale referencepriser fra Argus Metals som offentliggjort af National Minerals Information Center of the U.S. Geological Survey med henblik på at fastsætte de ikkefordrejede omkostninger for størstedelen af de to produktionsfaktorer, herunder især råmaterialer. Desuden anførte Kommissionen, at den ville anvende oplysninger fra det tyrkiske statistiske institut til at fastsætte de ikkefordrejede omkostninger til arbejdskraft, elektricitet og gas i Tyrkiet.
(121) Endelig anførte Kommissionen, at den for at fastsætte SA&G-omkostninger samt fortjeneste ville anvende de oplysninger om gennemsnitlige SA&G-omkostninger samt fortjeneste for virksomheder, der er aktive i industrisektoren for ædelmetaller og andre ikkejernholdige metaller, som offentliggøres af den tyrkiske centralbank, jf. betragtning 73.
(122) I lyset af alle de oplysninger, der er baseret på anmodningen og de efterfølgende oplysninger indgivet af ansøgeren, er der identificeret følgende produktionsfaktorer og deres kilder med henblik på at beregne den normale værdi i overensstemmelse med grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra a):
Tabel 1
Produktionsfaktorer for wolframcarbid
| Produktionsfaktor | Varekode i Tyrkiet | Ikkefordrejet værdi (RMB) | Måleenhed |
|---|---|---|---|
| Råmaterialer | |||
| Ammoniumparawolframat | 2841 8010 | 219,12 | kg |
| Arbejdskraft | |||
| Arbejdskraftomkostninger pr. mandetime | Ikke tilgængelig | 34,88 | Timer |
| Energi | |||
| Elektricitet | Ikke tilgængelig | 0,50 | kWh |
| Gas | Ikke tilgængelig | 1,61 | m3 |
(123) For at fastsætte den ikkefordrejede pris på det vigtigste råmateriale, APT, ved et producents anlæg i et repræsentativt land bemærkede Kommissionen, at importen af APT til Tyrkiet var ubetydelig og derfor ikke kunne betragtes som repræsentativ, jf. betragtning 114. Kommissionen anvendte den vejede gennemsnitlige importpris baseret på de internationale referencepriser fra Argus Metals, som er indhentet fra National Minerals Information Center of the U.S. Geological Survey . I dette tilfælde mindede Kommissionen om, at selv om referenceværdien kan omfatte import fra fordrejede kilder, er der ikke behov for at genberegne tolden i forbindelse med en udløbsundersøgelse blot for at fastslå sandsynligheden for dumping. Kommissionen fandt det derfor hensigtsmæssigt at anvende de internationale referencepriser fra Argus Metals i dette tilfælde.
(124) Efter notatet anmodede ansøgerne om at anvende data fra Fastmarkets eller Argus til priserne for APT i Europa i stedet for Argus Metals-dataene fra National Minerals Information Center of the U.S. Geological Survey. De fremførte, at i Tyrkiet handles APT primært i henhold til Fastmarkets referencepriser for (det bredere) Europa og ikke USA.
(125) Kommissionen bemærkede, at anmodningen kun indeholdt et resumé af den gennemsnitlige pris for APT for den periode, hvor anmodningen var indgivet, eftersom indehaveren af ophavsretten, Fastmarkets, ikke havde givet tilladelse til at anvende dataene i løbet af undersøgelsen. Da de anvendte data i henhold til grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra a), skal være offentligt tilgængelige, baserede Kommissionen beregningen af den normale værdi på referenceværdierne for APT, der er baseret på de internationale referencepriser fra Argus Metals, som er indhentet fra National Minerals Information Center of the U.S. Geological Survey. Kommissionen bemærkede også, at forskellen mellem referenceværdien fra Fastmarkets og fra U.S. Geological var ubetydelig. Forskellen i en eventuel beregning af dumpingmargenen ville derfor have været ubetydelig (1 %).
(126) Normalt bør omkostningerne til indenlandsk transport også lægges til disse importpriser. På baggrund af arten af udløbsundersøgelser, som fokuserer på at konstatere, om dumping fortsat fandt sted i den nuværende undersøgelsesperiode eller kunne opstå igen, snarere end at fastslå dens nøjagtige omfang, besluttede Kommissionen imidlertid, at det i dette tilfælde var unødvendigt med justeringer for indenlandsk transport. Sådanne justeringer ville kun føre til en forhøjelse af den normale værdi og dermed af dumpingmargenen.
(127) For at fastlægge referenceværdier for arbejdskraftomkostninger anvendte Kommissionen de seneste statistikker, som er offentliggjort af det tyrkiske statistiske institut . Instituttet offentliggør detaljerede oplysninger om arbejdskraftomkostninger i forskellige økonomiske sektorer i Tyrkiet. Kommissionen fastsatte referenceværdien baseret på arbejdskraftomkostninger pr. time for 2020 eller den økonomiske aktivitet »Fremstilling af metal«, NACE-kode C.24, i henhold til NACE rev. 2-klassifikationen. Værdierne blev yderligere justeret for inflation ved hjælp af det indenlandske producentprisindeks for at afspejle omkostningerne i den nuværende undersøgelsesperiode.
(128) I forlængelse af notatet hævdede EU-erhvervsgrenen, at der burde anvendes en detaljeret opdeling af typerne af beskæftigede med henblik på dumpingberegningen.
(129) Kommissionen afviste denne bemærkning, da det tyrkiske statistiske institut ikke giver en sådan detaljeret opdeling, da der er tale om en udløbsundersøgelse, og det er som nævnt ovenfor ikke nødvendigt at beregne dumpingens nøjagtige omfang.
(130) For at fastlægge referenceprisen for elektricitet og gas anvendte Kommissionen priser for virksomheder (industrielle brugere) i Tyrkiet, som er offentliggjort af det tyrkiske statistiske institut . Referenceprisen blev fastlagt på grundlag af prisen for elektricitet og gas, som blev offentliggjort den 31. marts 2022. Den pris, der henvises til, er gennemsnittet for 2021. Kommissionen anvendte data vedrørende de industrielle priser for elektricitet og gas i de tilsvarende forbrugsintervaller, ekskl. moms.
(131) I henhold til grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra a), skal »[d]en beregnede normale værdi [...] indbefatte et ikkefordrejet og rimeligt beløb til dækning af salgs- og administrationsomkostninger og andre generalomkostninger samt fortjeneste.«. Desuden skal der fastsættes en værdi for de indirekte produktionsomkostninger til dækning af de omkostninger, som ikke indgår i de ovenfor nævnte produktionsfaktorer.
(132) For at fastsætte en ikkefordrejet værdi af de indirekte produktionsomkostninger og i betragtning af den manglende samarbejdsvilje fra de kinesiske producenters side anvendte Kommissionen de foreliggende faktiske oplysninger i overensstemmelse med grundforordningens artikel 18. På grundlag af data fra ansøgerne fastsatte Kommissionen derfor forholdet mellem de indirekte produktionsomkostninger og de samlede produktionsomkostninger. Denne procentsats blev derefter anvendt på den ikkefordrejede værdi af produktionsomkostningerne med henblik på at opnå en ikkefordrejet værdi af de indirekte produktionsomkostninger.
(133) For at fastsætte et ikkefordrejet og rimeligt beløb for SA&G-omkostninger samt fortjeneste baserede Kommissionen sig på de seneste tilgængelige finansielle data for virksomheder, der er aktive i industrisektoren for ædelmetaller og andre ikkejernholdige metaller, som offentliggøres af den tyrkiske centralbank . Som nævnt i betragtning 121 betragtes denne sektor som tilhørerende til samme generelle kategori som den undersøgte vare. Kommissionen anvendte SA&G-omkostninger på 9,50 % og en fortjeneste på 6,61 % af omkostningerne til solgte varer.
(134) Efter notatet blev der modtaget bemærkninger fra EU-erhvervsgrenen vedrørende reservedele og andre råmaterialer samt afskrivninger på de indirekte produktionsomkostninger. Kommissionen tog hensyn til disse bemærkninger i dumpingberegningen som beskrevet i betragtning 137.
(135) På grundlag af ovenstående beregnede Kommissionen den normale værdi pr. varetype ab fabrik i overensstemmelse med grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra a).
(136) Først fastsatte Kommissionen de ikkefordrejede produktionsomkostninger. Eftersom de eksporterende producenter ikke samarbejdede, benyttede Kommissionen sig af oplysningerne fra ansøgerne i anmodningen om anvendelsen af de to vigtigste råmaterialer til produktionen af den undersøgte vare. For så vidt angår arbejdskraft og energi baserede Kommissionen sig på oplysningerne fra en EU-producent.
(137) Da de ikkefordrejede produktionsomkostninger var blevet fastsat, tilføjede Kommissionen de indirekte produktionsomkostninger, SA&G-omkostningerne og fortjenesten. De indirekte produktionsomkostninger blev fastsat ud fra ansøgernes oplysninger. SA&G-omkostninger samt fortjeneste var baseret på de seneste tilgængelige finansielle data for virksomheder, der er aktive i industrisektoren for ædelmetaller og andre ikkejernholdige metaller, som offentliggøres af den tyrkiske centralbank (se afsnit 3.3.2). Kommissionen føjede følgende elementer til de ikkefordrejede produktionsomkostninger:
— Indirekte produktionsomkostninger, der i alt udgjorde 4 % af de direkte produktionsomkostninger.
— Hjælpematerialer blev medregnet i 1 % af de direkte produktionsomkostninger.
— SA&G-omkostninger og andre omkostninger, som tegnede sig for 9,50 % af omkostningerne til solgte varer for tyrkiske virksomheder, der er aktive i industrisektoren for ædelmetaller og andre ikkejernholdige metaller.
— Fortjenesten, som udgjorde 6,61 % af omkostningerne til solgte varer som opnået af tyrkiske virksomheder, der er aktive i industrisektoren for ædelmetaller og andre ikkejernholdige metaller, blev anvendt på de samlede ikkefordrejede produktionsomkostninger.
(138) På dette grundlag beregnede Kommissionen den normale værdi pr. varetype ab fabrik i overensstemmelse med grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra a).
(139) Som nævnt ovenfor i betragtning 48 blev eksportprisen som følge af manglende samarbejdsvilje hos de kinesiske eksporterende producenter baseret på de foreliggende faktiske oplysninger i overensstemmelse med grundforordningens artikel 18, dvs. oplysninger fra Eurostat.
(140) Eksport fra Kina foregik både i henhold til proceduren for aktiv forædling og de normale ordninger. Da eksporten under den normale ordning kun udgjorde 0,3 % af EU-markedet under NUP, jf. betragtning 191, blev den anset for ubetydelig, og der blev kun foretaget beregninger af eksportprisen i forbindelse med proceduren for aktiv forædling, da det var rimeligt tilgængelige oplysninger om den pris, der ville blive opkrævet uden foranstaltninger. Kommissionen fastsatte eksportprisen på grundlag af de tilgængelige statistikker, dvs. Comext-databasen (Eurostat). Da priserne i Comext er registreret på cif-niveau (omkostninger, forsikring og fragt), blev niveauet ab fabrik fastsat på grundlag af den dokumentation, der var blevet fremlagt i anmodningen om transportomkostninger, håndtering og søtransport.
(141) Kommissionen sammenlignede den beregnede normale værdi, der var fastsat i overensstemmelse med grundforordningens artikel 2, stk. 6a, litra a), med den gennemsnitlige eksportpris ab fabrik som fastsat ovenfor.
(142) På dette grundlag konstateredes det, at dumpingmargenen var betydelig (68 %). Det blev derfor konkluderet, at der fortsat fandt dumping sted i den nuværende undersøgelsesperiode.
(143) I forlængelse af konstateringen af, at der fandt dumping sted i den nuværende undersøgelsesperiode, undersøgte Kommissionen i overensstemmelse med grundforordningens artikel 11, stk. 2, sandsynligheden for fortsat dumping, hvis foranstaltningerne ophæves. Kommissionen anså priserne i forbindelse med proceduren for aktiv forædling for at være rimeligt tilgængelige oplysninger om den pris, der ville blive opkrævet uden foranstaltninger. Følgende yderligere elementer blev analyseret: 1) produktionskapaciteten og den uudnyttede kapacitet i Kina, 2) reserver af wolframmalm og eksportafgift på wolframkoncentrat og 3) EU-markedets tiltrækningskraft og eksportpriserne til tredjelande.
(144) Som følge af den manglende samarbejdsvilje hos eksporterende producenter i Kina og den kinesiske regering baserede Kommissionen sin vurdering på de foreliggende faktiske oplysninger i overensstemmelse med grundforordningens artikel 18, nemlig på oplysninger i anmodningen om fornyet undersøgelse, offentlig tilgængelige oplysninger og oplysninger fra GTA-databasen.
(145) Zhangyuan Tungsten, Xianglu Tungsten og Golden Egret påstod, at spørgsmålet om, hvorvidt et marked var attraktivt, ikke er en nødvendig retlig standard for at kunne betragtes i en udløbsundersøgelse, da et dynamisk marked med fri konkurrence fortsat er attraktivt for alle erhvervsdrivende.
(146) Som beskrevet i betragtning 156-163 undersøger Kommissionen under overskriften »EU-markedets tiltrækningskraft«, om det er sandsynligt, at de kinesiske eksporterende producenter vil øge deres eksport af wolframcarbid til Unionen, hvis foranstaltningerne får lov at udløbe, og om denne eksport vil finde sted til dumpingpriser. Dette er helt i overensstemmelse med den retlige test i grundforordningens artikel 11, stk. 2, og denne påstand blev derfor afvist.
(147) I anmodningen fremlægger ansøgerne oplysninger om produktionskapaciteten og den uudnyttede kapacitet for wolframcarbid i Kina. Ifølge en rapport om udviklingen af Kinas wolframindustri fra 2020, som blev offentliggjort af China Tungsten Industry Association , var produktionskapaciteten i Kina på 80 000 ton. Ansøgerne anslog efterspørgslen i Kina til 30 000 ton ud fra deres viden om markedet. Efter fradrag af Kinas eksport til alle lande blev den uudnyttede kapacitet desuden beregnet til 18 000 ton. I løbet af undersøgelsen præciserede ansøgerne imidlertid, at de i deres beregning utilsigtet anvendte priskolonnen i stedet for mængdekolonnen, og at den korrekte uudnyttede kapacitet i Kina derfor var på ca. 41 000 ton.
(148) Kommissionen beregnede også den uudnyttede kapacitet for wolframcarbid i Kina i den nuværende undersøgelsesperiode. Ifølge en rapport om udviklingen af Kinas wolframindustri fra 2021, som blev offentliggjort af China Tungsten Industry Association , var produktionskapaciteten for wolframcarbid i Kina på omkring 90 000 ton. Produktionen af wolframcarbid i Kina blev anslået til ca. [30 000 - 35 000] ton baseret på Roskill Tungstens prognose frem til 2030 og i betragtning af, at ca. 60 % af produktionen af wolfram anvendes til fremstilling af wolframcarbid . Disse skøn resulterer i en uudnyttet kapacitet på [55 000 - 60 000] ton eller [61 %-67 %]. I betragtning af at forbruget på det frie marked i Unionen var på 15 101 ton (jf. tabel 4) i den nuværende undersøgelsesperiode, var den kinesiske uudnyttede kapacitet mere end 3,5 gange større end EU-forbruget på det frie marked.
(149) I deres bemærkninger efter den endelige fremlæggelse af oplysninger gentog Zhangyuan Tungsten, Xianglu Tungsten og Golden Egret deres påstand om, at den kilde, der var blevet anvendt til produktionskapaciteten for wolframcarbid i Kina, som anført i betragtning 148, ikke var pålidelig, og fremlagde webstedet for China Tungsten Industry Association.
(150) Kommissionen bemærkede, at Zhangyuan Tungsten, Xianglu Tungsten og Golden Egret ikke fremlagde oplysninger om produktionskapaciteten for wolframcarbid i Kina. Kommissionens søgning på webstedet fra den kinesiske producent gav ingen oplysninger om produktionskapaciteten for wolframcarbid i Kina. Kommissionen fandt i stedet baseret på Roskills rapport om perspektiverne for wolframcarbid for 2030 , at den kinesiske produktionskapacitet for wolframcarbid i 2021 var blevet anslået til [50 000-75 000] ton wolfram pr. år, eller [53 000-80 000] ton wolframcarbid . Ved anvendelse af produktionsmængden i betragtning 148, som ikke blev anfægtet af Zhangyuan Tungsten, Xianglu Tungsten og Golden Egret, udgjorde den uudnyttede kapacitet af wolframcarbid i Kina stadig [23 000-45 000] ton, hvilket udgør mere end 1,5 gange EU-forbruget på det frie marked i den nuværende undersøgelsesperiode, og som stadig blev anset for at være betydeligt.
(151) Kommissionen sammenlignede også produktionskapaciteten for wolframcarbid i Kina i den nuværende undersøgelsesperiode med kapaciteten under den tidligere udløbsundersøgelse og bemærkede en betydelig stigning. Produktionskapaciteten blev anslået til 42 000-50 000 ton i den foregående udløbsundersøgelse, men den anslås til 90 000 ton i den nuværende undersøgelsesperiode. Dette er en stigning på mere end 80 % på trods af en allerede eksisterende uudnyttet kapacitet på 12 000-20 000 i den foregående udløbsundersøgelse, uden at der er tegn på, at en sådan øget kapacitet kan absorberes af det kinesiske hjemmemarked eller noget tredjelandsmarked. Denne situation vil i sidste ende føre til en endnu større uudnyttet kapacitet, der kan omdirigeres til EU-markedet.
(152) Kommissionen bemærkede endvidere, at de kinesiske eksporterende producenter angav en betydelig uudnyttet kapacitet i deres besvarelser på stikprøveundersøgelsen. De tre eksporterende producenter indberettede en samlet produktionsmængde på 13 500 ton i den nuværende undersøgelsesperiode sammenlignet med en samlet produktionskapacitet på 17 800 ton. Dette svarer til en uudnyttet kapacitet på 30 %.
(153) Overskydende produktionskapacitet er et incitament til fortsat at eksportere til dumpingpriser. Det står klart, at kinesiske eksportører er nødt til at udnytte alle eksisterende muligheder for at øge produktionen for fuldt ud at drage fordel af de betydelige investeringer, de foretog i installeret kapacitet. Den mest indlysende måde at opnå dette er ved at trænge ind på et åbent marked på verdensplan og med stor sandsynlighed til dumpingpriser, som det stadig er tilfældet i den nuværende undersøgelse.
(154) På grundlag af ovenstående kendsgerninger og betragtninger konkluderede Kommissionen, at de kinesiske eksporterende producenter har en betydelig uudnyttet kapacitet, som sandsynligvis ville blive anvendt til eksport af wolframcarbid til dumpingpriser til EU, hvis foranstaltningerne fik lov at udløbe.
(155) Kina kontrollerer mere end 55 % af reserverne af wolframmalm på verdensplan og opkræver samtidig en eksportafgift på 20 % for wolframkoncentrat . Denne begrænsning fører til en høj tilgængelighed af råmaterialer på det kinesiske marked, og det betyder, at de kinesiske eksporterende producenter hurtigt kan udfylde deres uudnyttede kapacitet, jf. betragtning 151.
(156) Kommissionen undersøgte, om det var sandsynligt, at de kinesiske eksporterende producenter vil øge deres eksportsalg til dumpingpriser, hvis foranstaltningerne får lov at udløbe. Kommissionen analyserede derfor prisniveauet for den kinesiske eksport til tredjelandsmarkeder og sammenlignede det med prisniveauet for den kinesiske eksport til Unionen. De kinesiske eksportmængder og EU-markedets tiltrækningskraft blev fastlagt på grundlag af de foreliggende faktiske oplysninger i overensstemmelse med grundforordningens artikel 18 og på grundlag af GTA-data og oplysninger i anmodningen.
(157) Kommissionen anvendte data fra GTA-databasen og fokuserede på de tre vigtigste eksportmarkeder for Kina, nemlig Japan, Sydkorea og USA, som tegner sig for ca. 75 % af Kinas samlede eksport. I den nuværende undersøgelsesperiode lå gennemsnitsprisen på Kinas eksport til Unionen af varer, der er omfattet af den kinesiske varekode 2849 9020, på samme niveau som gennemsnitsprisen ved eksport til de tre vigtigste tredjelandsmarkeder. Når man ser på landeniveau, var de kinesiske eksportpriser til Tyskland imidlertid højere end de kinesiske eksportpriser til Sydkorea, og de kinesiske eksportpriser til Nederlandene var højere end de kinesiske eksportpriser til Japan. Dette viser, at visse EU-markeder er mere lukrative end to af de tre største kinesiske eksportmarkeder for den pågældende vare. Kommissionen tog ikke hensyn til den kinesiske eksport under den kinesiske varekode 3824 3000 i forbindelse med analysen, da den også kunne omfatte andre varer end den pågældende vare, og gennemsnitsprisen derfor ikke kun ville være for wolframcarbid.
(158) I deres bemærkninger efter den endelige fremlæggelse af oplysninger hævdede Zhangyuan Tungsten, Xianglu Tungsten og Golden Egret, at Kommissionen så bort fra de oplysninger, som de havde fremlagt vedrørende udviklingen i den kinesiske eksport af wolframcarbid til andre tredjelande på grundlag af ITC Trade Map . De gentog, at ud fra disse oplysninger ville den kinesiske eksport til andre tredjelande stige, yderligere og ikke eksporten til EU-markedet. Ifølge Zhangyuan Tungsten, Xianglu Tungsten og Golden Egret havde Kommissionen ikke forklaret, hvorfor der blev set bort fra disse oplysninger.
(159) Det præciseres, at Kommissionen ikke så bort fra oplysningerne fra ITC Trade Map som sådan. Som forklaret i betragtning 157 anvendte Kommissionen data fra GTA-databasen, der ligesom data fra ITC Trade Map viste, at de vigtigste eksportmarkeder for Kina var Japan og Sydkorea, og at der var en stigende tendens i eksporten til disse markeder mellem 2019 og 2021. Kommissionen var imidlertid uenig i konklusionen om, at denne tendens nødvendigvis ville fortsatte i fremtiden i et sådant omfang, at den kunne absorbere den store uudnyttede kapacitet i Kina. Zhangyuan Tungsten, Xianglu Tungsten og Golden Egret fremlagde ingen beviser til støtte for denne påstand og så bort fra Kommissionens konklusioner om, at EU-markedet er et attraktivt marked for kinesisk eksport, hvis foranstaltningerne får lov at udløbe. I betragtning af den høje uudnyttede kapacitet i Kina er det derfor meget sandsynligt, at en stor del heraf vil blive rettet mod Unionen, hvis foranstaltningerne får lov at udløbe. Det samme gælder for det påståede stigende forbrug i Kina. Den eksporterende producent har ikke fremlagt dokumentation for det nuværende forbrug i Kina eller for, at den fremtidige efterspørgsel på hjemmemarkedet sandsynligvis vil absorbere den betydelige uudnyttede kapacitet i Kina. Påstanden blev derfor afvist.
(160) I deres bemærkninger efter den endelige fremlæggelse af oplysninger var Zhangyuan Tungsten, Xianglu Tungsten og Golden Egret uenige i Kommissionens konklusion i betragtning 157 om, at eksportpriserne til visse lande i Unionen syntes at være mere lukrative end priserne til de to største kinesiske eksportmarkeder. De gjorde gældende, at hvert marked har en forskellig konkurrencesituation, hvorimod priserne afspejler udviklingen i efterspørgsel og udbud.
(161) Det er korrekt, at priserne påvirkes af efterspørgsel og udbud på bestemte markeder. Denne konklusion svækker imidlertid ikke det forhold, at priserne i visse lande i Unionen er højere end priserne på de vigtigste kinesiske eksportmarkeder, og at EU-markedet, navnlig markedet i visse medlemsstater, derfor udgør et mere attraktivt marked, når man foretager en sammenligning. Påstanden blev derfor afvist.
(162) Der mindes om, at wolframcarbid udgør et vigtigt mellemprodukt for et stort antal sektorer i EU, herunder produkter til personlig pleje og papir til maskiner, skinnekøretøjer, tog og fly og derfor er en integreret del af den industrielle værdikæde i Unionen. Betydningen af wolframcarbid tyder på, at der er et stort markedspotentiale for kinesiske eksporterende producenter. Det er værd at bemærke, at selv med de trufne foranstaltninger fortsatte den kinesiske eksport til Unionen til dumpingpriser.
(163) På grundlag af ovenstående og navnlig i betragtning af niveauet for de kinesiske priser ved eksport til Unionen sammenlignet med andre eksportmarkeder og wolframcarbids centrale rolle i mange sektorer i det indre marked følger det, at kinesiske eksportører ville have et stærkt incitament til fortsat at eksportere til dumpingpriser til Unionen, hvis foranstaltningerne fik lov at udløbe, også i betragtning af, at andre eksportmarkeder ikke ville være i stand til at absorbere den betydelige mængde af wolframcarbid fra Kina.
(164) I betragtning af den betydelige uudnyttede kapacitet i Kina og under hensyntagen til beviserne for EU-markedets tiltrækningskraft konkluderede Kommissionen, at hvis foranstaltningerne udløber, var det sandsynligt, at de kinesiske eksporterende producenter ville aktivere den uudnyttede kapacitet og sandsynligvis endda omdirigere eksporten fra tredjelande til EU-markedet til dumpingpriser og i betydelige mængder.
(165) I betragtning af konklusionerne vedrørende fortsat dumping i den nuværende undersøgelsesperiode og den sandsynlige udvikling i eksporten, hvis foranstaltningerne udløber, konkluderede Kommissionen, at der var stor sandsynlighed for, at udløbet af antidumpingforanstaltningerne over for importen fra Kina vil føre til fortsat dumping.
(166) I den betragtede periode blev den samme vare fremstillet af ni producenter, som tilhører syv grupper, i EU. Ud af disse producerer og sælger syv producenter på det frie marked, og de resterende to producenter fremstiller hovedsagelig wolframcarbid som input til deres varer i efterfølgende produktionsled (»bunden anvendelse«). De udgør »EU-erhvervsgrenen« som omhandlet i grundforordningens artikel 4, stk. 1.
(167) Den samlede EU-produktion i den nuværende undersøgelsesperiode blev fastsat til 17 026 ton. Kommissionen fastsatte dette tal på grundlag af efterprøvede makrodata i det spørgeskema, som ansøgerne har besvaret. Tre EU-producenter, der tegnede sig for ca. 69 % af den samlede EU-produktion af samme vare, blev udtaget til stikprøven, jf. betragtning 41.
(168) Zhangyuan Tungsten, Xianglu Tungsten og Golden Egret fremførte, at eftersom EU-erhvervsgrenen bestod af to markedssegmenter (dvs. nye og genanvendte materialer), og da flere genbrugsproducenter, herunder en sammenslutning, samarbejdede i forbindelse med undersøgelsen og var imod fjernelsen af foranstaltningerne, burde Kommissionen foretage to særskilte skadesanalyser, en for hvert segment.
(169) I den forbindelse mindede Kommissionen om, at definitionen af EU-erhvervsgrenen i henhold til grundforordningens artikel 4, stk. 1, henviser til »samme vare«. Efter i betragtning 61 at have fastslået, at samme vare defineres på samme måde som den undersøgte vare, bemærkede Kommissionen, at den samme vare, der fremstilles ved ny produktion, og den samme vare, der fremstilles ved genanvendelsesproduktion, har identiske fysiske og kemiske egenskaber og anvendelsesformål. Deres eneste forskel er råmaterialet: For den nye produktion er det wolframmalm eller efterfølgende mellemprodukter (wolframkoncentrat, APT, wolframoxid), mens råmaterialet for genanvendelsesproduktion er skrot fra brugte værktøjer af hårdmetal, der indeholder wolframcarbid. Den endelige vare er nøjagtigt den samme. De påståede markedssegmenter, der er baseret på forskellen i produktionsprocessen og råmaterialet, gav ikke anledning til forskelle i produktionen. Der var derfor ingen grund til at segmentere markedet og foretage forskellige skadesanalyser. Denne påstand blev derfor afvist.
(170) I deres bemærkninger til den endelige fremlæggelse af oplysninger gentog Zhangyuan Tungsten, Xianglu Tungsten og Golden Egret deres bemærkninger i betragtning 168, dvs. at EU-erhvervsgrenen ville bestå af to markedssegmenter (dvs. ny produktion og genanvendelsesproduktion), og at Kommissionen burde foretage to særskilte skadesanalyser, én for hvert segment. De fremførte navnlig, at forskellen i råmaterialer for processerne for ny produktion og genanvendelsesproduktion havde en indvirkning på omkostningerne og de finansielle indikatorer og stadig kunne berettige en markedssegmentering, selv om wolframcarbid, der fremstilles ved ny produktion, og wolframcarbid, der fremstilles ved genanvendelsesproduktion, er samme varer. De anmodede også om yderligere oplysninger om den indvirkning, som omkostningerne ved de respektive råmaterialer havde på de to produktionsprocesser.
(171) Forskellen i råmaterialerne svarede imidlertid ikke til en forskel i produktionen, og en markedssegmentering mellem ny produktion og genanvendelsesproduktion var derfor ikke berettiget. De finansielle indikatorer, der er forelagt i afsnit 5.5, omfatter begge produktionsprocesser. Påstanden blev derfor afvist.
(172) Som nævnt i betragtning 166, fremstiller nogle af EU-producenterne hovedsagelig den undersøgte vare til bunden anvendelse som det primære råmateriale i fremstillingen af forskellige varer i efterfølgende produktionsled, og derfor blev forbruget på det bundne og det frie marked analyseret separat.
(173) Sondringen mellem det bundne og det frie marked er relevant for skadesanalysen, fordi de varer, der er bestemt til bunden anvendelse, ikke er i direkte konkurrence med importvarer. Den produktion af varer, der er bestemt til det frie marked, er derimod i direkte konkurrence med importen af den undersøgte vare, og priserne er frie markedspriser.
(174) Kommissionen fastsatte det samlede EU-forbrug (det bundne og det frie marked) på grundlag af de efterprøvede makrodata i spørgeskemabesvarelsen fra ansøgerne (for EU-erhvervsgrenens samlede salg på EU-markedet) og Eurostats data (ved import til Unionen). Data om det samlede EU-forbrug er angivet i intervaller i nedenstående tabel for at beskytte fortroligheden af data om det bundne forbrug, som i den betragtede periode kun stammede fra to EU-producenters aktiviteter, jf. betragtning 180.
(175) EU-forbruget udviklede sig således:
Tabel 2
EU-forbruget (i ton)
| 2018 | 2019 | 2020 | Nuværende undersøgelsesperiode | |
|---|---|---|---|---|
| Samlet EU-forbrug | [14 875 -18 465 ] | [11 439 -14 200 ] | [10 586 -13 141 ] | [14 458 -17 948 ] |
| Indeks | 100 | 77 | 71 | 97 |
| Kilde: Data fra ansøgerne og Eurostat |
(176) EU-forbruget faldt med 29 % mellem 2018 og 2020 og steg derefter med 37 % i den nuværende undersøgelsesperiode sammenlignet med 2020. Generelt set faldt EU-forbruget med 3 % i den betragtede periode.
(177) Tendensen for EU-forbruget skyldtes, at EU-efterspørgslen efter den undersøgte vare i 2018 ifølge ansøgerne lå over gennemsnittet for erhvervsgrenen på mellemlang til lang sigt. EU-forbruget i 2018 var faktisk det højeste niveau for den stigende tendens i forbruget, der blev konstateret i den tidligere udløbsundersøgelse . Efter det øgede forbrug i 2018 faldt EU-efterspørgslen derefter med 23 % i 2019. I 2020 førte de restriktioner, der blev indført i forbindelse med covid-19-pandemien, til et yderligere, om end midlertidigt, fald i efterspørgslen efter den undersøgte vare. Navnlig var flere store brugere af den undersøgte vare, nemlig operatører inden for bygge- og anlægssektoren og bilindustrien, nødt til midlertidigt at begrænse eller lukke deres produktion. I den nuværende undersøgelsesperiode begyndte efterspørgslen at stige igen i overensstemmelse med lempelsen af foranstaltningerne, som blev indført under covid-19-pandemien. I hele den nuværende undersøgelsesperiode drog EU-markedet fordel af opsvinget i efterspørgslen og af fornyelsen af lagerbeholdningen. I denne forbindelse rapporterede ansøgerne, at logistik- og forsyningskædeproblemer (såsom mangel på containere og forsinkelser i søhavne) gav anledning til bekymringer med hensyn til forsyningssikkerheden og førte dermed til yderligere indkøb i form af opbygning af lagre eller stødpudelager. EU-forbruget nåede imidlertid ikke op på niveauet før pandemien.
(178) På grundlag af de efterprøvede makrodata i spørgeskemabesvarelsen fra ansøgerne for hele EU-erhvervsgrenens aktiviteter (det bundne og det frie marked) fastslog Kommissionen, at ca. [8-10] % af den samlede EU-produktion i den nuværende undersøgelsesperiode var bestemt til bunden anvendelse.
(179) Når EU-erhvervsgrenen fremstiller varer til det frie marked, foregår det desuden under normale aftaler (EU-erhvervsgrenen køber råmaterialerne) og inden for rammerne af forarbejdningsaftaler (kunden til wolframcarbid forbliver ejeren af råmaterialerne og betaler en forarbejdningsafgift til EU-producenterne for at omdanne råmaterialet til wolframcarbid). Forarbejdningsaftaler anvendes til genanvendelsesaktiviteter, idet kunderne leverer skrottet til EU-erhvervsgrenen til forarbejdning. I den nuværende undersøgelsesperiode blev 96 % af den samlede produktionsmængde fremstillet i henhold til normale aftaler, mens resten af produktionen (4 %) blev fremstillet i henhold til forarbejdningsaftaler.
(180) Kommissionen fastsatte det bundne EU-forbrug på grundlag af den bundne anvendelse i EU-markedet for alle kendte EU-producenter. I den betragtede periode var der kun to EU-producenter, der var omfattet af bunden anvendelse, og oplysningerne i nedenstående tabel er derfor angivet i intervaller for at sikre fortroligheden af de pågældende EU-producenters data. På dette grundlag udviklede det bundne forbrug på EU-markedet sig som følger:
Tabel 3
Det bundne forbrug (ton)
| 2018 | 2019 | 2020 | Nuværende undersøgelsesperiode | |
|---|---|---|---|---|
| Det bundne forbrug | [1 417 -1 759 ] | [1 154 -1 433 ] | [1 189 -1 476 ] | [1 321 -1 639 ] |
| Indeks | 100 | 81 | 84 | 93 |
| Kilde: Oplysninger fra ansøgerne |
(181) Det bundne forbrug på EU-markedet faldt med 16 % mellem 2018 og 2020 og steg efterfølgende med 11 % i den nuværende undersøgelsesperiode sammenlignet med 2020. Generelt set faldt det bundne forbrug på EU-markedet med 7 % i den betragtede periode.
(182) Det bundne forbrug på EU-markedet udviste en lidt anden tendens end det samlede EU-forbrug. Faktisk påvirkede covid-19-pandemien i mindre grad EU-producenternes interne forbrug, som viste en lille stigning i 2020 i forhold til 2019.
(183) Kommissionen fastsatte forbruget på det frie marked i Unionen på grundlag af: a) mængden af alle kendte EU-producenters frie salg i Unionen og b) den samlede importmængde til Unionen ifølge Eurostat. På dette grundlag udviklede forbruget på det frie marked i Unionen sig som følger:
Tabel 4
Forbrug på det frie marked (ton)
| 2018 | 2019 | 2020 | Nuværende undersøgelsesperiode | |
|---|---|---|---|---|
| Det frie marked | 15 468 | 11 822 | 10 800 | 15 101 |
| Indeks | 100 | 76 | 70 | 98 |
| Kilde: Data fra ansøgerne og Eurostat |
(184) Forbruget på det frie marked i Unionen faldt med 30 % mellem 2018 og 2020 og steg derefter med 40 % i den nuværende undersøgelsesperiode sammenlignet med 2020. Generelt set faldt forbruget på det frie marked i Unionen med 2 % i den betragtede periode.
(185) Tendensen for forbruget på det frie marked i Unionen fulgte den generelle tendens i EU-forbruget.
(186) Kommissionen fastsatte importmængden på grundlag af Eurostats data. Importens markedsandel blev desuden fastsat på grundlag af importdata fra Eurostat og EU-forbruget. Importen til Unionen fra det pågældende land udviklede sig således:
Tabel 5
Importmængde og markedsandel
| 2018 | 2019 | 2020 | Nuværende undersøgelsesperiode | |
|---|---|---|---|---|
| Importmængde fra Kina (ton) | 718 | 462 | 294 | 336 |
| Indeks | 100 | 64 | 41 | 47 |
| Markedsandel (%) | 4,6 | 3,9 | 2,7 | 2,2 |
| Indeks | 100 | 85 | 55 | 45 |
| Kilde: Eurostat og data fra ansøgerne |
(187) Importen fra Kina faldt med 59 % mellem 2018 og 2020 og steg derefter med 14 % i den nuværende undersøgelsesperiode sammenlignet med 2020. Samlet set faldt importen fra Kina med 53 % i den betragtede periode.
(188) Markedsandelen for importerede varer fra Kina faldt med 2,4 procentpoint i den betragtede periode.
(189) Importen fra Kina fulgte udviklingen for efterspørgslen i EU. Niveauet i 2021 nåede ikke niveauet i 2018 og ikke engang niveauet i 2019. Ifølge ansøgeren nåede opsvinget i importen i 2021 ikke op på store mængder på grund af flere faktorer: i) de fortsatte restriktioner, der påvirker forsyningskæderne og skibsfarten fra Kina, og ii) brugernes bekymringer med hensyn til forsyningssikkerheden i forbindelse med leverancer fra Kina. Tendensen for markedsandelen for importerede varer fra Kina er i stedet konsekvent faldende, selv om importpriserne konstant faldt, jf. tabel 7, fordi EU-forbruget i den nuværende undersøgelsesperiode steg mere end den kinesiske importmængde.
(190) Den pågældende vare blev importeret fra Kina både under den normale importordning og under proceduren for aktiv forædling som vist nedenfor:
Tabel 6
Importmængde og markedsandel ud fra importordning
| 2018 | 2019 | 2020 | Nuværende undersøgelsesperiode | |
|---|---|---|---|---|
| Normal importordning | ||||
| Importmængde fra Kina (ton) | 33 | 16 | 33 | 38 |
| Indeks | 100 | 50 | 100 | 116 |
| Markedsandel (%) | 0,2 | 0,1 | 0,3 | 0,3 |
| Indeks | 100 | 65 | 146 | 120 |
| Proceduren for aktiv forædling | ||||
| Importmængde fra Kina (ton) | 685 | 446 | 261 | 298 |
| Indeks | 100 | 65 | 38 | 44 |
| Markedsandel (%) | 4,4 | 3,7 | 2,4 | 2,0 |
| Indeks | 100 | 85 | 55 | 45 |
| Kilde: Eurostat og data fra ansøgerne |
(191) I den betragtede periode fandt næsten al import fra Kina sted under proceduren for aktiv forædling (»IPP«). Importen under proceduren for aktiv forædling faldt med 62 % mellem 2018 og 2020 og steg derefter med 14 % i den nuværende undersøgelsesperiode sammenlignet med 2020. Samlet set faldt importen fra Kina under proceduren for aktiv forædling med 56 % i den betragtede periode. Importen fra Kina under den normale importordning var ubetydelig i hele den betragtede periode og udgjorde en markedsandel på mellem 0,1 % og 0,3 %.
(192) Importen fra Kina under proceduren for aktiv forædling fulgte den generelle tendens for importen fra Kina og afspejlede tendensen for EU-forbruget. Importen under den normale ordning viste en stigning allerede i 2020, men da importmængden var ubetydelig, påvirkede det ikke den generelle tendens for importen fra Kina.
(193) Kommissionen fastsatte importpriserne fra Kina på grundlag af data fra Eurostat. Da importmængden fra Kina under den normale importordning var ubetydelig, blev der set bort fra denne ved opgørelsen af den gennemsnitlige importpris og i beregningen af prisunderbuddet. Prisunderbuddet for importen blev fastsat på grundlag af spørgeskemabesvarelserne fra de EU-producenter, der blev udtaget til stikprøve, og Eurostats data.
(194) De vejede gennemsnitlige importpriser ved salg til Unionen fra det pågældende land udviklede sig som følger:
Tabel 7
Importpriser for proceduren for aktiv forædling (i EUR/ton)
| 2018 | 2019 | 2020 | Nuværende undersøgelsesperiode | |
|---|---|---|---|---|
| Vejet gennemsnit af de kinesiske importpriser | 36 957 | 36 159 | 32 086 | 30 864 |
| Indeks | 100 | 98 | 87 | 84 |
| Kilde: Eurostat |
(195) Den gennemsnitlige pris på den pågældende vare, der blev importeret under proceduren for aktiv forædling, faldt samlet set med 16 % i den betragtede periode.
(196) På grund af de kinesiske eksporterende producenters manglende samarbejdsvilje kunne Kommissionen ikke kontrollere årsagerne til denne tendens. Den bemærkede imidlertid, at den faldende tendens var konsekvent i hele den betragtede periode.
(197) Ud fra oplysningerne fra de samarbejdsvillige brugere og de importordninger, der blev anvendt ved import fra Kina, foregik al import fra Kina af den undersøgte vare under normale aftaler anført i betragtning 32. Derfor — og for at sikre en retfærdig sammenligning — blev den del af EU-erhvervsgrenens salg, der foregik inden for rammerne af forarbejdningsaftaler, ikke taget med i betragtning ved beregningen af prisunderbuddet. Som nævnt i betragtning 191, var importen under den normale ordning ubetydelig i hele den betragtede periode, og den blev derfor ikke medregnet. Beregningen af prisunderbuddet var derfor kun baseret på importpriser under proceduren for aktiv forædling. Beregningen tog desuden hensyn til den omstændighed, at det genvundne zinkpulver ikke blev importeret fra Kina i den nuværende undersøgelsesperiode, og den blev derfor ikke medregnet.
(198) Kommissionen fastsatte prisunderbuddet i den nuværende undersøgelsesperiode ved at sammenligne:
— de vejede gennemsnitlige salgspriser, som de stikprøveudtagne EU-producenter forlangte af ikke forretningsmæssigt forbundne kunder på EU-markedet i henhold til normale aftaler og eksklusive genvundet zinkpulver, justeret til ab fabrik-niveau og
— de tilsvarende vejede gennemsnitlige priser for de importerede varer fra Eurostat under proceduren for aktiv forædling med passende justeringer for omkostninger påløbet efter importen. Disse priser var uden told og antidumpingtold.
(199) Resultatet af sammenligningen blev udtrykt i procent af de stikprøveudtagne EU-producenters omsætning i den nuværende undersøgelsesperiode. Det viste en vejet gennemsnitlig underbudsmargen på 7 % for importen fra det pågældende land på EU-markedet.
(200) Andelen af den undersøgte vare, som ikke blev importeret fra Kina, blev hovedsagelig importeret fra tredjelandene Amerikas Forenede Stater (»USA«), Sydkorea og Indien. Både mængden og pristendensen er baseret på oplysninger fra Eurostat og omfatter alle importordninger (normal ordning, proceduren for aktiv forædling og proceduren for passiv forædling). Størstedelen af importen fra tredjelande er importeret under den normale ordning.
(201) Den (aggregerede) importmængde til Unionen samt markedsandelen og prisudviklingen for importen af den undersøgte vare fra andre tredjelande udviklede sig som følger:
Tabel 8
Import fra andre tredjelande end Kina
| Land | 2018 | 2019 | 2020 | Nuværende undersøgelsesperiode | |
|---|---|---|---|---|---|
| USA | Mængde (i ton) | 1 042 | 659 | 304 | 429 |
| Indeks | 100 | 63 | 29 | 41 | |
| Markedsandel (%) | 6,7 | 5,6 | 2,8 | 2,8 | |
| Indeks | 100 | 83 | 42 | 42 | |
| Gennemsnitlig pris (i EUR/ton) | 34 843 | 41 222 | 41 990 | 40 099 | |
| Indeks | 100 | 118 | 121 | 115 | |
| Sydkorea | Mængde (i ton) | 288 | 228 | 231 | 280 |
| Indeks | 100 | 79 | 80 | 97 | |
| Markedsandel (%) | 1,9 | 1,9 | 2,1 | 1,9 | |
| Indeks | 100 | 100 | 115 | 100 | |
| Gennemsnitlig pris (i EUR/ton) | 40 857 | 37 445 | 31 415 | 35 076 | |
| Indeks | 100 | 92 | 77 | 86 | |
| Indien | Mængde (i ton) | 161 | 213 | 225 | 250 |
| Indeks | 100 | 132 | 100 | 95 | |
| Markedsandel (%) | 1,0 | 1,8 | 2,1 | 1,7 | |
| Indeks | 100 | 173 | 200 | 159 | |
| Gennemsnitlig pris (i EUR/ton) | 26 562 | 27 834 | 28 347 | 25 921 | |
| Indeks | 100 | 105 | 107 | 98 | |
| Andre lande (undtagen Kina) | Mængde (i ton) | 877 | 578 | 564 | 573 |
| Indeks | 100 | 66 | 64 | 65 | |
| Markedsandel (%) | 5,7 | 4,9 | 5,2 | 3,8 | |
| Indeks | 100 | 86 | 92 | 67 | |
| Gennemsnitlig pris (i EUR/ton) | 33 468 | 34 748 | 29 423 | 30 627 | |
| Indeks | 100 | 104 | 88 | 92 | |
| Alle andre tredjelande end Kina i alt | Mængde (i ton) | 2 368 | 1 678 | 1 323 | 1 531 |
| Indeks | 100 | 71 | 56 | 65 | |
| Markedsandel (%) | 15,3 | 14,2 | 12,3 | 10,1 | |
| Indeks | 100 | 93 | 80 | 66 | |
| Gennemsnitlig pris (i EUR/ton) | 34 501 | 36 777 | 32 473 | 33 323 | |
| Indeks | 100 | 107 | 94 | 97 | |
| Kilde: Eurostat og data fra ansøgerne |
(202) Den samlede import fra alle andre tredjelande end Kina faldt med 44 % mellem 2018 og 2020 og steg derefter med 16 % i den nuværende undersøgelsesperiode sammenlignet med 2020. Samlet set faldt importen fra tredjelande undtagen Kina med 35 % i den betragtede periode. Denne tendens fulgte den generelle tendens for EU-forbruget. Markedsandelen for denne import faldt fra 15,3 % i 2018 til 10,1 % i den nuværende undersøgelsesperiode, mens importpriserne faldt med 3 % i den betragtede periode.
(203) Importen fra Indien fulgte ikke denne generelle tendens og steg en smule i den betragtede periode, men lå dog på et lavere niveau end importen fra Kina i den nuværende undersøgelsesperiode. Markedsandelen faldt med 0,4 procentpoint mellem 2020 og den nuværende undersøgelsesperiode, mens den samlet set steg med 0,7 procentpoint i den betragtede periode. De gennemsnitlige indiske importpriser var i gennemsnit lavere end de kinesiske importpriser i den betragtede periode. Det lave niveau for importpriserne fra Indien kunne forklares ved, at en vis importmængde fra Indien faktisk var forbundne salg mellem en indisk producent af wolframcarbid og en EU-bruger, som begge var forretningsmæssigt forbundet med en EU-producent, og disse priser var derfor sandsynligvis ikke markedsbaserede. Der findes ingen andre kendte producenter af wolframcarbid i Indien.
(204) Analysen af EU-erhvervsgrenens økonomiske situation omfattede en evaluering af alle de økonomiske indikatorer, der havde en indflydelse på EU-erhvervsgrenens situation i den betragtede periode.
(205) Som nævnt i betragtning 41 blev der anvendt stikprøveudtagning i forbindelse med vurderingen af EU-erhvervsgrenens økonomiske situation.
(206) I forbindelse med konstateringen af skade skelnede Kommissionen mellem makroøkonomiske og mikroøkonomiske skadesindikatorer. Kommissionen evaluerede de makroøkonomiske indikatorer ud fra data i ansøgernes spørgeskemabesvarelse og data vedrørende alle EU-producenter. Kommissionen evaluerede de mikroøkonomiske indikatorer ud fra oplysningerne i de kontrollerede spørgeskemabesvarelserne fra de stikprøveudtagne EU-producenter. Begge datasæt blev anset for at være repræsentative for EU-erhvervsgrenens økonomiske situation.
(207) De makroøkonomiske indikatorer er: produktion, produktionskapacitet, kapacitetsudnyttelse, salgsmængde, markedsandel, vækst, beskæftigelse, produktivitet, dumpingmargenens størrelse og genrejsning efter tidligere dumping.
(208) De mikroøkonomiske indikatorer er: gennemsnitlige priser pr. enhed, omkostninger pr. enhed, arbejdskraftomkostninger, lagerbeholdninger, rentabilitet, likviditet, investeringer, investeringsafkast og evne til at rejse kapital.
(209) Den samlede EU-produktion, produktionskapacitet og kapacitetsudnyttelse udviklede sig således i den betragtede periode:
Tabel 9
Produktion, produktionskapacitet og kapacitetsudnyttelse
| 2018 | 2019 | 2020 | Nuværende undersøgelsesperiode | |
|---|---|---|---|---|
| Produktionsmængde (i ton) | 17 980 | 13 470 | 11 976 | 17 026 |
| Indeks | 100 | 75 | 67 | 95 |
| Produktionskapacitet (i ton) | 22 850 | 22 850 | 22 845 | 23 215 |
| Indeks | 100 | 100 | 100 | 102 |
| Kapacitetsudnyttelse (i %) | 79 | 59 | 52 | 73 |
| Indeks | 100 | 75 | 67 | 93 |
| Kilde: Oplysninger fra ansøgerne |
(210) Dataene i ovenstående tabel omfatter både produktion i henhold til normale aftaler og forarbejdningsaftaler for ny produktion og genanvendelsesproduktion.
(211) Produktionsmængden faldt med 33 % mellem 2018 og 2020 og steg derefter med 42 % i den nuværende undersøgelsesperiode sammenlignet med 2020. Samlet faldt produktionsmængden med 5 % i den betragtede periode.
(212) Produktionstendensen fulgte tendensen for forbruget. Ud over bemærkningerne i betragtning 177 bemærkede Kommissionen, at visse EU-producenter i 2020 helt indstillede produktionen i bestemte perioder.
(213) Produktionskapaciteten var næsten stabil mellem 2018 og 2020 og steg efterfølgende med 2 % i den nuværende undersøgelsesperiode sammenlignet med 2020. Samlet set steg produktionskapaciteten med 2 % i den betragtede periode.
(214) Tendensen for produktionskapaciteten skyldes, at EU-producenterne i den betragtede periode investerede i små kapacitetsudvidelser, navnlig genanvendelseskapacitet, som blev færdiggjort i 2021. Desuden afhænger kapaciteten af kvalitetssammensætningen af de producerede varer: Der er behov for større kapacitet til fremstilling af varer af grovere kornstørrelse, mens fremstillingen af varer af finere kornstørrelse kræver mindre kapacitet.
(215) Kapacitetsudnyttelsesgraden faldt med 33 % mellem 2018 og 2020 og steg derefter med 40 % i den nuværende undersøgelsesperiode sammenlignet med 2020. Kapacitetsudnyttelsen faldt generelt med 7 % i løbet af den betragtede periode.
(216) Kommissionen bemærkede, at EU-erhvervsgrenens uudnyttede kapacitet ikke blot svarede til forskellen mellem produktion og produktionskapacitet. Andre varer stammede fra de forskellige produktionstrin før den endelige omdannelse af wolframmetalpulver i wolframcarbid, navnlig: APT, wolframoxid, wolframmetalpulver. Afhængigt af priserne på disse varer og af forretningsmæssige overvejelser tildeles en vis del af kapaciteten derfor altid til disse andre varer. Den uudnyttede kapacitet, der fremgår af dataene i tabel 9, er således lidt overvurderet.
(217) EU-erhvervsgrenens salgsmængde og markedsandel udviklede sig i den betragtede periode således:
Tabel 10
Salgsmængde og markedsandel
| 2018 | 2019 | 2020 | Nuværende undersøgelsesperiode | |
|---|---|---|---|---|
| EU-erhvervsgrenens salgsmængde på EU-markedet (i ton) | 12 383 | 9 681 | 9 183 | 13 234 |
| Indeks | 100 | 78 | 74 | 107 |
| Markedsandel (%) | 80,1 | 81,9 | 85,0 | 87,6 |
| Indeks | 100 | 102 | 106 | 109 |
| Kilde: Eurostat og data fra ansøgerne |
(218) EU-erhvervsgrenens salgsmængde på EU-markedet faldt med 26 % mellem 2018 og 2020 og steg derefter med 44 % i den nuværende undersøgelsesperiode sammenlignet med 2020. Samlet set steg EU-erhvervsgrenens salgsmængde på EU-markedet med 7 % i den betragtede periode.
(219) EU-erhvervsgrenens markedsandel på EU-markedet steg med 7,5 procentpoint i den betragtede periode og nåede op på 87,6 % i den nuværende undersøgelsesperiode.
(220) Udviklingen i EU-erhvervsgrenens salgsmængde fulgte den tendens i EU-forbruget, der er anført i betragtning 177. Salgsmængden i den nuværende undersøgelsesperiode var imidlertid højere end i 2018 i modsætning til EU-forbruget og -produktionen, hvor niveauet i den nuværende undersøgelsesperiode lå lidt under niveauet i 2018. Dette kan skyldes den faktor, der er anført i betragtning 189, at brugerne var berørt af afbrydelser i forsyningskæden i forbindelse med leverancer fra udlandet og derfor foretrak at købe fra EU-erhvervsgrenen. EU-erhvervsgrenen øgede faktisk sin markedsandel i den betragtede periode, mens importen fra Kina og fra andre tredjelande end Kina reducerede deres markedsandel.
(221) På det frie EU-marked stammede 3 % af EU-erhvervsgrenens salg fra forarbejdningsaftaler og 97 % fra normale aftaler.
(222) I den betragtede periode genvandt EU-erhvervsgrenen næsten sit produktionsniveau i 2018 for samme vare og øgede sit salg i Unionen samt antallet af ansatte. Produktionen og salget fulgte udviklingen i EU-forbruget, som i den nuværende undersøgelsesperiode næsten genvandt niveauet fra 2018. Desuden fulgte stigningen i antallet af ansatte mellem 2020 og den nuværende undersøgelsesperiode det genoprettede forbrug. Som forklaret i betragtning 189 tilskyndede faktorer, som f.eks. logistiske spørgsmål og brugernes bekymringer over forsyningssikkerheden, til køb hos EU-erhvervsgrenen frem for import fra tredjelande i den nuværende undersøgelsesperiode. Følgelig steg EU-erhvervsgrenens markedsandel med 7,5 procentpoint i den betragtede periode.
(223) Produktionen i den nuværende undersøgelsesperiode lå imidlertid stadig under 2018-niveauet, og EU-erhvervsgrenens investeringer i den nuværende undersøgelsesperiode haltede stadig med 21 % i forhold til 2018-niveauet. I betragtning af den faldende rentabilitet og likviditet viste dette, at EU-erhvervsgrenens finansielle situation stadig skal forbedres.
(224) Beskæftigelsen og produktiviteten udviklede sig i den betragtede periode, som følger:
Tabel 11
Beskæftigelse og produktivitet
| 2018 | 2019 | 2020 | Nuværende undersøgelsesperiode | |
|---|---|---|---|---|
| Antal ansatte (FTÆ) | 984 | 987 | 987 | 1 015 |
| Indeks | 100 | 100 | 100 | 103 |
| Produktivitet (ton/ansat) | 18 | 14 | 12 | 17 |
| Indeks | 100 | 75 | 66 | 92 |
| Kilde: Oplysninger fra ansøgerne |
(225) Antallet af ansatte hos EU-erhvervsgrenen steg en smule med 0,3 % mellem 2018 og 2019, forblev stabilt i 2020 og steg derefter med 3 % i den nuværende undersøgelsesperiode sammenlignet med 2020. Samlet set steg antallet af ansatte hos EU-erhvervsgrenen med 3 % i løbet af den betragtede periode.
(226) Selv om stigningen i antallet af ansatte mellem 2020 og den nuværende undersøgelsesperiode fulgte EU-forbruget, skyldtes det stabile antal ansatte mellem 2019 og 2020 statslige støtteforanstaltninger som følge af covid-19-pandemien.
(227) Som følge af faldet i produktionen mellem 2018 og 2020 faldt produktiviteten med 33 % mellem 2018 og 2020. Som følge af stigningen i produktionen mellem 2020 og den nuværende undersøgelsesperiode og trods stigningen i antallet af ansatte i samme periode steg produktiviteten med 42 % i den nuværende undersøgelsesperiode sammenlignet med 2020. Som følge af det overordnede lille fald i produktionen i den betragtede periode faldt produktiviteten i alt med 6 % i den betragtede periode.
(228) Den dumpingmargen, der blev fastsat i den nuværende undersøgelsesperiode, lå væsentligt over minimumsniveauet. Samtidig udgjorde importniveauet i den nuværende undersøgelsesperiode 2,2 % af forbruget på det frie marked i EU. Virkningen af de faktiske dumpingmargeners størrelse på EU-erhvervsgrenen var derfor ret begrænset.
(229) I den betragtede periode udviklede EU-erhvervsgrenens vejede gennemsnitlige enhedssalgspriser ved salg til ikke forretningsmæssigt forbundne kunder i Unionen for både normale aftaler og forarbejdningsaftaler, justeret til et ab fabrik-niveau, sig som følger:
Tabel 12
Salgspriser og produktionsomkostninger i Unionen (normale aftaler og forarbejdningsaftaler) (i EUR/ton)
| 2018 | 2019 | 2020 | Nuværende undersøgelsesperiode | |
|---|---|---|---|---|
| Vejet gennemsnitlig enhedssalgspris i EU | 34 663 | 31 560 | 28 933 | 30 015 |
| Indeks | 100 | 91 | 83 | 87 |
| Produktionsomkostninger pr. enhed | 29 172 | 29 692 | 26 787 | 26 862 |
| Indeks | 100 | 102 | 92 | 92 |
| Kilde: Spørgeskemabesvarelser fra de stikprøveudtagne EU-producenter |
(230) Den gennemsnitlige enhedssalgspris for både EU-erhvervsgrenens normale aftaler og forarbejdningsaftaler faldt med 17 % mellem 2018 og 2020 og steg derefter med 4 % i den nuværende undersøgelsesperiode sammenlignet med 2020. Den gennemsnitlige enhedssalgspris faldt samlet set med 13 % i den betragtede periode.
(231) EU-erhvervsgrenens gennemsnitlige enhedssalgspris fulgte udviklingen i forbruget. Desuden fulgte den også prisudviklingen for det vigtigste råmateriale for den samme vare, dvs. APT, hvis pris faldt mellem 2018 og 2020 og derefter steg i den nuværende undersøgelsesperiode sammenlignet med 2020.
(232) Enhedsproduktionsomkostningerne for både EU-erhvervsgrenens normale aftaler og forarbejdningsaftaler steg med 2 % mellem 2018 og 2019 og faldt derefter med 10 % mellem 2019 og 2020 og steg igen med 0,3 % i den nuværende undersøgelsesperiode sammenlignet med 2020. De gennemsnitlige enhedsproduktionsomkostninger faldt samlet set med 8 % i den betragtede periode.
(233) Stigningen i enhedsproduktionsomkostningerne mellem 2018 og 2019 skyldtes en lavere produktion, mens faldet mellem 2019 og 2020 skyldtes et fald i råmaterialeomkostningerne.
(234) Med henblik på fastsættelsen af prisunderbuddet angivet i betragtning 199 anvendte Kommissionen desuden kun de vejede gennemsnitlige salgspriser fra de stikprøveudtagne EU-producenter ved salg til ikke forretningsmæssigt forbundne kunder i Unionen i henhold til normale aftaler, undtagen genvundet zinkpulver, justeret til ab fabrik-niveau, da al import fra Kina fandt sted i henhold til normale aftaler. I den betragtede periode var der på det grundlag kun to stikprøveudtagne EU-producenter, der kunne tages i betragtning i forbindelse med prisunderbud, og oplysningerne i nedenstående tabel er derfor angivet i intervaller for at sikre fortroligheden af de pågældende EU-producenters data. I den betragtede periode var udviklingen som følger:
Tabel 13
Salgspriser i henhold til normale aftaler i Unionen (i EUR/ton)
| 2018 | 2019 | 2020 | Nuværende undersøgelsesperiode | |
|---|---|---|---|---|
| Vejet gennemsnitlig enhedssalgspris i Unionen i henhold til normale aftaler | [29 188 -42 160 ] | [28 441 -41 081 ] | [24 928 -36 007 ] | [26 808 -38 722 ] |
| Indeks | 100 | 97 | 85 | 92 |
| Enhedsproduktionsomkostninger i henhold til normale aftaler | [25 996 -37 550 ] | [28 339 -40 935 ] | [24 193 -34 946 ] | [24 080 -34 783 ] |
| Indeks | 100 | 109 | 93 | 93 |
| Kilde: Spørgeskemabesvarelser fra de stikprøveudtagne EU-producenter |
(235) EU-erhvervsgrenens gennemsnitlige enhedssalgspris i henhold til normale aftaler faldt med 15 % mellem 2018 og 2020 og steg derefter med 8 % i den nuværende undersøgelsesperiode sammenlignet med 2020. Den gennemsnitlige enhedssalgspris i henhold til normale aftaler faldt samlet set med 8 % i den betragtede periode.
(236) EU-erhvervsgrenens enhedsproduktionsomkostninger i henhold til normale aftaler steg med 9 % mellem 2018 og 2019 og faldt derefter med 15 % i den nuværende undersøgelsesperiode sammenlignet med 2019. De gennemsnitlige enhedsproduktionsomkostninger i henhold til normale aftaler faldt samlet set med 7 % i den betragtede periode.
(237) EU-erhvervsgrenens gennemsnitlige arbejdskraftomkostninger udviklede sig i den betragtede periode som følger:
Tabel 14
Gennemsnitlige arbejdskraftomkostninger pr. ansat
| 2018 | 2019 | 2020 | Nuværende undersøgelsesperiode | |
|---|---|---|---|---|
| Gennemsnitlige arbejdskraftomkostninger pr. ansat (i EUR) | 80 168 | 82 390 | 75 923 | 83 832 |
| Indeks | 100 | 103 | 95 | 105 |
| Kilde: Spørgeskemabesvarelser fra de stikprøveudtagne EU-producenter |
(238) EU-erhvervsgrenens gennemsnitlige arbejdskraftomkostninger pr. ansat steg med 3 % mellem 2018 og 2019, faldt derefter med 11 % mellem 2019 og 2020 og steg derefter igen med 10 % i den nuværende undersøgelsesperiode sammenlignet med 2020. Samlet steg de gennemsnitlige arbejdskraftomkostninger pr. ansat en smule med 5 % i den betragtede periode.
(239) Faldet i de gennemsnitlige arbejdskraftomkostninger pr. ansat i EU-erhvervsgrenen mellem 2019 og 2020 trods stabiliteten i antallet af ansatte skyldtes offentlige støtteforanstaltninger som følge af covid-19-pandemien. Stigningen mellem den nuværende undersøgelsesperiode og 2020 skyldtes inflationsjusteringer, ansættelse af FoU-eksperter og produktionspræmier.
(240) EU-erhvervsgrenens lagerbeholdninger udviklede sig i den betragtede periode som følger:
Tabel 15
Lagerbeholdninger
| 2018 | 2019 | 2020 | Nuværende undersøgelsesperiode | |
|---|---|---|---|---|
| Slutlagre (i ton) | 922 | 740 | 1 009 | 1 049 |
| Indeks | 100 | 80 | 109 | 114 |
| Slutlagre i procent af produktionen (%) | 5 | 5 | 8 | 6 |
| Indeks | 100 | 107 | 164 | 120 |
| Kilde: Spørgeskemabesvarelser fra de stikprøveudtagne EU-producenter |
(241) EU-erhvervsgrenens lagerbeholdninger faldt med 20 % mellem 2019 og 2018 og steg derefter med 42 % i den nuværende undersøgelsesperiode, sammenlignet med 2019. Samlet steg lagerbeholdningerne med 14 % i den betragtede periode.
(242) EU-erhvervsgrenen store lagerbeholdninger i 2020 fulgte efter det lave forbrug, mens de store lagerbeholdninger i den nuværende undersøgelsesperiode afspejlede stigningen i produktionen.
(243) EU-erhvervsgrenens rentabilitet, likviditet, investeringer og investeringsafkast udviklede sig i den betragtede periode som følger:
Tabel 16
Rentabilitet, likviditet, investeringer og investeringsafkast
| 2018 | 2019 | 2020 | Nuværende undersøgelsesperiode | |
|---|---|---|---|---|
| Rentabilitet ved salg i Unionen til ikke forretningsmæssigt forbundne kunder (% af omsætningen) | 11,5 | 6,5 | 2,0 | 7,7 |
| Indeks | 100 | 56 | 17 | 67 |
| Likviditet (i EUR) | 42 601 601 | 36 752 500 | 14 507 327 | 36 754 191 |
| Indeks | 100 | 92 | 59 | 79 |
| Investeringer (i EUR) | 13 364 299 | 12 282 221 | 7 843 646 | 10 537 497 |
| Indeks | 100 | 92 | 59 | 79 |
| Investeringsafkast (%) | 65 | 22 | 9 | 38 |
| Indeks | 100 | 34 | 14 | 59 |
| Kilde: Spørgeskemabesvarelser fra de stikprøveudtagne EU-producenter |
(244) Kommissionen beregnede EU-erhvervsgrenens rentabilitet som bruttofortjenesten før skat (beregnet som forskellen mellem omsætningen af og omkostningerne ved solgte varer) ved alt salg af samme vare til ikke forretningsmæssigt forbundne kunder i Unionen som en procentdel af omsætningen ved dette salg. EU-erhvervsgrenen var rentabel i hele den betragtede periode med udsving i rentabiliteten. EU-erhvervsgrenens rentabilitet faldt med 83 % mellem 2018 og 2020 og steg derefter med 285 % i den nuværende undersøgelsesperiode, sammenlignet med 2020. Samlet faldt rentabiliteten med 33 % i den betragtede periode.
(245) Mellem 2019 og 2021 var rentabiliteten lavere end den målfortjeneste på 10 %, der blev fastsat i den tidligere udløbsundersøgelse . Erhvervsgrenen er kendetegnet ved en høj procentdel af faste omkostninger i forbindelse med produktionsprocessen, da der ikke kan lukkes ned for ovnene. Kommissionen konkluderede derfor, at en målfortjeneste på mindst 10 % stadig var gældende og reelt blev opnået i den betragtede periode, i 2018.
(246) Nettolikviditeten er EU-producenternes evne til at selvfinansiere deres aktiviteter. Udviklingen i nettolikviditeten viste et fald på 66 % mellem 2018 og 2020 og derefter en stigning på 153 % i den nuværende undersøgelsesperiode, sammenlignet med 2020. Samlet faldt nettolikviditeten med 14 % i den betragtede periode. Nettolikviditeten fulgte udviklingen i EU-erhvervsgrenens rentabilitet.
(247) EU-erhvervsgrenens investeringer faldt med 41 % mellem 2018 og 2020 og steg derefter med 34 % i den nuværende undersøgelsesperiode, sammenlignet med 2020. Samlet faldt investeringerne med 21 % i den betragtede periode. I den betragtede periode oversteg EU-erhvervsgrenens investeringer 43 mio. EUR. Der blev foretaget investeringer for at forbedre genanvendelsesprocessen med processen for ny produktion, for at forbedre produktionen og FoU-kapaciteten for varer af finere kornstørrelse og for at udvikle yderligere råmaterialekapacitet med henblik på at gøre sig mere uafhængig af tredjelandsleverandører af råmaterialer. Investeringerne til udvidelse af produktionskapaciteten blev hovedsagelig foretaget i 2018 og 2019 og viste effekt i 2021, jf. tabel 9. Der blev også investeret i nye højteknologiske ovne, bl.a. for at spare energi.
(248) Investeringsafkastet er fortjenesten i procent af den bogførte nettoværdi af investeringerne. EU-erhvervsgrenens investeringsafkast var positivt i den betragtede periode. EU-erhvervsgrenens investeringsafkast faldt med 86 % mellem 2018 og 2020 og steg derefter med 322 % i den nuværende undersøgelsesperiode, sammenlignet med 2020. Samlet faldt investeringsafkastet med 42 % i den betragtede periode.
(249) Den gældende antidumpingtold forbedrer situationen for EU-erhvervsgrenen.
(250) I den betragtede periode faldt importen fra Kina med 53 %. Navnlig faldt importen under IPP fra Kina med 56 %. Prisen på importen fra Kina under IPP faldt imidlertid også med 16 % i den betragtede periode.
(251) Prisen på importen fra Kina under IPP var en smule højere end EU-priserne i perioden mellem 2018 og 2020 (3 % i 2018, 3 % i 2019 og 4 % i 2020). Dette forklarer, hvorfor importmængden fra Kina konsekvent faldt i samme periode mellem 2018 og 2020. I den nuværende undersøgelsesperiode faldt de kinesiske IPP-priser imidlertid til et niveau 7 % under EU-priserne. Dette faldt sammen med en stigning i importmængden fra Kina på 14 % i den nuværende undersøgelsesperiode sammenlignet med 2020.
(252) Salgsmængderne, markedsandelen og antallet af ansatte udviklede sig generelt positivt i den betragtede periode, da EU-erhvervsgrenen var i stand til at følge med stigningen i forbruget.
(253) Produktionen og kapacitetsudnyttelsen viste dog generelt et lille fald.
(254) Skadesindikatorerne vedrørende EU-erhvervsgrenens finansielle resultater (rentabilitet, likviditet, investeringer og investeringsafkast) var positive i hele den betragtede periode, selv om de alle generelt udviste en faldende tendens.
(255) På grundlag af ovenstående konkluderede Kommissionen, at EU-erhvervsgrenen ikke led væsentlig skade i den i grundforordningens artikel 3, stk. 5, omhandlede betydning i den nuværende undersøgelsesperiode.
(256) Kommissionen konkluderede i betragtning 255, at EU-erhvervsgrenen ikke led væsentlig skade i den nuværende undersøgelsesperiode. Derfor vurderede Kommissionen i overensstemmelse med grundforordningens artikel 11, stk. 2, om der var sandsynlighed for fornyelse af den skade, som oprindeligt var forårsaget af dumpingimporten fra Kina, hvis antidumpingforanstaltningerne ophæves.
(257) I den forbindelse undersøgte Kommissionen i) produktionskapaciteten og den uudnyttede kapacitet i Kina, ii) EU-markedets tiltrækningskraft, iii) de sandsynlige prisniveauer for importen fra Kina uden antidumpingforanstaltninger og iv) disses sandsynlige indvirkning på EU-erhvervsgrenen.
Produktionskapacitet og uudnyttet kapacitet i Kina
(258) Som beskrevet i betragtning 147-154 har Kina en betydelig produktionskapacitet til produktion af den pågældende vare på ca. 90 000 ton og en uudnyttet kapacitet på [56 000-60 000] ton. Den uudnyttede kapacitet svarer til mere end 3,5 gange forbruget på det frie marked i Unionen i den nuværende undersøgelsesperiode.
EU-markedets tiltrækningskraft
(259) I fravær af antidumpingforanstaltninger ville den uudnyttede kapacitet sandsynligvis blive anvendt til at producere til eksport til Unionen, da Unionen er et attraktivt marked for kinesiske eksporterende producenter som beskrevet i betragtning 156-163. Der er heller ingen tegn på, at der vil være øget efterspørgsel efter den undersøgte vare på markederne i tredjelande og Kina, mens forbruget i Unionen har udvist et kraftigt opsving siden 2020. Der vil derfor sandsynligvis igen blive tale om import til EU-markedet fra Kina i betydelige mængder, hvis foranstaltningerne ophæves.
Sandsynligvis prisniveauer for importen fra Kina til EU-markedet
(260) Som indikation af det forventede prisniveau for den pågældende vare ved import til EU-markedet, hvis foranstaltningerne ophæves, blev de kinesiske importpriser til Unionen i den nuværende undersøgelsesperiode taget i betragtning. Som anført i betragtning 191 fandt næsten al import til Unionen i den nuværende undersøgelsesperiode sted under IPP-ordningen. På dette grundlag ville IPP-priserne uden antidumpingtold og inklusive told stadig ligge under EU-erhvervsgrenens priser med gennemsnitligt 2 %. Da de kinesiske importpriser fortsat var lavere end EU-erhvervsgrenens priser, er det derfor sandsynligt, at importen fra Kina ville stige uden de nuværende foranstaltninger.
Indvirkning på EU-erhvervsgrenen
(261) I betragtning af den store uudnyttede kapacitet er det sandsynligt, at de kinesiske importmængder vil stige betydeligt og udøve et betydeligt prispres på EU-markedet. I dette scenario er det meget sandsynligt, at EU-erhvervsgrenen ikke vil være i stand til at opretholde sit nuværende prisniveau, men vil blive tvunget til at sænke sine priser for at tilpasse dem til de kinesiske importpriser.
(262) Selv om EU-erhvervsgrenen sandsynligvis fortsat vil være rentabel ved en tilpasning af sine priser med 2 %, vil dette rentabilitetsniveau ikke være bæredygtigt på mellemlang og kort sigt, fordi det (stort set) vil ligge under målfortjenesten på 10 %. Dette scenario tager imidlertid ikke højde for EU-erhvervsgrenens tab af salgsmængde, som sandsynligvis vil ske, hvis foranstaltningerne ophæves som beskrevet i betragtning 163. EU-erhvervsgrenen har reelt brug for en vis fortjeneste for fortsat at kunne investere i en forbedring af processen med genanvendelsesproduktion i betragtning af vanskelighederne ved indkøb af nye råmaterialer, med henblik på løbende at forbedre produktionen og FoU-kapaciteten for varer af finere kornstørrelse og udvikle yderligere råmaterialekapacitet og dermed blive mindre afhængig af leverandører af råmaterialer fra tredjelande.
(263) Kommissionen fandt også, at de kinesiske eksporterende producenter er i stand til at sænke deres priser til Unionen, samtidig med at de stadig sælger over dette prisniveau til andre tredjelande. På grundlag af den betydelige uudnyttede kapacitet i Kina og det forhold, at undersøgelsen ikke viste dokumentation for, at denne uudnyttede kapacitet kunne absorberes af andre tredjelandsmarkeder eller det kinesiske hjemmemarked, er der et stort incitament for de kinesiske eksporterende producenter til at sænke prisniveauet yderligere (dvs. under IPP-priserne) for at vinde markedsandele i Unionen. Dette vil være muligt, fordi Kina som anført i betragtning 155 kontrollerer 60 % af verdens reserver af wolframmalm og samtidig opkræver en eksportafgift på 20 % på wolframkoncentrat. Desuden omfatter de kinesiske priser fra den nuværende undersøgelsesperiode også en midlertidig stigning i omkostningerne til søtransport som følge af forstyrrelser i forsyningskæden forårsaget af covid-19-pandemien. I dette scenario vil de store mængder billig wolframcarbid udøve et betydeligt prispres på EU-erhvervsgrenen, som vil skulle sænke sine priser yderligere for stadig at kunne sælge på EU-markedet. Samtidig vil EU-erhvervsgrenen også miste salgsmængder, da den ikke vil kunne sænke sine priser til det samme lave niveau som de gennemsnitlige kinesiske eksportpriser. EU-erhvervsgrenen vil derfor reagere med en kombination af strategier i form af pris- og mængdereduktion.
(264) I den forbindelse tog Kommissionen hensyn til to hovedfaktorer. For det første er EU-erhvervsgrenen kapitalintensiv og kendetegnet ved høje faste omkostninger, da der ikke kan lukkes ned for ovnene. For det andet har prisfald på grund af denne omkostningsstruktur en større indvirkning på rentabiliteten end faldet i salgsmængden, da et fald i salgsmængden kan absorberes, så længe de faste omkostninger er dækket.
(265) På denne baggrund analyserede Kommissionen som i den tidligere udløbsundersøgelse for det første scenariet med et fald i salgsmængden på 25 %. Dette scenario vil sandsynligvis blive realiseret på kort sigt. I den nuværende undersøgelsesperiode ville et sådant fald udgøre 4 250 ton eller blot [10-13] % af Kinas uudnyttede kapacitet. Ved EU-erhvervsgrenens mest sandsynlige reaktion i form af en blanding af pris- og mængdereduktion ville EU-erhvervsgrenen være blevet tabsgivende (den er allerede 2 % tabsgivende, når den beregnes på grundlag af IPP-priserne) i den nuværende undersøgelsesperiode.
(266) For det andet analyserede Kommissionen scenariet med et fald i salgsmængden på 50 %. Dette scenario vil sandsynligvis blive realiseret på mellemlang sigt (2-3 år), især ved anvendelse af varer af grov kvalitet og varer med mindre værditilvækst, hvor brugerne vil blive tvunget til at købe den pågældende billigere vare i stedet for samme vare. I den nuværende undersøgelsesperiode ville et sådant fald udgøre 8 500 ton eller blot [21-26] % af Kinas uudnyttede kapacitet. Hvis EU-erhvervsgrenens reaktion havde bestået i en blanding af pris- og mængdereduktion, ville EU-erhvervsgrenen være blevet tabsgivende (den er allerede 16 % tabsgivende, når den beregnes på grundlag af IPP-priserne).
(267) På baggrund af ovenstående vil et fald i salgsprisen til et niveau under IPP-importprisen fra den nuværende undersøgelsesperiode, kombineret med et fald i salgsmængden, gøre EU-erhvervsgrenen til en tabsgivende erhvervsgren. På mellemlang sigt er det sandsynligt, at de EU-producenter, der ikke er integreret i efterfølgende produktionsled, vil blive tvunget til at afvikle deres virksomhed, da de på det frie marked vil blive direkte eksponeret for det nedadgående prispres fra dumpingimport fra Kina til lave priser. I stedet vil de EU-producenter, der er integreret i efterfølgende produktionsled, fortsat sælge wolframcarbid til forretningsmæssigt forbundne brugere til lavere priser. På længere sigt er det sandsynligt, at også de EU-producenter, der er integreret i de efterfølgende produktionsled, vil indstille aktiviteterne, da de ikke vil kunne konkurrere med dette pres på længere sigt, eftersom deres forretningsmæssigt forbundne brugere også vil vælge at købe wolframcarbid fra Kina.
(268) På dette grundlag konkluderes det, at en situation uden foranstaltninger sandsynligvis vil medføre en betydelig stigning i dumpingimporten fra Kina til skadevoldende priser, og fornyet væsentlig skade vil være sandsynlig.
(269) I deres bemærkninger til den endelige fremlæggelse af oplysninger hævdede Zhangyuan Tungsten, Xianglu Tungsten og Golden Egret, at Kommissionens konklusion om sandsynligheden for fornyet skade ikke syntes at være underbygget af beviserne i betragtning af EU-erhvervsgrenens generelt positive vækst på den ene side og importpriserne, importmængden og de kinesiske eksportørers markedsandel på EU-markedet på den anden side.
(270) Vurderingen af sandsynligheden for fornyet skade var baseret på elementerne i betragtning 257-267, som f.eks. i) produktionskapacitet og uudnyttet kapacitet i Kina, ii) EU-markedets tiltrækningskraft, iii) det sandsynlige prisniveau for importen fra Kina uden antidumpingforanstaltninger og iv) deres sandsynlige indvirkning på EU-erhvervsgrenen og dermed ikke på de elementer, der er foreslået af Zhangyuan Tungsten, Xianglu Tungsten og Golden Egret. Påstanden blev derfor afvist.
(271) Zhangyuan Tungsten, Xianglu Tungsten og Golden Egret hævdede også, at mere end tre årtier med beskyttelse gav det indtryk, at sandsynligheden for fornyet skade for EU-erhvervsgrenen syntes at være alment gældende.
(272) Kommissionen var ikke enig i denne påstand. I den nuværende undersøgelse blev det fastslået, at der igen vil blive forvoldt skade på grundlag af de elementer, der er anført i betragtning 257. Hvorvidt foranstaltningerne har været gældende i en lang periode, har ikke betydning for den analyse af sandsynligheden for fornyet skade, der foretages på tidspunktet for hver enkelt udløbsundersøgelse. Påstanden blev derfor afvist.
(273) I henhold til grundforordningens artikel 21 undersøgte Kommissionen, om en opretholdelse af de gældende antidumpingforanstaltninger klart ville være i strid med Unionens interesser som helhed. Unionens interesser blev fastsat på grundlag af en vurdering af alle de forskellige involverede interesser, herunder EU-erhvervsgrenens, forhandlernes, importørernes, brugernes og råvareleverandørernes. Alle interesserede parter fik, jf. grundforordningens artikel 21, stk. 2, mulighed for at fremsætte bemærkninger.
(274) Indledningsvis bør betydningen af den undersøgte vare for en række sektorer i Unionen bemærkes. Wolframcarbid er afgørende for produktionen af maskiner, navnlig i bil- og luftfartssektoren, for maskiner i bygge- og anlægssektoren, navnlig for infrastruktur som veje, motorveje og togspor og for redskaber til minedrift og boring. Desuden anvendes wolframcarbid til sikkerheds- og forsvarsformål. Alle disse anvendelser tyder på, at flere værdikæder er afhængige af den kontinuerlige og hyppige levering af sliddele eller overfladebelægninger fremstillet af wolframcarbid for at opretholde maskiners og værktøjs funktionsdygtighed.
(275) Det skal desuden påpeges, at det i de foregående undersøgelser blev fastslået, at det ikke var i strid med Unionens interesser at vedtage foranstaltninger. Da denne undersøgelse er en udløbsundersøgelse og dermed analyserer en situation, hvor der allerede har været indført antidumpingforanstaltninger, giver det endvidere mulighed for at foretage en vurdering af eventuelle uønskede negative virkninger af de gældende antidumpingforanstaltninger for de berørte parter.
(276) På dette grundlag blev det undersøgt, om der til trods for konklusionerne om sandsynligheden for fortsat eller fornyet skadevoldende dumping var tvingende grunde til at konkludere, at det ikke er i Unionens interesse at opretholde foranstaltningerne i dette særlige tilfælde.
(277) Som nævnt i betragtning 166 blev samme vare i den nuværende undersøgelsesperiode fremstillet af ni EU-producenter, der tilhører syv virksomhedsgrupper. Af disse var der seks ansøgere, der tilhørte fem grupper. Dertil kommer, at Nashira Hardmetals S.r.l. (»Nashira«) samarbejdede som bruger i forbindelse med undersøgelsen på grund af virksomhedens udbredte anvendelse af den undersøgte vare i sine produktionsaktiviteter. Størstedelen af EU-erhvervsgrenen deltog derfor aktivt i undersøgelsen.
(278) På baggrund af konklusionerne om EU-erhvervsgrenens situation i betragtning 249-255 og som følge af argumenterne om analysen af sandsynligheden for fornyet skade, jf. betragtning 256-268, konkluderede Kommissionen, at EU-erhvervsgrenen sandsynligvis vil opleve en alvorlig forværring af sin økonomiske situation, hvis antidumpingforanstaltningerne ophæves. Foranstaltningerne har vist sig at være af afgørende betydning for at beholde produktionen af wolframcarbid i Unionen, da EU-erhvervsgrenen ikke ville have kunnet modstå presset fra store mængder dumpingimport af wolframcarbid fra Kina, der blev solgt på EU-markedet til priser, der lå under EU-erhvervsgrenens.
(279) Det vurderes, at en videreførelse af foranstaltningerne vil være til fordel for EU-erhvervsgrenen, da de nuværende foranstaltninger har mindsket den direkte konkurrence fra urimeligt prissat wolframcarbid fra Kina. De har gjort det muligt for Unionens producenter af wolframcarbid at investere intensivt i at innovere produktionsprocessen og øge genanvendelses- og råmaterialekapaciteten med henblik på at mindske afhængigheden af import fra Kina og yde et bidrag til den cirkulære økonomi, der er forankret i dagsordenen for den europæiske grønne pagt .
(280) Hvis foranstaltningerne derimod ophæves, vil det sandsynligvis have en negativ indvirkning på EU-erhvervsgrenen. Det vil være en alvorlig trussel mod eksistensgrundlaget for EU-erhvervsgrenen, der kan blive nødt til at indstille sine aktiviteter, hvilket vil reducere både de tilgængelige forsyningskilder på EU-markedet samt konkurrencen. Hvis EU-producenterne indstiller deres produktion, vil EU-producenterne af hårdmetaller og maskindele hovedsagelig være afhængige af import af råmaterialer fra tredjelande og primært fra Kina, som ikke blot er verdens førende producent af wolfram, men også ejer størstedelen af verdens reserver.
(281) Der var ingen importører, der samarbejdede i forbindelse med undersøgelsen.
(282) Manglende svar kan, som anført af ansøgerne i anmodningen, skyldes, at importører generelt handler med en bred vifte af metaller og har alternative forsyningskilder til wolframcarbid ud over Unionen og Kina, herunder Israel, Rusland, Japan, Sydkorea og USA.
(283) I overensstemmelse med konklusionerne i tidligere undersøgelser var der ingen dokumentation for, at importørerne ikke fortsat ville kunne få deres forsyninger fra Kina, eller at der var store vanskeligheder med at finde andre indkøbsmuligheder.
(284) På dette grundlag konkluderede Kommissionen, at importørerne ikke har nogen tvingende grunde til ikke at opretholde de gældende foranstaltninger.
(285) Ved indledningen af undersøgelsen blev 54 kendte importører/brugere kontaktet og fik tilsendt et link til spørgeskemaet på Kommissionens websted. Ni af disse brugere gav sig til kende inden for de fastsatte frister (herunder, som nævnt i betragtning 277, Nashira, som også fremstiller mindre mængder af samme vare). De anvendte bl.a. wolframcarbid til at fremstille cementeret karbid til fremstilling af værktøj af hårdmetal til forskellige sektorer, herunder bil-, maskin- og rumfartsindustrien.
(286) Der blev modtaget spørgeskemabesvarelser fra syv af disse ni brugere (tre ud af de syv er forretningsmæssigt forbundne).
(287) Yderligere 10 brugere reagerede inden fremlæggelsen af oplysninger. Disse brugere tilkendegav deres holdning til en videreførelse af de gældende foranstaltninger, men besvarede ikke spørgeskemaet. Desuden tilkendegav en anden bruger sin holdning før fremlæggelsen af oplysninger, men da brugeren ikke bekræftede, at holdningen var fortrolig, og ikke fremlagde et ikkefortroligt sammendrag heraf, blev brugerens holdning ikke taget i betragtning.
(288) Blandt de syv brugere, der besvarede spørgeskemaet, var fem imod en videreførelse af foranstaltningerne: Betek, Gühring, Konrad Friedrichs og G-ELIT samt Höganäs Germany GmbH (herefter »Höganäs«). Omvendt støttede Nashira videreførelsen af foranstaltningerne, mens Saar-Hartmetall und Werkzeuge GmbH (»Saar-Hartmetall«) generelt gik ind for antidumpingforanstaltninger, men fremførte, at virksomheden som mindre virksomhed led mere end større virksomheder under antidumpingforanstaltninger.
(289) Ud af de 10 brugere, der tilkendegav deres holdning før fremlæggelsen af oplysninger, men som ikke indsendte en spørgeskemabesvarelse, støttede følgende seks desuden en videreførelse af foranstaltningerne: Ceratizit Austria GmbH, Ceratizit Luxembourg S.à r.l., AB Sandvik Coromant, Seco Tools AB, Dormer Pramet s.r.o. og Hyperion Materials & Technologies (»Hyperion«). På grundlag af offentligt tilgængelige oplysninger var fem af disse brugere forretningsmæssigt forbundet med EU-erhvervsgrenen. Omvendt var fire imod en videreførelse af foranstaltningerne: Fabricación Metales Duros S.A.L., Atlas Diamant GmbH, Abitzsch Präzisionsnormteile GmbH og Oerlikon METCO WOKA GmbH.
(290) De fem brugere, der er forretningsmæssigt forbundet med EU-erhvervsgrenen, fremførte, at wolfram var et strategisk råmateriale, og at wolframcarbid var den grundlæggende råvare i værktøj og maskindele af hårdmetal, som i vid udstrækning blev anvendt i industri- og byggesektoren i Unionen. De fremførte endvidere, at eftersom værktøjerne og delene var forbrugsvarer, ville en stabil forsyning af wolframcarbid til fremstilling af nye værktøjer og dele være afgørende for EU-erhvervsgrenens værdikæde generelt og for Unionens økonomi generelt. De anførte, at EU's wolframcarbidindustri spillede en central rolle med hensyn til at sikre stabile forsyninger.
(291) Hyperion støttede også en videreførelse af foranstaltningerne på grund af EU-erhvervsgrenens rolle med hensyn til at sikre forsyningssikkerheden på EU-markedet ud over bæredygtighedshensyn, cirkulær økonomi og miljøhensyn.
(292) Saar-Hartmetall fremførte, at hvis foranstaltningerne blev ophævet på kort sigt, ville brugerne drage fordel af lave importpriser fra Kina, og EU-erhvervsgrenen ville blive tvunget ud af markedet. På mellemlang til lang sigt ville kinesiske producenter af den pågældende vare imidlertid blive dominerende på markedet og være i stand til at sætte priserne i Unionen. Hyperion fremførte desuden, at faldet i eller lukningen af EU-erhvervsgrenens produktion ville give problemer med forsyningssikkerheden for wolframcarbid på EU-markedet. Som covid-19-pandemien viste, var fjernindkøb fra Kina skrøbeligt, og derfor skal lokalt indkøb i Unionen fortsat være en reel mulighed.
(293) De fire brugere, der var imod en videreførelse af foranstaltningerne, og som ikke besvarede spørgeskemaet, fremførte, at antidumpingtold på wolframcarbid ville svække deres globale konkurrenceevne.
(294) Betek, Gühring Group, Höganäs, Nashira og Saar-Hartmetall (»de samarbejdsvillige brugere«) købte en mængde af den undersøgte vare svarende til 22,9 % af forbruget på det frie marked i Unionen i den nuværende undersøgelsesperiode. De købte den undersøgte vare fra EU-erhvervsgrenen, Kina og andre tredjelande. Størstedelen af deres import fra Kina blev importeret under IPP. Andre tredjelande, der leverede wolframcarbid til de samarbejdsvillige brugere i undersøgelsesperioden, omfattede: Israel, Rusland, Japan og Vietnam.
(295) Undersøgelsen viste, at omsætningen fra salget af varer, der indeholdt wolframcarbid, udgjorde mellem ca. 24 % og 100 % af de samarbejdsvillige brugeres samlede omsætning i løbet af undersøgelsesperioden. Nogle af brugerne var en del af vertikalt integrerede grupper og solgte visse varer fremstillet til andre virksomheder i koncernen, mens andre brugere var uafhængige enheder. De uafhængige enheder solgte værktøjer af cementeret carbid både på EU-markedet og uden for Unionen. Med hensyn til salget uden for Unionen blev en betragtelig andel af den wolframcarbid, der blev anvendt som råstof, indkøbt fra Kina under IPP, og derfor blev der ikke betalt importtold.
(296) De samarbejdsvillige brugere fremstillede en bred vifte af varer, der anvendte den undersøgte vare. Vægten af omkostningerne til wolframcarbid varierede betydeligt fra bruger til bruger. Ud fra oplysninger indgivet af forskellige brugere tegnede wolframcarbid sig for mellem 13 % og 71 % af omkostningerne ved varer, der indeholdt wolframcarbid, og mellem 7 % og 22 % af de samlede virksomhedsomkostninger for alle fremstillede varer. Nogle brugere leverede omkostningstal for repræsentative varetyper, som brugerne havde udvalgt, mens andre leverede omkostningstal for virksomheden som helhed. Derfor blev denne analyse foretaget på grundlag af de tal, som Kommissionen havde til rådighed for hver af de to sammenligninger.
(297) De samarbejdsvillige brugere var generelt rentable i løbet af undersøgelsesperioden, både med hensyn til virksomhederne som helhed og med hensyn til varer, der anvendte de pågældende varer. Rentabiliteten på virksomhedsniveau udgjorde mellem 1 % og 7 % af den samlede omsætning, mens rentabiliteten for varer, der anvendte den undersøgte vare, udgjorde mellem 3 % og 6 % af omsætningen fra salget af disse varer.
(298) En af de samarbejdsvillige brugere, Höganäs, hævdede, at den som følge af de gældende antidumpingforanstaltninger måtte konkurrere med virksomheder, der fremstillede færdige varer uden for Unionen og havde adgang til billigere råmaterialer. Som følge heraf måtte virksomheden acceptere lavere margener end brugere i tredjelande.
(299) Kommissionen bemærkede, at undersøgelsen viste, at brugerne som allerede omhandlet i betragtning 297 generelt var i stand til at opnå en vis fortjeneste i løbet af undersøgelsesperioden. På den baggrund er argumentet om, at brugere i andre lande angiveligt opnår en større fortjeneste end EU-brugere, ikke i sig selv tilstrækkeligt til at konkludere, at foranstaltningerne er i klar modstrid med Unionens interesser. Påstanden blev derfor afvist.
(300) Gühring Group, som var imod foranstaltningerne, anførte, at virksomheden, hvis foranstaltningerne blev opretholdt, ville miste markedsandele for sine varer af cementeret carbid, fordi den ville blive stillet i en ugunstig konkurrencesituation sammenlignet med konkurrenter uden for Unionen, som kunne købe kinesisk wolframcarbid uden at skulle betale antidumpingtold. Virksomheden fremførte, at dens produktomkostninger primært stammede fra råmaterialer (dvs. wolframcarbid), som ikke kan erstattes med et andet råmateriale. Det ville heller ikke være muligt at absorbere højere råstofomkostninger, og den eneste mulighed for at undgå tab af markedsandele ville være at flytte produktionsanlæg til lande uden for Unionen.
(301) Opretholdelsen af foranstaltningerne ville være begrænset til at bevare den antidumpingtoldrate, der blev fastsat i den oprindelige undersøgelse. Derfor ville brugerne ikke opleve højere råstofomkostninger end de nuværende. Kommissionen bemærkede, at undersøgelsen som nævnt i betragtning 297 viste, at brugerne generelt var rentable i løbet af undersøgelsesperioden. Med hensyn til påstanden vedrørende flytning af brugerne bemærkede Kommissionen, at størstedelen af brugernes produktion på trods af de gældende foranstaltninger ikke var blevet flyttet, og at der ikke var dokumentation for, at ophævelsen af foranstaltningerne modsat ville forhindre flytning af brugere til Kina eller andre tredjelande. Disse påstande blev derfor afvist.
(302) Saar-Hartmetall fremførte, at brugere, der fremstiller hårdmetalværktøjer, ikke ville være konkurrencedygtige med hensyn til mere materialeintensive varer samt varer, der ikke kræver en bestemt teknologisk knowhow, selv om EU-erhvervsgrenen ville overleve i et scenarie, hvor foranstaltningerne opretholdtes.
(303) Kommissionen bemærkede, at foranstaltningerne hidtil ikke havde forhindret brugerne i at forarbejde den pågældende vare uden told, idet langt størstedelen af importen foregik under IPP og derfor ikke var toldpligtig. Som fastsat i tabel 7 betalte brugerne i løbet af undersøgelsesperioden kun antidumpingtold på 38 ton wolframcarbid, der blev importeret under den normale ordning. Desuden lader dette handelsmønster ikke til nødvendigvis at være forårsaget af foranstaltningerne, idet wolframcarbid som anført i betragtning 274 har en række forskellige anvendelser i mange erhvervsgrene i alle lande, og hårdmetalværktøjer fremstillet af wolframcarbid derfor efter al sandsynlighed er globale varer, for hvilke der er gode forudsætninger for eksport fra Unionen. Påstanden blev derfor afvist.
(304) I undersøgelsen blev det konstateret, at det væsentlige antal brugere, der havde fremsat bemærkninger, på trods af de gældende antidumpingforanstaltninger var i stand til at fortsætte deres aktiviteter i Unionen gennem indkøb fra EU-erhvervsgrenen, import under IPP fra Kina uden betaling af antidumpingtold samt import fra andre wolframcarbidkilder. I løbet af undersøgelsesperioden blev der faktisk kun betalt antidumpingtold på 38 ton wolframcarbid, der blev importeret under den normale ordning. Desuden var brugerne på trods af de gældende antidumpingforanstaltninger generelt rentable. Ydermere gik adskillige brugere, både brugere med og brugere uden en forretningsmæssig forbindelse til EU-erhvervsgrenen og med og uden deltagelse i fremstillingen af samme vare, ind for at opretholde foranstaltningerne. I lyset heraf konkluderede Kommissionen, at de gældende foranstaltninger ikke har en betydelig negativ virkning for brugerne.
(305) To virksomheder og en sammenslutning, der opererede i de tidlige led i genanvendelsesindustrien, gav sig til kende og udtrykte deres støtte til foranstaltningernes opretholdelse. De to virksomheder var RS-Recycling GmbH og PA Metals Recycling OHG, og sammenslutningen var European Recycling Industries' Confederation (EuRIC). En anden leverandør gav sig til kende og indgav et indlæg, men eftersom den ikke bekræftede, om indlægget var fortroligt, og ikke indgav et ikkefortroligt sammendrag, blev det ikke taget i betragtning.
(306) De to virksomheder og sammenslutningen nævnt ovenfor fremførte, at de investerede kraftigt i genanvendelsen af wolfram og andet metalskrot, og at det i lyset af Unionens og de globale miljømål var blevet stadig vigtigere at opbygge cirkulære økonomier og bæredygtige værdikæder. De fremførte desuden, at Kina havde verdens største wolframreserver, og at den kinesiske regering undertiden holdt priserne på varer af wolfram baseret på primære råmaterialer på et lavt niveau for at fjerne incitamenter til at anvende sekundære råmaterialer. De fremførte derfor, at Unionen, hvis foranstaltningerne fik lov at udløbe, og dumpingimporten af wolframcarbid fra Kina (som primært fremstilles af primære råmaterialer) blev genoptaget, ville miste en stor del af sin cirkulære værdikæde, hvilket ville bringe EU's genanvendelsesvirksomheder i fare for konkurs og modarbejde Unionens bestræbelser på at opbygge bæredygtige og cirkulære forsyningskæder.
(307) På dette grundlag konkluderede Kommissionen, at det er i leverandørernes interesse at opretholde de gældende antidumpingforanstaltninger.
(308) De eksporterende producenter Zhangyuan Tungsten, Xianglu Tungsten og Golden Egret hævdede, at EU-markedet omfattede tæt indbyrdes forbundne markedsaktører med langvarige kommercielle forbindelser, hvilket muligvis havde afskrækket interesserede parter fra at kritisere foranstaltningerne åbent. De fremførte, at EU-markedet var et godt beskyttet og selvforsynende marked, som ikke havde behov for at diversificere sine forsyningskilder eller for konkurrence, og som var domineret af indflydelsesrige aktører på bekostning af brugerne og importørerne. De oplyste, at visse brugeres betænkeligheder vedrørende prissætning og profitskabelse pegede i retning af, at omkostningerne og priserne på EU-markedet var fastsat på et langt højere niveau end i andre lande.
(309) Der mindes om, at der er syv grupper af EU-producenter på markedet, der anvender forskellige fremstillingsprocesser og forskellige råmaterialer. Som anført i betragtning 56-58 anvender nogle af EU-producenterne kun nye råmaterialer, mens andre anvender både nye råmaterialer og skrot. De syv grupper af EU-producenter er uafhængige af hinanden og konkurrerer med hinanden på EU-markedet. Desuden viste undersøgelsen som nævnt i betragtning 294, at der findes andre forsyningskilder på EU-markedet. Endelig bemærkede Kommissionen, at der siden den foregående udløbsundersøgelse, da seks grupper af EU-producenter var aktive på markedet, var kommet en ny EU-producent, Nashira, ind på markedet. Dette illustrerede, at EU-markedet fortsat var dynamisk, og at det var muligt at overvinde adgangsbarrierer. Påstanden blev derfor afvist.
(310) Siden 2011 er wolfram konsekvent blevet klassificeret som et kritisk råstof for Unionen . I Kommissionens forslag til en europæisk retsakt om kritiske råstoffer er wolfram fortsat opført på Unionens liste over kritiske råstoffer.
(311) Desuden opførte Kommissionen i samme forslag wolfram som et strategisk råstof, som er et begreb, der omfatter råstoffer af stor betydning for en teknologi, der understøtter EU's mål for den grønne og den digitale omstilling og for forsvar og luft- og rumfart .
(312) Endelig blev Unionens fokus på forsyningskæden for wolfram yderligere bekræftet, da wolfram blev medtaget på listen over konfliktmineraler i forordningen om konfliktmineraler . Dette indebærer, at import af wolfram medfører due diligence-forpligtelser for EU-importører, så det sikres, at handel med wolfram ikke anvendes til at finansiere bevæbnede grupper, give næring til tvangsarbejde og andre krænkelser af menneskerettighederne eller understøtte korruption og hvidvask af penge i politisk ustabile områder.
(313) I lyset af den komplekse lovramme, der gælder for forsyningskæden for wolfram, samt den strategiske betydning af wolfram er det derfor i Unionens interesse at fastholde produktionen af wolframcarbid inden for Unionen for at fremme genanvendelse og derved reducere forbruget af primære råmaterialer og reducere den relative afhængighed af import.
(314) Höganäs, som var imod at opretholde foranstaltningerne, fremførte, at virksomheden skulle betale antidumpingtold på wolframcarbid, men at der samtidig ikke var antidumpingtold på varer i efterfølgende produktionsled.
(315) Nashira, som både er producent og bruger, og som gik ind for at opretholde foranstaltningerne, fremførte også, at den oplevede stærk konkurrence fra kinesiske producenter af hårdmetalværktøjer, som ofte var vertikalt integreret og også producerede wolframcarbid og i nogle tilfælde ejede wolframminer. Nashira fremførte desuden, at antidumpingforanstaltningerne vedrørende wolframcarbid ikke var tilstrækkelige til at beskytte og stabilisere wolframmarkedet i Europa, og foreslog, at der også blev indført antidumpingforanstaltninger vedrørende wolframbaserede varer under position 8207 og 8209.
(316) Kommissionen bemærkede, at omfanget af den nuværende undersøgelse er begrænset til wolframcarbid, sammensmeltet wolframcarbid og wolframcarbid blandet med metallisk pulver. I forbindelse med den nuværende undersøgelse kan varedækningen ikke ændres. Disse påstande blev derfor afvist.
(317) Zhangyuan Tungsten, Xianglu Tungsten og Golden Egret fremførte, at antidumpingforanstaltningerne for den pågældende vare havde været gældende for længe, og at deres opretholdelse derfor ikke kunne retfærdiggøres.
(318) Kommissionen mindede om, at sådanne foranstaltninger i henhold til grundforordningens artikel 11, stk. 2, skal opretholdes, hvis der konstateres fortsat eller fornyet skadevoldende dumping, og foranstaltningerne tydeligvis ikke er i strid med Unionens interesser som helhed. Alle betingelser var opfyldt i den nuværende undersøgelse. De berørte parter anførte desuden ikke en bestemt grund vedrørende Unionens overordnede interesser, der klart ville tale imod opretholdelsen af foranstaltningerne. Kommissionen har derfor ingen anden mulighed end at indføre antidumpingforanstaltninger. Påstanden afvises derfor.
(319) Technogenia fremførte, at der ikke længere var nogen hensyn til Unionens interesser, der kunne ligge til grund for antidumpingforanstaltninger over for sammensmeltet wolframcarbid, eftersom EU-erhvervsgrenen havde indstillet fremstillingen heraf.
(320) Selv om undersøgelsen ganske vist viste, at sammensmeltet wolfarmcarbid ikke længere fremstilles på EU-markedet, er sammensmeltet wolframcarbid og wolframcarbid som nævnt i betragtning 66 delvist udskiftelige med hinanden. Kommissionen fandt desuden, at der findes alternative kilder, og at sammensmeltet wolframcarbid kan importeres fra Canada uden antidumpingtold. Påstanden blev derfor afvist.
(321) På grundlag af ovenstående konkluderede Kommissionen, at der ikke var nogen tvingende grunde vedrørende Unionens interesser, der talte imod opretholdelse af de nuværende antidumpingforanstaltninger på importen af wolframcarbid, sammensmeltet wolframcarbid og wolframcarbid blandet med et metallisk pulver med oprindelse i Kina.
(322) På grundlag af de konklusioner, som Kommissionen er nået frem til vedrørende fortsat dumping, fornyet skade og Unionens interesser, bør antidumpingforanstaltningerne over for wolframcarbid, sammensmeltet wolframcarbid og wolframcarbid blandet med et metallisk pulver fra Kina opretholdes.
(323) I henhold til er rentesatsen, når et beløb skal tilbagebetales som følge af en dom afsagt af Den Europæiske Unions Domstol, den sats, som Den Europæiske Centralbank anvender på sine vigtigste refinansieringstransaktioner, og som offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende, C-udgaven, den første kalenderdag i hver måned.
(324) De i denne forordning fastsatte foranstaltninger er i overensstemmelse med udtalelsen fra det udvalg, der er nedsat ved —
VEDTAGET DENNE FORORDNING:
