Search for a command to run...
(Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2024/1143 af 11. april 2024 om geografiske betegnelser for vin, spiritus og landbrugsprodukter samt garanterede traditionelle specialiteter og fakultative kvalitetsudtryk for landbrugsprodukter, om ændring af forordning (EU) nr. 1308/2013, (EU) 2019/787 og (EU) 2019/1753 og om ophævelse af forordning (EU) nr. 1151/2012)
Ved denne forordning fastlægges der regler for følgende kvalitetsordninger:
a) beskyttede oprindelsesbetegnelser og beskyttede geografiske betegnelser for vin, beskyttede oprindelsesbetegnelser og beskyttede geografiske betegnelser for landbrugsprodukter, herunder fødevarer, som omhandlet i artikel 5, stk. 1, litra c), og geografiske betegnelser for spiritus
b) garanterede traditionelle specialiteter og fakultative kvalitetsudtryk som fastsat i afsnit III, henholdsvis kapitel 2 og 3, for landbrugsprodukter, herunder fødevarer, som omhandlet i artikel 51.
Med henblik på afsnit I, II og V, med undtagelse af afsnit II, kapitel 5, omfatter udtrykket »geografiske betegnelser« beskyttede oprindelsesbetegnelser og beskyttede geografiske betegnelser for vin, beskyttede oprindelsesbetegnelser og beskyttede geografiske betegnelser for landbrugsprodukter, herunder fødevarer som omhandlet i artikel 5, stk. 1, litra c), og geografiske betegnelser for spiritus.
1. I denne forordning forstås ved:
a) »vin«: produkter der er omfattet i
b) »spiritus«: spiritus som defineret i
c) »mærkning«: for så vidt angår alle produkter, der er omfattet af denne forordning, mærkning som defineret i
d) »produktionstrin«: ethvert trin i produktionen, herunder råvarer, eller forarbejdning, tilberedning eller lagring, indtil det tidspunkt, hvor produktet er klart til at blive bragt i omsætning på markedet
e) »erhvervsdrivende«: en fysisk eller juridisk person, der udfører aktiviteter, som er omfattet af en eller flere af de forpligtelser, der er fastsat i produktspecifikationen
f) »forarbejdet produkt«: et forarbejdet produkt som defineret i .
g) »organ med delegerede opgaver«: et organ med delegerede opgaver som defineret i , , som certificerer overholdelsen af produktspecifikationen for produkter, der er omfattet af geografiske betegnelser eller garanterede traditionelle specialiteter
h) »artsbetegnelse«: en produktbetegnelse, der, selv om den henviser til det sted, den region eller det land, hvor produktet oprindelig blev produceret eller bragt i omsætning, er blevet den almindelige betegnelse for produktet i Unionen
i) »plantesortsbetegnelse«: betegnelse for en given sort, der er almindeligt anvendt eller officielt godkendt i en national sortsliste eller en EU-sortsliste i henhold til Rådets direktiv 2002/53/EF , 2002/55/EF , 2008/90/EF eller Rådets forordning (EF) nr. 2100/94 , på det eller de sprog, som den anvendes eller er opført på i den pågældende liste på datoen for ansøgningen om registrering af den pågældende geografiske betegnelse
j) »dyreracebetegnelse«: navnet på en race omhandlet i , der er opført i stambøger eller avlsregistre. For arter, der ikke er omfattet af nævnte forordning, er det navnet på en race, der er opført i stambøger eller avlsregistre i henhold til national ret. En sådan betegnelse skal være på det eller de sprog, som den er opført på i den pågældende liste på datoen for ansøgningen om registrering af den pågældende geografiske betegnelse
k) »den kombinerede nomenklatur«: den varenomenklatur, der er fastsat ved .
2. Med henblik på afsnit II gælder følgende definitioner:
a) »produktspecifikation«: det dokument, der henvises til i:
i) for vin
ii) for spiritus
iii) artikel 49 i nærværende forordning for landbrugsprodukter
b) »enhedsdokument«: et dokument, der sammenfatter produktspecifikationen, og som der henvises til i:
i) for vin
ii) for spiritus
iii) artikel 50 i nærværende forordning for landbrugsprodukter.
3. Med henblik på afsnit III, kapitel 2, forstås ved »traditionel« producenters dokumenterede historiske anvendelse af betegnelsen i et fællesskab i en periode, der muliggør overførsel mellem generationer. Denne periode skal vare mindst 30 år, og den pågældende anvendelse kan omfatte ændringer, der er nødvendige som følge af ændret hygiejne- og sikkerhedspraksis og anden relevant praksis.
1. Medlemsstaterne og Kommissionen behandler og offentliggør i overensstemmelse med forordning (EU) 2018/1725 og (EU) 2016/679 de personoplysninger, der modtages i forbindelse med procedurerne for registrering, godkendelse af ændringer, annullering, indsigelse, tildeling af overgangsperiode og kontrol i henhold til nærværende forordning og forordning (EU) nr. 1308/2013 og (EU) 2019/787.
2. Kommissionen er dataansvarlig som omhandlet i forordning (EU) 2018/1725 i forbindelse med behandlingen af personoplysninger i den procedure, for hvilken den er kompetent i henhold til forordning (EU) 2019/787 og (EU) nr. 1308/2013 samt nærværende forordning.
3. Medlemsstaternes kompetente myndigheder er dataansvarlige som omhandlet i forordning (EU) 2016/679 i forbindelse med behandlingen af personoplysninger i de procedurer, for hvilke de er kompetente i henhold til forordning (EU) 2019/787 og (EU) nr. 1308/2013 samt nærværende forordning.
4. Den Europæiske Unions Kontor for Intellektuel Ejendomsret (EUIPO) er »databehandler« som omhandlet i i forbindelse med behandling af personoplysninger, der er knyttet til EU-registret over geografiske betegnelser.
I dette afsnit fastsættes bestemmelser om en fælles og udtømmende ordning for beskyttelse af geografiske betegnelser for vin, spiritus og landbrugsprodukter, der har kendetegn, egenskaber og omdømme, der har en sammenhæng til produktionsstedet, hvorved:
a) det sikres, at producenter, der handler i fællesskab, har de nødvendige beføjelser og ansvarsområder til at forvalte den berørte geografiske betegnelse, herunder med henblik på at imødekomme samfundets efterspørgsel, herunder for så vidt angår dyresundhed og -velfærd, efter produkter, der hidrører fra bæredygtig produktion i dens tre dimensioner af økonomisk, social og samfundsmæssig værdi, og til at operere og være konkurrencedygtige på markedet
b) der bidrages til redelig konkurrence og skabes merværdi med henblik på at dele denne merværdi i hele markedsføringskæden for at sikre producenterne et rimeligt afkast og kapacitet til at investere i deres produkters kvalitet, omdømme og bæredygtighed, og der bidrages til at nå målene for politikken for udvikling af landdistrikterne ved at yde støtte til landbrugs- og forarbejdningsaktiviteter og derved bevare knowhow og fremme specifikke kvalitetsprodukter på grund af det geografiske område, hvor de produceres
c) det sikres, at forbrugerne gives pålidelige oplysninger og den nødvendige garanti for oprindelsen, ægtheden, kvaliteten, omdømmet og andre kendetegn, der er knyttet til sådanne produkters geografiske oprindelse eller geografiske miljø, og at de let kan identificere produkterne på markedet, herunder inden for elektronisk handel
d) der sikres en effektiv og brugervenlig registrering af geografiske betegnelser under hensyntagen til passende beskyttelse af intellektuelle ejendomsrettigheder
e) der sikres en effektiv kontrol, håndhævelse og omsætning i hele Unionen, herunder inden for elektronisk handel, hvilket sikrer det indre markeds integritet, og
f) der bidrages til en effektiv beskyttelse af intellektuelle ejendomsrettigheder i forbindelse med sådanne produkter på tredjelandes markeder.
1. Dette afsnit omfatter:
a) vin som defineret i artikel 2, stk. 1, litra a)
b) spiritus som defineret i artikel 2, stk. 1, litra b), og
c) landbrugsprodukter.
I dette afsnit forstås ved landbrugsprodukter, landbrugsprodukter, herunder fødevarer og fiskevarer og akvakulturprodukter, der er opført under kapitel 1-23 i den kombinerede nomenklatur i del II i bilag I til forordning (EØF) nr. 2658/87, og de landbrugsprodukter under de positioner i den kombinerede nomenklatur, der er anført i bilag I til denne forordning, med undtagelse af vin og spiritus.
2. Registreringen og beskyttelsen af geografiske betegnelser berører ikke producenternes forpligtelse til at overholde andre EU-regler, navnlig dem, der vedrører omsætning af produkter, sundheds- og plantesundhedsbestemmelser, den fælles markedsordning, konkurrencereglerne og fødevareinformation til forbrugerne.
3. Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2015/1535 finder ikke anvendelse på den ordning for geografiske betegnelser, der fastlægges i denne forordning.
1. Produkter, der er tildelt geografiske betegnelser, klassificeres i overensstemmelse med den kombinerede nomenklatur på to-, fire-, seks-, eller, hvis en medlemsstat beslutter det, ottecifret niveau. Hvis en geografisk betegnelse omfatter produkter i mere end én kategori, angives hver underposition. Produktklassificering må kun anvendes til registrering, statistisk registrering og føring af fortegnelser, navnlig for toldmyndighederne. Denne klassificering må ikke anvendes til at fastslå, hvorvidt produkter er sammenlignelige, med henblik på beskyttelse mod direkte og indirekte kommerciel anvendelse som omhandlet i artikel 26, stk. 1, litra a).
2. Kommissionen kan ved hjælp af gennemførelsesretsakter fastlægge den tekniske udformning af og onlineadgang til den klassificering, der er omhandlet i denne artikels stk. 1. Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren i artikel 88, stk. 2.
1. En producentsammenslutning eller en anerkendt producentsammenslutning, hvis der findes en sådan sammenslutning, kan aftale bæredygtig praksis, der skal overholdes i produktionen af det produkt, der er omfattet af en geografisk betegnelse, eller ved udførelsen af andre aktiviteter, der er omfattet af en eller flere af de forpligtelser, der er fastsat i produktspecifikationen. Sådanne praksis har til formål at anvende bæredygtighedsstandarder, der er højere end dem, som er fastsat i EU-retten eller national ret, for så vidt angår miljømæssig, social eller økonomisk bæredygtighed eller dyrevelfærd.
2. Med henblik på stk. 1 forstås ved »bæredygtig praksis« en praksis, der bidrager til et eller flere sociale, miljømæssige eller økonomiske mål, såsom:
a) modvirkning af og tilpasning til klimaændringer, bæredygtig anvendelse og beskyttelse af landskaber, vand og jord, overgang til en cirkulær økonomi, herunder mindskelse af madspild, forebyggelse og bekæmpelse af forurening samt beskyttelse og genopretning af biodiversitet og økosystemer
b) produktion af landbrugsprodukter på måder, der mindsker anvendelsen af pesticider og håndterer deraf følgende risici eller mindsker faren for antimikrobiel resistens inden for landbrugsproduktion
c) dyrevelfærd
d) en rimelig indkomst for producenterne, diversificering af aktiviteterne, fremme af den lokale landbrugsproduktion og valorisering af landdistrikternes struktur og lokale udvikling
e) bevarelse af beskæftigelsen i landbruget ved at tiltrække og støtte unge producenter og nye producenter af produkter, der er omfattet af en geografisk betegnelse
f) forbedring af arbejds- og sikkerhedsforholdene i forbindelse med landbrugs- og forarbejdningsaktiviteter.
3. Hvis producentsammenslutningen eller den anerkendte producentsammenslutning, hvis der findes en sådan sammenslutning, beslutter, at den bæredygtige praksis, der er omhandlet i stk. 1, er obligatorisk for alle producenter af det berørte produkt, medtages denne praksis i produktspecifikationen i overensstemmelse med registrerings- eller ændringsproceduren.
1. En producentsammenslutning eller en anerkendt producentsammenslutning, hvis der findes en sådan sammenslutning, kan udarbejde en bæredygtighedsrapport, der er baseret på verificerbare oplysninger, og som indeholder en beskrivelse af eksisterende bæredygtig praksis, der er gennemført i produktionen af produktet, en beskrivelse af, hvordan metoden til frembringelse af produktet påvirker bæredygtigheden, for så vidt angår miljømæssige, sociale, økonomiske eller dyrevelfærdsmæssige forpligtelser, og de oplysninger, der er nødvendige for at forstå, hvordan bæredygtighed påvirker produktets udvikling, resultater og position.
2. Kommissionen offentliggør disse bæredygtighedsrapporter.
1. Ansøgninger om registrering af geografiske betegnelser må kun indgives af en ansøgende producentsammenslutning. En ansøgende producentsammenslutning skal være en forening, uanset dens retlige form, der består af producenter af samme produkt, hvis betegnelse foreslås registreret. Offentlige organer og andre interesserede parter kan bistå ved udarbejdelsen af ansøgningen og i forbindelse med den dermed forbundne procedure.
2. Med henblik på dette afsnit kan en myndighed udpeget af en medlemsstat anses for at være en ansøgende producentsammenslutning, hvad angår geografiske betegnelser for en spiritus, hvis det ikke kan lade sig gøre for de pågældende producenter at danne en sammenslutning på grund af deres antal, geografiske placering eller organisatoriske karakteristika. I så fald skal den ansøgning, der er nævnt i artikel 10, stk. 2, indeholde disse grunde.
3. Med henblik på dette afsnit kan en enkelt producent anses for at være en ansøgende producentsammenslutning med henblik på dette afsnit, hvis det påvises, at alle følgende betingelser er opfyldt:
a) denne producent er den eneste producent, der er rede til at indgive en ansøgning om en geografisk betegnelse
b) det pågældende geografiske område defineres på grundlag af den sammenhæng, der er omhandlet i artikel 49, stk. 1, litra f), i nærværende forordning, og , og ikke på grundlag af ejendomsgrænser, og
c) det berørte geografiske område har karakteristika, der adskiller sig væsentligt fra de tilstødende områders karakteristika, eller produktets kendetegn er forskellige fra kendetegn ved de produkter, der produceres i de tilstødende områder, eller, for så vidt angår geografiske betegnelser for spiritus, spiritussen har en særlig kvalitet, et særligt omdømme eller andre kendetegn, som tydeligt kan tilskrives dens geografiske oprindelse.
4. Hvis der er tale om en geografisk betegnelse, der udpeger et geografisk område på tværs af en grænse, kan flere ansøgende producentsammenslutninger fra forskellige medlemsstater eller tredjelande indgive en fælles ansøgning om registrering af en geografisk betegnelse. En sådan fælles ansøgning stiles til alle de berørte medlemsstater.
1. En ansøgning om registrering af en geografisk betegnelse for et produkt med oprindelse i Unionen indgives til de kompetente myndigheder i den medlemsstat, hvor produktet har sin oprindelse.
2. Ansøgningen i stk. 1 skal omfatte følgende:
a) produktspecifikationen
b) enhedsdokumentet, og
c) den ledsagende dokumentation, der er omhandlet i artikel 12, stk. 1.
3. Medlemsstaten undersøger ansøgningen om registrering med henblik på at kontrollere, at den opfylder de betingelser for registrering, der er fastsat i de respektive bestemmelser for vin, spiritus eller landbrugsprodukter, alt efter hvad der er relevant.
4. Som led i den undersøgelse, der er nævnt i denne artikels stk. 3, gennemfører den berørte medlemsstat en national indsigelsesprocedure. Den nationale indsigelsesprocedure sikrer offentliggørelse af ansøgningen om registrering med undtagelse af de dokumenter, der er omhandlet i artikel 12, stk. 1, litra b) og c), og fastsætter en periode på mindst en måned fra datoen for offentliggørelsen, inden for hvilken enhver fysisk eller juridisk person med en legitim interesse og som er etableret eller har bopæl i den medlemsstat, hvorfra det pågældende produkt hidrører, kan indgive en indsigelse mod ansøgningen om registrering til den pågældende medlemsstat.
5. Den berørte medlemsstat fastsætter de nærmere bestemmelser for indsigelsesproceduren. Disse bestemmelser kan omfatte kriterier for en indsigelses antagelighed, en periode med konsultationer mellem den ansøgende producentsammenslutning og hver indsigende part og fremlæggelse af en rapport fra den ansøgende producentsammenslutning om resultatet af konsultationerne, herunder eventuelle ændringer, som den ansøgende producentsammenslutning har foretaget i ansøgningen om registrering.
6. Hvis den berørte medlemsstat efter undersøgelsen af ansøgningen om registrering og vurderingen af resultaterne af eventuelle indsigelser, der er modtaget, og eventuelle ændringer i ansøgningen, som er aftalt med den ansøgende producentsammenslutning, finder, at kravene i denne forordning er opfyldt, kan den træffe en positiv afgørelse og indgive en ansøgning om registrering på EU-plan som omhandlet i artikel 13.
7. Den berørte medlemsstat sikrer, at enhver fysisk eller juridisk person med en legitim interesse har mulighed for at appellere afgørelsen. Den berørte medlemsstat sørger også for, at en positiv afgørelse og den tilhørende produktspecifikation offentliggøres, og giver elektronisk adgang til produktspecifikationen.
1. En medlemsstat kan midlertidigt tildele en betegnelse midlertidig beskyttelse på nationalt plan med virkning fra den dato, hvor en ansøgning om registrering på EU-plan indgives til Kommissionen.
2. En sådan midlertidig national beskyttelse ophører på den dato, hvor enten den gennemførelsesretsakt, hvormed der træffes afgørelse om ansøgningen om registrering, vedtaget i overensstemmelse med artikel 21, træder i kraft, eller ansøgningen om registrering trækkes tilbage.
3. Hvis en betegnelse ikke registreres i medfør af denne forordning, har den pågældende medlemsstat eneansvaret for følgerne af den midlertidige nationale beskyttelse.
4. De foranstaltninger, som en medlemsstat træffer i overensstemmelse med denne artikel, har kun virkning på nationalt plan, og de har ingen indvirkning på det indre marked eller på den internationale handel.
1. Den dokumentation, der ledsager ansøgningen om registrering, skal omfatte følgende:
a) hvis det er relevant, oplysninger, der forklarer eventuelle foreslåede begrænsninger i anvendelsen eller beskyttelsen af den geografiske betegnelse, og eventuelle overgangsforanstaltninger foreslået af den ansøgende producentsammenslutning
b) navn og kontaktoplysninger på den ansøgende producentsammenslutning
c) navn og kontaktoplysninger på en eller flere af de kompetente myndigheder, organer med delegerede opgaver eller produktcertificeringsorganer eller fysiske personer, der verificerer overholdelsen af produktspecifikationen i overensstemmelse med:
i) for så vidt angår vin
ii) artikel 39 i denne forordning for så vidt angår spiritus og landbrugsprodukter
d) eventuelle andre oplysninger, som den berørte medlemsstat eller i givet fald den ansøgende producentsammenslutning anser for relevante.
2. Kommissionen fastlægger ved hjælp af gennemførelsesretsakter formatet og onlineudformningen af den ledsagende dokumentation, der er omhandlet i denne artikels stk. 1, litra a), b) og c), i ansøgningen om registrering på EU-plan som omhandlet i artikel 13, og fastsætter bestemmelser om udelukkelse eller anonymisering af personoplysninger. Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren i artikel 88, stk. 2.
1. For geografiske betegnelser for produkter med oprindelse i Unionen skal ansøgningen om registrering omfatte følgende:
a) enhedsdokumentet
b) den ledsagende dokumentation, der er omhandlet i artikel 12, stk. 1, litra a), b) og c).
c) en erklæring fra den medlemsstat, som ansøgningen var stilet til, på den nationale fase i registreringsproceduren hvori det bekræftes, at ansøgningen opfylder betingelserne for registrering
d) enhver overgangsperiode, som de nationale myndigheder har tildelt eller foreslået efter den nationale undersøgelses- og indsigelsesprocedure, samt oplysninger om de dertil knyttede antagelige indsigelser, og
e) den elektroniske henvisning til den ajourførte produktspecifikation.
2. For geografiske betegnelser for produkter med oprindelse uden for Unionen skal ansøgningen om registrering på EU-plan omfatte følgende:
a) produktspecifikationen og henvisningen til dens offentliggørelse
b) enhedsdokumentet
c) den ledsagende dokumentation, der er omhandlet i artikel 12, stk. 1, litra a), b) og c)
d) juridisk bevis for beskyttelse af den geografiske betegnelse i oprindelseslandet, og
e) en fuldmagt, såfremt ansøgeren repræsenteres af en befuldmægtiget.
3. Den fælles ansøgning om registrering som omhandlet i artikel 9, stk. 4, skal ud over enhedsdokumentet, alt efter hvad der er relevant, indeholde de dokumenter, der er nævnt i denne artikels stk. 1, litra b)-e), eller stk. 2, litra c), d) og e), fra alle berørte medlemsstater eller tredjelande.
4. De dokumenter, der er omhandlet i denne artikel, affattes på et af Unionens officielle sprog.
1. En ansøgning om registrering af en geografisk betegnelse på EU-plan indgives til Kommissionen elektronisk, via et digitalt system.
Efter at have modtaget en anmodning fra en eller flere medlemsstater tilpasser Kommissionen det digitale system for at gøre det egnet til at blive anvendt i den nationale del af proceduren for registrering af en geografisk betegnelse i enhver medlemsstat, der måtte ønske det.
2. Hvis ansøgningen om registrering vedrører et geografisk område uden for Unionen, indgives ansøgningen til Kommissionen, enten direkte af en ansøger, nemlig en producentsammenslutning eller en enkelt producent eller via det pågældende tredjelands myndigheder.
En enkelt producent i et tredjeland skal opfylde betingelserne i artikel 9, stk. 3. En producentsammenslutning i et tredjeland skal være en producentsammenslutning, der arbejder med et produkt, hvis betegnelse foreslås registreret.
3. En fælles ansøgning om registrering som omhandlet i artikel 9, stk. 4, indgives af enten:
a) én af de berørte medlemsstater, eller
b) en ansøger fra et tredjeland, nemlig en producentsammenslutning eller en enkelt producent, enten direkte eller gennem det pågældende tredjelands myndigheder.
4. Betegnelserne, som der er indgivet ansøgning om registrering for på EU-plan, offentliggøres af Kommissionen via det digitale system, der er omhandlet i stk. 1.
1. Kommissionen undersøger de ansøgninger om registrering, der er indgivet i overensstemmelse med artikel 14, stk. 1, 2 og 3. Den kontrollerer, at ansøgningerne indeholder de oplysninger, der kræves, og at de ikke indeholder åbenlyse fejl under hensyntagen til udfaldet af den nationale undersøgelses- og indsigelsesprocedure, som den berørte medlemsstat har gennemført.
2. Undersøgelsen må ikke vare længere end seks måneder fra datoen for modtagelsen af ansøgningen. Kommissionen kan anmode ansøgeren om alle nødvendige supplerende oplysninger eller ændringer af ansøgningen. Hvis Kommissionen retter sådanne anmodninger til ansøgeren, må undersøgelsesperioden ikke overstige fem måneder fra den dag, hvor Kommissionen modtager ansøgerens svar.
3. I tilfælde af, at Kommissionen ikke afslutter den i stk. 2 omhandlede undersøgelse inden for de fastsatte frister, underretter den skriftligt ansøgeren om årsagerne til forsinkelsen med angivelse af den forventede tid, der er nødvendig for at afslutte undersøgelsen, og som ikke må overstige en måned.
4. Hvis Kommissionen finder, at betingelserne i artikel 9, 10, 12, 13, 28, 29, 30, 31, 46 og 47, artikel 48, stk. 1 og 2, og artikel 50 i nærværende forordning, i og og og i artikel 3, stk. 4, samt og , alt efter hvad der er relevant, er opfyldt, offentliggør den enhedsdokumentet og henvisningen til offentliggørelsen af produktspecifikationen i Den Europæiske Unions Tidende.
1. Medlemsstaterne oplyser Kommissionen om eventuelle nationale administrative eller retslige procedurer, som kan påvirke registreringen af en geografisk betegnelse.
2. Kommissionen fritages for forpligtelsen til at overholde fristen for at foretage den i artikel 15, stk. 2, omhandlede undersøgelse og til at underrette medlemsstaten om årsagerne til forsinkelsen, hvis den modtager en meddelelse fra den pågældende medlemsstat vedrørende en ansøgning om registrering i henhold til artikel 10, stk. 6, som:
a) underretter Kommissionen om, at den i artikel 10, stk. 6, omhandlede afgørelse er blevet erklæret ugyldig på nationalt plan ved en umiddelbart anvendelig, men ikke endelig, administrativ eller retslig afgørelse, eller
b) anmoder Kommissionen om at suspendere undersøgelsen, fordi der er indledt en national administrativ eller retslig procedure til prøvelse af ansøgningens gyldighed, og medlemsstaten anser denne procedure for at være baseret på gyldige grunde.
3. Fritagelsen i stk. 2 har virkning, indtil Kommissionen af den berørte medlemsstat underrettes af om, at den oprindelige ansøgning er blevet retableret, eller at medlemsstaten trækker sin anmodning om suspension tilbage.
4. Hvis en medlemsstats positive afgørelse som omhandlet i artikel 10, stk. 6, helt eller delvis er blevet erklæret ugyldig ved en endelig afgørelse truffet af en national domstol, skal den pågældende medlemsstat om nødvendigt overveje passende foranstaltninger såsom tilbagetrækning eller ændring af ansøgningen om registrering på EU-plan.
1. Inden for en frist på tre måneder fra datoen for offentliggørelse i Den Europæiske Unions Tidende af enhedsdokumentet og henvisningen til offentliggørelsen af produktspecifikationen i overensstemmelse med artikel 15, stk. 4, kan myndighederne i en medlemsstat eller i et tredjeland, eller en fysisk eller juridisk person med en legitim interesse, og som er etableret eller har bopæl i et tredjeland, indgive en indsigelse til Kommissionen.
2. Enhver fysisk eller juridisk person med en legitim interesse, og som er etableret eller har bopæl i en anden medlemsstat end den, hvorfra ansøgningen om registrering på EU-plan er indgivet, kan indgive en indsigelse til den medlemsstat, hvor vedkommende er etableret eller har bopæl, inden for en frist, der gør det muligt for denne medlemsstat at undersøge den pågældende indsigelse og træffe afgørelse om, hvorvidt den skal indgives til Kommissionen i overensstemmelse med stk. 1. Medlemsstaterne kan fastsætte denne frist i deres nationale ret.
3. En indsigelse skal erklære, at den gør indsigelse mod registreringen af en geografisk betegnelse. En indsigelse, der ikke indeholder denne erklæring, er ugyldig.
4. Kommissionen undersøger, om indsigelsen kan antages. Hvis Kommissionen finder, at indsigelsen kan antages, opfordrer den senest fem måneder efter datoen for offentliggørelsen, der er omhandlet i artikel 15, stk. 4, den indsigende part og ansøgeren til at indlede passende konsultationer i et rimeligt tidsrum, dog højst tre måneder. Kommissionen fremsender indsigelsen og alle de dokumenter, som den indsigende part har fremlagt, til ansøgeren. Kommission kan når som helst i løbet af denne periode efter anmodning fra ansøgeren forlænge fristen for konsultationerne én gang med op til tre måneder.
5. Den indsigende part og ansøgeren indleder uden unødig forsinkelse konsultationerne. De stiller relevante oplysninger til rådighed for hinanden, der gør det muligt at vurdere, hvorvidt ansøgningen om registrering overholder betingelserne i denne forordning, forordning (EU) nr. 1308/2013 eller (EU) 2019/787, alt efter hvad der er relevant.
6. Senest én måned efter afslutningen af de konsultationer, der er omhandlet i stk. 4, giver ansøgeren Kommissionen meddelelse om resultatet af konsultationerne, herunder alle de udvekslede oplysninger, om der er opnået enighed med en af eller alle de indsigende parter, og om eventuelle deraf følgende ændringer i ansøgningen om registrering. Den indsigende part kan også meddele Kommissionen sin holdning ved afslutningen af konsultationerne.
1. Inden for en frist på tre måneder fra datoen for offentliggørelse af enhedsdokumentet og henvisningen til offentliggørelsen af produktspecifikationen i overensstemmelse med artikel 15, stk. 4, kan myndighederne i en medlemsstat eller i et tredjeland, eller enhver fysisk eller juridisk person, der er etableret eller har bopæl i et tredjeland, indgive en meddelelse om bemærkninger til Kommissionen.
2. En meddelelse om bemærkninger skal fremhæve enhver fejl eller indeholde yderligere oplysninger om ansøgningen om registrering, herunder en eventuel overtrædelse af EU-ret. En meddelelse om bemærkninger giver ikke de myndigheder eller personer, der er omhandlet i stk. 1, rettigheder eller udløser en indsigelsesprocedure.
3. Hvis de oplysninger, der er offentliggjort i overensstemmelse med artikel 15, stk. 4, efter indgivelsen af en meddelelse om bemærkninger er blevet ændret væsentligt, offentliggør Kommissionen igen enhedsdokumentet og henvisningen til offentliggørelsen af produktspecifikationen i overensstemmelse med nævnte stykke.
4. Kommissionen kan ved hjælp af gennemførelsesretsakter fastlægge formatet og udformningen af meddelelser om bemærkninger. Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren i artikel 88, stk. 2.
1. En indsigelse, der er indgivet i overensstemmelse med artikel 17, kan kun antages, hvis den indsigende part påviser at:
a) den foreslåede geografiske betegnelse ikke er i overensstemmelse med definitionen af den geografiske betegnelse eller kravene i denne forordning, del II, afsnit II, kapitel I, afdeling 2, i forordning (EU) nr. 1308/2013 eller , og kapitel III i forordning (EU) 2019/787, alt efter hvad der er relevant
b) registrering af den foreslåede geografiske betegnelse vil blive forhindret på grund af en eller flere af de omstændigheder, der er omhandlet i artikel 28, 29, 30 eller artikel 48, stk. 1, eller
c) registreringen af den foreslåede geografiske betegnelse vil skade en eksisterende helt eller delvis enslydende betegnelse eller et varemærke eller produkter, som lovligt har været på markedet i mindst fem år inden datoen for offentliggørelse af de oplysninger, der er omhandlet i artikel 15, stk. 4.
2. Kommissionen vurderer i relation til Unionens område, om en indsigelse kan antages.
1. For produkter med oprindelse i en medlemsstat eller et tredjeland, hvis betegnelse består af eller indeholder en betegnelse, der er i strid med artikel 26, stk. 1, kan Kommissionen ved hjælp af gennemførelsesretsakter fastsætte en overgangsperiode på op til fem år, så de fortsat kan anvende den pågældende betegnelse, under hvilken de er blevet markedsført, forudsat at det af en indsigelse, der er antaget i henhold til artikel 10, stk. 4, eller artikel 17, mod ansøgningen om registrering af den geografiske betegnelse, hvis beskyttelse overtrædes, fremgår, at:
a) registreringen af den berørte geografiske betegnelse vil skade en eksisterende helt eller delvis enslydende betegnelse i produktbetegnelsen, eller
b) sådanne produkter har været lovligt markedsført med denne betegnelse i produktbetegnelsen i det pågældende område i mindst fem år forud for den offentliggørelse, der er omhandlet i artikel 15, stk. 4.
2. De gennemførelsesretsakter, der er nævnt i denne artikels stk. 1, vedtages efter undersøgelsesproceduren i artikel 88, stk. 2, medmindre der indgives en antagelig indsigelse i overensstemmelse med artikel 10, stk. 4, som vedtages uden anvendelse af nævnte undersøgelsesprocedure.
3. Kommissionen kan ved hjælp af gennemførelsesretsakter forlænge den overgangsperiode, der er tildelt i medfør af stk. 1, i op til en samlet periode på 15 år eller direkte tildele en overgangsperiode på til 15 år, forudsat det tillige kan påvises, at:
a) betegnelsen i den betegnelse, der er omhandlet i stk. 1, har været lovligt, konsekvent og korrekt anvendt i mindst 25 år, før ansøgningen om registrering af den pågældende geografiske betegnelse blev indgivet til Kommissionen
b) formålet med at anvende betegnelsen i den betegnelse, der henvises til i stk. 1, ikke på noget tidspunkt har været at drage fordel af omdømmet for betegnelsen for det produkt, der er registreret som geografisk betegnelse, og
c) forbrugeren er ikke blevet vildledt eller kunne ikke været blevet vildledt med hensyn til produktets virkelige oprindelse.
4. De gennemførelsesretsakter, der er nævnt i denne artikels stk. 3, vedtages efter undersøgelsesproceduren i artikel 88, stk. 2, medmindre der indgives en antagelig indsigelse i henhold til artikel 10, stk. 4, som vedtages uden anvendelse af nævnte undersøgelsesprocedure.
1. Hvis Kommissionen på grundlag af de oplysninger, den har til rådighed efter den undersøgelse, der er foretaget i overensstemmelse med artikel 15, finder, at en eller flere af betingelserne i nævnte artikel ikke er opfyldt, afviser den ved hjælp af gennemførelsesretsakter ansøgningen om registrering. Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren i artikel 88, stk. 2.
2. Hvis der ikke foreligger en antagelig indsigelse, registrerer Kommissionen, ved hjælp af gennemførelsesretsakter og uden at anvende proceduren i artikel 88, stk. 2, den geografiske betegnelse. Kommissionen kan tage hensyn til de meddelelser om bemærkninger, der er modtaget i henhold til artikel 18.
3. Hvis Kommissionen modtager en antagelig indsigelse, skal den, på grundlag af den procedure, der er omhandlet i artikel 17, og idet den tager hensyn til resultaterne heraf:
a) hvis der er opnået enighed, vedtage gennemførelsesretsakter om registrering af den geografiske betegnelse uden at anvende proceduren i artikel 88, stk. 2, efter at have kontrolleret, at aftalen er i overensstemmelse med EU-retten, og ændrer om nødvendigt de oplysninger, der er offentliggjort i overensstemmelse med artikel 15, stk. 4, forudsat at disse ændringer ikke er væsentlige, eller
b) hvis der ikke er opnået enighed, vedtage gennemførelsesretsakter, hvormed der træffes afgørelse om ansøgningen om registrering; disse gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren i artikel 88, stk. 2.
4. Gennemførelsesretsakterne om registrering af en geografisk betegnelse skal indeholde bestemmelser om alle betingelser, der gælder for registreringen, og om den fornyede offentliggørelse af oplysninger om enhedsdokumentet, der er offentliggjort i overensstemmelse med artikel 15, stk. 4, og ændret efter indsigelsesproceduren i tilfælde af andre ændringer end dem, der er omhandlet i artikel 17, stk. 7, og artikel 18, stk. 3.
5. Kommissionens gennemførelsesforordninger om registrering og Kommissionens gennemførelsesafgørelser om afvisning offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende, L-udgaven.
1. Kommissionen opretter og fører ved hjælp af gennemførelsesretsakter og uden at anvende proceduren i artikel 88, stk. 2, et offentligt tilgængeligt EU-register over geografiske betegnelser. Dette register består af tre dele svarende til geografiske betegnelser for henholdsvis vin, spiritus og landbrugsprodukter. Filer, der indføres i dette register efter den 13. maj 2024, skal være i et maskinlæsbart format som defineret i , .
2. EUIPO fører og ajourfører EU-registret med hensyn til registreringer, ændringer og annulleringer af geografiske betegnelser.
3. Hver geografisk betegnelse for vin og for landbrugsprodukter opføres i EU-registret over geografiske betegnelser som en »beskyttet oprindelsesbetegnelse« eller en »beskyttet geografisk betegnelse«, alt efter hvad der er tale om, og hver geografisk betegnelse for spiritus opføres som en »geografisk betegnelse«.
4. Geografiske betegnelser vedrørende produkter fra tredjelande, der er beskyttet i Unionen i henhold til en international aftale, i hvilken Unionen er kontraherende part, kan opføres i EU-registret over geografiske betegnelser. I sådanne tilfælde registrerer Kommissionen ved hjælp af gennemførelsesretsakter disse geografiske betegnelser. Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren i artikel 88, stk. 2.
For så vidt angår vin og landbrugsprodukter, opføres betegnelserne for disse produkter i EU-registret over geografiske betegnelser som beskyttede geografiske betegnelser, medmindre de udtrykkeligt er angivet i de i første afsnit omhandlede aftaler som beskyttede oprindelsesbetegnelser.
5. Hver geografisk betegnelse indføres i EU-registret over geografiske betegnelser med den originale skrifttype, der oprindeligt er anvendt. Hvis den originale skrifttype ikke er skrevet med latinske bogstaver, skal den geografiske betegnelse transskriberes eller translittereres med latinske bogstaver, og begge versioner af den geografiske betegnelse indføres i EU-registret over geografiske betegnelser og har samme status.
6. Kommissionen offentliggør og ajourfører regelmæssigt den liste over internationale aftaler, der er omhandlet i stk. 4, og listen over geografiske betegnelser, der er beskyttet i henhold til disse aftaler.
7. Kommissionen opbevarer i digital form eller papirform dokumentation vedrørende registreringen af en geografisk betegnelse. I tilfælde af annullering af registreringen opbevarer Kommissionen dokumentationen i ti år derefter.
8. Kommissionen fastlægger ved hjælp af gennemførelsesretsakter indholdet og udformningen af EU-registret over geografiske betegnelser. Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren i artikel 88, stk. 2.
1. Enhver person skal let og gratis kunne downloade et officielt udskrift af EU-registret over geografiske betegnelser, som dokumenterer registreringen af den geografiske betegnelse, og andre relevante data, herunder datoen for ansøgning om registreringen af den geografiske betegnelse eller en anden prioritetsdato. Den officielle udskrift af registreringen, der indføres i dette register efter den 13. maj 2024, skal være i et maskinlæsbart format som defineret i , . Denne officielle udskrift kan anvendes som ægthedscertifikat i retlige, retslige, administrative eller lignende procedurer.
2. Hvis en producentsammenslutning er anerkendt af de nationale myndigheder i henhold til artikel 33, anføres denne producentsammenslutning som repræsentant for producenterne af et produkt med en geografisk betegnelse i EU-registret over geografiske betegnelser og i den officielle udskrift, der er nævnt i denne artikels stk. 1.
3. Kommissionen kan ved hjælp af gennemførelsesretsakter fastsætte formatet og onlineudformningen af udskrifter fra EU-registret over geografiske betegnelser og fastsætte bestemmelser om udelukkelse eller anonymisering af personoplysninger. Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren i artikel 88, stk. 2.
1. En producentsammenslutning for et produkt, hvis betegnelse er en registreret geografisk betegnelse, kan ansøge om at få godkendt ændringer af produktspecifikationen. Hvis der findes en anerkendt producentsammenslutning, er denne sammenslutning den eneste, der har ret til at ansøge.
2. Ændringer af en produktspecifikation inddeles i to kategorier:
a) EU-ændringer, der kræver en indsigelsesprocedure på EU-plan, og
b) standardændringer, der skal behandles på medlemsstats- eller tredjelandsniveau.
3. En ændring betragtes som en EU-ændring, hvis den medfører en ændring af enhedsdokumentet eller et tilsvarende dokument og:
a) omfatter en ændring:
i) for landbrugsprodukter, af betegnelsen eller i anvendelsen af betegnelsen
ii) for vin, af betegnelsen eller i anvendelsen af betegnelsen eller i den produktkategori eller de produktkategorier, der er omfattet af den geografiske betegnelse
iii) for spiritus, af betegnelsen eller en del af betegnelsen eller i anvendelsen af betegnelsen eller i den produktkategori eller de produktkategorier, der er omfattet af den geografiske betegnelse, eller i den forskriftsmæssige betegnelse, eller
b) der er en risiko for, at den tilknytning til det geografiske område, der er nævnt i enhedsdokumentet, ikke kommer i betragtning, eller
c) fører til yderligere restriktioner for markedsføringen af produktet.
Kriterierne i litra a), b) og c) kontrolleres af medlemsstaterne.
4. Enhver anden ændring af en produktspecifikation for en registreret betegnelse, der ikke er en EU-ændring i henhold til stk. 3, betragtes som en standardændring.
5. En standardændring betragtes som en midlertidig ændring, når den vedrører en midlertidig ændring af produktspecifikationen som følge af, at de offentlige myndigheder har indført obligatoriske sundheds- eller plantesundhedsforanstaltninger, eller en midlertidig ændring, der er nødvendig på grund af en naturkatastrofe eller ugunstige vejrforhold eller betydelige markedsforstyrrelser på grund af ekstraordinære omstændigheder, herunder geopolitiske begivenheder, der påvirker leveringen af råvarer, forudsat at naturkatastrofen eller ugunstige vejrforhold eller betydelige markedsforstyrrelser formelt anerkendes af de kompetente myndigheder.
1. Kommissionen kan på eget initiativ eller på grundlag af en behørigt begrundet anmodning fra en medlemsstat, et tredjeland eller enhver fysisk eller juridisk person med en legitim interesse, som er etableret eller har bopæl i et tredjeland, ved hjælp af gennemførelsesretsakter annullere registreringen af en geografisk betegnelse i følgende tilfælde:
a) det kan ikke længere sikres, at produktet overholder produktspecifikationens krav, eller
b) der er ikke bragt et produkt i omsætning med den pågældende beskyttede geografiske betegnelse i mindst de foregående syv på hinanden følgende år.
2. Kommissionen kan også vedtage gennemførelsesretsakter, der annullerer registreringen, efter anmodning fra producenterne af det produkt, der markedsføres under den registrerede betegnelse. Hvis der findes en anerkendt producentsammenslutning, er denne producentsammenslutning den eneste, der har ret til at indgive en sådan anmodning.
3. Registrering af betegnelsen som en anden intellektuel ejendomsrettighed end en geografisk betegnelse, navnlig som et varemærke, er forbudt i ét år efter annullering af registreringen af en geografisk betegnelse, medmindre en sådan intellektuel ejendomsrettighed eksisterede, eller et sådant varemærke var blevet registreret, inden den geografiske betegnelse blev registreret.
4. Artikel 10, 13-17 og 21 finder tilsvarende anvendelse på annulleringsproceduren.
Indsigelser kan kun antages, hvis de viser, at den registrerede betegnelse fortsat har erhvervsmæssig betydning for en fysisk eller juridisk person med en legitim interesse.
5. Kommissionen hører, inden vedtagelse af gennemførelsesretsakterne, der er omhandlet i stk. 1 og 2, medlemsstatens myndigheder, tredjelandets myndigheder eller, hvis det er muligt, den tredjelandsproducent, der oprindeligt har ansøgt om registrering af den pågældende geografiske betegnelse, medmindre disse oprindelige ansøgere direkte har anmodet om annulleringen. Høringsperioden skal vare mindst én måned.
6. Kommissionen fastsætter ved hjælp af gennemførelsesretsakter nærmere regler for procedurer samt for formen og udformningen af anmodningerne om annullering af en registrering.
7. Gennemførelsesretsakterne i denne artikels stk. 1, 2 og 6 vedtages efter undersøgelsesproceduren i artikel 88, stk. 2.
1. Geografiske betegnelser, der er opført i EU-registret over geografiske betegnelser, beskyttes mod følgende:
a) enhver direkte eller indirekte kommerciel brug af den geografiske betegnelse for produkter, der ikke er omfattet af registreringen, hvis disse produkter er sammenlignelige med de produkter, der er registreret under den pågældende betegnelse, eller hvis anvendelsen af den pågældende geografiske betegnelse for ethvert produkt eller enhver tjenesteydelse indebærer udnyttelse, svækkelse eller udvanding af den beskyttede betegnelses omdømme eller skader dette, herunder hvis produkterne anvendes som ingrediens
b) enhver uretmæssig anvendelse, efterligning eller antydning, selv om produkternes eller tjenesteydelsernes virkelige oprindelse er angivet, eller den beskyttede betegnelse er oversat, transskriberet eller translittereret eller er ledsaget af udtryk såsom »art«, »type«, »måde«, »som fremstillet i«, »efterligning«, »smag«, »som« eller tilsvarende, herunder hvis produkterne anvendes som ingrediens
c) enhver anden form for falsk eller vildledende angivelse af produktets herkomst, oprindelse, art eller væsentlige egenskaber, der anføres på den indre eller ydre emballage, på reklamemateriale, i dokumenter eller oplysninger, der gives på onlinegrænseflader vedrørende det pågældende produkt, samt emballering af produktet i en beholder, der kan give et fejlagtigt indtryk med hensyn til produktets oprindelse
d) enhver anden praksis, der kan vildlede forbrugerne med hensyn til produktets virkelige oprindelse.
2. Stk. 1 finder anvendelse på alle domænenavne, der er tilgængelige i Unionen.
3. Nationale regler for betegnelser, der anvendes for landbrugsprodukter, vin og spiritus, må ikke give anledning til forveksling med registrerede geografiske betegnelser.
4. Beskyttelsen i stk. 1 finder også anvendelse på:
a) varer, der indføres i Unionens toldområde, uden at disse overgår til fri omsætning inden for dette område
b) varer, der sælges ved fjernsalg som f.eks. elektronisk handel, og
1. Med forbehold af artikel 26 og artikel 37, stk. 7, i nærværende forordning og og kan den geografiske betegnelse for et produkt, der anvendes som ingrediens i et forarbejdet produkt, anvendes i betegnelsen på det pågældende forarbejdede produkt eller i dets mærkning eller i dets reklamemateriale, hvis:
a) det forarbejdede produkt ikke indeholder noget andet produkt, der er sammenligneligt med den ingrediens, der er omfattet af den geografiske betegnelse
b) den ingrediens, der er omfattet af den geografiske betegnelse, anvendes i tilstrækkelige mængder til at give det pågældende forarbejdede produkt et væsentligt kendetegn, og
c) procentdelen af den ingrediens, der er omfattet af den geografiske betegnelse i det forarbejdede produkt, er angivet på etiketten.
2. Desuden skal producenter af en færdigpakket fødevare som defineret i , der som ingrediens indeholder et produkt, der er omfattet af en geografisk betegnelse, som ønsker at anvende den pågældende geografiske betegnelse i betegnelsen for den pågældende færdigpakkede fødevare, herunder i reklamemateriale, give en forudgående skriftlig meddelelse til den anerkendte producentsammenslutning, hvis der findes en sådan sammenslutning for den pågældende geografiske betegnelse. Disse producenter skal i denne meddelelse medtage oplysninger, der viser, at de i denne artikels stk. 1 opførte betingelser overholdes, og at der handles i overensstemmelse hermed. Den anerkendte producentsammenslutning bekræfter skriftligt modtagelsen af denne meddelelse inden for en frist på fire måneder. Producenten af færdigpakkede fødevarer kan begynde at anvende den geografiske betegnelse i den færdigpakkede fødevares betegnelse efter modtagelsen af nævnte bekræftelse eller efter udløbet af fristen, alt efter hvad der indtræffer først. Den anerkendte producentsammenslutning kan vedlægge bekræftelsen ikkebindende oplysninger om anvendelsen af den pågældende geografiske betegnelse.
Medlemsstaterne kan i overensstemmelse med traktaterne fastsætte yderligere procedureregler for producenter af færdigpakkede fødevarer, der er etableret på deres område.
3. Med forbehold af stk. 1 kan den anerkendte producentsammenslutning og producenten af færdigpakkede fødevarer indgå en kontraktlig aftale om de specifikke tekniske og visuelle aspekter af, hvordan den geografiske betegnelse for ingrediensen præsenteres i betegnelsen for den færdigpakkede fødevare andre steder i mærkningen end i ingredienslisten eller i reklamemateriale.
1. Artsbetegnelser beskyttes ikke som geografiske betegnelser.
2. For at fastslå, hvorvidt en betegnelse er blevet en artsbetegnelse, tages der hensyn til alle relevante faktorer, især:
a) de faktiske forhold i forbrugsområderne
b) den relevante nationale lovgivning eller EU-retsakter.
1. En geografisk betegnelse, der ansøges om, efter at en helt eller delvis enslydende geografisk betegnelse er blevet ansøgt om eller beskyttet i Unionen, registres ikke, medmindre der i praksis er tilstrækkelig skelnen mellem betingelserne for lokal og veletableret brug og præsentationen af produkterne med de to helt eller delvis enslydende betegnelser, idet der tages hensyn til behovet for at sikre en retfærdig behandling af de pågældende producenter, og at forbrugerne ikke vildledes med hensyn til produkternes virkelige identitet eller geografiske oprindelse.
2. En helt eller delvis enslydende geografisk betegnelse, der forleder forbrugeren til at tro, at produkterne stammer fra et andet område, registreres ikke, selv om betegnelsen er korrekt med hensyn til det område, den region eller det sted, hvor de pågældende produkter har deres oprindelse.
3. I denne artikel forstås ved en helt eller delvis enslydende geografisk betegnelse, som der er ansøgt om, eller som er beskyttet i Unionen:
a) geografiske betegnelser, der er opført i EU-registret over geografiske betegnelser
b) geografiske betegnelser, som der er ansøgt om, forudsat at de efterfølgende opføres i EU-registret over geografiske betegnelser
c) oprindelsesbetegnelser og geografiske betegnelser, der er beskyttet i Unionen i overensstemmelse med forordning (EU) 2019/1753, og
d) geografiske betegnelser, oprindelsesbetegnelser og tilsvarende betegnelser, der er beskyttet i henhold til en international aftale mellem Unionen og et eller flere tredjelande.
4. Kommissionen fjerner ved hjælp af en gennemførelsesretsakt enhver geografisk betegnelse, der er registreret i strid med stk. 1 eller 2, fra EU-registret. Nævnte gennemførelsesretsakt vedtages i overensstemmelse med undersøgelsesproceduren, jf. artikel 88, stk. 2.
En betegnelse registreres ikke som en geografisk betegnelse, hvis registreringen af den betegnelse, der foreslås som en geografisk betegnelse, på grund af et varemærkes omdømme og anseelse og varigheden af dets anvendelse vil kunne vildlede forbrugerne med hensyn til produktets virkelige identitet.
1. En ansøgning om registrering af et varemærke, hvis anvendelse vil være i strid med artikel 26, afvises, hvis ansøgningen om registrering af varemærket indgives efter den dato, hvor ansøgningen om registrering af den geografiske betegnelse er indgivet til Kommissionen.
2. EU-varemærker, der er registreret i strid med stk. 1, erklæres ugyldige af EUIPO, og nationale varemærker, der er registreret i strid med stk. 1, erklæres ugyldige af de kompetente nationale myndigheder.
3. Et varemærke, hvis anvendelse er i strid med artikel 26, men som der er ansøgt om, som er registreret eller som er etableret i god tro på Unionens område, for så vidt denne mulighed er hjemlet i den relevante lovgivning, inden datoen for indgivelse af ansøgningen om registrering af den geografiske betegnelse til Kommissionen, kan fortsat anvendes og fornyes uanset registreringen af en geografisk betegnelse, forudsat at der i henhold til direktiv (EU) 2015/2436 eller forordning (EU) 2017/1001 ikke foreligger nogen ugyldigheds- eller fortabelsesgrunde for varemærket. I sådanne tilfælde er anvendelsen af den geografiske betegnelse, når den er blevet registreret, og af det relevante varemærke tilladt.
4. Hvis geografiske betegnelser er blevet registreret i Unionen uden indgivelse af en ansøgning om registrering på EU-plan, er datoen for indgivelse af ansøgningen til Kommissionen om registrering af den geografiske betegnelse, jf. stk. 1 og 3, datoen for den første dag for beskyttelse.
5. Uden at det berører forordning (EU) nr. 1169/2011 kan garanti- eller certificeringsmærker som omhandlet i og kollektivmærker som omhandlet i artikel 29, stk. 3, i nævnte direktiv samt kollektivmærker som omhandlet i kapitel VIII i forordning (EU) 2017/1001 anvendes på etiketter sammen med den geografiske betegnelse.
1. En producentsammenslutning er en forening af producenter af samme produkt eller produkter, uanset dennes retlige form. Den skal opfylde følgende kriterier:
a) den udfører opgaver i henhold til denne forordning, herunder mindst én opgave, der er angivet i stk. 4
b) den er oprettet frivilligt på initiativ af, og den består af producenter, og
c) den er organiseret demokratisk af sine medlemmer, som kontrollerer og undersøger den.
Ansøgende producentsammenslutninger skal opfylde disse kriterier senest på datoen for registreringen af den pågældende geografiske betegnelse.
En producent af et produkt, der er omfattet af en geografisk betegnelse, har ret til at tilslutte sig en producentsammenslutning. Medlemsstaterne kan begrænse medlemskabet til visse kategorier af producenter under hensyntagen til arten af det produkt, der er omfattet af den berørte producentsammenslutning.
2. Medlemsstaterne kan beslutte, at erhvervsdrivende og repræsentanter for økonomiske aktiviteter, der er knyttet til et led i forsyningskæden for produkter, der er omfattet af en geografisk betegnelse, og interessenter der er omhandlet i , kan være medlemmer af en producentsammenslutning, hvis de har en særlig interesse i de produkter, der er omfattet af producentsammenslutningen. Disse medlemmer kontrollerer ikke producentsammenslutningen.
3. Medlemsstaterne kan fastsætte supplerende regler, navnlig for så vidt angår organisation, vedtægter, funktion og arten af medlemskab af og finansielle bidrag til producentsammenslutninger.
4. En producentsammenslutning kan navnlig udføre følgende opgaver:
a) udvikle produktspecifikationen, ansøge om registrering, ændring og annullering og udvikle aktiviteter, herunder hjælpe sine medlemmer med deres egne kontrolsystemer med henblik på at verificere og sikre overholdelsen af den pågældende produktspecifikation
b) træffe passende foranstaltninger til at sikre beskyttelse af den geografiske betegnelse og af de intellektuelle ejendomsrettigheder, der er direkte forbundet med den, herunder retlige skridt og indgivelse af anmodninger om indgriben til toldmyndighederne i overensstemmelse med og hindring eller imødegåelse af enhver foranstaltning eller markedsføringspraksis, der er eller risikerer at være skadelig for den pågældende geografiske betegnelses omdømme eller værdi
1. Ud over artikel 32 kan medlemsstaterne anvende et system for anerkendelse af producentsammenslutninger. Anerkendelsessystemet kan anvendes på alle producentsammenslutninger, hvis medlemmer producerer et produkt, der er omfattet af en geografisk betegnelse, eller på producentsammenslutninger, der producerer bestemte kategorier af produkter, der er omfattet af geografiske betegnelser. En producentsammenslutning anerkendes kun efter anmodning. Inden for rammerne af anerkendelsessystemet anses myndighederne som omhandlet i artikel 9, stk. 2, og producenterne som omhandlet i artikel 9, stk. 3, for at være anerkendte producentsammenslutninger.
2. Medlemsstater, der anvender det i stk. 1 omhandlede system, fastsætter følgende kriterier for anerkendelse af en producentsammenslutning:
a) en bestemt retlig form, og
b) opfyldelse af en af følgende betingelser:
i) en minimumsandel på mere end 50 % af producenterne af produktet som medlemmer, eller
ii) en minimumsandel af medlemmerne blandt producenterne af produktet og en minimumsandel på mere end 50 % af mængden eller værdien af den salgbare produktion.
Medlemsstaterne kan fastsætte yderligere kriterier såsom:
a) adgang til de nødvendige finansielle bidrag fra medlemmerne
b) regler for optagelse af medlemmer, for ophør af medlemskab og for overtrædelse af medlemskabsforpligtelser
c) skriftlige vedtægter.
Hvis en producentsammenslutning ikke længere opfylder anerkendelseskriterierne, suspenderes eller tilbagekaldes anerkendelsen.
3. Hvis en producentsammenslutning er anerkendt i henhold til det system, der er omhandlet i denne artikels stk. 1, er den anerkendte producentsammenslutning den eneste, der har ret til:
a) at udføre de opgaver, der er omhandlet i artikel 32, på vegne af alle producenter, der producerer det produkt, der er omfattet af den pågældende geografiske betegnelse, uden at dette berører de enkelte producenters ret til at handle for at forsvare deres interesser
1. Der kan oprettes en forening af producentsammenslutninger på initiativ af interesserede producentsammenslutninger.
2. En forening af producentsammenslutninger kan navnlig udføre følgende opgaver:
a) deltagelse i rådgivende organer
b) udveksling af oplysninger med offentlige myndigheder om emner vedrørende politik for geografiske betegnelser
c) fremsættelse af henstillinger med henblik på at forbedre udviklingen af politikker for geografiske betegnelser, navnlig med hensyn til bæredygtighed, bekæmpelse af svig og forfalskning, værdiskabelse blandt erhvervsdrivende, konkurrenceregler og udvikling af landdistrikter
d) fremme og udbredelse af bedste praksis blandt producenterne om politikker for geografiske betegnelser
e) deltagelse i salgsfremstød, jf. forordning (EU) nr. 1144/2014.
1. Landekode-topdomænenavneadministratorer oprettet i Unionen sikrer, at alternative tvistbilæggelsesprocedurer for domænenavne anerkender registrerede geografiske betegnelser som en rettighed, der kan påberåbes i disse procedurer.
2. Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 87 med henblik på at supplere denne forordning ved at fastsætte bestemmelser, der giver EUIPO beføjelse til at oprette og forvalte et informations- og varslingssystem for domænenavne, som efter indgivelse af en ansøgning om en geografisk betegnelse vil give ansøgeren oplysninger om tilgængeligheden af den geografiske betegnelse som domænenavn og, på frivillig basis, om der er registreret et domænenavn, som er identisk med vedkommendes geografiske betegnelse. Landekode-topdomænenavneadministratorer, som er oprettet i Unionen, kan give EUIPO de relevante oplysninger og data på frivillig basis.
3. Senest den 14. november 2025 foretager Kommissionen en evaluering af nødvendigheden og gennemførligheden af et informations- og varslingssystem som omhandlet i stk. 2 under hensyntagen til, hvordan den frivillige levering af oplysninger og data som omhandlet i nævnte stykke fungerer, og forelægger en rapport med sine vigtigste resultater for Europa-Parlamentet og Rådet. Denne rapport ledsages af et lovgivningsforslag, hvis det er relevant.
En registreret geografisk betegnelse kan anvendes af enhver fysisk eller juridisk person, der markedsfører et produkt, som er i overensstemmelse med den dertil svarende produktspecifikation.
Medlemsstaterne sikrer, at erhvervsdrivende er omfattet af kontrollen af overholdelsen af den produktspecifikation, der er fastsat i henhold til artikel 39 i nærværende forordning eller , alt efter hvad der er relevant.
Såfremt en geografisk betegnelse består af eller indeholder navnet på en enkeltproducents ejendom, må dette ikke forhindre andre erhvervsdrivende i at anvende den registrerede geografiske betegnelse, forudsat at den anvendes til at betegne et produkt, der er i overensstemmelse med produktspecifikationen.
1. Angivelser, forkortelser og symboler, der henviser til geografiske betegnelser, anvendes kun i forbindelse med produkter, der er produceret i overensstemmelse med den relevante produktspecifikation. De kan også anvendes til oplysnings- og uddannelsesmæssige formål, forudsat at en sådan anvendelse ikke vil kunne vildlede forbrugeren.
2. Følgende EU-symboler, der har til formål at angive og udbrede kendskabet til geografiske betegnelser, fastlægges:
a) et symbol, der identificerer beskyttede oprindelsesbetegnelser for landbrugsprodukter, og
b) et symbol, der identificerer beskyttede geografiske betegnelser for landbrugsprodukter. Dette symbol kan også anvendes til geografiske betegnelser for spiritus.
3. Er der tale om landbrugsprodukter og spiritus med oprindelse i Unionen, som markedsføres under en geografisk betegnelse, anføres det dertil knyttede EU-symbol på mærkningen og i reklamemateriale. For så vidt angår mærkningen, anføres den geografiske betegnelse i samme synsfelt som EU-symbolet.
Mærkningsbestemmelserne i vedrørende udformningen af obligatoriske oplysninger gælder for den geografiske betegnelse.
4. Uanset stk. 3, første afsnit, kan EU-symboler for spiritus udelades.
5. Hvis landbrugsprodukter tildeles en geografisk betegnelse, anføres på mærkningen en angivelse af producentens eller den erhvervsdrivendes navn i samme synsfelt som den geografiske betegnelse. I så fald forstås navnet på den erhvervsdrivende som navnet på den erhvervsdrivende, der er ansvarlig for det produktionsled, hvor det produkt, der skal være omfattet af den geografiske betegnelse, kommer fra, eller som er ansvarlig for at foretage en væsentlig forarbejdning af det pågældende produkt.
Hvis der er tale om spiritus, som tildeles en geografisk betegnelse, anføres på mærkningen en angivelse af producentens navn.
Hvis den største yderflade på emballage eller beholdere svarer til den, der er beskrevet i , er angivelsen af producentens eller den erhvervsdrivendes navn frivillig.
Landbrugsprodukter og spiritus, der markedsføres under en geografisk betegnelse, og som blev mærket før den 14. maj 2026, kan fortsat bringes i omsætning uden at opfylde forpligtelsen til at angive producentens eller den erhvervsdrivendes navn i samme synsfelt som den geografiske betegnelse, indtil de eksisterende lagre er opbrugt.
6. Hvis landbrugsprodukter eller spiritus tildeles en geografisk betegnelse, kan betegnelserne »beskyttet oprindelsesbetegnelse« eller »beskyttet geografisk betegnelse« anføres på mærkningen af og i reklamematerialet for landbrugsprodukter, og betegnelsen »geografisk betegnelse« kan anføres på mærkningen af og i reklamematerialet for spiritus.
1. Dette kapitel finder anvendelse på vin, spiritus og landbrugsprodukter.
Dog finder stk. 2, første afsnit, litra a), stk. 3, og, for så vidt angår kontrollen af overholdelsen af produktspecifikationen, nærværende artikels stk. 4, samt artikel 39, 40, 41 og 44 kun anvendelse på spiritus og landbrugsprodukter.
2. I dette kapitel forstås ved kontrol:
a) kontrol af, at produkt med en geografisk betegnelse er produceret i overensstemmelse med den dertil svarende produktspecifikation, og
b) kontrol af anvendelsen af geografiske betegnelser på markedet, herunder på onlinegrænseflader.
Med henblik på dette kapitel omfatter håndhævelse enhver foranstaltning, der har til formål at sikre overholdelse af denne forordnings afsnit II, kapitel 3.
3. Kompetente myndigheder, organer med delegerede opgaver og fysiske personer, der har fået delegeret bestemte offentlige kontrolopgaver, skal opfylde kravene i forordning (EU) 2017/625.
4. Uanset gennemfører Kommissionen den kontrol, herunder audit, af geografiske betegnelser, der er fastsat i afsnit VI, kapitel I, i forordning (EU) 2017/625, på grundlag af en risikoanalyse baseret på den relative mængde af geografiske betegnelser i medlemsstaten, antallet af udførte kontroller eller uregelmæssigheder i forbindelse med verifikationen af overholdelsen eller anvendelsen af de geografiske betegnelser som fastsat i medlemsstatens årsrapport udarbejdet i overensstemmelse med . , og og - finder ikke anvendelse på kontrol, herunder audit, af geografiske betegnelser.
1. Med henblik på dette kapitel underretter enhver erhvervsdrivende, der ønsker at deltage i en aktivitet, der er omfattet af produktspecifikationen for et produkt, der er omfattet af en geografisk betegnelse, de kompetente myndigheder, organer med delegerede opgaver eller fysiske personer, der er omhandlet i stk. 3, litra a) og b). Medlemsstaterne udarbejder og ajourfører en liste over erhvervsdrivende, der udfører aktiviteter, der er omfattet af en eller flere forpligtelser, der er fastsat i produktspecifikationen for et produkt, der omfattet af en geografisk betegnelse, der er opført i EU-registret over geografiske betegnelser med oprindelse på deres område.
2. Producenterne er ansvarlige for at gennemføre den egenkontrol, der sikrer, at produktspecifikationen for produkter med geografiske betegnelser overholdes, inden produktet bringes i omsætning.
3. Ud over den egenkontrol, der er omhandlet i stk. 2, skal kontrol af overholdelsen af produktspecifikationen, inden et produkt, der er omfattet af en geografisk betegnelse, og som har oprindelse i Unionen, bringes i omsætning, foretages af:
a) en eller flere kompetente myndigheder som omhandlet i , , eller
b) et eller flere organer med delegerede opgaver eller fysiske personer, der har fået delegeret bestemte offentlige kontrolopgaver, jf. afsnit II, kapitel III, i forordning (EU) 2017/625.
4. Hvad angår geografiske betegnelser, der betegner produkter med oprindelse i et tredjeland, foretages kontrollen af overholdelsen af produktspecifikationen, inden det pågældende produkt bringes i omsætning, af:
a) en eller flere kompetente myndigheder udpeget af tredjelandet, eller
b) et eller flere produktcertificeringsorganer.
5. Hvis en aktivitet, der er omfattet af produktspecifikationen, udføres af en eller flere erhvervsdrivende i et andet land end oprindelseslandet for den geografiske betegnelse, fastsættes der i produktspecifikationen bestemmelser om kontrol af disse erhvervsdrivendes overholdelse. Hvis den pågældende operation finder sted i Unionen, meddeler de erhvervsdrivende dette til de kompetente myndigheder i den medlemsstat, hvor operationen finder sted, og de skal kontrolleres.
1. Medlemsstaten offentliggør navn og adresse på de kompetente myndigheder, organer med delegerede opgaver og fysiske personer, der er omhandlet i artikel 39, stk. 3, for hvert produkt, der er omfattet af en geografisk betegnelse, og ajourfører disse oplysninger.
2. Kommissionen offentliggør navn og adresse på de kompetente myndigheder og produktcertificeringsorganer, der er omhandlet i artikel 39, stk. 4, og ajourfører regelmæssigt disse oplysninger.
3. Kommissionen kan oprette en digital portal, hvor navn og adresse på de kompetente myndigheder, organer med delegerede opgaver, produktcertificeringsorganer og fysiske personer, der er omhandlet i stk. 1 og 2, offentliggøres.
1. De organer med delegerede opgaver, der er omhandlet i artikel 39, stk. 3, litra b), og de produktcertificeringsorganer, der er omhandlet i artikel 39, stk. 4, litra b), skal overholde og være akkrediteret i overensstemmelse med en af følgende standarder, alt efter hvad der er relevant for de delegerede opgaver:
a) standard EN ISO/IEC 17065 »Conformity assessment — Requirements for bodies certifying products, processes and services«, eller
b) standard ISO/IEC 17020 »Conformity assessment — Requirements for the operation of various types of bodies performing inspection«.
2. Akkreditering som omhandlet i stk. 1 foretages af et nationalt akkrediteringsorgan, der er anerkendt i overensstemmelse med forordning (EF) nr. 765/2008, og som har undertegnet en multilateral aftale inden for rammerne af Den Europæiske Organisation for Akkreditering, der omfatter de i stk. 1 omhandlede standarder, eller af et akkrediteringsorgan uden for Unionen, som har undertegnet en multilateral anerkendelsesordning inden for rammerne af det internationale akkrediteringsforum eller en ordning om gensidig anerkendelse under International Laboratory Accreditation Cooperation, der omfatter de i stk. 1 omhandlede standarder.
1. Medlemsstaterne udpeger en eller flere kompetente myndigheder, som er ansvarlige for kontrol og håndhævelse af anvendelsen af geografiske betegnelser, efter at det produkt, der er omfattet af en geografisk betegnelse, er blevet bragt i omsætning, hvilket omfatter operationer såsom oplagring, transit, distribution eller udbud til salg, herunder inden for elektronisk handel. Disse myndigheder kan være de samme som de kompetente myndigheder, der er omhandlet i artikel 39, stk. 3, litra a), i nærværende forordning, og .
2. De myndigheder, der er omhandlet i stk. 1, handler regelmæssigt og med passende hyppighed på grundlag af risikoanalyse og modtagne meddelelser, herunder fra producentsammenslutninger, for at sikre overensstemmelse med produktspecifikationen eller enhedsdokumentet eller et dokument, der svarer til enhedsdokumentet, for den pågældende geografiske betegnelse, herunder i præsentationer og -mærkning online.
3. Medlemsstaterne træffer passende administrative og retlige foranstaltninger for at forhindre eller standse anvendelsen af betegnelser for produkter eller tjenesteydelser, herunder gennem onlinegrænseflader, der produceres, stilles til rådighed eller markedsføres på deres område, eller som er bestemt til eksport til tredjelande, og som er i strid med artikel 26 og 27.
4. Medlemsstaterne træffer passende administrative og retlige foranstaltninger for at fjerne adgangen eller deaktivere en sådan adgang til domænenavne, der er i strid med artikel 26, stk. 2, fra deres område.
5. Den eller de myndigheder, der er udpeget i henhold til stk. 1, letter informationsudvekslingen mellem de relevante afdelinger, agenturer og organer, såsom politi, agenturer til bekæmpelse af forfalskning, toldvæsen, kontorer for intellektuelle ejendomsrettigheder, fødevaremyndigheder og inspektører i detailhandelen, for at sikre en effektiv håndhævelse.
1. Eventuelle oplysninger vedrørende reklame for, salgsfremstød for og salg af produkter, der er tilgængelige for personer etableret i Unionen, og som er i strid med beskyttelsen af geografiske betegnelser, jf. denne forordnings artikel 26 og 27, betragtes som ulovligt indhold som defineret i .
2. Medlemsstaternes relevante nationale retslige eller administrative myndigheder kan i overensstemmelse med udstede et påbud om at gribe ind over for ulovligt indhold, jf. nærværende artikels stk. 1.
3. I overensstemmelse med kan enhver enkeltperson eller enhed underrette udbydere af hostingtjenester om tilstedeværelsen af et specifikt indhold, der er i strid med denne forordnings artikel 26 og 27.
1. Medlemsstaterne bistår hinanden med at gennemføre den kontrol og håndhævelse, der er omhandlet i dette kapitel, i overensstemmelse med afsnit IV i forordning (EU) 2017/625.
2. Kommissionen kan ved hjælp af gennemførelsesretsakter fastsætte nærmere regler for arten og typen af de oplysninger, der skal udveksles mellem medlemsstaterne, og metoderne til udveksling af de pågældende oplysninger med henblik på kontrol og håndhævelse i medfør at dette kapitel. Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren i artikel 88, stk. 2.
1. En erhvervsdrivende, hvis produkt efter den kontrol, der er omhandlet i artikel 39 i nærværende forordning og , konstateres at være i overensstemmelse med produktspecifikationen for en geografisk betegnelse, der er beskyttet i henhold til nærværende forordning, har efter anmodning og afhængigt af det system, der anvendes i den pågældende medlemsstat, ret til enten:
a) en attestering, herunder ved hjælp af digitale midler, der kan være en bekræftet kopi, og som bekræfter overholdelsen af produktspecifikationen, eller
b) opførelse på en liste over godkendte erhvervsdrivende, som udarbejdes af den kompetente myndighed, såsom den liste, der er omhandlet i artikel 39, stk. 1, i nærværende forordning eller , alt efter hvad der er relevant. Det relevante uddrag af listen (»listen«) stilles til rådighed online for hver godkendt erhvervsdrivende.
2. Den i stk. 1, henholdsvis litra a) og b), omhandlede attestering af overholdelsen og listen stilles efter anmodning til rådighed for håndhævelsesmyndighederne, toldmyndighederne eller andre myndigheder i Unionen, der arbejder med at kontrollere anvendelsen af geografiske betegnelser på varer, der er angivet til fri omsætning eller bragt i omsætning på EU-markedet. Den erhvervsdrivende kan stille attesteringen eller listen til rådighed for offentligheden eller for enhver person, der kan anmode om dette bevis for overholdelse som led i erhvervsmæssige aktiviteter. Denne attestering og listen ajourføres regelmæssigt på grundlag af en risikovurdering.
3. En erhvervsdrivende, der ikke længere har en attestering af overholdelsen, eller som er blevet fjernet fra listen, må ikke fortsætte med at fremvise eller anvende attesteringen af overholdelsen eller listen.
4. Kommissionen fastsætter ved hjælp af gennemførelsesretsakter nærmere regler for udformningen og indholdet af attesteringen af overholdelsen og listen, i hvilke formularer de skal stilles til rådighed af de erhvervsdrivende eller handlende med henblik på kontrol eller som led i erhvervsmæssige aktiviteter, samt under hvilke omstændigheder og i hvilke formularer der kræves en tilsvarende attestering i tilfælde af produkter med oprindelse i tredjelande. Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren i artikel 88, stk. 2.
1. En »oprindelsesbetegnelse« for et landbrugsprodukt, er en betegnelse, der identificerer et produkt:
a) som har oprindelse et bestemt sted, i en region eller, i undtagelsestilfælde, i et land
b) hvis kvalitet eller kendetegn hovedsagelig eller fuldstændig kan tilskrives et bestemt geografisk miljø med dets naturbetingede og menneskelige faktorer, og
c) hvis produktionstrin alle har fundet sted i det afgrænsede geografiske område.
2. En »geografisk betegnelse« for et landbrugsprodukt er en betegnelse, der identificerer et produkt:
a) som har oprindelse et bestemt sted, i en bestemt region eller i et bestemt land
b) hvis kvalitet, omdømme eller andre kendetegn hovedsagelig kan tilskrives dets geografiske oprindelse, og
c) hvoraf mindst ét af produktionstrinnene finder sted i det afgrænsede geografiske område.
3. Uanset stk. 1 kan visse betegnelser registreres som oprindelsesbetegnelser, selv om de råvarer, der anvendes til fremstilling af de pågældende produkter, hidrører fra et større eller et andet geografisk område end det afgrænsede område, forudsat at:
a) produktionsområdet for råvarerne er afgrænset
b) der gælder særlige betingelser for råvarernes produktion
c) der findes et kontrolsystem, som sikrer, at de i litra b) omhandlede betingelser er overholdt, og
d) de pågældende oprindelsesbetegnelser var anerkendt som oprindelsesbetingelser i oprindelseslandet før den 1. maj 2004.
Med henblik på dette stykke anses kun levende dyr, kød og mælk for at være råvarer.
1. Når der er tale om et produkt af animalsk oprindelse, hvis betegnelse er registreret som oprindelsesbetegnelse, skal foderstoffer udelukkende stamme fra det afgrænsede geografiske område.
2. I det omfang det er praktisk umuligt at skaffe foderstoffer udelukkende fra det afgrænsede geografiske område, kan foderstoffer, der stammer fra områder uden for det pågældende område, tilsættes, forudsat at produktets kvalitet eller kendetegn, der hovedsagelig kan tilskrives det geografiske miljø, ikke berøres. Mængden af foderstoffer, der ikke stammer fra det afgrænsede geografiske område, må ikke udgøre mere end 50 % af tørstoffet pr. år.
3. En midlertidig ændring som omhandlet i artikel 24, stk. 5, kan fravige nærværende artikels stk. 2, indtil muligheden for at skaffe foderstoffer fra det afgrænsede geografiske område kan genetableres, forudsat at den sammenhæng, der er omhandlet i artikel 49, stk. 1, litra f), nr. i), ikke er helt ophævet.
4. Eventuelle begrænsninger med hensyn til råvarernes oprindelse, der fastsættes i produktspecifikationen for et produkt, hvis betegnelse er registreret som en geografisk betegnelse, skal begrundes med hensyn til den sammenhæng, der er omhandlet i artikel 49, stk. 1, litra f), nr. ii).
5. Kommissionen tillægges i overensstemmelse med artikel 87 beføjelser til at vedtage delegerede retsakter, som supplerer denne forordning ved at fastsætte undtagelser og betingelser for så vidt angår slagtning af levende dyr og råvarernes oprindelse. Disse undtagelser og betingelser baseres på objektive kriterier og tager hensyn til dyrevelfærd, kvaliteten eller anvendelsen af råvarer og anerkendt ekspertise eller naturlige faktorer, herunder begrænsninger, der berører landbrugsproduktionen i visse områder.
1. En betegnelse må ikke registreres som en geografisk betegnelse, hvis den kolliderer med en plantesortsbetegnelse eller en dyreracebetegnelse og derfor vil kunne vildlede forbrugeren med hensyn til den virkelige identitet eller oprindelsen af det produkt, der er omfattet af den geografiske betegnelse, eller føre til forveksling mellem produkter, der er omfattet af den geografiske betegnelse, og den pågældende plantesort eller dyrerace.
2. Betingelserne i stk. 1 vurderes i forhold til den faktiske anvendelse af de kolliderende betegnelser, herunder anvendelsen af plantesortsbetegnelsen eller dyreracebetegnelsen uden for oprindelsesområdet og anvendelsen af en plantesortsbetegnelse.
3. Denne forordning er ikke til hinder for markedsføring af et produkt, der ikke er i overensstemmelse med produktspecifikationen for en registreret geografisk betegnelse, hvis mærkning indeholder betegnelsen eller en del af betegnelsen for den pågældende geografiske betegnelse, og som indeholder eller omfatter plantesortsbetegnelsen eller dyreracebetegnelsen, forudsat at følgende betingelser er opfyldt:
a) det pågældende produkt består af eller stammer fra den angivne plantesort eller dyrerace
b) forbrugerne vildledes ikke
c) anvendelsen af plantesortsbetegnelsen eller dyreracebetegnelsen udgør redelig konkurrence
d) anvendelsen af plantesortsbetegnelsen eller dyreracebetegnelsen indebærer ikke, at den registrerede geografiske betegnelses omdømme udnyttes, og
e) produktionen og markedsføringen af det pågældende produkt har bredt sig ud over oprindelsesområdet inden den dato, hvor ansøgningen om registrering af den geografiske betegnelse, blev indgivet.
4. Kommissionen tillægges i overensstemmelse med artikel 87 beføjelser til at vedtage delegerede retsakter, som supplerer denne forordning ved at fastsætte regler for anvendelsen af plantesortsbetegnelser og dyreracebetegnelser.
1. En produktspecifikation skal som minimum omfatte:
a) den betegnelse, der skal registreres som en oprindelsesbetegnelse eller geografisk betegnelse, således som den anvendes i handelen eller almindeligt sprog til at beskrive det specifikke produkt i det afgrænsede geografiske område
b) en beskrivelse af produktet, herunder, hvis det er relevant, de pågældende råvarer, plantesorter, dyreracer, herunder artens handelsbetegnelse og dens videnskabelige navn, samt produktets vigtigste fysiske, kemiske, mikrobiologiske eller organoleptiske kendetegn
c) en afgrænsning af det geografiske område for så vidt angår den sammenhæng, der er nævnt i litra f), nr. i) eller ii), i dette stykke, og i givet fald bevis for overholdelse af kravene i artikel 46, stk. 3
d) bevis for, at produktet har oprindelse i det afgrænsede geografiske område, der er i overensstemmelse med artikel 46, stk. 1, litra c), eller artikel 46, stk. 2, litra c)
e) en beskrivelse af metoden til fremstilling af produktet og, hvis det er relevant, af de autentiske og uændrede lokale metoder samt oplysninger om emballering, hvis den ansøgende producentsammenslutning beslutter dette og giver en behørig produktspecifik begrundelse for, hvorfor emballeringen skal finde sted i det afgrænsede område for at bevare produktets kvalitet, sikre dets oprindelse eller sikre, at der føres kontrol, under hensyntagen til EU-retten, navnlig EU-retten vedrørende den frie varebevægelse og fri udveksling af tjenesteydelser
f) nærmere oplysninger om følgende:
i) hvad angår en beskyttet oprindelsesbetegnelse, sammenhængen mellem produktets kvalitet eller kendetegn og det geografiske miljø, der er nævnt i artikel 46, stk. 1, litra b). De nærmere oplysninger om menneskelige faktorer i det pågældende geografiske miljø kan, hvor det er relevant, være begrænset til en beskrivelse af jord- og landskabsforvaltningen, dyrkningsmetoderne eller ethvert andet relevant menneskeligt bidrag til bevarelsen af det geografiske miljøs naturbetingede faktorer, jf. nævnte bestemmelse
1. Enhedsdokumentet skal omfatte følgende:
a) de vigtigste punkter i produktspecifikationen, dvs. den betegnelse, der skal registreres som en oprindelsesbetegnelse eller geografisk betegnelse, en beskrivelse af produktet, herunder, hvis det er relevant, særlige regler for emballering og mærkning, samt en præcis afgrænsning af det geografiske område
b) en beskrivelse af sammenhængen mellem produktet og det geografiske miljø eller den geografiske oprindelse som omhandlet i artikel 49, stk. 1, litra f), herunder, hvis det er relevant, de specifikke dele af produktbeskrivelsen eller produktionsmetoden, der begrunder denne sammenhæng.
2. Kommissionen kan ved hjælp af gennemførelsesretsakter fastlægge formatet og onlineudformningen af det enhedsdokument, der er omhandlet i denne artikels stk. 1, og fastsætte bestemmelser om udelukkelse eller anonymisering af personoplysninger. Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren i artikel 88, stk. 2.
Dette afsnit finder anvendelse på landbrugsprodukter, herunder fødevarer.
Udtrykket »landbrugsprodukter, herunder fødevarer« i dette afsnit omfatter landbrugsprodukter bestemt til konsum, som er opført i bilag I til TEUF, samt fødevarer og landbrugsprodukter, der er opført i denne forordnings bilag II.
Dette afsnit finder ikke anvendelse på spiritus eller vinavlsprodukter som defineret i del II i bilag VII til forordning (EU) nr. 1308/2013, bortset fra vineddike.
1. Der oprettes en ordning for garanterede traditionelle specialiteter (GTS'er) for at bevare traditionelle produktionsmetoder og opskrifter ved at hjælpe:
a) producenter af traditionelle produkter med at markedsføre disse produkter og informere forbrugerne om deres traditionelle opskrifters og produkters værdiforøgende egenskaber
b) med at skabe merværdi ved at bidrage til redelig konkurrence i afsætningskæden, en rimelig indkomst for producenter og bidrage til opnåelse af målene for politikken til udvikling af landdistrikter.
2. Registreringen og beskyttelsen af garanterede traditionelle specialiteter berører ikke producenternes forpligtelse til at overholde andre EU-bestemmelser, navnlig vedrørende omsætning af produkter, den fælles markedsordning og mærkning af fødevarer.
3. Direktiv (EU) 2015/1535 finder ikke anvendelse på den ordning for garanterede traditionelle specialiteter, der er fastsat i denne forordning.
1. En betegnelse er berettiget til registrering som en garanteret traditionel specialitet, hvis den beskriver et produkt, der:
a) er resultatet af en produktionsmåde, forarbejdning eller sammensætning, som svarer til den traditionelle praksis for det pågældende produkt, eller
b) produceres af de råvarer eller ingredienser, der traditionelt har været anvendt.
2. En betegnelse skal for at blive registreret som garanteret traditionel specialitet:
a) traditionelt være blevet anvendt til at betegne produktet, eller
b) identificere produktets traditionelle karakter.
3. Hvis det i forbindelse med indsigelsesproceduren i henhold til artikel 61 påvises, at betegnelsen også anvendes i en anden medlemsstat eller i et tredjeland, kan det for at skelne mellem sammenlignelige produkter eller produkter, der har en identisk eller lignende betegnelse, fastsættes i den afgørelse om registrering, der træffes i henhold til artikel 64, stk. 3, litra b), at betegnelsen for den garanterede traditionelle specialitet skal ledsages af anprisningen »fremstillet efter traditionen i« umiddelbart efterfulgt af navnet på et land eller en region i et land.
4. En betegnelse registreres ikke, hvis den blot henviser til anprisninger af generel karakter, der anvendes for en gruppe produkter, eller til anprisninger, der er omfattet af en specifik EU-retsakt.
5. Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 87 med henblik på at supplere denne forordning ved at fastsætte supplerende regler, der præciserer de kriterier for at være berettiget, der er fastsat i denne artikel.
1. En produktspecifikation skal som minimum omfatte:
a) den produktbetegnelse, som foreslås registreret, i de relevante sprogudgaver
b) en beskrivelse af produktet, herunder de vigtigste fysiske, kemiske, mikrobiologiske eller organoleptiske kendetegn
c) en beskrivelse af den produktionsmetode, som producenterne skal anvende, herunder, hvor det er relevant, type og egenskaber ved de anvendte råvarer eller ingredienser, herunder, hvis det er relevant, den pågældende arts handelsbetegnelse og videnskabelige navn, og den måde, hvorpå produktet tilberedes, og
d) de væsentligste elementer, som viser produktets traditionelle karakter.
Produktspecifikationen kan også omfatte mærkningskrav.
2. Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 87 som supplerer denne forordning ved at fastsætte bestemmelser om begrænsning af oplysningerne i produktspecifikationen, hvis en sådan begrænsning er nødvendig for at undgå alt for omfattende ansøgninger om registrering.
3. Kommissionen kan ved hjælp af gennemførelsesretsakter fastsætte regler for produktspecifikationens udformning. Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren i artikel 88, stk. 2.
1. En producentsammenslutning skal være en forening, uanset dens retlige form, der består af producenter af samme produkt eller produkter. Den oprettes på initiativ af producenterne afhængigt af det eller de pågældende produkters art. En producentsammenslutning skal operere på en gennemsigtig og ikkediskriminerende måde. Den skal også være organiseret demokratisk af sine medlemmer, som kontrollerer og undersøger den nærmere.
2. Medlemsstaterne kan beslutte, at erhvervsdrivende, repræsentanter for økonomiske aktiviteter, der er knyttet til et led i forsyningskæden for produkter, der er mærket som en garanteret traditionel specialitet, og interessenter, jf. , kan være medlemmer af en producentsammenslutning, hvis de har en særlig interesse i de produkter, der er omfattet af producentsammenslutningen. Disse medlemmer kontrollerer ikke producentsammenslutningen.
3. En producentsammenslutning kan navnlig udføre følgende opgaver:
a) udarbejde produktspecifikationen, ansøge om ændring og annullering, forvalte sine medlemmers egne kontroller
b) træffe foranstaltninger til at forbedre de garanterede traditionelle specialiteters performance
c) udarbejde oplysnings- og salgsfremstød, der har til formål at formidle de værdiforøgende egenskaber, der kendetegner produktet, til forbrugeren
d) træffe foranstaltninger til at øge værdien af produkter og om fornødent tage skridt til at forhindre eller imødegå enhver foranstaltning, der forringer disse produkters image.
1. Ansøgninger om registrering af en garanteret traditionel specialitet må kun indgives af en ansøgende producentsammenslutning. En ansøgende producentsammenslutning er en sammenslutning, uanset dens juridiske form, hvis medlemmer er producenter af det samme produkt, hvis betegnelse foreslås registreret, eller en enkelt producent, hvis den pågældende person er den eneste producent, der er rede til at indgive en ansøgning. Flere ansøgende producentsammenslutninger fra forskellige medlemsstater eller tredjelande kan indgive en fælles ansøgning om registrering. Offentlige organer og andre interesserede parter kan bistå ved udarbejdelsen af ansøgningen og i forbindelse med den dermed forbundne procedure.
2. En ansøgning om registrering af en betegnelse som en garanteret traditionel specialitet skal omfatte følgende:
a) navn og adresse på den ansøgende producentsammenslutning
b) den produktspecifikation, der er omhandlet i artikel 54.
3. Hvis ansøgningen udarbejdes af en producentsammenslutning, der er etableret i en medlemsstat, indgives ansøgningen til myndighederne i nævnte medlemsstat. Medlemsstaten undersøger ansøgningen for at kontrollere, at den opfylder betingelserne i kriterierne for at være berettiget, jf. artikel 53. Medlemsstaten gennemfører som led i undersøgelsen en national indsigelsesprocedure. Hvis medlemsstaten finder, at kravene i dette kapitel er opfyldt, kan den træffe en positiv afgørelse og indgive en ansøgning om registrering på EU-plan som omhandlet i artikel 58.
4. Medlemsstaten sikrer, at enhver fysisk eller juridisk person med en legitim interesse har mulighed for at anfægte dens afgørelse. Medlemsstaten sørger også for, at en positiv afgørelse og den tilhørende produktspecifikation offentliggøres, og giver elektronisk adgang til produktspecifikationen.
1. En ansøgning om registrering på EU-plan af en garanteret traditionel specialitet skal omfatte den produktspecifikation, der er omhandlet i artikel 54, og:
a) for ansøgninger fra medlemsstaterne, en erklæring fra den medlemsstat, som ansøgningen var stilet til på det nationale trin i registreringsproceduren, hvori det bekræftes, at ansøgningen opfylder betingelserne for registrering, og oplysninger om eventuelle indsigelser, der kan antages på nationalt plan, efter den nationale undersøgelses- og indsigelsesprocedure, eller
b) for ansøgninger fra tredjelande, en fuldmagt, såfremt ansøgeren repræsenteres af en befuldmægtiget.
2. De dokumenter, der er omhandlet i stk. 1, affattes på et af Unionens officielle sprog.
3. En fælles ansøgning skal indeholde produktspecifikationen, jf. artikel 54, og, hvis det er relevant, den erklæring, der er omhandlet i nærværende artikels stk. 1, litra b), fra alle berørte medlemsstater eller tredjelande. De dermed forbundne nationale procedurer, herunder indsigelsesfasen, gennemføres i alle de berørte medlemsstater.
4. Kommissionen fastsætter ved hjælp af gennemførelsesretsakter nærmere regler for procedurer, formen og udformningen af ansøgninger om registrering, herunder ansøgninger om registrering af en garanteret traditionel specialitet, der vedrører mere end ét nationalt område. Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren i artikel 88, stk. 2.
1. En ansøgning om registrering af en garanteret traditionel specialitet på EU-plan indgives elektronisk til Kommissionen via et digitalt system. Efter at have modtaget en anmodning fra mindst én medlemsstat tilpasser Kommissionen det digitale system for at gøre det egnet til at blive anvendt i den nationale del af proceduren for registrering af en garanteret traditionel specialitet i enhver medlemsstat, der måtte ønske det.
2. Hvis ansøgningen om registrering er udarbejdet af en ansøger, der er etableret i et tredjeland, indgives ansøgningen til Kommissionen, enten direkte af en ansøger, nemlig en producentsammenslutning eller en enkelt producent, eller via det berørte tredjelands myndigheder.
3. En fælles ansøgning om registrering som omhandlet i artikel 56, stk. 1, indgives af:
a) én af de berørte medlemsstater, eller
b) en ansøger fra et tredjeland, nemlig en producentsammenslutning eller en enkelt producent, enten direkte eller gennem det berørte tredjelands myndigheder.
4. Betegnelser, som der er indgivet ansøgning om registrering for på EU-plan, offentliggøres af Kommissionen via det digitale system, der er omhandlet i stk. 1.
1. Kommissionen undersøger alle ansøgninger, som den modtager i overensstemmelse med artikel 58, stk. 1, 2 og 3, for at kontrollere, at den indeholder de oplysninger, der kræves, og at den ikke indeholder åbenlyse fejl, under hensyntagen til resultaterne af den undersøgelses- og indsigelsesprocedure, som den berørte medlemsstat har gennemført. En sådan undersøgelse tager hensyn til resultatet af den nationale fase af proceduren, som den berørte medlemsstat har gennemført.
2. Undersøgelsen må ikke vare længere end seks måneder fra datoen for modtagelsen af ansøgningen. Kommissionen kan anmode ansøgeren om alle nødvendige supplerende oplysninger eller ændringer. Hvis Kommissionen retter sådanne anmodninger til ansøgeren, må undersøgelsesperioden ikke overstige fem måneder fra den dag, hvor Kommissionen har modtaget ansøgerens svar.
3. Hvis Kommissionen ikke afslutter den i stk. 2 omhandlede undersøgelse inden for de fastsatte frister, underretter den skriftligt ansøgeren om årsagerne til forsinkelsen med angivelse af den forventede tid, der er nødvendig for at afslutte den, og som ikke må overstige en måned.
4. Hvis Kommissionen på grundlag af den undersøgelse, der er foretaget i overensstemmelse med denne artikels stk. 1, finder, at betingelserne i artikel 53, 54, 56 og 57 er opfyldt, offentliggør den produktspecifikationen i Den Europæiske Unions Tidende.
1. Medlemsstaterne underretter Kommissionen om eventuelle nationale administrative eller retslige procedurer, der kan påvirke registreringen af en garanteret traditionel specialitet.
2. Kommissionen fritages for forpligtelsen til at overholde fristerne for at foretage den i artikel 59, stk. 2, omhandlede undersøgelse og at underrette medlemsstaten om årsagerne til forsinkelsen, hvis den modtager en meddelelse fra en medlemsstat vedrørende en ansøgning om registrering i henhold til artikel 56, som:
a) underretter Kommissionen om, at den i artikel 56, stk. 3, omhandlede afgørelse er blevet erklæret ugyldig på nationalt plan ved en umiddelbart anvendelig, men ikke endelig, administrativ eller retslig afgørelse, eller
b) anmoder Kommissionen om at suspendere undersøgelsen, fordi der er indledt en national administrativ eller retslig procedure til prøvelse af ansøgningens gyldighed, og medlemsstaten anser denne procedure for at være baseret på gyldige grunde.
3. Fritagelsen har virkning, indtil Kommissionen af medlemsstaten underrettes om, at den oprindelige ansøgning er blevet retableret, eller at medlemsstaten trækker sin anmodning om suspension tilbage.
4. Hvis en medlemsstats positive afgørelse som omhandlet i artikel 56, stk. 3, helt eller delvis er blevet erklæret ugyldig ved en endelig afgørelse truffet af en national domstol, skal medlemsstaten om nødvendigt overveje passende foranstaltninger såsom tilbagetrækning eller ændring af ansøgningen om registrering på EU-plan.
1. Inden for en frist på tre måneder fra datoen for offentliggørelsen af produktspecifikationen i Den Europæiske Unions Tidende i overensstemmelse med artikel 59, stk. 4, kan myndighederne i en medlemsstat eller i et tredjeland eller enhver fysisk eller juridisk person med en legitim interesse, som er etableret eller har bopæl i et tredjeland, indgive en indsigelse til Kommissionen.
2. Enhver fysisk eller juridisk person med en legitim interesse og som er etableret eller har bopæl i en anden medlemsstat end den, hvorfra ansøgningen om registrering på EU-plan er indgivet, kan indgive en indsigelse til den medlemsstat, hvor vedkommende er etableret eller har bopæl, inden for en frist, der gør det muligt for denne medlemsstat at undersøge den pågældende indsigelse og træffe afgørelse om, hvorvidt den skal indgives til Kommissionen i overensstemmelse med stk. 1. Medlemsstaterne kan fastsætte denne frist i deres nationale lovgivning.
3. En indsigelse skal erklære, at den gør indsigelse mod registreringen af en garanteret traditionel specialitet. En indsigelse, der ikke indeholder denne erklæring, er ugyldig.
4. Kommissionen efterprøver, om indsigelsen kan antages. Hvis Kommissionen finder, at indsigelsen kan antages, opfordrer den senest fem måneder efter datoen for offentliggørelsen, der er omhandlet i artikel 59, stk. 4, af produktspecifikationen i Den Europæiske Unions Tidende den indsigende part og ansøgeren til at indlede passende konsultationer i et rimeligt tidsrum, dog højst tre måneder. Kommissionen fremsender indsigelsen og alle de dokumenter, som den indsigende part har fremlagt, til ansøgeren. Kommission kan når som helst i løbet af denne periode efter anmodning fra ansøgeren forlænge fristen for konsultationerne én gang med op til tre måneder.
5. Den indsigende part og ansøgeren indleder uden unødig forsinkelse konsultationerne. De stiller relevante oplysninger til rådighed for hinanden, der gør det muligt at vurdere, hvorvidt ansøgningen om registrering overholder betingelserne i dette kapitel.
6. Senest én måned efter afslutningen af de konsultationer, der er omhandlet i stk. 4, giver ansøgeren Kommissionen meddelelse om resultatet af konsultationerne, herunder alle de udvekslede oplysninger, om der er opnået enighed med en af eller alle de indsigende parter, og om eventuelle deraf følgende ændringer i ansøgningen. Den indsigende part kan også meddele Kommissionen sin holdning ved afslutningen af konsultationerne.
7. Hvis den produktspecifikation, der er offentliggjort i overensstemmelse med artikel 59, stk. 4, er blevet ændret efter afslutningen af konsultationerne, gentager Kommissionen sin undersøgelse af ansøgningen om registrering som ændret. Hvis ansøgningen er blevet væsentlig ændret, og Kommissionen finder, at den ændrede ansøgning opfylder betingelserne for registrering, offentliggør den igen produktspecifikationen i overensstemmelse med nævnte stykke.
1. En indsigelse, der er indgivet i overensstemmelse med artikel 61, kan kun antages, hvis den indsigende part påviser:
a) at den foreslåede garanterede traditionelle specialitet ikke er i overensstemmelse med bestemmelserne i dette kapitel, eller
b) at registreringen af betegnelsen vil skade en eksisterende helt eller delvis enslydende betegnelse.
2. Det vurderes i relation til Unionens område, om en indsigelse kan antages.
1. For produkter, hvis betegnelse består af eller indeholder en betegnelse, der er i strid med artikel 68, kan Kommissionen ved hjælp af gennemførelsesretsakter fastsætte en overgangsperiode på op til fem år, så de fortsat kan anvende den pågældende betegnelse, under hvilken disse produkter er blevet markedsført, forudsat at det af en indsigelse, der er antaget i henhold til artikel 56, stk. 3, eller artikel 61, mod ansøgningen om registrering af den garanterede traditionelle specialitet, hvis beskyttelse overtrædes, fremgår, at en sådan betegnelse er blevet lovligt anvendt på det indre marked i mindst fem år forud for datoen for offentliggørelsen af den i artikel 59, stk. 4, omhandlede produktspecifikation.
2. De gennemførelsesretsakter, der er nævnt i denne artikels stk. 1, vedtages efter undersøgelsesproceduren i artikel 88, stk. 2, medmindre der indgives en antagelig indsigelse i overensstemmelse med artikel 56, stk. 3, som vedtages uden anvendelse af nævnte undersøgelsesprocedure.
1. Hvis Kommissionen på grundlag af de oplysninger, den har til rådighed efter den undersøgelse, der er foretaget i overensstemmelse med artikel 59, finder, at en eller flere af betingelserne i nævnte artikel ikke er opfyldt, afviser den ved hjælp af gennemførelsesretsakter ansøgningen om registrering. Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren i artikel 88, stk. 2.
2. Hvis der ikke foreligger en antagelig indsigelse, registrerer Kommissionen, uden at anvende proceduren i artikel 88, stk. 2, ved hjælp af gennemførelsesretsakter den garanterede traditionelle specialitet.
3. Hvis Kommissionen modtager en antagelig indsigelse, skal den, på grundlag af den procedure, der er omhandlet i artikel 61, og idet den tager hensyn til resultaterne heraf:
a) hvis der er opnået enighed, vedtage gennemførelsesretsakter om registrering af den garanterede traditionelle specialitet uden at anvende proceduren i artikel 88, stk. 2, efter at have kontrolleret, at aftalen er i overensstemmelse med EU-retten, og den ændrer om nødvendigt de oplysninger, der er offentliggjort i overensstemmelse med artikel 59, stk. 4, forudsat at disse ændringer ikke er væsentlige, eller
b) hvis der ikke er opnået enighed, vedtage gennemførelsesretsakter, hvormed der træffes afgørelse om ansøgningen om registrering. Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren i artikel 88, stk. 2.
4. Gennemførelsesretsakter om registrering af en garanteret traditionel specialitet skal indeholde bestemmelser om alle betingelser, der gælder for registreringen, og om den fornyede offentliggørelse af oplysninger om produktspecifikationen, der er offentliggjort i overensstemmelse med artikel 59, stk. 4, og ændret efter indsigelsesproceduren i tilfælde af andre ændringer end dem, der er omhandlet i artikel 61, stk. 7.
5. Kommissionens gennemførelsesforordninger om registrering og Kommissionens gennemførelsesafgørelser om afvisning offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende, L-udgaven.
1. Kommissionen opretter og fører ved hjælp af gennemførelsesretsakter og uden at anvende proceduren i artikel 88, stk. 2, et offentligt tilgængeligt EU-register over garanterede traditionelle specialiteter. Filer, der indføres i dette register efter den 13. maj 2024, skal være i et maskinlæsbart format som defineret i , .
2. Kommissionen opbevarer i digital form eller papirform dokumentation vedrørende registreringen af en garanteret traditionel specialitet. I tilfælde af annullering af registreringen opbevarer Kommissionen dokumentationen i ti år derefter.
3. Kommissionen fastlægger ved hjælp af gennemførelsesretsakter nærmere regler for indholdet og udformningen af EU-registret over garanterede traditionelle specialiteter. Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren i artikel 88, stk. 2.
1. En producentsammenslutning for et produkt, hvis betegnelse er en registreret garanteret traditionel specialitet, kan ansøge om at få godkendt ændringer af produktspecifikationen. Ansøgningen skal indeholde en beskrivelse af og begrundelse for de ønskede ændringer.
2. Proceduren for ændring af en produktspecifikation følger, med de fornødne ændringer, proceduren i artikel 56-64.
3. Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 87 med henblik på at supplere denne forordning ved at fastsætte regler vedrørende proceduren for ændring af en produktspecifikation.
4. Kommissionen vedtager ved hjælp af gennemførelsesretsakter nærmere regler for procedurer, formen og udformningen af en ansøgning om ændring af en produktspecifikation. Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren i artikel 88, stk. 2.
1. Kommissionen kan på eget initiativ eller på grundlag af en behørigt begrundet anmodning fra en medlemsstat, et tredjeland eller enhver fysisk eller juridisk person med en legitim interesse, som er etableret eller har bopæl i et tredjeland, ved hjælp af gennemførelsesretsakter annullere registreringen af en garanteret traditionel specialitet i følgende tilfælde:
a) Det kan ikke længere sikres, at produktet overholder produktspecifikationen.
b) Der et ikke bragt et produkt i omsætning under den garanterede traditionelle specialitet i mindst de foregående syv på hinanden følgende år.
2. Kommissionen kan også ved hjælp af gennemførelsesretsakter annullere en registrering efter anmodning fra producenterne af det produkt, der markedsføres under den registrerede betegnelse.
3. Artikel 56-62 og artikel 64 finder tilsvarende anvendelse på annulleringsproceduren.
Indsigelser kan kun antages, hvis de viser, at den registrerede betegnelse fortsat har erhvervsmæssig betydning for en fysisk eller juridisk person med en legitim interesse.
4. Inden Kommissionen vedtager de gennemførelsesretsakter, der er omhandlet i stk. 1 og 2, hører den myndighederne i den berørte medlemsstat, myndighederne i det berørte tredjeland, eller, hvis det er muligt, den tredjelandsproducent, der oprindeligt havde ansøgt om registreringen den garanterede traditionelle specialitet, medmindre disse oprindelige ansøgere direkte har anmodet om annulleringen. Høringsperioden skal vare mindst én måned.
5. Kommissionen fastsætter ved hjælp af gennemførelsesretsakter nærmere regler for procedurer, formen og udformningen af anmodninger om annullering af en registrering af en garanteret traditionel specialitet.
6. Gennemførelsesretsakterne i denne artikels stk. 1, 2 og 5 vedtages efter undersøgelsesproceduren i artikel 88, stk. 2.
1. Registrerede garanterede traditionelle specialiteter beskyttes mod enhver uretmæssig anvendelse, efterligning eller antydning, selv om den beskyttede betegnelse er oversat, herunder for så vidt angår produkter, der anvendes som ingrediens, og mod enhver anden praksis, der vil kunne vildlede forbrugerne.
2. Betegnelser for landbrugsprodukter og fødevarer på nationalt plan må ikke give anledning til forveksling med garanterede traditionelle specialiteter.
3. Beskyttelsen i stk. 1 finder også anvendelse på produkter, der sælges ved fjernsalg såsom elektronisk handel.
4. Kommissionen kan ved hjælp af gennemførelsesretsakter fastsætte proceduremæssige krav for beskyttelse af garanterede traditionelle specialiteter. Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren i artikel 88, stk. 2.
5. Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 87 til supplering af denne forordning ved at fastsætte supplerende regler om anvendelsen af garanterede traditionelle specialiteter i betegnelsen på forarbejdede produkter med henvisning til anvendelsen af sammenlignelige ingredienser og kriterierne for angivelse af de forarbejdede produkters væsentlige kendetegn.
Bestemmelserne i dette kapitel berører ikke:
a) anvendelsen af udtryk, der er artsbetegnelser i Unionen, heller ikke, selv om artsbetegnelsen indgår i en betegnelse, der er beskyttet som en garanteret traditionel specialitet
b) omsætning af produkter, hvis mærkning indeholder eller omfatter en plantesortsbetegnelse eller en dyreracebetegnelse, der anvendes i god tro
c) anvendelsen af Unionens eller medlemsstaternes regler om intellektuelle ejendomsrettigheder, navnlig dem, der vedrører oprindelsesbetegnelser og geografiske betegnelser og varemærker, og rettigheder, der tildeles i henhold til disse regler.
1. Der indføres et EU-symbol til produkter, der betegnes som garanteret traditionel specialitet. Angivelsen »garanteret traditionel specialitet«, forkortelsen »GTS« og EU-symbolet for den garanterede traditionelle specialitet må kun anvendes i forbindelse med produkter, der er produceret i overensstemmelse med den relevante produktspecifikation. De kan også anvendes til oplysnings- og uddannelsesmæssige formål, forudsat at en sådan anvendelse ikke vil kunne vildlede forbrugerne. Udtrykket »garanteret traditionel specialitet« eller forkortelsen »GTS« kan anføres på mærkningen.
2. Er der tale om produkter med oprindelse i Unionen, der markedsføres som en garanteret traditionel specialitet, der er registreret i henhold til denne forordning, skal EU-symbolet i stk. 2 anføres på mærkningen og i reklamematerialet sammen med den registrerede betegnelse i samme synsfelt. Mærkningskravene i vedrørende udformningen af obligatoriske oplysninger finder anvendelse på den registrerede garanterede traditionelle specialitet.
3. EU-symbolet kan anvendes på mærkningen af garanterede traditionelle specialiteter, der produceres uden for Unionen.
4. Kommissionen fastlægger ved hjælp af gennemførelsesretsakter tekniske specifikationer for EU-symbolet samt de tekniske regler for dets anvendelse og anvendelsen af betegnelsen og forkortelsen på produkter, der markedsføres som garanterede traditionelle specialiteter, herunder sprogudgaver. Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren i artikel 88, stk. 2.
1. En betegnelse, der er registreret som garanteret traditionel specialitet, kan anvendes af enhver fysisk eller juridisk person, der markedsfører et produkt, der er i overensstemmelse med den dertil svarende produktspecifikation.
2. Medlemsstaterne sikrer, at erhvervsdrivende er omfattet af kontrollen af overholdelsen af den produktspecifikation, der er fastsat i overensstemmelse med artikel 72.
1. Ved kontrol af garanterede traditionelle specialiteter forstås:
a) kontrol af, at et produkt, der er mærket som en garanteret traditionel specialitet, er produceret i overensstemmelse med den dertil svarende produktspecifikation, og
b) kontrol af anvendelsen af garanterede traditionelle specialiteter på markedet.
2. Med henblik på dette kapitel omfatter håndhævelse enhver foranstaltning, der har til formål at sikre overholdelse af denne forordnings artikel 68, 69 og 70.
3. Kompetente myndigheder, organer med delegerede opgaver og fysiske personer, der har fået delegeret bestemte offentlige kontrolopgaver, skal opfylde de respektive krav i forordning (EU) 2017/625.
4. Enhver erhvervsdrivende, der ønsker at deltage i en aktivitet, der er omfattet af en eller flere af de forpligtelser, der er fastsat i produktspecifikationen for et produkt, der er mærket som en garanteret traditionel specialitet, underretter de kompetente myndigheder, organer med delegerede opgaver eller fysiske personer, der er omhandlet i stk. 6, litra a) og b).
Medlemsstaterne opstiller og ajourfører en liste over de erhvervsdrivende, der udfører aktiviteter, der er omfattet af en eller flere forpligtelser, der er fastsat i produktspecifikationen for et produkt, der er omfattet af garanterede traditionelle specialiteter, der er opført i EU-registret over garanterede traditionelle specialiteter på deres område.
5. Producenterne er ansvarlige for at gennemføre den egenkontrol, der sikrer, at produktspecifikationen for produkter, der er mærket som garanterede traditionelle specialiteter, overholdes, inden produktet bringes i omsætning.
6. Ud over den egenkontrol, der er omhandlet i stk. 5, skal kontrol af overholdelsen af produktspecifikationen, inden et produkt, der er mærket som en garanteret traditionel specialitet, og som har oprindelse i Unionen, bringes i omsætning, foretages af:
a) en eller flere kompetente myndigheder som omhandlet i , , eller
b) et eller flere organer med delegerede opgaver eller fysiske personer, der har fået delegeret bestemte offentlige kontrolopgaver, jf. afsnit II, kapitel III, i .
1. De organer med delegerede opgaver, der er omhandlet i artikel 72, stk. 6, litra b), og de produktcertificeringsorganer, der er omhandlet i artikel 72, stk. 7, litra b), skal overholde og være akkrediteret i overensstemmelse med en af følgende standarder, alt efter hvad der er relevant for de delegerede opgaver:
a) standard ISO/IEC 17065 »Conformity assessment — Requirements for bodies certifying products, processes and services«, eller
b) standard ISO/IEC 17020 »Conformity assessment — Requirements for the operation of various types of bodies performing inspection«.
2. Akkreditering som omhandlet i stk. 1 foretages af et nationalt akkrediteringsorgan, der er anerkendt i overensstemmelse med forordning (EF) nr. 765/2008, og som har undertegnet en multilateral aftale inden for rammerne af Den Europæiske Organisation for Akkreditering, der omfatter de i stk. 1 omhandlede standarder, eller af et akkrediteringsorgan uden for Unionen, som har undertegnet en multilateral anerkendelsesordning inden for rammerne af det internationale akkrediteringsforum eller en ordning om gensidig anerkendelse under International Laboratory Accreditation Cooperation, der omfatter de i stk. 1 omhandlede standarder.
1. Medlemsstaterne udpeger en eller flere kompetente myndigheder, som er ansvarlige for kontrol og håndhævelse af anvendelsen af garanteret traditionel specialitet, efter at det produkt, der er mærket som en garanteret traditionel specialitet, er blevet bragt i omsætning, hvilket omfatter operationer såsom oplagring, transit, distribution eller udbud til salg, herunder inden for elektronisk handel. Disse myndigheder kan være de samme som de kompetente myndigheder, der er omhandlet i artikel 72, stk. 6, litra a). Kontrollen af anvendelsen af garanterede traditionelle specialiteter foretages på grundlag af en risikoanalyse.
2. De i stk. 1 omhandlede myndigheder sikrer, at produktspecifikationen for den pågældende garanterede traditionelle specialitet overholdes.
3. Medlemsstaterne træffer passende administrative og retlige foranstaltninger for at forhindre eller standse anvendelsen af betegnelser for produkter eller tjenesteydelser, der produceres, ydes eller markedsføres på deres område, eller som er bestemt til eksport til tredjelande, og som er i strid med beskyttelsen af garanterede traditionelle specialiteter, jf. artikel 68.
4. Den eller de myndigheder, der er udpeget i henhold til stk. 1, letter informationsudvekslingen mellem de relevante afdelinger, agenturer og organer, såsom politi, agenturer til bekæmpelse af forfalskning, toldvæsen, kontorer for intellektuelle ejendomsrettigheder, fødevaremyndigheder og inspektører i detailhandelen, for at sikre en effektiv håndhævelse.
1. Eventuelle oplysninger vedrørende reklame for, salgsfremstød for og salg af produkter, der er tilgængelige for personer etableret i Unionen, og som er i strid med beskyttelsen af garanteret traditionel specialitet fastsat i denne forordnings artikel 68, betragtes som ulovligt indhold som defineret i .
2. Medlemsstaternes relevante nationale retslige eller administrative myndigheder kan i overensstemmelse med udstede et påbud om at gribe ind over for ulovligt indhold, jf. nærværende artikels stk. 1.
1. Medlemsstaterne bistår hinanden med at gennemføre den kontrol og håndhævelse, der er omhandlet i dette kapitel, i overensstemmelse med afsnit IV i forordning (EU) 2017/625.
2. Kommissionen kan ved hjælp af gennemførelsesretsakter fastsætte nærmere regler for arten og typen af de oplysninger, der skal udveksles mellem medlemsstaterne, og metoderne til udveksling af de pågældende oplysninger med henblik på kontrol og håndhævelse i medfør at dette kapitel. Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren i artikel 88, stk. 2.
1. En erhvervsdrivende, hvis produkt efter den i artikel 72 omhandlede kontrol konstateres at være i overensstemmelse med produktspecifikationen for en garanteret traditionel specialitet, der er beskyttet i henhold til denne forordning, har efter anmodning og afhængigt af det system, der anvendes i den pågældende medlemsstat, ret til enten:
a) en attestering, der kan være en bekræftet kopi, og som bekræfter overholdelsen af produktspecifikationen, eller
b) opførelse på en liste over godkendte erhvervsdrivende, som udarbejdes af den kompetente myndighed, såsom den liste, der er omhandlet i artikel 72, stk. 4. Det relevante uddrag af listen (»listen«) stilles til rådighed online for hver godkendt erhvervsdrivende.
2. Attesteringen af overholdelsen og listen i stk. 1, henholdsvis litra a) og b), ajourføres regelmæssigt på grundlag af en risikovurdering.
3. En erhvervsdrivende, der ikke længere har en attestering af overholdelsen, eller som er blevet fjernet fra listen, må ikkefortsætte med at fremvise eller anvende attesteringen af overholdelsen eller listen.
4. Kommissionen fastsætter ved hjælp af gennemførelsesretsakter nærmere regler for udformningen og indholdet af attesteringen af overholdelsen og opførelsen på listen samt for under hvilke omstændigheder og i hvilke formularer de skal stilles til rådighed af de erhvervsdrivende eller handlerne med henblik på kontrol eller som led i erhvervsmæssige aktiviteter, herunder i tilfælde af en tilsvarende attestering vedrørende produkter med oprindelse i tredjelande. Disse gennemførelsesretsakter vedtages i overensstemmelse med undersøgelsesproceduren i artikel 88, stk. 2.
Der oprettes en ordning for fakultative kvalitetsudtryk for at lette kommunikationen på det indre marked vedrørende værdiforøgende karakteristika eller egenskaber ved producenternes landbrugsprodukters.
1. Medlemsstaterne kan opretholde nationale bestemmelser om fakultative kvalitetsudtryk og ordninger, som ikke er omfattet af denne forordning, forudsat at sådanne bestemmelser er i overensstemmelse med EU-retten.
2. Kommissionen kan oprette og yde støtte til et digitalt system, hvor der opføres de vilkår og ordninger, der er omhandlet i stk. 1, med henblik på at fremme kendskabet til produkterne og ordningerne i hele Unionen. Kommissionen kan ved hjælp af gennemførelsesretsakter fastsætte de tekniske detaljer, der er nødvendige for meddelelsen af de fakultative kvalitetsudtryk. Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren i artikel 88, stk. 2.
1. Fakultative kvalitetsudtryk skal opfylde følgende kriterier:
a) de relaterer til en eller flere produktkategoriers karakteristika eller til en landbrugs- eller forarbejdningsmetode, der anvendes i bestemte områder
b) deres anvendelse øger produktets værdi sammenlignet med tilsvarende produkter, og
c) de har en EU-dimension.
2. Fakultative kvalitetsudtryk, der beskriver de tekniske kvaliteter ved produktet med henblik på at bringe de obligatoriske handelsnormer i anvendelse, og som ikke har til formål at informere forbrugerne om disse produktkvaliteter, falder uden for dette kapitels anvendelsesområde.
3. Fakultative kvalitetsudtryk omfatter ikke fakultative forbeholdte udtryk, som støtter og supplerer specifikke handelsnormer, der er fastsat på sektor- eller produktkategoribasis.
4. For at tage hensyn til de særlige forhold, der gælder for visse sektorer, og forbrugernes forventninger tillægges Kommissionen i overensstemmelse med artikel 87 beføjelse til at vedtage delegerede retsakter med henblik på at supplere denne forordning ved at fastsætte nærmere regler om de kriterier, der er omhandlet i nærværende artikels stk. 1.
5. Kommissionen kan ved hjælp af gennemførelsesretsakter fastsætte regler for formularer, procedurer eller andre tekniske enkeltheder, der er nødvendige for anvendelsen af dette kapitel. Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren i artikel 88, stk. 2.
6. Når Kommissionen vedtager delegerede retsakter og gennemførelsesretsakter i overensstemmelse med stk. 4 og 5, tager den hensyn til alle relevante internationale standarder.
For at tage hensyn til forbrugernes forventninger, den videnskabelige og tekniske udvikling, markedssituationen og udviklingen i handelsnormerne og de internationale normer tillægges Kommissionen beføjelse til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 87 med henblik på at supplere denne forordning ved at forbeholde supplerende fakultative kvalitetsudtryk og fastsætte betingelserne for deres anvendelse.
1. Udtrykket »bjergprodukt« fastsættes som et fakultativt kvalitetsudtryk. Det forbeholdes som et sammensat udtryk. Det kan kun anvendes til at beskrive produkter bestemt til konsum, som er opført i bilag I til TEUF, og hvorom det gælder:
a) at såvel råvarerne som foderstofferne til husdyr i overvejende grad stammer fra bjergområder
b) i forbindelse med forarbejdede produkter, at forarbejdningen også foregår i bjergområder.
2. I henhold til denne artikel forstås ved bjergområder inden for Unionen områder afgrænset i henhold til .
Hvad angår tredjelandes produkter, omfatter bjergområder områder, der officielt er udpeget som bjergområder af det pågældende tredjeland, eller som opfylder kriterier, der svarer til dem, der er fastsat i .
3. I behørigt begrundede tilfælde og for at tage højde for naturlige restriktioner, der påvirker landbrugsproduktionen i bjergområder, tillægges Kommissionen beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 87 som supplerer denne forordning ved at fastsætte undtagelser fra de betingelser, der er omhandlet i denne artikels stk. 1, navnlig betingelserne for, hvornår råvarer eller foderstoffer må komme fra områder uden for bjergområderne, betingelserne for, hvornår forarbejdning af produkter må foregå uden for bjergområderne i et nærmere fastsat geografisk område, samt om definitionen af det pågældende geografiske område.
4. For at tage højde for naturlige restriktioner, der påvirker landbrugsproduktionen i bjergområder, tillægges Kommissionen beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 87 som supplerer denne forordning vedrørende fastsættelsen af produktionsmetoder og andre kriterier, der er relevante for anvendelsen af det i denne artikels stk. 1 omhandlede fakultative kvalitetsudtryk.
1. Det er kun tilladt at bruge fakultative kvalitetsudtryk til at beskrive produkter, der opfylder de dertil svarende anvendelsesbetingelser.
2. Bestemmelserne i dette kapitel gælder, uden at dette berører anvendelsen af Unionens regler eller nationale regler vedrørende intellektuel ejendom, og navnlig de regler, som vedrører oprindelsesbetegnelser, geografiske betegnelser og varemærker, og rettigheder, der er tildelt i henhold til disse regler.
3. Kommissionen kan ved hjælp af gennemførelsesretsakter fastsætte regler for anvendelsen af fakultative kvalitetsudtryk. Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren i artikel 88, stk. 2.
4. Medlemsstaterne foretager på grundlag af en risikoanalyse kontrol for at sikre, at kravene i dette kapitel overholdes, og pålægger i tilfælde af overtrædelse passende administrative sanktioner.
I forordning (EU) nr. 1308/2013 foretages følgende ændringer:
1) Artikel 93, stk. 1, litra b), affattes således:
»b) »geografisk betegnelse«: en betegnelse, herunder en traditionelt anvendt betegnelse, der identificerer et produkt, jf. artikel 92, stk. 1:
i) hvis særlige kvalitet, omdømme eller andre kendetegn kan tilskrives dets geografiske oprindelse
ii) som har oprindelse et bestemt sted, i en bestemt region eller i et bestemt land
iii) hvor mindst 85 % af de druer, der anvendes til fremstillingen, har oprindelse i udelukkende dette geografiske område
iv) som produceres i dette geografiske område, og
v) som er fremstillet af druesorter, der tilhører arten Vitis vinifera eller en krydsning af Vitis vinifera-arten med andre arter af Vitis-slægten.«
2) Artikel 94 og 95 affattes således:
»Artikel 94
Produktspecifikation
1. Produktspecifikationen skal gøre det muligt for interesserede parter at verificere de relevante produktionsvilkår i forbindelse med oprindelsesbetegnelsen eller den geografiske betegnelse. Produktspecifikationen skal omfatte:
a) den betegnelse, der skal beskyttes
b) kategorierne af vinavlsprodukter
I forordning (EU) 2019/787 foretages følgende ændringer:
1) I artikel 3 udgår nr. 6) og 7).
2) Artikel 16 og 21 udgår.
3) I artikel 22 tilføjes følgende stykke:
»1a. Produktspecifikationen kan også omfatte bæredygtig praksis.«
4) Artikel 23 affattes således:
»Artikel 23
Enhedsdokument
Enhedsdokumentet skal indeholde følgende oplysninger:
a) de vigtigste oplysninger fra produktspecifikationen, herunder den betegnelse, der skal beskyttes, den relevante kategori, som spiritussen tilhører, eller udtrykket »spiritus«, fremstillingsmetoden, en beskrivelse af spiritussens karakteristika, en præcis afgrænsning af det geografiske område samt, hvis det er relevant, særlige regler for emballering og mærkning
b) en beskrivelse af sammenhængen mellem spiritussen og dens geografiske oprindelse som omhandlet i artikel 3, nr. 4), herunder, hvis det er relevant, de specifikke elementer af produktbeskrivelsen eller produktionsmetoden, der begrunder nævnte sammenhæng.«
5) Artikel 24-33 udgår.
6) Artikel 34 affattes således:
a) stk. 1, 2 og 3 udgår.
b) stk. 4 affattes således:
»Beskyttelsen af geografiske betegnelser i henhold til denne forordning berører ikke beskyttede geografiske betegnelser og beskyttede oprindelsesbetegnelser for vinprodukter i henhold til .«
I forordning (EU) 2019/1753 foretages følgende ændringer:
1) I artikel 2 tilføjes følgende stykke:
»2a. Hvis den i stk. 2, litra a), omhandlede anmodning til medlemsstaten kommer fra en anerkendt producentsammenslutning, jf. artikel 33 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2024/1143, skal den pågældende anmodning uanset stk. 2 indeholde verificerbare oplysninger om den økonomiske interesse i international beskyttelse af den pågældende geografiske betegnelse.
På grundlag af den i første afsnit omhandlede anmodning vurderer den berørte medlemsstat den økonomiske interesse i international beskyttelse af den pågældende geografiske betegnelse. Hvis der i denne vurdering fastslås en sådan økonomisk interesse, anmoder den pågældende medlemsstat Kommissionen om at registrere den pågældende geografiske betegnelse.
Europa-Parlaments og Rådets forordning (EU) 2024/1143 af 11. april 2024om geografiske betegnelser for vin, spiritus og landbrugsprodukter samt garanterede traditionelle specialiteter og fakultative kvalitetsudtryk for landbrugsprodukter, om ændring af forordning (EU) nr. 1308/2013, (EU) 2019/787 og (EU) 2019/1753 og om ophævelse af forordning (EU) nr. 1151/2012 (EUT L, 2024/1143, 23.4.2024, ELI: http://data.europa.eu/eli/reg/2024/1143/oj).«"
2) I artikel 11 tilføjes følgende stykke:
1. Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter tillægges Kommissionen på de i denne artikel fastlagte betingelser.
2. Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter, jf. artikel 17, stk. 10, artikel 24, stk. 10, artikel 27, stk. 5, artikel 35, stk. 2, artikel 47, stk. 5, artikel 48, stk. 4, artikel 49, stk. 3, artikel 53, stk. 5, artikel 54, stk. 2, artikel 61, stk. 10, artikel 66, stk. 3, artikel 68, stk. 5, artikel 80, stk. 4, artikel 81 og artikel 82, stk. 3 og 4, tillægges Kommissionen for en periode på syv år fra den 13. maj 2024. Kommissionen udarbejder en rapport vedrørende delegationen af beføjelser senest ni måneder inden udløbet af syvårsperioden. Delegationen af beføjelser forlænges stiltiende for perioder af samme varighed, medmindre Europa-Parlamentet eller Rådet modsætter sig en sådan forlængelse senest tre måneder inden udløbet af hver periode.
3. Den delegation af beføjelser i forbindelse med de artikler, der er nævnt i stk. 2, kan til enhver tid tilbagekaldes af Europa-Parlamentet eller Rådet. En afgørelse om tilbagekaldelse bringer delegationen af de beføjelser, der er angivet i den pågældende afgørelse, til ophør. Den får virkning dagen efter offentliggørelsen af afgørelsen i Den Europæiske Unions Tidende eller på et senere tidspunkt, der angives i afgørelsen. Den berører ikke gyldigheden af delegerede retsakter, der allerede er i kraft.
4. Inden vedtagelsen af en delegeret retsakt hører Kommissionen eksperter, som er udpeget af hver enkelt medlemsstat, i overensstemmelse med principperne i den interinstitutionelle aftale af 13. april 2016 om bedre lovgivning.
5. Så snart Kommissionen vedtager en delegeret retsakt, giver den samtidigt Europa-Parlamentet og Rådet meddelelse herom.
6. En delegeret retsakt vedtaget i henhold til de artikler, der henvises til i stk. 2, træder kun i kraft, hvis hverken Europa-Parlamentet eller Rådet har gjort indsigelse inden for en frist på to måneder fra meddelelsen af den pågældende retsakt til Europa-Parlamentet og Rådet, eller hvis Europa-Parlamentet og Rådet inden udløbet af denne frist begge har underrettet Kommissionen om, at de ikke agter at gøre indsigelse. Fristen forlænges med to måneder på Europa-Parlamentets eller Rådets initiativ.
1. Kommissionen bistås af Komitéen for Kvalitetspolitikken for landbrugsprodukter, vin og spiritus. Denne komité er et udvalg som omhandlet i forordning (EU) nr. 182/2011.
2. Når der henvises til dette stykke, finder anvendelse.
Klassificeringen, jf. artikel 6, stk. 1, af geografiske betegnelser, der er registreret eller ansøgt om inden den 13. maj 2024, foretages i overensstemmelse med tabellen i bilag III.
1. Regler, der finder anvendelse før den 13. maj 2024, finder fortsat anvendelse på ansøgninger om registrering af geografiske betegnelser, ansøgninger om godkendelse af en EU-ændring af produktspecifikationen og anmodninger om annullering af geografiske betegnelser, som Kommissionen har modtaget inden den 13. maj 2024.
2. Artikel 17 og 19, artikel 20, stk. 1-5, og artikel 21 finder dog anvendelse på de ansøgninger og anmodninger, for hvilke offentliggørelsen — med henblik på eventuel indsigelse — af ansøgningen om registrering af geografiske betegnelser, af ansøgningen om godkendelse af en EU-ændring af produktspecifikationen eller af anmodningen om annullering af en geografisk betegnelse i Den Europæiske Unions Tidende finder sted efter den 13. maj 2024.
3. Bestemmelsen om forlængelse af den i artikel 20, stk. 7, omhandlede overgangsperiode finder også anvendelse på overgangsperioder, der stadig løber den 13. maj 2024.
4. Artikel 29, stk. 4, finder ikke anvendelse på betegnelser, der er registreret eller ansøgt om inden den 13. maj 2024.
5. Regler, der finder anvendelse før den 13. maj 2024, finder fortsat anvendelse på ansøgninger om registrering af garanterede traditionelle specialiteter, ansøgninger om godkendelse af en EU-ændring af produktspecifikationen og anmodninger om annullering af garanterede traditionelle specialiteter, som Kommissionen har modtaget inden 13. maj 2024
6. Artikel 61-64 finder dog anvendelse på de ansøgninger og anmodninger, for hvilke offentliggørelsen — med henblik på eventuel indsigelse — af ansøgningen om registrering af en garanteret traditionelle specialitet, af ansøgningen om godkendelse af en EU-ændring af produktspecifikationen eller af anmodningen om annullering af en garanteret traditionel specialitet i Den Europæiske Unions Tidende finder sted efter den 13. maj 2024.
Følgende overgangsbestemmelser finder anvendelse:
a) Uanset artikel 84, nr. 3), i nærværende forordning finder artikel 96, stk. 3, andet afsnit, i forordning (EU) nr. 1308/2013 fortsat anvendelse indtil den 31. december 2024.
b) Uanset artikel 85, nr. 5), i nærværende forordning finder fortsat anvendelse indtil den 31. december 2024.
c) Uanset artikel 94 i nærværende forordning finder fortsat anvendelse indtil den 31. december 2024.
1. Beskyttelsen af geografiske betegnelser for produkter, der ikke falder ind under anvendelsesområdet for forordning (EU) nr. 1151/2012, men som er omfattet af nærværende forordnings anvendelsesområde, og som er tildelt i henhold til national ret, ophører den 14. maj 2025, hvis der ikke er indgivet en ansøgning om registrering til Kommissionen i overensstemmelse med nærværende forordnings artikel 13.
2. Hvis en ansøgning om registrering af en geografisk betegnelse som omhandlet i nærværende artikels stk. 1 indgives til Kommissionen inden den dato, der er omhandlet i nævnte stykke, ophører den nationale beskyttelse af den pågældende geografiske betegnelse på den dato, hvor Kommissionen træffer afgørelse om registrering af den i overensstemmelse med artikel 21. Den pågældende ansøgning er ikke omfattet af artikel 10. I tilfælde af afslag på ansøgningen om registrering opretholdes den nationale beskyttelse, indtil alle judicielle retsmidler er udtømt, hvis det er relevant. Når den nationale beskyttelse er ophørt, anmoder den pågældende medlemsstat straks om annullering af registreringen af den tilsvarende oprindelsesbetegnelse i Det Internationale Bureaus internationale register.
1. Hver oprindelsesbetegnelse og geografisk betegnelse for vin og landbrugsprodukter og hver geografisk betegnelse for spiritus, herunder alle relevante data og data vedrørende ikkefærdigbehandlede ansøgninger om registrering, ændring eller annullering, der er indført i de respektive registre over geografiske betegnelser, jf. , og , den 12. maj 2024, indføres automatisk i EU-registret over geografiske betegnelser.
2. Hver garanteret traditionel specialitet, der er opført i registret over garanterede traditionelle specialiteter, jf. , herunder alle relevante data og data om ansøgninger, der endnu ikke er færdigbehandlet, om registrering, ændring eller annullering den 12. maj 2024, indføres automatisk i EU-registret over garanterede traditionelle specialiteter.
Henvisninger til den ophævede forordning (EU) nr. 1151/2012 og henvisninger til de udgåede bestemmelser som omhandlet i nærværende forordnings artikel 84 og 85, gælder som henvisninger til nærværende forordning og læses efter sammenligningstabellen i bilag IV til nærværende forordning.
Kommissionen ophæver eller erstatter, alt efter hvad der er relevant, de delegerede retsakter og gennemførelsesretsakter, som er vedtaget på grundlag af forordning (EU) nr. 1151/2012 eller på grundlag af de bestemmelser, der er omhandlet i nærværende forordnings artikel 84 og 85, i det omfang det er nødvendigt for at bringe dem i overensstemmelse med de beføjelser, der er fastsat i nærværende forordning.
Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.
Den finder anvendelse fra 13. maj 2024.
Artikel 10, stk. 4 og 5, artikel 39, stk. 1, og artikel 45 finder dog anvendelse fra den 1. januar 2025.
Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.
Udfærdiget i Bruxelles, den 11. april 2024.
EUT C 443 af 22.11.2022, s. 116.
Europa-Parlamentets holdning af 28.2.2024 (endnu ikke offentliggjort i EUT) og Rådets afgørelse af 26.3.2024.
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/1725 af 23. oktober 2018 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger i Unionens institutioner, organer, kontorer og agenturer og om fri udveksling af sådanne oplysninger og om ophævelse af forordning (EF) nr. 45/2001 og afgørelse nr. 1247/2002/EF (EUT L 295 af 21.11.2018, s. 39).
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/679 af 27. april 2016 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger og om ophævelse af (generel forordning om databeskyttelse) ().
8. I tilfælde af en fælles ansøgning som omhandlet i artikel 9, stk. 4, stiles ansøgningen til alle berørte medlemsstater, og de dertil knyttede nationale procedurer, herunder indsigelsesfasen, gennemføres i alle disse medlemsstater.
5. Kommissionen fastlægger ved hjælp af gennemførelsesretsakter nærmere regler for procedurer, formen og udformningen af ansøgninger om registrering på EU-plan, herunder ansøgninger, der vedrører mere end ét nationalt område. Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren i artikel 88, stk. 2.
7. Hvis de data, der er offentliggjort i overensstemmelse med artikel 15, stk. 4, er blevet ændret efter afslutningen af de konsultationer, der er omhandlet i denne artikels stk. 4, gentager Kommissionen sin undersøgelse af ansøgningen om registrering som ændret. Hvis ansøgningen om registrering er blevet væsentlig ændret, og Kommissionen finder, at den ændrede ansøgning opfylder betingelserne for registrering, offentliggør den igen enhedsdokumentet og henvisningen til offentliggørelsen af produktspecifikationen i overensstemmelse med artikel 15, stk. 4.
8. De dokumenter, der er omhandlet i denne artikel, affattes på et af Unionens officielle sprog.
9. Kommissionen afslutter sin vurdering af ansøgningen om registrering på EU-plan under hensyntagen til eventuelle anmodninger om overgangsperioder, resultatet af indsigelsesproceduren og alle andre forhold, der opstår efterfølgende i forbindelse med dens undersøgelse, og som kan indebære en ændring af enhedsdokumentet.
10. Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 87 med henblik på at supplere denne forordning ved at fastsætte detaljerede procedurer og frister for indsigelsesproceduren.
11. Kommissionen fastlægger ved hjælp af gennemførelsesretsakter formatet og udformningen af indsigelser og fastsætter bestemmelser om udelukkelse eller anonymisering af personoplysninger. Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren i artikel 88, stk. 2.
5. Ved anvendelsen af en betegnelse i henhold til stk. 1 og 3, skal oprindelseslandet være klart og tydeligt anført på mærkningen, og, hvis det er relevant, på produktbeskrivelsen, når produktet markedsføres online.
6. For så vidt angår ansøgninger om registrering af geografiske betegnelser og EU-ændringer med henblik på at overvinde midlertidige vanskeligheder med at opfylde det langsigtede mål at sikre, at alle erhvervsdrivende, der fremstiller et produkt, der er tildelt en geografisk betegnelse i det berørte område, overholder den dertil tilhørende produktspecifikation, kan en medlemsstat tildele en overgangsperiode med henblik på overholdelse på op til ti år, der har virkning fra den dato, hvor ansøgningen er indgivet til Kommissionen, forudsat de berørte erhvervsdrivende lovligt har markedsført det pågældende produkt uafbrudt i mindst fem år forud for indgivelsen af ansøgningen til myndighederne i nævnte medlemsstat, og har henvist hertil i forbindelse med den nationale indsigelsesprocedure, der er omhandlet i artikel 10, stk. 4.
7. Hvis tidsrummet mellem ansøgningen om registrering på EU-plan og registreringen af den berørte betegnelse overstiger fem år, kan medlemsstaten forlænge overgangsperioden med op til fem år. Afgørelsen om at forlænge overgangsperioden meddeles straks Kommissionen, som offentliggør den i Den Europæiske Unions Tidende.
8. Stk. 6 finder tilsvarende anvendelse på en geografisk betegnelse, der henviser til et geografisk område beliggende i et tredjeland med undtagelse af indsigelsesproceduren.
6. EU-ændringer godkendes af Kommissionen. Godkendelsesproceduren følger på tilsvarende måde den procedure, der er fastlagt i artikel 9 og 10 og artikel 12-21.
7. Ansøgninger om EU-ændringer med oprindelse uden for Unionen skal indeholde dokumentation for, at den ændring, der anmodes om, er i overensstemmelse med den lovgivning om beskyttelse af geografiske betegnelser, der er gældende i det pågældende tredjeland.
8. Hvis en ansøgning om en EU-ændring af produktspecifikationen for en registreret geografisk betegnelse også omfatter standardændringer eller midlertidige ændringer, undersøger Kommissionen kun EU-ændringen. Eventuelle standardændringer eller midlertidige ændringer anses for ikke at være indgivet. Ved undersøgelsen af sådanne ansøgninger fokuseres der på de foreslåede EU-ændringer. Hvis det er relevant, kan Kommissionen eller den berørte medlemsstat opfordre ansøgeren til at ændre andre dele af produktspecifikationen.
9. Standardændringer vurderes og godkendes af de medlemsstater eller tredjelande, på hvis område det geografiske område for det pågældende produkt er beliggende, og meddeles til Kommissionen. Kommissionen offentliggør disse ændringer.
10. Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 87 med henblik på at supplere denne forordning ved at fastsætte bestemmelser om EU-ændringer af produktspecifikationer for geografiske betegnelser, for hvilke der ikke er offentliggjort et enhedsdokument, om antageligheden af ansøgninger om EU-ændringer, om forholdet mellem EU-ændringer og standardændringer og om standardændringer, herunder offentliggørelse heraf.
11. Kommissionen fastsætter ved hjælp af gennemførelsesretsakter nærmere regler for procedurer, formen og udformningen af en ansøgning om en EU-ændring og for procedurer, formen og meddelelsen af standardændringer til Kommissionen. Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren i artikel 88, stk. 2.
c) varer, der er bestemt til eksport til tredjelande.
5. De enheder, der er opført i , har ret til at indgive en ansøgning til toldmyndighederne for at forhindre enhver tredjemand i som led i handel at bringe varer ind i Unionen, uden at disse overgår til fri omsætning dér, når sådanne varer, herunder emballage, kommer fra tredjelande og er i strid med denne artikels stk. 1.
6. Geografiske betegnelser, der er registreret i henhold til denne forordning, kan ikke blive artsbetegnelser i Unionen.
7. Hvis der ved en geografisk betegnelse er tale om en sammensat betegnelse, der indeholder et udtryk, der anses for at være en artsbetegnelse, udgør anvendelsen af det pågældende udtryk som hovedregel ikke en handlemåde som omhandlet i stk. 1, litra a) og b).
4. Denne artikel finder ikke anvendelse på spiritus.
5. Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 87 med henblik på at supplere denne forordning ved at fastsætte supplerende regler om anvendelsen af sammenlignelige produkter som ingredienser og kriterierne for, hvornår forarbejdede produkter har fået væsentlige kendetegn, som omhandlet i denne artikels stk. 1.
c) repræsentere sine medlemmer i netværk til håndhævelse af intellektuelle ejendomsrettigheder og i forhold til organer til bekæmpelse af forfalskning, der er oprettet på EU-plan eller nationalt plan
d) indgå aftaler om bæredygtig praksis som omhandlet i artikel 7, uanset om den indgår i produktspecifikationen eller som et særskilt initiativ, herunder ordninger til kontrol af overholdelsen af denne praksis og sikring af passende offentlig omtale heraf, navnlig i et informationssystem, som Kommissionen stiller til rådighed
e) træffe foranstaltninger til at forbedre den geografiske betegnelses performance for så vidt angår miljømæssig, social og økonomisk bæredygtighed, herunder:
i) udformning, tilrettelæggelse og gennemførelse af kollektive markedsførings- og reklamekampagner
ii) formidling af oplysnings- og salgsfremstød, der har til formål at formidle de egenskaber, der kendetegner det produkt, der er omfattet af en geografisk betegnelse, til forbrugerne, herunder udvikling af turismetjenester i det relevante geografiske område
iii) gennemførelse af analyser af de økonomiske, sociale eller miljømæssige resultater af produktionen, ernæringsprofilen og den organoleptiske profil for produktet med den geografiske betegnelse
iv) formidling af oplysninger om den geografiske betegnelse, det tilhørende EU-symbol og forkortelsen (BOB eller BGB), og
v) rådgivning, uddannelse og formidling af retningslinjer for bedste praksis til nuværende og fremtidige producenter, herunder om bæredygtig praksis, navnlig den, der er omhandlet i artikel 7, videnskabelige og tekniske fremskridt, digitalisering, integration af kønsaspektet og ligestilling og bevidstgørelse af forbrugerne
f) bekæmpe overtrædelser og mistanke om svigagtig anvendelse på markederne for produkter, der er omfattet af geografiske betegnelser, som ikke er i overensstemmelse med produktspecifikationen, ved at overvåge og verificere anvendelsen af den geografiske betegnelse i hele det indre marked og på markeder i tredjelande, hvor de geografiske betegnelser er beskyttet, herunder på onlinegrænseflader, og om nødvendigt underrette de håndhævende myndigheder ved hjælp af fortrolige systemer, hvor disse er til rådighed
g) træffe foranstaltninger til at øge værdien af produkter og om nødvendigt tage skridt til at forhindre eller imødegå enhver foranstaltning eller handelspraksis, der er eller risikerer at være skadelig for produkternes image og værdi, herunder devaluerende markedsføringsteknikker og sænkning af priserne.
5. Medlemsstaterne kan på deres område bistå producenterne med oprettelsen og funktionen af producentsammenslutninger.
6. Hvis der ikke findes en producentsammenslutning for et produkt, der er omfattet af en geografisk betegnelse, kan medlemsstaterne udføre de opgaver, der er omhandlet i stk. 4, litra b), e) og f). Medlemsstaterne samarbejder med producenterne og bistår dem med henblik på at oprette en producentsammenslutning.
7. Medlemsstaterne kan oprette et offentligt register over producentsammenslutninger, der er beliggende på deres område, herunder myndighederne som omhandlet i artikel 9, stk. 2, og producenterne som omhandlet i artikel 9, stk. 3. Dette register skal mindst indeholde navn, retlig form og adresse på hver producentsammenslutning og alle geografiske betegnelser, der er omfattet af den pågældende producentsammenslutning.
b) at modtage en meddelelse fra en producent af færdigpakkede fødevarer om anvendelsen af den geografiske betegnelse for en ingrediens i betegnelsen for en færdigpakket fødevare som omhandlet i artikel 27, stk. 2
c) at anmode om bindende regler for regulering af udbuddet af produkter, der er omfattet af en geografisk betegnelse i overensstemmelse med , herunder for en periode på op til seks år i overensstemmelse med artikel 166a, stk. 4, litra c), i nævnte forordning
d) at fastsætte standardklausuler om værdideling, der kan anvendes i overensstemmelse med
e) at indgå aftaler om bæredygtig praksis i overensstemmelse med artikel 7 i nærværende forordning
f) at ansøge om godkendelse af en ændring i overensstemmelse med artikel 24, stk. 1, i denne forordning
g) at indgive en anmodning om annullering i overensstemmelse med artikel 25, stk. 2, i denne forordning.
4. Medlemsstaterne kan også fastsætte, at den anerkendte producentsammenslutning er den eneste producentsammenslutning, der har ret til at udføre opgaverne:
a) som omhandlet i artikel 32, stk. 4, litra a) og d), hvis virkningen af disse opgaver vedrører alle producenter af det produkt, der er omfattet af den pågældende geografiske betegnelse
b) som omhandlet i artikel 32, stk. 4, litra b), e) og f), hvis disse opgaver udføres på internationalt, nationalt eller regionalt plan, uden at dette berører muligheden for, at producenterne af det produkt, der er omfattet af den pågældende geografiske betegnelse, kan udføre disse opgaver på lokalt plan.
5. En producentsammenslutning, der er etableret i en medlemsstat, som ikke anvender et system som omhandlet i nærværende artikels stk. 1, skal kunne udføre de opgaver, der er omhandlet i artikel 32, stk. 4, litra b), e), f) og g), i en medlemsstat, der anvender et sådant system.
6. Hvis en geografisk betegnelse udpeger et geografisk område på tværs af en grænse, samarbejder myndighederne i de berørte medlemsstater eller, hvor det er relevant, i Det Forenede Kongerige for så vidt angår Nordirland om at udpege en enkelt anerkendt producentsammenslutning. Hvis de berørte medlemsstater eller, hvis det er relevant, Det Forene Kongerige for så vidt angår Nordirland, ikke når til enighed, eller hvis en af de berørte medlemsstater ikke anvender det i stk. 1 omhandlede system, anerkendes ingen producentsammenslutning for den pågældende geografiske betegnelse.
7. Medlemsstater kan beslutte, at producentsammenslutninger, der er anerkendt i henhold til national ret før den 13. maj 2024, anerkendes i henhold til stk. 1.
Hvis en sådan anerkendt producentsammenslutning ikke opfylder kriterierne i stk. 2, tilpasser den sig de relevante regler senest den 14. maj 2026. Hvis kriterierne ikke er opfyldt inden denne dato, forlænger den berørte medlemsstat enten denne frist én gang med højst et år eller tilbagekalder anerkendelsen.
8. Hvis en medlemsstat anvender systemet med anerkendte producentsammenslutninger, der er omhandlet i stk. 1, meddeler den via et digitalt system Kommissionen om den anerkendte producentsammenslutnings navn og adresse for hver registreret geografisk betegnelse og ajourfører disse oplysninger, når der sker en ændring. Kommissionen gør disse oplysninger offentligt tilgængelige og ajourfører EU-registret over geografiske betegnelser i overensstemmelse hermed.
Forkortelserne »BOB« eller »BGB«, der svarer til betegnelserne »beskyttet oprindelsesbetegnelse« eller »beskyttet geografisk betegnelse«, kan anføres på mærkningen af og i reklamematerialet for landbrugsprodukter, der er omfattet af en geografisk betegnelse.
7. Angivelser og forkortelser kan anvendes i mærkningen af og reklamematerialet for forarbejdede produkter, når den geografiske betegnelse henviser til en ingrediens heri. I så fald skal angivelsen eller forkortelsen anbringes ved siden af navnet på den ingrediens, der klart er identificeret som en ingrediens. EU-symbolet må ikke anbringes sammen med varebetegnelsen for fødevaren, jf. .
8. EU-symboler for den beskyttede oprindelsesbetegnelse eller den beskyttede geografiske betegnelse og angivelserne »beskyttet oprindelsesbetegnelse«, »beskyttet geografisk betegnelse« og »geografisk betegnelse« og forkortelserne »BOB« eller »BGB«, alt efter hvad der er relevant, må først anføres på mærkningen, efter at retsakten om registrering af den pågældende geografiske betegnelse er offentliggjort.
9. Følgende kan også anføres på mærkningen:
a) afbildninger af det geografiske oprindelsesområde, som der henvises til i produktspecifikationen, og
b) tekst, grafik eller symboler, der henviser til den medlemsstat og den region, hvor det geografiske oprindelsesområde er beliggende, forudsat at sådanne henvisninger ikke vildleder forbrugeren med hensyn til produktets virkelige identitet eller oprindelse.
10. EU-symboler, der er knyttet til geografiske betegnelser, der er opført i EU-registret over geografiske betegnelser, som er tildelt produkter med oprindelse i tredjelande, kan anføres på produktets mærkning og reklamemateriale, og i dette tilfælde skal symbolerne anvendes i overensstemmelse med stk. 3.
11. Kommissionen fastlægger ved hjælp af gennemførelsesretsakter de tekniske specifikationer for EU-symboler for geografiske betegnelser samt de tekniske regler for deres anvendelse og anvendelsen af betegnelserne og forkortelserne for produkter, der markedsføres under en registreret geografisk betegnelse, herunder sprogudgaver. Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren i artikel 88, stk. 2.
6. Hvis en medlemsstat anvender artikel 9, stk. 2, skal en kontrol af overholdelsen af produktspecifikationen sikres af en anden myndighed end den, der anses for at være en producentsammenslutning i henhold til nævnte stykke.
7. Omkostningerne ved kontrol af overholdelsen af produktspecifikationerne kan afholdes af de erhvervsdrivende, der er underlagt denne kontrol. Medlemsstater kan opkræve gebyrer eller afgifter for helt eller delvist at dække omkostningerne ved offentlig kontrol og andre officielle aktiviteter.
8. Kommissionen vedtager gennemførelsesretsakter vedrørende:
a) den meddelelse, som tredjelandene skal give Kommissionen, herunder om navne og adresser på de kompetente myndigheder og produktcertificeringsorganer
b) de nærmere ordninger til overvågning og kontrol af de i stk. 5 omhandlede operationer.
Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren i artikel 88, stk. 2.
ii) hvad angår en beskyttet geografisk betegnelse, sammenhængen mellem en given kvalitet, omdømmet eller andre kendetegn ved produktet og den geografiske oprindelse, der er omhandlet i artikel 46, stk. 2, litra b).
2. Produktspecifikationen kan også omfatte:
a) bæredygtig praksis som fastsat i artikel 7
b) eventuelle særlige regler for mærkning af det pågældende produkt
c) andre gældende krav, hvis sådanne foreskrives af medlemsstaterne eller, hvis det er relevant, en producentsammenslutning, under hensyntagen til, at sådanne krav skal være objektive, ikkediskriminerende og forenelige med EU-retten og national ret.
3. Kommissionen tillægges i overensstemmelse med artikel 87 beføjelser til at vedtage delegerede retsakter som supplerer denne forordning ved at fastsætte bestemmelser om begrænsning af oplysningerne i den produktspecifikation, der er omhandlet i denne artikels stk. 1, hvis en sådan begrænsning er nødvendig for at undgå alt for omfattende ansøgninger om registrering.
4. Kommissionen kan ved hjælp af gennemførelsesretsakter fastsætte regler for produktspecifikationens udformning. Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren i artikel 88, stk. 2.
8. De dokumenter, der er omhandlet i denne artikel, affattes på et af Unionens officielle sprog.
9. Kommissionen afslutter sin vurdering af ansøgningen om registrering på EU-plan under hensyntagen til eventuelle anmodninger om overgangsperioder, resultatet af indsigelsesproceduren og alle andre forhold, der måtte opstå efter undersøgelsen, og som kan indebære en ændring af produktspecifikationen.
10. Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 87 med henblik på at supplere denne forordning ved at fastsætte detaljerede procedurer og frister for indsigelsesproceduren.
11. Kommissionen fastlægger ved hjælp af gennemførelsesretsakter formatet og udformningen af indsigelser og fastsætter bestemmelser om udelukkelse eller anonymisering af personoplysninger. Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren i artikel 88, stk. 2.
7. Hvad angår garanterede traditionelle specialiteter, som betegner produkter med oprindelse i et tredjeland, foretages kontrollen af overholdelsen af produktspecifikationen, inden produktet bringes i omsætning, af:
a) en eller flere af de kompetente myndigheder udpeget af tredjelandet, eller
b) et eller flere produktcertificeringsorganer.
Omkostningerne ved kontrol af overholdelsen af produktspecifikationen kan afholdes af de erhvervsdrivende, der er underlagt denne kontrol. Medlemsstaterne kan opkræve et gebyr for at få dækket deres omkostninger til kontrollen af, at kravene i produktspecifikationen overholdes.
8. Medlemsstater offentliggør navn og adresse på de kompetente myndigheder, organer med delegerede opgaver og fysiske personer, der er omhandlet i stk. 6, for hvert produkt, der er mærket som en garanteret traditionel specialitet, og ajourfører disse oplysninger.
9. Kommissionen offentliggør navn og adresse på de kompetente myndigheder og produktcertificeringsorganer, der er omhandlet i stk. 7, og ajourfører disse oplysninger regelmæssigt.
10. Kommissionen kan oprette en digital portal, hvor navn og adresse på de kompetente myndigheder, organer med delegerede opgaver, produktcertificeringsorganer og fysiske personer, der er omhandlet i stk. 6 og 7, offentliggøres.
11. Kommissionen vedtager gennemførelsesretsakter vedrørende den meddelelse, som tredjelandene skal give Kommissionen, herunder om navn og adresser på de kompetente myndigheder og produktcertificeringsorganer. Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren i artikel 88, stk. 2.
12. Kommissionen kan ved hjælp af gennemførelsesretsakter og uden at anvende proceduren i artikel 88, stk. 2, fastlægge, hvordan navn og adresse på de kompetente myndigheder og organer med delegerede opgaver, der er omhandlet i denne artikel, skal offentliggøres.
c) typen af geografisk betegnelse, hvor der kan være tale om en beskyttet oprindelsesbetegnelse eller en beskyttet geografisk betegnelse
d) en beskrivelse af vinen eller vinene:
i) for vine med oprindelsesbetegnelse de vigtigste analytiske og organoleptiske kendetegn
ii) for vine med geografisk betegnelse de vigtigste analytiske kendetegn samt en vurdering eller angivelse af dens/deres organoleptiske kendetegn
e) i givet fald de særlige ønologiske fremgangsmåder, der anvendes til at fremstille vinen eller vinene, samt de relevante restriktioner for fremstilling heraf
f) en afgrænsning af det geografiske område, for så vidt angår den sammenhæng, der er nævnt i dette stykkes litra i)
g) de maksimale udbytter pr. hektar
h) angivelse af den eller de druesorter, som vinen eller vinene er fremstillet af
i) nærmere oplysninger vedrørende den sammenhæng, der er nævnt i artikel 93, stk. 1, litra a), nr. i), eller, alt efter tilfældet, litra b), nr. i):
i) hvad angår en beskyttet oprindelsesbetegnelse, sammenhængen mellem produktets kvalitet eller kendetegn og det geografiske miljø, der er nævnt i artikel 93, stk. 1, litra a), nr. i), de nærmere oplysninger vedrørende de menneskelige faktorer i det pågældende geografiske miljø kan, hvor det er relevant, være begrænset til en beskrivelse af jord-, plantemateriale- og landskabsforvaltningen, dyrkningsmetoderne eller ethvert andet relevant menneskeligt bidrag til bevarelsen af det geografiske miljøs naturbetingede faktorer, jf. nævnte nummer
ii) hvad angår en beskyttet geografisk betegnelse, sammenhængen mellem en særlig kvalitet, omdømmet af eller andre kendetegn ved produktet og den geografiske oprindelse, der er omhandlet i artikel 93, stk. 1, litra b), nr. i)
j) andre gældende krav, hvis sådanne foreskrives af medlemsstaterne eller, hvis det er relevant, af en anerkendt producentsammenslutning, forudsat at sådanne krav er objektive, ikkediskriminerende og forenelige med EU-retten og national ret.
2. Produktspecifikationen kan indeholde tilsagn om bæredygtig praksis i overensstemmelse med artikel 7 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2024/1143.
3. Hvis vinen eller vinene kan være delvis dealkoholiserede, skal produktspecifikationen også indeholde en beskrivelse af den eller de delvis dealkoholiserede vine i overensstemmelse med stk. 1, litra d), med de fornødne ændringer, og, hvis det er relevant, de særlige ønologiske fremgangsmåder, der er anvendt til fremstilling af den eller de delvis alkoholfrie vine, samt de relevante restriktioner for deres fremstilling.
1. Enhedsdokumentet skal indeholde følgende oplysninger:
a) den betegnelse, der skal beskyttes som en oprindelsesbetegnelse eller en geografisk betegnelse
b) den medlemsstat eller det tredjeland, som det afgrænsede område henhører under
c) den type geografisk betegnelse, der er tale om
d) en beskrivelse af vinen eller vinene
e) kategorierne af vinavlsprodukter
f) de maksimale udbytter pr. hektar
g) en angivelse af den eller de druesorter, som vinen eller vinene er fremstillet af
h) en kort angivelse af det geografiske områdes afgrænsning
i) en beskrivelse af den sammenhæng, der er omhandlet i artikel 94, stk. 1, litra i)
j) i givet fald de særlige ønologiske fremgangsmåder, der anvendes til at fremstille vinen eller vinene, samt de relevante restriktioner for fremstilling heraf
k) hvis det er relevant, de særlige regler for emballering og mærkning såvel som alle andre væsentlige relevante krav.
2. Omfatter en ansøgning forskellige kategorier af vinavlsprodukter, skal oplysningerne til bekræftelse af den i artikel 94, stk. 1, litra i), omhandlede sammenhæng dokumenteres for hver kategori af de pågældende vinavlsprodukter.
Europa-Parlaments og Rådets forordning (EU) 2024/1143 af 11. april 2024om geografiske betegnelser for vin, spiritus og landbrugsprodukter samt garanterede traditionelle specialiteter og fakultative kvalitetsudtryk for landbrugsprodukter, om ændring af forordning (EU) nr. 1308/2013, (EU) 2019/787 og (EU) 2019/1753 og om ophævelse af forordning (EU) nr. 1151/2012 (EUT L, 2024/1143, 23.4.2024, ELI: http://data.europa.eu/eli/reg/2024/1143/oj).«"
3) Artikel 96 til 99 udgår.
4) I artikel 100 udgår stk. 1 og 2.
5) Artikel 101 og 102 udgår.
6) Artikel 103 affattes således:
»Artikel 103
Beskyttelse
Beskyttede oprindelsesbetegnelser og beskyttede geografiske betegnelser som omhandlet i denne forordning beskyttes i overensstemmelse med artikel 26-31, 35 og 36 i forordning (EU) 2024/1143.«
7) Artikel 104 til 106 udgår.
8) I artikel 107 udgår stk. 2, 3 og 4.
9) Artikel 110 affattes således:
»Artikel 110
Gennemførelsesbeføjelser
1. Kommissionen kan vedtage gennemførelsesretsakter, der fastsætter regler vedrørende:
a) produktspecifikationens udformning
b) fastlæggelse af formatet og onlineudformningen af enhedsdokumentet, som omhandlet i artikel 95
c) udelukkelse eller anonymisering af personoplysninger.
2. Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren i artikel 88, stk. 2, i forordning (EU) 2024/1143.«
10) Følgende artikel indsættes:
»Artikel 113a
Forhold til oprindelsesbetegnelser og geografiske betegnelser
1. Registreringen af en traditionel benævnelse, hvis anvendelse vil være i strid med artikel 26 i forordning (EU) 2024/1143 afvises, hvis ansøgningen om registrering af den traditionelle benævnelse indgives efter den dato, hvor ansøgningen om registrering af oprindelsesbetegnelsen eller den geografiske betegnelse er indgivet til Kommissionen.
2. Kommissionen erklærer ved hjælp af gennemførelsesretsakter alle traditionelle benævnelser, der er registreret i strid med nærværende artikels stk. 1, for ugyldige og fjerner dem fra det register, der er omhandlet i .
3. Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren, jf. artikel 229, stk. 2.
Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2019/34 af 17. oktober 2018om gennemførelsesbestemmelser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1308/2013 for så vidt angår ansøgninger om beskyttelse af oprindelsesbetegnelser, geografiske betegnelser og traditionelle benævnelser i vinsektoren, indsigelsesproceduren, ændringer af produktspecifikationer, registret over beskyttede betegnelser, annullering af beskyttelsen og anvendelsen af symboler, og om gennemførelsesbestemmelser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1306/2013 for så vidt angår et passende kontrolsystem (EUT L 9 af 11.1.2019, s. 46).« "
11) Del II, afsnit II, kapitel I, afdeling 2, underafdeling 4, affattes således:
»Underafdeling 4
Kontrol for at sikre overholdelsen af produktspecifikationen for oprindelsesbetegnelser og geografiske betegnelser og for at sikre overensstemmelsen med definitionen af og betingelserne for anvendelse af beskyttede traditionelle benævnelser samt af håndhævelsen af betingelserne for anvendelse af traditionelle benævnelser
Artikel 116a
Kontrol
1. Medlemsstaterne træffer de nødvendige foranstaltninger til at bringe ulovlig anvendelse af beskyttede traditionelle benævnelser som omhandlet i denne forordning til ophør.
2. Medlemsstaterne udpeger den kompetente myndighed, der er ansvarlig for at kontrollere overholdelsen af produktspecifikationen vedrørende oprindelsesbetegnelser og geografiske betegnelser og kontrollere overensstemmelsen med definitionen af og betingelserne for anvendelse af traditionelle benævnelser samt for håndhævelsen af betingelserne for anvendelse af traditionelle benævnelser. Med henblik herpå finder og , og , og anvendelse.
3. Inden for Unionen kontrolleres overholdelsen af produktspecifikationerne årligt både under vinfremstillingen og under og efter aftapningen af den i denne artikels stk. 2 omhandlede kompetente myndighed eller af et eller flere organer med delegerede opgaver som defineret i , , der fungerer som produktcertificeringsorgan i overensstemmelse med de kriterier, der er fastsat i afsnit II, kapitel III, i nævnte forordning, og som skal kontrollere overensstemmelse med definitionen, jf. artikel 112 i nærværende forordning, og, hvor det er relevant, betingelserne for anvendelse, jf. artikel 115, stk. 3, i nærværende forordning.
En erhvervsdrivende, som ønsker at deltage i en aktivitet, der er omfattet af produktspecifikationen for et produkt med en oprindelsesbetegnelse eller en geografisk betegnelse, underretter den kompetente myndighed eller de organer med delegerede opgaver, der er omhandlet i første afsnit. Medlemsstaterne udarbejder og ajourfører en liste over erhvervsdrivende, der udfører aktiviteter, der er omfattet af en eller flere forpligtelser, der er fastsat i produktspecifikationen for en oprindelsesbetegnelse eller en geografisk betegnelse, der er opført i EU-registret over geografiske betegnelser med oprindelse på deres område.
4. Kommissionen vedtager gennemførelsesretsakter vedrørende:
a) den meddelelse, som medlemsstaterne skal give Kommissionen
b) regler for den myndighed, der er ansvarlig for at kontrollere overholdelsen af produktspecifikationer vedrørende beskyttede oprindelsesbetegnelser og beskyttede geografiske betegnelser, herunder hvis det geografiske område befinder sig i et tredjeland, og for at kontrollere overensstemmelsen med definitionen i artikel 112 og, hvis det er relevant, betingelserne for anvendelse af traditionelle benævnelser
c) tiltag, som skal gennemføres af medlemsstaterne for at forhindre ulovlig brug af beskyttede traditionelle benævnelser
d) den kontrol af overholdelse af produktspecifikationen, som medlemsstaterne skal udføre, herunder undersøgelser.
Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren i artikel 229, stk. 2.
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2017/625 af 15. marts 2017om offentlig kontrol og andre officielle aktiviteter med henblik på at sikre anvendelsen af fødevare- og foderlovgivningen og reglerne for dyresundhed og dyrevelfærd, plantesundhed og plantebeskyttelsesmidler, om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 999/2001, (EF) nr. 396/2005, (EF) nr. 1069/2009, (EF) nr. 1107/2009, (EU) nr. 1151/2012, (EU) nr. 652/2014, (EU) 2016/429 og (EU) 2016/2031, Rådets forordning (EF) nr. 1/2005 og (EF) nr. 1099/2009 samt Rådets direktiv 98/58/EF, 1999/74/EF, 2007/43/EF, 2008/119/EF og og om ophævelse af og , , , , , , og og (forordningen om offentlig kontrol) ().« "
12) I artikel 120, stk. 1, tilføjes følgende litra:
»h) forkortelserne »BOB« eller »BGB«, der svarer til betegnelserne »beskyttet oprindelsesbetegnelse« eller »beskyttet geografisk betegnelse«.«
13) I artikel 166a foretages følgende ændringer:
a) Stk. 1 affattes således:
»1. Med forbehold af denne forordnings artikel 167 og 167a kan medlemsstaterne på anmodning af en producentorganisation eller forening af producentorganisationer, der er anerkendt i henhold til denne forordnings artikel 152, stk. 1, eller artikel 161, stk. 1, en brancheorganisation, der er anerkendt i henhold til denne forordnings artikel 157, stk. 1, en producentsammenslutning, jf. artikel 32 i forordning (EU) 2024/1143 eller en anerkendt producentsammenslutning, jf. artikel 33 i forordning (EU) 2024/1143, for en begrænset periode fastsætte bindende regler for regulering af udbuddet af landbrugsprodukter anført i nærværende forordnings artikel 1, stk. 2, med beskyttet oprindelsesbetegnelse eller beskyttet geografisk betegnelse i henhold til artikel 46, stk. 1 og 2, i forordning (EU) 2024/1143 eller i henhold til nærværende forordnings artikel 93, stk. 1, litra a) og b). Hvis der findes en anerkendt producentsammenslutning, jf. artikel 33 i forordning (EU) 2024/1143, har den producentsammenslutning, der er omhandlet i artikel 32 i nævnte forordning, ikke denne ret.«
b) Stk. 4, litra c), affattes således:
»c) må højst være bindende i tre år, undtagen efter anmodning fra en anerkendt producentsammenslutning, jf. artikel 33 i forordning (EU) 2024/1143, hvor denne periode kan være op til seks år, men kan forlænges efter denne periode efter en ny anmodning som omhandlet i nærværende artikels stk. 1«.
14) I artikel 231 tilføjes følgende stykke:
»3. Artikel 113a finder ikke anvendelse på ansøgninger om beskyttelse af en traditionel benævnelse, som er indgivet til Kommissionen inden den 13. maj 2024.«
7) Artikel 35, 36, 38, 39 og 40 udgår.
8) Artikel 42 affattes således:
»Artikel 42
Gennemførelsesbeføjelser
1. Kommissionen kan vedtage gennemførelsesretsakter vedrørende:
a) produktspecifikationens udformning
b) fastlæggelse af formatet og onlineudformningen af enhedsdokumentet, jf. artikel 23
c) udelukkelse eller anonymisering af personoplysninger.
2. Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren, jf. artikel 88, stk. 2, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2024/1143.
Europa-Parlaments og Rådets forordning (EU) 2024/1143 af 11. april 2024om geografiske betegnelser for vin, spiritus og landbrugsprodukter samt garanterede traditionelle specialiteter og fakultative kvalitetsudtryk for landbrugsprodukter, om ændring af forordning (EU) nr. 1308/2013, (EU) 2019/787 og (EU) 2019/1753 og om ophævelse af forordning (EU) nr. 1151/2012 (EUT L, 2024/1143, 23.4.2024, ELI: http://data.europa.eu/eli/reg/2024/1143/oj).«"
9) I bilag I foretages følgende ændringer:
a) Følgende punkt indsættes:
»9a. Kartoffelbrændevin
a) Kartoffelbrændevin er spiritus, der udelukkende fremstilles ved alkoholgæring og destillation af kartoffelknolde til under 94,8 % vol., således at destillatet har en aroma og smag af de anvendte råvarer.
b) Kartoffelbrændevin har et maksimumsindhold af methanol på 1 000 gram pr. hl alkohol (100 % vol.).
c) Kartoffelbrændevin har et minimumsalkoholindhold udtrykt i volumen på 38 %.
d) Der må ikke ske tilsætning af alkohol, hverken fortyndet eller ufortyndet.
e) Kartoffelbrændevin må ikke være aromatiseret.
f) Kartoffelbrændevin må kun indeholde karamel, der er tilsat for at tilpasse farven.
g) Kartoffelbrændevin kan sødes for at afrunde den endelige smag. Det endelige produkt må dog ikke indeholde mere end 10 gram produkt til sødning pr. liter, udtrykt i invertsukker.«
b) Følgende punkter indsættes:
»13a. Brødbrændevin
a) Brødbrændevin er en spiritus, der udelukkende fremstilles ved alkoholgæring og destillation af frisk brød til under 86 % vol., således at destillatet får aroma og smag af de anvendte råvarer.
b) Brødbrændevin har et minimumsalkoholindhold udtrykt i volumen på 38 %.
c) Der må ikke ske tilsætning af alkohol, hverken fortyndet eller ufortyndet.
d) Brødbrændevin må ikke være aromatiseret.
e) Brødbrændevin må kun indeholde karamel, der er tilsat for at justere farven.
f) Brødbrændevin kan sødes for at afrunde den endelige smag. Det endelige produkt må dog ikke indeholde mere end 20 gram produkt til sødning pr. liter, udtrykt i invertsukker.
13b. Brændevin af birkesaft eller ahornsaft og brændevin af både birke- og ahornsaft
a) Brændevin af birkesaft eller ahornsaft og brændevin af både birke- og ahornsaft er spiritus, der er fremstillet udelukkende ved direkte destillation af mæsk fremstillet ved gæring af frisk birke- eller ahornsaft eller af begge under normalt tryk til et alkoholindhold på under 88 % vol., således at destillatet heraf har organoleptiske egenskaber fra birke- eller ahornsaft eller fra begge dele.
b) Brændevin af birkesaft eller ahornsaft og brændevin af både birke- og ahornsaft har et minimumsalkoholindhold udtrykt i volumen på 38 %.
c) Der må ikke ske tilsætning af alkohol, hverken fortyndet eller ufortyndet.
d) Brændevin af birkesaft eller ahornsaft og brændevin af både birke- og ahornsaft må ikke være aromatiseret.
e) Brændevin af birkesaft eller ahornsaft og brændevin af både birke- og ahornsaft må kun indeholde karamel, der er tilsat for at tilpasse farven.
f) Brændevin af birkesaft eller ahornsaft og brændevin af både birke- og ahornsaft kan sødes for at afrunde den endelige smag. Det endelige produkt må dog ikke indeholde mere end 20 gram produkt til sødning pr. liter, udtrykt i invertsukker.«
»2a. I forbindelse med hver enkelt oprindelsesbetegnelse med oprindelse i en medlemsstat, der er part i Lissabonaftalen, for et produkt, som ikke falder ind under anvendelsesområdet for forordning (EU) nr. 1151/2012, men som falder ind under anvendelsesområdet for forordning (EU) 2024/1143, vælger den pågældende medlemsstat på grundlag af en anmodning fra en fysisk person eller en juridisk enhed som omhandlet i Genèveaftalens artikel 5, stk. 2, nr. ii), eller fra en beskyttet part, jf. Genèveaftalens artikel 1, nr. xvii), eller på eget initiativ at anmode om enten:
a) den internationale registrering af den nævnte oprindelsesbetegnelse i henhold til Genèveaftalen inden for en frist på 12 måneder fra datoen for registreringen af den i henhold til forordning (EU) 2024/1143, hvis den medlemsstat har ratificeret eller tiltrådt Genèveaftalen i henhold til den bemyndigelse, der er omhandlet i , eller
b) annullering af registreringen af den nævnte oprindelsesbetegnelse i det internationale register.
For så vidt angår den i første afsnit, litra a), omhandlede anmodning underretter den berørte medlemsstat Kommissionen om det i nævnte afsnit omhandlede valg inden for en frist på en måned efter datoen for registreringen af den pågældende oprindelsesbetegnelse i henhold til forordning (EU) 2024/1143 og for så vidt angår den i nævnte afsnit, litra b), omhandlede anmodning senest den 14. maj 2025.
I de i første afsnit, litra a), omhandlede tilfælde kontrollerer den berørte medlemsstat i koordination med Kommissionen sammen med Det Internationale Bureau, om der skal foretages eventuelle ændringer i henhold til regel 7, stk. 4, i de fælles gennemførelsesforskrifter med henblik på registrering i henhold til Genèveaftalen. Kommissionen bemyndiger ved hjælp af en gennemførelsesretsakt den berørte medlemsstat til at sørge for de nødvendige ændringer og til at give Det Internationale Bureau meddelelse derom. Nævnte gennemførelsesretsakt vedtages efter undersøgelsesproceduren, jf. artikel 15, stk. 2, i nærværende forordning.
Hvis anmodningen om registrering i henhold til forordning (EU) 2024/1143 afslås, og administrativ rekurs og judicielle retsmidler knyttet hertil er udtømt, eller hvis anmodningen om registrering i henhold til Genèveaftalen ikke er foretaget, anmoder den pågældende medlemsstat straks om annullering af registreringen af den pågældende oprindelsesbetegnelse i det internationale register.«
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1308/2013 af 17. december 2013 om en fælles markedsordning for landbrugsprodukter og om ophævelse af Rådets forordning (EØF) nr. 922/72, (EØF) nr. 234/79, (EF) nr. 1037/2001 og (EF) nr. 1234/2007 (EUT L 347 af 20.12.2013, s. 671).
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/787 af 17. april 2019 om definition, beskrivelse, præsentation og mærkning af spiritus, brugen af betegnelser for spiritus i præsentation og mærkning af andre fødevarer, beskyttelse af geografiske betegnelser for spiritus, brugen af landbrugsethanol og landbrugsdestillater i alkoholholdige drikkevarer samt om ophævelse af forordning (EF) nr. 110/2008 (EUT L 130 af 17.5.2019, s. 1).
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1144/2014 af 22. oktober 2014 om oplysningskampagner og salgsfremstød for landbrugsprodukter gennemført i det indre marked og i tredjelande og om ophævelse af Rådets forordning (EF) nr. 3/2008 (EUT L 317 af 4.11.2014, s. 56).
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1151/2012 af 21. november 2012 om kvalitetsordninger for landbrugsprodukter og fødevarer (EUT L 343 af 14.12.2012, s. 1).
Rådets forordning (EØF) nr. 2658/87 af 23. juli 1987 om told- og statistiknomenklaturen og Den Fælles Toldtarif (EFT L 256 af 7.9.1987, s. 1).
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2015/2436 af 16. december 2015 om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om varemærker (EUT L 336 af 23.12.2015, s. 1).
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2017/1001 af 14. juni 2017 om EU-varemærker (EUT L 154 af 16.6.2017, s. 1).
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1169/2011 af 25. oktober 2011 om fødevareinformation til forbrugerne, om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1924/2006 og (EF) nr. 1925/2006 og om ophævelse af Kommissionens direktiv 87/250/EØF, Rådets direktiv 90/496/EØF, Kommissionens direktiv 1999/10/EF, Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/13/EF, Kommissionens direktiv 2002/67/EF og 2008/5/EF og Kommissionens forordning (EF) nr. 608/2004 (EUT L 304 af 22.11.2011, s. 18).
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2017/625 af 15. marts 2017 om offentlig kontrol og andre officielle aktiviteter med henblik på at sikre anvendelsen af fødevare- og foderlovgivningen og reglerne for dyresundhed og dyrevelfærd, plantesundhed og plantebeskyttelsesmidler, om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 999/2001, (EF) nr. 396/2005, (EF) nr. 1069/2009, (EF) nr. 1107/2009, (EU) nr. 1151/2012, (EU) nr. 652/2014, (EU) 2016/429 og (EU) 2016/2031, Rådets forordning (EF) nr. 1/2005 og (EF) nr. 1099/2009 samt Rådets direktiv 98/58/EF, 1999/74/EF, 2007/43/EF, 2008/119/EF og 2008/120/EF og om ophævelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 854/2004 og (EF) nr. 882/2004, Rådets direktiv 89/608/EØF, 89/662/EØF, 90/425/EØF, 91/496/EØF, 96/23/EF, 96/93/EF og 97/78/EF og Rådets afgørelse 92/438/EØF (forordningen om offentlig kontrol) (EUT L 95 af 7.4.2017, s. 1).
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 765/2008 af 9. juli 2008 om kravene til akkreditering og markedsovervågning i forbindelse med markedsføring af produkter og om ophævelse af Rådets forordning (EØF) nr. 339/93 (EUT L 218 af 13.8.2008, s. 30).
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2022/2065 af 19. oktober 2022 om et indre marked for digitale tjenester og ændring af direktiv 2000/31/EF (forordningen om digitale tjenester) (EUT L 277 af 27.10.2022, s. 1).
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/1753 af 23. oktober 2019 om Unionens indsats efter tiltrædelsen af Genèveaftalen under Lissabonaftalen om oprindelsesbetegnelser og geografiske betegnelser (EUT L 271 af 24.10.2019, s. 1).
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 182/2011 af 16. februar 2011 om de generelle regler og principper for, hvordan medlemsstaterne skal kontrollere Kommissionens udøvelse af gennemførelsesbeføjelser (EUT L 55 af 28.2.2011, s. 13).
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 852/2004 af 29. april 2004 om fødevarehygiejne (EUT L 139 af 30.4.2004, s. 1)
Rådets direktiv 2002/53/EF af 13. juni 2002 om den fælles sortsliste over landbrugsplantearter (EFT L 193 af 20.7.2002, s. 1).
Rådets direktiv 2002/55/EF af 13. juni 2002 om handel med grøntsagsfrø (EFT L 193 af 20.7.2002, s. 33).
Rådets direktiv 2008/90/EF af 29. september 2008 om afsætning af frugtplanteformeringsmateriale og frugtplanter bestemt til frugtproduktion (EUT L 267 af 8.10.2008, s. 8).
Rådets forordning (EF) nr. 2100/94 af 27. juli 1994 om EF-sortsbeskyttelse (EFT L 227 af 1.9.1994, s. 1).
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/1012 af 8. juni 2016 om zootekniske og genealogiske betingelser for avl, handel med og indførsel til Unionen af racerene avlsdyr, hybridavlssvin og avlsmateriale herfra og om ændring af forordning (EU) nr. 652/2014, Rådets direktiv 89/608/EØF og 90/425/EØF og ophævelse af visse retsakter på området for dyreavl (»dyreavlsforordning«) (EUT L 171 af 29.6.2016, s. 66).
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2015/1535 af 9. september 2015 om en informationsprocedure med hensyn til tekniske forskrifter samt forskrifter for informationssamfundets tjenester (EUT L 241 af 17.9.2015, s. 1).
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2019/1024 af 20. juni 2019 om åbne data og videreanvendelse af den offentlige sektors informationer (EUT L 172 af 26.6.2019, s. 56).
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 608/2013 af 12. juni 2013 om toldmyndighedernes håndhævelse af intellektuelle ejendomsrettigheder og om ophævelse af Rådets forordning (EF) nr. 1383/2003 (EUT L 181 af 29.6.2013, s. 15).
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1305/2013 af 17. december 2013 om støtte til udvikling af landdistrikterne fra Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne (ELFUL) og om ophævelse af Rådets forordning (EF) nr. 1698/2005 (EUT L 347 af 20.12.2013, s. 487).
KN, pos. 2501 (salt)
KN, pos. 3203 (cochenille)
KN, pos. 3301 (flygtige vegetabilske olier)
KN, pos. 3501-3505 (proteiner, modificeret stivelse, lim og klister)
KN, pos. 4101-4103 (huder og skind)
KN, pos. 4301 (rå pelsskind)
KN, pos. 4501 (naturkork)
KN, pos. 5001-5003 (natursilke og affald af natursilke)
KN, pos. 5101-5103 (uld og dyrehår)
KN, pos. 5201-5203 (råbomuld, affald af bomuld og kartet eller kæmmet bomuld)
KN, pos. 5301 (rå hør)
KN, pos. 5302 (rå hamp)
a) færdigretter
b) øl
c) chokolade og afledte produkter
d) brød
e) wienerbrød og kager
f) konfektureprodukter
g) kiks og andet bagværk
h) drikkevarer på basis af planteekstrakter
i) pastaprodukter
j) salt
k) vand tilsat kulsyre
l) kork.
| Nuværende produktklassifikation | Positioner i den kombinerede nomenklatur svarende til den nuværende produktklassifikation |
|---|---|
| Vin | KN, pos. 2204 |
| Spiritus | KN, pos. 2208 |
| Kategori 1.1 Kød (og slagtebiprodukter), fersk | KN, pos. 02 |
| Kategori 1.2 Kødprodukter (opvarmet, saltet, røget, m.m.) | KN, pos. 16 |
| Kategori 1.3 Oste | KN, pos. 0406 |
| Kategori 1.4 Andre animalske produkter (æg, honning, forskellige mejeriprodukter undtagen smør, m.m.) | KN, pos. 04 |
| Kategori 1.5 Fedtstoffer (smør, margarine, olier, m.m.) | KN, pos. 15 |
| Kategori 1.6 Frugt, grøntsager og korn, også forarbejdet | KN, pos. 07; KN, pos. 08; KN, pos. 10; KN, pos. 11; KN, pos. 20 |
| Kategori 1.7 Fisk, bløddyr, skaldyr, ferske, og produkter på basis heraf | KN, pos. 03; KN, pos. 16 |
| Kategori 1.8 Andre produkter i bilag I til traktaten (krydderier m.m.) | Kategori 1.8 omfatter forskellige positioner i den kombinerede nomenklatur |
| Kategori 2.1 Øl | KN, pos. 2203 |
| Kategori 2.2 Chokolade og afledte produkter | KN, pos. 1806 |
| Kategori 2.3 Brød, wienerbrød, kager, konfekturevarer, kiks og andet bagværk | KN, pos. 1905 |
| Kategori 2.4 Drikkevarer på basis af planteekstrakter | KN, pos. 1905; KN, pos. 2206 |
| Kategori 2.5 Pastaprodukter | KN, pos. 1902 |
| Kategori 2.6 Salt | KN, pos. 2501 |
| Kategori 2.7 Vegetabilske carbohydratgummier og naturharpikser | KN, pos. 1301 |
| Kategori 2.8 Sennepspasta | KN, pos. 2103 |
| Kategori 2.9 Hø | KN, pos. 1214 90 |
| Kategori 2.10 Flygtige vegetabilske olier | KN, pos. 3301 |
| Kategori 2.11 Kork | KN, pos. 4501 |
| Kategori 2.12 Cochenille | KN, pos. 3203 |
| Kategori 2.13 Blomster og prydplanter | KN, pos. 0602; KN, pos. 0603; KN, pos. 0604 |
| Kategori 2.14 Bomuld | KN, pos. 5201 |
| Kategori 2.15 Uld | KN, pos. 5101 |
| Kategori 2.16 Vidje | KN, pos. 1401 |
| Kategori 2.17 Skættet hør | KN-kode 5301 21 |
| Kategori 2.18 Læder | KN, pos. 41 |
| Kategori 2.19 Pels | KN, pos. 4301 |
| Kategori 2.20 Fjer | KN, pos. 0505 |
| Kategori 2.21 Aromatiserede vine | KN, pos. 2205 |
| Kategori 2.22 Andre alkoholholdige drikkevarer | KN, pos. 2206 |
| Kategori 2.23 Bivoks | KN-kode 1521 90 |
| Nærværende forordning | Forordning (EU) nr. 1151/2012 | Forordning (EU) nr. 1308/2013 | Forordning (EU) 2019/787 |
|---|---|---|---|
| Artikel 1 | — | — | — |
| Artikel 2 | Artikel 3 | Artikel 101, stk. 1, andet afsnit | Artikel 3, stk. 6 og 7 |
| Artikel 3 | — | — | — |
| Artikel 4 | Artikel 1 og 4 | — | — |
| Artikel 5 | Artikel 2 | Artikel 99, stk. 3 | — |
| Artikel 6 | — | — | — |
| Artikel 7 | — | — | — |
| Artikel 8 | — | — | — |
| Artikel 9 | Artikel 49, stk. 1 | , i den udgave, der var i kraft den 12. maj 2024 | Artikel 24, stk. 1, 2, 3 og 4, første afsnit |
| Artikel 10, stk. 1 | Artikel 49, stk. 2 | Artikel 96, stk. 2 | Artikel 24, stk. 5, første afsnit |
| Artikel 10, stk. 2 | Artikel 8, stk. 1 | , i den udgave, der var i kraft den 12. maj 2024 | , i den udgave, der var i kraft den 12. maj 2024 |
| Artikel 10, stk. 3 | Artikel 49, stk. 2 | Artikel 96, stk. 3, første afsnit | Artikel 24, stk. 5, andet afsnit |
| Artikel 10, stk. 4 og 5 | Artikel 49, stk. 3, første afsnit | Artikel 96, stk. 3, andet afsnit | Artikel 24, stk. 6, første afsnit |
| Artikel 10, stk. 6 | Artikel 49, stk. 4 | Artikel 96, stk. 5, første afsnit | Artikel 24, stk. 7, første afsnit |
| Artikel 10, stk. 7 | Artikel 49, stk. 4 | — | Artikel 24, stk. 7, andet og tredje afsnit |
| Artikel 10, stk. 8 | — | — | Artikel 24, stk. 4, tredje afsnit |
| Artikel 11 | Artikel 9 | — | Artikel 25 |
| Artikel 12 | — | — | |
| Artikel 13, stk. 1 | Artikel 8, stk. 2, og artikel 49, stk. 4, første afsnit | Artikel 96, stk. 5, andet og tredje afsnit | , i den udgave, der var i kraft den 12. maj 2024, og artikel 24, stk. 7, første og fjerde afsnit |
| Artikel 13, stk. 2 | Artikel 8, stk. 1 | — | , i den udgave, der var i kraft den 12. maj 2024 |
| Artikel 13, stk. 3 | — | — | — |
| Artikel 13, stk. 4 | Artikel 49, stk. 6 | — | Artikel 24, stk. 9 |
| Artikel 13, stk. 5 | Artikel 49, stk. 7 | — | — |
| Artikel 14 | — | — | — |
| Artikel 14, stk. 2 | Artikel 49, stk. 5 | — | Artikel 24, stk. 8 |
| Artikel 14, stk. 3 | — | — | Artikel 24, stk. 4, andet afsnit |
| Artikel 14, stk. 4 | Artikel 50, stk. 1, tredje afsnit | Artikel 97, stk. 1 | Artikel 26, stk. 1, andet afsnit |
| Artikel 15, stk. 1, 2 og 3 | Artikel 50, stk. 1 | Artikel 97, stk. 2 | Artikel 26, stk. 1, første afsnit |
| Artikel 15, stk. 4 | Artikel 50, stk. 2 | Artikel 96, stk. 4, første afsnit | Artikel 26, stk. 2 |
| Artikel 16, stk. 1 | Artikel 49, stk. 8 | Artikel 96, stk. 6 | — |
| Artikel 16, stk. 2, 3 og 4 | Artikel 50, stk. 3 | Artikel 97, stk. 3 | — |
| Artikel 17 | Artikel 51 | Artikel 98 | Artikel 27 |
| Artikel 18 | — | — | — |
| Artikel 19 | Artikel 10 | — | Artikel 28 |
| Artikel 20 | Artikel 15 | — | Artikel 29 |
| Artikel 21, stk. 1 | Artikel 52, stk. 1 | Artikel 97, stk. 4, andet afsnit | Artikel 30, stk. 1 |
| Artikel 21, stk. 2, 3 og 5 | Artikel 52, stk. 2, 3 og 4 | Artikel 99, stk. 1 og 2 | Artikel 30, stk. 2, 3 og 4 |
| Artikel 21, stk. 4 | — | — | — |
| Artikel 22 | Artikel 11 | Artikel 104 | Artikel 33 |
| Artikel 23 | — | — | — |
| Artikel 24 | Artikel 53 | Artikel 105 | Artikel 31 |
| Artikel 25 | Artikel 54 | Artikel 106 | Artikel 32 |
| Artikel 26 | Artikel 13 | Artikel 103 | Artikel 21 |
| Artikel 27 | — | — | — |
| Artikel 28, stk. 1 | Artikel 6, stk. 1 | Artikel 101, stk. 1, første afsnit | Artikel 35, stk. 1, første afsnit |
| Artikel 28, stk. 2 | Artikel 41, stk. 2 | Artikel 101, stk. 1, tredje afsnit | Artikel 35, stk. 2, andet afsnit |
| Artikel 29, stk. 1 og 2 | Artikel 6, stk. 3 | Artikel 100, stk. 1 og 2 | Artikel 34, stk. 1 og 2 |
| Artikel 29, stk. 3 og 4 | — | — | — |
| Artikel 30 | Artikel 6, stk. 4 | Artikel 101, stk. 2 | Artikel 35, stk. 2 |
| Artikel 31, stk. 1, 2 og 3 | Artikel 14 | Artikel 102 | Artikel 36 |
| Artikel 31, stk. 4 | — | — | — |
| Artikel 31, stk. 5 | Artikel 12, stk. 5 | — | — |
| Artikel 32 | Artikel 45 | — | — |
| Artikel 33 | — | — | — |
| Artikel 34 | — | — | — |
| Artikel 35 | — | — | — |
| Artikel 36 | Artikel 12, stk. 1, og artikel 46 | — | — |
| Artikel 37, stk. 1 | Artikel 44 | — | Artikel 16 |
| Artikel 37, stk. 2 | Artikel 12, stk. 2 | — | — |
| Artikel 37, stk. 3 | Artikel 12, stk. 3 | — | — |
| Artikel 37, stk. 4 | — | — | — |
| Artikel 37, stk. 5 | — | — | — |
| Artikel 37, stk. 6 | Artikel 12, stk. 3 | — | — |
| Artikel 37, stk. 7 | — | — | — |
| Artikel 37, stk. 8 | — | — | — |
| Artikel 37, stk. 9 | Artikel 12, stk. 4 | — | — |
| Artikel 37, stk. 10 | Artikel 12, stk. 6 | — | — |
| Artikel 37, stk. 11 | Artikel 12, stk. 7 | — | — |
| Artikel 38, stk. 1 | Artikel 35 | — | — |
| Artikel 38, stk. 2 | Artikel 36, stk. 3 | — | — |
| Artikel 39, stk. 1 | — | — | Artikel 38, stk. 1 |
| Artikel 39, stk. 3 | Artikel 37, stk. 1 | — | Artikel 38, stk. 2 |
| Artikel 39, stk. 4 | Artikel 37, stk. 2 | — | Artikel 38, stk. 3 |
| Artikel 39, stk. 6 | — | — | Artikel 38, stk. 2, andet afsnit |
| Artikel 39, stk. 7 | — | — | Artikel 38, stk. 2, tredje afsnit |
| Artikel 40, stk. 1 | — | — | Artikel 38, stk. 4, første afsnit |
| Artikel 40, stk. 2 | Artikel 37, stk. 3 | — | Artikel 38, stk. 4, andet afsnit |
| Artikel 41 | Artikel 39 | — | Artikel 38, stk. 5 |
| Artikel 42, stk. 1 | — | — | Artikel 39, stk. 2, andet afsnit |
| Artikel 42, stk. 2 | — | — | Artikel 39, stk. 1 |
| Artikel 42, stk. 3 | Artikel 13, stk. 3 | — | Artikel 39, stk. 2, første afsnit |
| Artikel 42, stk. 4 og 5 | — | — | — |
| Artikel 43 | — | — | — |
| Artikel 44 | — | — | — |
| Artikel 45 | — | — | — |
| Artikel 46, stk. 1 | Artikel 5, stk. 1 | — | — |
| Artikel 46, stk. 2 | Artikel 5, stk. 2 | — | — |
| Artikel 46, stk. 3 | Artikel 5, stk. 3 | — | — |
| Artikel 47, stk. 5 | Artikel 5, stk. 4, andet og tredje afsnit | — | — |
| Artikel 48, stk. 1 og 2 | Artikel 6, stk. 2 | — | — |
| Artikel 48, stk. 3 | Artikel 42, stk. 1 | — | — |
| Artikel 48, stk. 4 | Artikel 42, stk. 2 | — | — |
| Artikel 49 | Artikel 7 | — | — |
| Artikel 50, stk. 1 | Artikel 8, stk. 1, litra c) | — | — |
| Artikel 50, stk. 2 | Artikel 49, stk. 7, andet afsnit | — | — |
| Artikel 51 | Artikel 2, stk. 1, første afsnit | — | — |
| Artikel 52 | Artikel 17 | — | — |
| Artikel 53 | Artikel 18 | — | — |
| Artikel 54 | Artikel 19 | — | — |
| Artikel 55 | Artikel 45 | — | — |
| Artikel 56, stk. 1 | Artikel 49, stk. 1 | — | — |
| Artikel 56, stk. 2 | Artikel 20, stk. 1 | — | — |
| Artikel 56, stk. 3 | Artikel 49, stk. 2 og 3 og stk. 4, første afsnit | — | — |
| Artikel 56, stk. 4 | Artikel 49, stk. 4, andet og tredje afsnit | — | — |
| Artikel 57, stk. 1 | Artikel 20, stk. 1, litra b), og artikel 20, stk. 2, litra a) | — | — |
| Artikel 57, stk. 1, litra a) | Artikel 20, stk. 2, litra b) | — | — |
| Artikel 57, stk. 3 | Artikel 49, stk. 7, andet afsnit | — | — |
| Artikel 58 | — | — | — |
| Artikel 59 | Artikel 50, stk. 1 og 2 | — | — |
| Artikel 60 | Artikel 50, stk. 3 | — | — |
| Artikel 61 | Artikel 51 | — | — |
| Artikel 62 | Artikel 21 | — | — |
| Artikel 63 | Artikel 24a | — | — |
| Artikel 64 | Artikel 52 | — | — |
| Artikel 65 | Artikel 22 | — | — |
| Artikel 66 | Artikel 53 | — | — |
| Artikel 67 | Artikel 54 | — | — |
| Artikel 68 | Artikel 24 | — | — |
| Artikel 69 | — | — | — |
| Artikel 70 | Artikel 23, stk. 2, 3 og 4 | — | — |
| Artikel 71, stk. 1 | Artikel 23, stk. 1 | — | — |
| Artikel 71, stk. 2 | Artikel 46, stk. 1 | — | — |
| Artikel 72, stk. 1 | Artikel 36, stk. 3 | — | — |
| Artikel 72, stk. 6 | Artikel 37, stk. 1, første afsnit | — | — |
| Artikel 72, stk. 7, første afsnit | Artikel 37, stk. 2 | — | — |
| Artikel 72, stk. 7, andet afsnit | Artikel 37, stk. 1, andet afsnit | — | — |
| Artikel 72, stk. 9 | Artikel 37, stk. 3 | — | — |
| Artikel 73 | Artikel 39 | — | — |
| Artikel 74 | — | — | — |
| Artikel 75 | — | — | — |
| Artikel 76 | — | — | — |
| Artikel 77 | — | — | — |
| Artikel 78 | Artikel 27 | — | — |
| Artikel 79 | Artikel 28 | — | — |
| Artikel 80 | Artikel 29 | — | — |
| Artikel 81 | Artikel 30 | — | — |
| Artikel 82 | Artikel 31 | — | — |
| Artikel 83, stk. 1, 2 og 3 | Artikel 33 | — | — |
| Artikel 83, stk. 4 | Artikel 34 | — | — |
| Artikel 84 | — | — | — |
| Artikel 85 | — | — | — |
| Artikel 86 | — | — | — |
| Artikel 87 | Artikel 56 | — | — |
| Artikel 88 | Artikel 57 | — | — |
| Artikel 89 | — | — | — |
| Artikel 90 | — | — | — |
| Artikel 91 | — | — | — |
| Artikel 92 | — | — | — |
| Artikel 93 | Artikel 58 | — | — |
| Artikel 94 | — | — | — |
| Artikel 95 | — | — | — |
| Artikel 96 | Artikel 59 | — | — |
| Bilag I | Bilag I, punkt I | — | — |
| Bilag II | Bilag I, punkt II | — | — |
| Bilag III | — | — | — |
ISSN 1977-0634 (electronic edition)
