(Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/1057 om oprettelse af Den Europæiske Socialfond Plus (ESF+))
Denne forordning opretter Den Europæiske Socialfond Plus (ESF+), der består af to indsatsområder: indsatsområdet under delt forvaltning (»ESF+-indsatsområdet under delt forvaltning«) og indsatsområdet beskæftigelse og social innovation (»EaSI-området«).
Ved denne forordning fastsættes målene for ESF+, dets budget for perioden 2021-2027, metoderne for gennemførelse, formerne for EU-finansiering og reglerne for ydelse af sådan finansiering.
1. I denne forordning forstås ved:
1) »livslang læring«: læring i enhver form, nemlig formel, ikkeformel og uformel læring, der finder sted i alle faser af livet og medfører øget eller ajourført viden og øgede eller ajourførte færdigheder, kompetencer og holdninger eller deltagelse i samfundet i et personligt, samfundsmæssigt, kulturelt, socialt eller beskæftigelsesmæssigt perspektiv, herunder ydelse af rådgivnings- og vejledningstjenester, omfattende førskoleundervisning og -pasning, almen uddannelse, erhvervsuddannelse, videregående uddannelse, voksenuddannelse, ungdomsarbejde og andre læringssammenhænge uden for formel uddannelse, og som typisk fremmer tværsektorielt samarbejde og fleksible læringsforløb
2) »tredjelandsstatsborger«: en person, der ikke er unionsborger, herunder statsløse personer og personer, hvis statsborgerskab er uafklaret
3) »elementær materiel bistand«: varer, der opfylder en persons elementære behov for at kunne leve et værdigt liv, f.eks. beklædning, hygiejneartikler, herunder hygiejneprodukter til kvinder, og skolematerialer
4) »ugunstigt stillet gruppe«: en gruppe af personer i sårbare situationer, herunder personer, der oplever eller er truet af fattigdom, social udstødelse eller forskelsbehandling i dens mange dimensioner
5) »nøglekompetencer«: den viden og de færdigheder og kompetencer, som alle mennesker har brug for, i enhver fase af livet, med henblik på deres personlige udfoldelse og udvikling, beskæftigelse, social inklusion og aktivt medborgerskab, nemlig læse- og skrivefærdigheder, flersprogethed, matematik, naturvidenskab, teknologi, kunst og ingeniørvæsen, digitale færdigheder, mediefærdigheder, personlige og sociale færdigheder og læringsfærdigheder, færdigheder vedrørende aktivt medborgerskab, entreprenørskab, kulturel og interkulturel bevidsthed og udtryksevne, og kritisk tænkning
6) »de socialt dårligst stillede personer«: fysiske personer, hvad enten der er tale om enkeltpersoner, familier, husstande eller grupper af personer, herunder børn i sårbare situationer og hjemløse, hvis behov for bistand er blevet fastslået i overensstemmelse med objektive kriterier, som de nationale kompetente myndigheder fastsætter efter høring af relevante interessenter, idet de undgår interessekonflikter, og som kan omfatte elementer, der gør det muligt at fokusere på de socialt dårligst stillede personer i bestemte geografiske områder
7) »slutmodtagere«: de socialt dårligst stillede personer, der modtager støtten som fastlagt i artikel 4, stk. 1, litra m)
8) »social innovation«: en aktivitet, der er social i både dens hensigt og dens midler, og navnlig en aktivitet, der vedrører udviklingen og gennemførelsen af nye idéer vedrørende varer, tjenesteydelser, praksisser og modeller, der på én og samme tid opfylder sociale behov og skaber nye sociale sammenhænge eller samarbejdsforbindelser mellem offentlige organisationer, civilsamfundsorganisationer eller private organisationer og derved er gavnlige for samfundet og styrker dets handlingsevne
9) »ledsageforanstaltning«: en aktivitet, der gennemføres som supplement til uddelingen af fødevarer og/eller elementær materiel bistand med det formål at bekæmpe social udstødelse og bidrage til at afskaffe fattigdom såsom henvisninger til eller ydelse af sociale tjenester og sundhedstjenester, herunder psykologisk støtte, eller formidling af relevante oplysninger om offentlige tjenester eller rådgivning om forvaltning af et husholdningsbudget
10) »socialt eksperiment«: en politiske intervention, der har til formål at give et innovativt svar på sociale behov, gennemført i lille skala og under vilkår, der gør det muligt at måle dens virkning, inden de, hvis resultaterne viser sig at være positive, gennemføres i andre sammenhænge, herunder geografiske og sektorielle, eller gennemføres i større skala
11) »grænseoverskridende partnerskab«: en struktur for samarbejde mellem offentlige arbejdsformidlinger, arbejdsmarkedets parter eller civilsamfundet, der befinder sig i mindst to medlemsstater
12) »mikrovirksomhed«: en virksomhed med under 10 ansatte og en årlig omsætning eller samlet balance på under 2 000 000 EUR
13) »social virksomhed«: et foretagende, uanset dets juridiske status, herunder socialøkonomiske virksomheder, eller en fysisk person, som
a) i overensstemmelse med sine vedtægter, statutter eller ethvert andet retligt dokument, der kan medføre ansvar i henhold til reglerne i den medlemsstat, hvor den sociale virksomhed befinder sig, har opnåelse af målbare positive sociale virkninger, der kan omfatte miljømæssige virkninger, som sit primære sociale mål frem for skabelse af fortjeneste til andre formål, og som leverer tjenester eller varer, der giver et socialt udbytte eller anvender metoder til produktion af varer eller tjenester, der er udtryk for sociale mål
b) først og fremmest anvender sin profit til at opfylde sit primære sociale mål og har på forhånd fastlagte procedurer og regler, der sikrer, at udlodningen af profit ikke underminerer det primære sociale mål
c) forvaltes på en entreprenant, deltagerorienteret, ansvarlig og gennemsigtig måde, navnlig ved at inddrage de arbejdstagere, kunder og interessenter, som påvirkes af dens forretningsaktiviteter
14) »referenceværdi«: en værdi, der anvendes til at fastsætte mål for fælles og programspecifikke resultatindikatorer og er baseret på igangværende eller tidligere lignende interventioner
15) »omkostninger til indkøb af fødevarer og/eller elementær materiel bistand«: de faktiske omkostninger, der er forbundet med støttemodtagerens indkøb af fødevarer og/eller elementær materiel bistand, og som ikke er begrænset til prisen på fødevarerne og/eller den elementære materielle bistand
16) »mikrofinansiering«: bl.a. garantier, mikrokredit, egenkapital og kvasiegenkapital, kombineret med ledsagende virksomhedsudviklingstjenester såsom dem, der ydes i form af individuel rådgivning, uddannelse og mentorordninger, der også omfatter personer og mikrovirksomheder, der oplever vanskeligheder med at få adgang til kredit med henblik på erhvervsmæssige og indtægtsskabende aktiviteter
17) »blandingsoperation«: et tiltag, som støttes over EU-budgettet, herunder inden for en blandingsfacilitet eller -platform som defineret i finansforordningens artikel 2, nr. 6), og som kombinerer støtte, der ikke skal tilbagebetales, eller finansielle instrumenter fra EU-budgettet med støtte, der skal tilbagebetales, fra udviklingsinstitutioner eller andre offentlige finansieringsinstitutioner samt fra kommercielle finansieringsinstitutioner og investorer
18) »retlig enhed«: en fysisk person eller en i henhold til EU-retten, national ret eller folkeretten oprettet og anerkendt juridisk person, der har status som juridisk person og evne til at handle i eget navn, udøve rettigheder og være pålagt pligter, eller en enhed, der ikke er en juridisk person som omhandlet i finansforordningens artikel 197, stk. 2, litra c)
19) »fælles umiddelbar resultatindikator«: en fælles resultatindikator, der måler virkninger inden for fire uger fra den dag, hvor deltageren har forladt operationen
20) »fælles langsigtet resultatindikator«: en fælles resultatindikator, der måler virkninger seks måneder efter, at deltageren har forladt operationen.
2. Definitionerne i finder også anvendelse på ESF+-indsatsområdet under delt forvaltning.
1. ESF+ har til formål at støtte medlemsstaterne og regionerne i at opnå et højt niveau af beskæftigelse, rimelig social beskyttelse og en kompetent og modstandsdygtig arbejdsstyrke, der er klar til fremtidens arbejdsmarked, samt inklusive og sammenhængende samfund, der sigter mod at afskaffe fattigdom og opfylde principperne i den europæiske søjle for sociale rettigheder.
2. ESF+ støtter, supplerer og skaber merværdi til medlemsstaternes politikker for at sikre lige muligheder, lige adgang til arbejdsmarkedet, rimelige og gode arbejdsvilkår, social beskyttelse og inklusion, navnlig med fokus på inklusiv kvalitetsuddannelse, livslang læring, investeringer i børn og unge og adgang til basale tjenester.
3. ESF+ gennemføres:
a) under delt forvaltning for så vidt angår den del af bistanden, der svarer til de specifikke mål, der er fastsat i artikel 4, stk. 1, (ESF+-indsatsområdet under delt forvaltning), og
b) under direkte og indirekte forvaltning for så vidt angår den del af bistanden, der svarer til de mål, der er fastsat i artikel 4, stk. 1, og artikel 25 (EaSI-indsatsområdet).
1. ESF+ støtter følgende specifikke mål på politikområderne beskæftigelse, arbejdskraftmobilitet, uddannelse, social inklusion, herunder bidrag til afskaffelse af fattigdom, og bidrager herigennem også til den politiske målsætning »Et mere socialt og inklusivt Europa – gennemførelse af den europæiske søjle for sociale rettigheder«, der er omhandlet i :
a) at forbedre adgangen til beskæftigelse og aktiveringsforanstaltninger for alle jobsøgende, navnlig unge, særligt ved gennemførelsen af ungdomsgarantien, for langtidsledige og ugunstigt stillede grupper på arbejdsmarkedet og for erhvervsinaktive, samt ved at fremme selvstændig virksomhed og den sociale økonomi
b) at modernisere arbejdsmarkedets institutioner og tjenester for at vurdere og forudse behov for færdigheder og sikre rettidig og skræddersyet bistand og støtte til matchning, overgange og mobilitet på arbejdsmarkedet
c) at fremme en kønsmæssigt afbalanceret arbejdsmarkedsdeltagelse, lige arbejdsvilkår og en bedre balance mellem arbejdsliv og privatliv, herunder gennem adgang til økonomisk overkommelig børnepasning og pasning af omsorgsafhængige personer
d) at fremme arbejdstageres, virksomheders og entreprenørers tilpasning til forandring, aktiv og sund aldring og et sundt og veltilpasset arbejdsmiljø, der tager højde for sundhedsmæssige risici
e) at forbedre uddannelsessystemernes kvalitet, inklusion, effektivitet og arbejdsmarkedsrelevans, herunder gennem validering af ikkeformel og uformel læring, for at støtte tilegnelse af nøglekompetencer, herunder entreprenørfærdigheder og digitale færdigheder, og ved at fremme indførelsen af vekseluddannelsessystemer og lærlingeuddannelser
f) at fremme lige adgang til og færdiggørelse af inklusiv kvalitetsuddannelse, navnlig for ugunstigt stillede grupper, fra førskoleundervisning og -pasning over almen uddannelse og erhvervsuddannelse til videregående uddannelser samt voksenuddannelse, herunder lette læringsmobiliteten for alle og tilgængeligheden for personer med handicap
g) at fremme livslang læring, navnlig fleksible opkvalificerings- og omskolingsmuligheder for alle under hensyntagen til entreprenørfærdigheder og digitale færdigheder, i højere grad foregribe forandringer og nye kvalifikationskrav som følge af arbejdsmarkedets behov, lette karriereskift og fremme erhvervsmæssig mobilitet
h) at skabe aktiv inklusion med henblik på at fremme lige muligheder, ikkeforskelsbehandling og aktiv deltagelse og forbedre beskæftigelsesegnetheden, navnlig for ugunstigt stillede grupper
i) at fremme socioøkonomisk integration af tredjelandsstatsborgere, herunder migranter
j) at fremme socioøkonomisk integration af marginaliserede befolkningsgrupper såsom romaer
k) at fremme lige og rettidig adgang til bæredygtige og økonomisk overkommelige tjenester af høj kvalitet, herunder tjenester, som fremmer adgangen til boliger og personcentreret pleje, herunder sundhedspleje, at modernisere sociale beskyttelsessystemer, herunder ved at fremme adgangen til social beskyttelse, med særlig fokus på børn og ugunstigt stillede grupper, at forbedre tilgængeligheden af sundhedssystemerne og langtidsplejetjenesterne, herunder for personer med handicap, og disse systemer og tjenesters effektivitet og modstandsdygtighed
l) at fremme social integration af mennesker, der er truet af fattigdom eller social udstødelse, herunder de socialt dårligst stillede personer og børn
m) at afhjælpe materielle afsavn gennem fødevarebistand og/eller elementær materiel bistand til de socialt dårligst stillede personer, herunder børn, og træffe ledsageforanstaltninger, der understøtter deres sociale inklusion.
2. Gennem de tiltag, der gennemføres på ESF+-indsatsområdet under delt forvaltning for at opfylde de specifikke mål, der er omhandlet i denne artikels stk. 1, sigter ESF+ mod at bidrage til de øvrige politiske målsætninger, der er anført på listen i , navnlig de mål, der vedrører:
a) et mere intelligent Europa gennem udvikling af færdigheder inden for intelligent specialisering, færdigheder inden for centrale støtteteknologier, industriel omstilling, sektorsamarbejde om færdigheder og entreprenørskab, uddannelse af forskere, netværksaktiviteter og partnerskaber mellem højere uddannelsesinstitutioner, erhvervsuddannelsesinstitutioner, forsknings- og teknologicentre samt virksomheder og klynger, og støtte til mikrovirksomheder og små og mellemstore virksomheder samt den sociale økonomi
b) et grønnere, kulstoffattigt Europa gennem den forbedring af uddannelsessystemerne, der er nødvendig for tilpasning af færdigheder og kvalifikationer, opkvalificering af alle, herunder arbejdsstyrken, og skabelse af nye job i sektorer på miljø-, klima- og energiområdet, i den cirkulære økonomi og på bioøkonomiområdet.
3. Hvor det er strengt nødvendigt som en midlertidig foranstaltning som reaktion på exceptionelle eller usædvanlige omstændigheder som omhandlet i , og begrænset til en periode på 18 måneder, kan ESF+ støtte:
a) finansiering af ordninger med nedsat arbejdstid uden krav om, at de skal kombineres med aktive foranstaltninger
b) adgang til sundhedspleje, herunder for personer, der ikke umiddelbart er socioøkonomisk sårbare.
4. Hvor Kommissionen efter anmodning fra de berørte medlemsstater finder, at betingelserne i stk. 3 er opfyldt, vedtager den en gennemførelsesafgørelse, der præciserer, i hvilken periode den midlertidige supplerende støtte fra ESF+ er tilladt.
5. Kommissionen overvåger gennemførelsen af denne artikels stk. 3 og vurderer, om den midlertidige supplerende støtte fra ESF+ er tilstrækkelig til at lette anvendelsen af støtte fra ESF+ som reaktion på de exceptionelle eller usædvanlige omstændigheder. På grundlag af sin vurdering fremsætter Kommissionen, hvor det er hensigtsmæssigt, forslag til ændringer af denne forordning, herunder om kravene om tematisk koncentration i artikel 7, undtagen kravet om tematisk koncentration som angivet i artikel 7, stk. 5 og 6.
1. Finansieringsramme for gennemførelsen af ESF+ for perioden 2021-2027 udgør 87 995 063 417 EUR i 2018-priser.
2. Andelen af finansieringsrammen for gennemførelsen af ESF+-indsatsområdet under delt forvaltning, der skal bidrage til målet om investeringer i beskæftigelse og vækst i medlemsstater og regioner som omhandlet i , udgør 87 319 331 844 EUR i 2018-priser, hvoraf 175 000 000 EUR skal tildeles til tværnationalt samarbejde til at fremskynde overførsel af og lette opskalering af innovative løsninger som omhandlet i nærværende forordnings artikel 25, litra i), og 472 980 447 EUR i 2018-priser skal tildeles som supplerende finansiering til regionerne i den yderste periferi, der er identificeret i artikel 349 i TEUF, og de NUTS 2-regioner, der opfylder kriterierne fastlagt i artikel 2 i protokol nr. 6 om særlige bestemmelser for mål nr. 6 inden for rammerne af strukturfondene i Finland, Norge og Sverige, der er knyttet som bilag til tiltrædelsesakten af 1994 (protokol nr. 6).
3. Andelen af finansieringsrammen for gennemførelsen af EaSI-indsatsområdet for perioden 2021-2027 udgør 675 731 573 EUR i 2018-priser.
4. Det beløb, der er omhandlet i stk. 3, kan også anvendes til teknisk og administrativ bistand til gennemførelsen af EaSI-indsatsområdet, såsom forberedelses-, overvågnings-, kontrol-, revisions- og evalueringsaktiviteter, herunder institutionelle informationsteknologisystemer.
Medlemsstaterne og Kommissionen støtter specifikke målrettede tiltag til fremme af de horisontale principper, der er omhandlet i og og nærværende forordnings artikel 28, der falder inden for et hvilket som helst af målene for ESF+. Disse tiltag kan omfatte tiltag, der sikrer adgang for personer med handicap, herunder med hensyn til informations- og kommunikationsteknologi, og fremmer overgangen fra institutionel pleje til pleje i familien og i nærmiljøet.
Gennem ESF+ tilstræber medlemsstaterne og Kommissionen at øge kvinders erhvervsdeltagelse, forene arbejds- og privatliv og bekæmpe feminiseringen af fattigdom og kønsdiskrimination på arbejdsmarkedet og inden for uddannelse.
1. Medlemsstaterne programmerer deres midler på ESF+-indsatsområdet under delt forvaltning ved at prioritere interventioner, der håndterer de udfordringer, der identificeres i det europæiske semester, herunder i deres nationale reformprogrammer samt i de relevante landespecifikke henstillinger vedtaget i overensstemmelse med artikel 121, stk. 2, og artikel 148, stk. 4, i TEUF og tager hensyn til principperne og rettighederne fastsat i den europæiske søjle for sociale rettigheder og de nationale og regionale strategier, der er relevante for ESF+-målene, og bidrager derved til de mål, der er fastsat i artikel 174 i TEUF.
Medlemsstaterne og, hvor det er relevant, Kommissionen fremmer synergier og sikrer koordinering, komplementaritet og sammenhæng mellem ESF+ og andre EU-fonde, -programmer og -instrumenter, både i planlægningsfasen og under gennemførelsen. Medlemsstaterne og, hvor det er relevant, Kommissionen optimerer koordineringsmekanismer for at undgå dobbeltarbejde og sikrer tæt samarbejde mellem de enheder, der er ansvarlige for gennemførelse, for at levere sammenhængende og strømlinede støttetiltag.
2. Medlemsstaterne tildeler en passende del af deres midler på ESF+-indsatsområdet under delt forvaltning til at håndtere udfordringer, der identificeres i relevante landespecifikke henstillinger vedtaget i overensstemmelse med artikel 121, stk. 2, og artikel 148, stk. 4, i TEUF og i det europæiske semester, der falder inden for anvendelsesområdet for de specifikke mål for ESF+ fastsat i denne forordnings artikel 4, stk. 1.
3. Medlemsstaterne tildeler en passende del af deres midler på ESF+-indsatsområdet under delt forvaltning til gennemførelsen af børnegarantien gennem målrettede tiltag og strukturreformer til bekæmpelse af børnefattigdom i henhold til de specifikke mål fastsat i artikel 4, stk. 1, litra f) og h)-l).
Medlemsstater, i hvilke den gennemsnitlige andel af børn på under 18 år truet af fattigdom eller social udstødelse i perioden mellem 2017 og 2019 på grundlag af Eurostatdata lå over EU-gennemsnittet, tildeler mindst 5 % af deres midler på ESF+-indsatsområdet under delt forvaltning til at støtte målrettede tiltag og strukturreformer til bekæmpelse af børnefattigdom som fastsat i første afsnit.
4. Medlemsstaterne tildeler mindst 25 % af deres midler på ESF+-indsatsområdet under delt forvaltning til de specifikke mål for politikområdet social inklusion fastsat i artikel 4, stk. 1, litra h)-l), herunder fremme af den socioøkonomiske integration af tredjelandsstatsborgere.
5. Medlemsstaterne tildeler mindst 3 % af deres midler på ESF+-indsatsområdet under delt forvaltning til at støtte de socialt dårligst stillede personer i henhold til det specifikke mål fastsat i artikel 4, stk. 1, litra m), eller, i behørigt begrundede tilfælde, enten det specifikke mål fastsat i artikel 4, stk. 1, litra l), eller begge disse specifikke mål.
Der tages ikke hensyn til midlerne med henblik på kontrol med overholdelse af minimumstildelingerne fastsat i stk. 3 og 4.
6. Medlemsstaterne tildeler et passende beløb af deres midler på ESF+-indsatsområdet under delt forvaltning til målrettede tiltag og strukturreformer til støtte for ungdomsbeskæftigelse, erhvervsuddannelse, navnlig lærlingeuddannelser, og overgangen fra skole til arbejde, reintegrationsforløb på uddannelsesområdet og ny chance for uddannelse, navnlig i forbindelse med gennemførelse af ordninger under ungdomsgarantien.
Medlemsstater, i hvilke den gennemsnitlige andel af unge mellem 15 og 29 år, der i perioden mellem 2017 og 2019 ikke var i beskæftigelse eller under uddannelse, på grundlag af Eurostatdata lå over EU-gennemsnittet, tildeler mindst 12,5 % af deres midler på ESF+-indsatsområdet under delt forvaltning for årene 2021-2027 til at støtte målrettede tiltag og strukturreformer som fastsat i første afsnit.
Regioner i den yderste periferi, der opfylder betingelserne i andet afsnit, tildeler mindst 12,5 % af deres midler på ESF+-indsatsområdet under delt forvaltning i deres programmer til de målrettede tiltag og strukturreformer som fastsat i første afsnit. Der skal, når det er relevant, tages hensyn til denne tildeling med henblik på kontrol af overholdelsen af minimumsandelen på nationalt plan, der er fastsat i andet afsnit.
Når de gennemfører målrettede tiltag og strukturreformer omhandlet i dette stykke, prioriterer medlemsstaterne erhvervsinaktive og langtidsledige unge og igangsætter målrettede opsøgende foranstaltninger.
7. Denne artikels stk. 2-6 finder ikke anvendelse på den specifikke supplerende tildeling, der modtages af regioner i den yderste periferi og af de NUTS 2-regioner, der opfylder kriterierne fastlagt i artikel 2 i protokol nr. 6.
8. Stk. 1-6 finder ikke anvendelse på teknisk bistand.
1. Alle operationer udvælges og gennemføres med respekt for Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder (»chartret«) og i overensstemmelse med de relevante bestemmelser i forordning (EU) 2021/1060.
2. I overensstemmelse med sikrer medlemsstaterne effektiv behandling af klager. Dette berører ikke borgeres og interessenters generelle mulighed for at indgive klager til Kommissionen, herunder med hensyn til overtrædelser af chartret.
3. Hvis Kommissionen finder, at der er sket en overtrædelse af chartret, tager den hensyn til overtrædelsens grovhed ved dens fastlæggelse af de korrigerende foranstaltninger, der skal anvendes i overensstemmelse med de relevante bestemmelser i forordning (EU) 2021/1060.
1. Medlemsstaterne sikrer en meningsfuld deltagelse af arbejdsmarkedets parter og civilsamfundsorganisationer ved gennemførelsen af de politikker vedrørende beskæftigelse, uddannelse og social inklusion, der støttes via ESF+-indsatsområdet under delt forvaltning.
2. Medlemsstaterne tildeler i hvert program en passende del af deres midler på ESF+-indsatsområdet under delt forvaltning til kapacitetsopbygning af arbejdsmarkedets parter og civilsamfundsorganisationer, herunder i form af uddannelse, netværksforanstaltninger og styrkelse af den sociale dialog, samt til aktiviteter, der gennemføres i fællesskab af arbejdsmarkedets parter.
Hvor kapacitetsopbygning af arbejdsmarkedets parter og civilsamfundsorganisationer er identificeret i en relevant landespecifik henstilling vedtaget i overensstemmelse med artikel 121, stk. 2, og artikel 148, stk. 4, i TEUF, tildeler den berørte medlemsstat et passende beløb på mindst 0,25 % af dens midler på ESF+-indsatsområdet under delt forvaltning til dette formål.
De i artikel 7, stk. 5, omhandlede midler i henhold til de specifikke mål fastsat i artikel 4, stk. 1, litra l) og m), programmeres under en særlig prioritet eller et særligt program. Medfinansieringssatsen for denne prioritet eller dette program er på 90 %.
Støtte i overensstemmelse med artikel 7, stk. 6, andet og tredje afsnit, programmeres under en særlig prioritet eller et særligt program og skal mindst omfatte støtte, der bidrager til det specifikke mål fastsat i artikel 4, stk. 1, litra a), og kan omfatte støtte, der bidrager til de specifikke mål fastsat i artikel 4, stk. 1, litra f) og l).
De tiltag, der håndterer de udfordringer, der identificeres i relevante landespecifikke henstillinger og i det europæiske semester som omhandlet i artikel 7, stk. 2, programmeres under et hvilket som helst mål fastsat i artikel 4, stk. 1, til støtte for gennemførelsen af den europæiske søjle for sociale rettigheder og under en eller flere prioriteter, som kan være en flerfondsprioritet.
Dette kapitel gælder for støtte fra ESF+-indsatsområdet under delt forvaltning, der bidrager til specifikke mål fastsat i artikel 4, stk. 1, litra a)-l) (generel støtte fra ESF+-indsatsområdet under delt forvaltning).
1. Medlemsstaterne støtter tiltag med henblik på social innovation og sociale eksperimenter, herunder tiltag med et sociokulturelt element eller der styrker bottom-up-tilgange baseret på partnerskaber, der involverer offentlige myndigheder, arbejdsmarkedets parter, sociale virksomheder, den private sektor og civilsamfundet.
2. Medlemsstaterne kan støtte opskalering af innovative tilgange, der er blevet afprøvet i lille skala, og som er udviklet inden for rammerne af EaSI-indsatsområdet og af andre EU-programmer.
3. Innovative tiltag og tilgange kan programmeres under et hvilken som helst af de specifikke mål fastsat i artikel 4, stk. 1, litra a)-l).
4. Medlemsstaterne tilegner mindst én prioritet til gennemførelsen af stk. 1 eller 2 eller begge. Den maksimale medfinansieringssats for sådanne prioriteter kan øges til 95 % for højst 5 % af de nationale midler på ESF+-indsatsområdet under delt forvaltning.
5. Medlemsstaterne identificerer enten i deres programmer eller på et senere tidspunkt i løbet af gennemførelsen områder for social innovation og sociale eksperimenter, der svarer til medlemsstaternes særlige behov.
6. Kommissionen fremmer kapacitetsopbygningen for social innovation, navnlig ved at støtte gensidig læring, oprette netværk, og formidle og fremme god praksis og metoder.
Medlemsstaterne kan støtte tværnationale samarbejdstiltag under et hvilket som helst af de specifikke mål fastsat i artikel 4, stk. 1, litra a)-l).
1. Ud over de ikkestøtteberettigede omkostninger, der er omhandlet i , er følgende omkostninger ikke berettigede til generel støtte fra ESF+-indsatsområdet under delt forvaltning:
a) erhvervelse af jord og fast ejendom samt erhvervelse af infrastruktur og
b) erhvervelse af møbler, udstyr og køretøjer, undtagen hvor sådan erhvervelse er nødvendig for at opfylde målet med operationen, eller hvor disse genstande er fuldt afskrevne under operationen, eller hvor erhvervelsen af disse genstande er den mest økonomiske løsning.
2. Bidrag i naturalydelser i form af ydelser eller lønninger afholdt af en tredjepart til fordel for deltagerne i en operation kan være berettiget til et bidrag fra generel støtte fra ESF+-indsatsområdet under delt forvaltning, forudsat at bidragene i naturalydelser er afholdt i overensstemmelse med nationale regler, herunder regnskabsregler, og ikke overstiger de udgifter, som tredjeparten har afholdt.
3. Den specifikke supplerende tildeling, der modtages af regionerne i den yderste periferi og af de NUTS 2-regioner, der opfylder kriterierne fastlagt i artikel 2 i protokol nr. 6, anvendes til støtte for opfyldelsen af de specifikke mål fastsat i artikel 4, stk. 1.
4. Direkte omkostninger til personale er berettiget til et bidrag fra generel støtte fra ESF+-indsatsområdet under delt forvaltning, hvis de er i overensstemmelse med støttemodtagerens sædvanlige aflønningspraksis for den pågældende funktionskategori eller i overensstemmelse med gældende national ret, kollektive overenskomster eller officielle statistikker.
1. Programmer, der modtager generel støtte fra ESF+-indsatsområdet under delt forvaltning, skal anvende fælles output- og resultatindikatorer som fastsat i bilag I for at overvåge, hvordan gennemførelsen skrider frem. Programmerne kan også anvende programspecifikke indikatorer.
2. Hvor en medlemsstat tildeler sine midler til det specifikke mål fastsat i artikel 4, stk. 1, litra l), for at fokusere på de socialt dårligst stillede personer i overensstemmelse med artikel 7, stk. 5, første afsnit, finder de fælles indikatorer fastsat i bilag II anvendelse.
3. Referenceværdien for fælles og programspecifikke outputindikatorer sættes til nul. Hvor det er relevant for karakteren af de operationer, der støttes, fastsættes der kumulative kvantitative delmål og målværdier for disse indikatorer i absolutte tal. De rapporterede værdier for outputindikatorerne udtrykkes i absolutte tal.
4. Referenceværdien for fælles og programspecifikke resultatindikatorer, for hvilke der er fastsat en målværdi for 2029, fastsættes ved anvendelse af de senest tilgængelige data eller andre relevante informationskilder. Mål for fælles resultatindikatorer fastsættes i absolutte tal eller som en procentandel. Programspecifikke resultatindikatorer og relaterede mål kan udtrykkes kvantitativt eller kvalitativt. De rapporterede værdier af fælles resultatindikatorer udtrykkes i absolutte tal.
5. Data om indikatorer for deltagere må kun fremsendes, når alle data vedrørende den pågældende deltager, der er påkrævet i henhold til bilag I, punkt 1.1, er tilgængelige.
6. Hvor data er tilgængelige i registre eller fra tilsvarende kilder, kan medlemsstaterne sætte forvaltningsmyndigheder og andre organer med ansvar for indsamling af data, der er nødvendige for overvågningen og evalueringen af generel støtte fra ESF+-indsatsområdet under delt forvaltning, i stand til at indhente data fra disse registre eller tilsvarende kilder i overensstemmelse med og .
7. Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 37 med henblik på at ændre indikatorerne i bilag I og II, hvor det anses for nødvendigt for at sikre en effektiv vurdering af, hvordan gennemførelsen af programmerne skrider frem. Sådanne ændringer skal stå i et rimeligt forhold til den administrative byrde for medlemsstaterne og støttemodtagerne. Delegerede retsakter i henhold til dette stykke må ikke ændre metoden til indsamling af data som fastlagt i bilag I og II.
Dette kapitel gælder for ESF+-støtte, der bidrager til det specifikke mål, der er fastsat i artikel 4, stk. 1, litra m).
1. ESF+-støtte til afhjælpning af materielle afsavn må kun anvendes til at støtte uddeling af fødevarer og varer, der er i overensstemmelse med EU-retten vedrørende forbrugerproduktsikkerhed.
2. Medlemsstater og støttemodtagere udvælger fødevarerne og/eller den elementære materielle bistand på grundlag af objektive kriterier i relation til de socialt dårligst stillede personers behov. Udvælgelseskriterierne for fødevarer og, hvor det er relevant, varer skal også tage hensyn til klimarelaterede og miljømæssige forhold, navnlig med henblik på reduktion af fødevarespild og engangsplastprodukter. Hvor det er relevant, træffes valget af den type fødevarer, der skal uddeles, efter overvejelser om deres bidrag til en alsidig kost for de socialt dårligst stillede personer.
Fødevarerne og/eller den elementære materielle bistand kan gives/ydes direkte til de socialt dårligst stillede personer eller indirekte, f.eks. via vouchere eller kort i elektronisk eller anden form, forudsat at de kun kan indløses mod fødevarer og/eller elementær materiel bistand. Støtten til de socialt dårligst stillede supplerer enhver social ydelse, der kan gives til slutmodtagere af nationale sociale systemer eller i henhold til national ret.
Fødevarerne til de socialt dårligst stillede personer kan tilvejebringes ved anvendelse, forarbejdning eller salg af varer, som er afsat i overensstemmelse med , forudsat at dette er den økonomisk mest fordelagtige løsning og ikke unødigt forsinker leveringen af fødevarer til de socialt dårligst stillede personer.
Ethvert beløb, der hidrører fra en sådan transaktion, anvendes til fordel for de socialt dårligst stillede personer i tillæg til de beløb, der allerede er til rådighed for programmet.
3. Kommissionen og medlemsstaterne sikrer, at bistand, der ydes inden for rammerne af ESF+-støtten til afhjælpning af materielle afsavn, respekterer de socialt dårligst stillede personers værdighed og forhindrer stigmatisering af disse.
4. Medlemsstaterne supplerer leveringen af fødevarer og/eller elementær materiel bistand med ledsageforanstaltninger såsom henvisninger til kompetente tjenester i henhold til det specifikke mål fastsat i artikel 4, stk. 1, litra m), eller ved at fremme den sociale integration af de socialt dårligst stillede personer i henhold til det specifikke mål fastsat i artikel 4, stk. 1, litra l).
1. En prioritet vedrørende støtte, der bidrager til det det specifikke mål fastsat i artikel 4, stk. 1, litra m), skal angive følgende:
a) typen af støtte
b) de vigtigste målgrupper og
c) en beskrivelse af de nationale eller regionale støtteordninger.
2. I tilfælde af programmer, der er begrænset til støtte som omhandlet i stk. 1, og den tekniske bistand, der er forbundet hermed, skal prioriteten også omfatte kriterierne for udvælgelse af operationer.
1. De fødevarer og/eller den elementære materielle bistand, der gives eller ydes til de socialt dårligst stillede personer, kan indkøbes af eller på vegne af støttemodtageren eller stilles gratis til rådighed for støttemodtageren.
2. Fødevarerne og/eller den elementære materielle bistand uddeles gratis til de socialt dårligst stillede personer.
1. De støtteberettigede omkostninger vedrørende ESF+-støtten til afhjælpning af materielle afsavn er:
a) omkostningerne til indkøb af fødevarer og/eller elementær materiel bistand, herunder omkostninger i forbindelse med transport af fødevarer og/eller elementær materiel bistand til de støttemodtagere, der leverer fødevarerne og/eller den elementære materiel bistand til slutmodtagerne
b) hvor transporten af fødevarerne og/eller den elementære materielle bistand til de støttemodtagere, der uddeler dem til slutmodtagerne, ikke er omfattet af litra a), de omkostninger, der afholdes af indkøbsorganet i forbindelse med transport af fødevarer og/eller elementær materiel bistand til oplagringsdepoterne eller støttemodtagerne samt omkostninger til oplagring med en fast takst på 1 % af de i litra a) omhandlede omkostninger eller, i behørigt begrundede tilfælde, de faktisk afholdte og betalte omkostninger
c) omkostningerne til administration, transport, oplagring og forberedelse, der afholdes af de støttemodtagere, der er involveret i uddelingen af fødevarerne og/eller den elementære materielle bistand til de socialt dårligst stillede personer, med en fast takst på 7 % af de i litra a) omhandlede omkostninger eller 7 % af omkostningerne af værdien af de fødevarer, der er afsat i overensstemmelse med
d) omkostningerne til indsamling, transport, oplagring og uddeling af fødevaredonationer og oplysningsaktiviteter, der er direkte forbundet hermed, og
e) omkostningerne til ledsageforanstaltninger, der foretages af eller på vegne af støttemodtagere og angives af de støttemodtagere, der leverer fødevarerne og/eller den elementære materielle bistand til de socialt dårligst stillede personer, med en fast takst på 7 % af de i litra a) omhandlede omkostninger.
2. Omkostninger til udarbejdelse af voucher- eller kortordninger i elektronisk eller anden form og tilsvarende driftsomkostninger er støtteberettigede som teknisk bistand, forudsat at de afholdes af forvaltningsmyndigheden eller et andet offentligt organ, som ikke er en støttemodtager, der uddeler vouchere eller kort til slutmodtagere, eller forudsat at de ikke er omfattet af omkostningerne anført i stk. 1, litra c).
3. En reduktion af de i stk. 1, litra a), omhandlede støtteberettigede omkostninger, der skyldes, at det organ, der var ansvarligt for indkøb af fødevarer og/eller elementær materiel bistand, ikke overholdt gældende ret, fører ikke til en reduktion af de i nævnte stykkes litra c) og e) fastsatte støtteberettigede omkostninger.
4. Følgende omkostninger er ikke støtteberettigede:
a) renter af gæld
b) erhvervelse af infrastruktur og
c) omkostninger til brugte genstande.
1. Prioriteter, der afhjælper materielle afsavn, anvender fælles output- og resultatindikatorer som fastsat i bilag III for at overvåge, hvordan gennemførelsen skrider frem. Disse prioriteter kan også anvende programspecifikke indikatorer.
2. Der fastsættes referenceværdier for fælles og programspecifikke resultatindikatorer.
3. Forvaltningsmyndighederne rapporterer to gange til Kommissionen resultaterne af en struktureret undersøgelse af slutmodtagerne vedrørende den støtte, der er modtaget fra ESF+ og også med fokus på disses levevilkår og karakteren af deres materielle afsavn, udført det foregående år. Denne undersøgelse skal være baseret på den model, som Kommissionen fastsætter ved hjælp af en gennemførelsesretsakt. Den første sådan rapportering af resultaterne finder sted senest den 30. juni 2025 og den anden senest den 30. juni 2028
4. For at sikre ensartede betingelser for gennemførelsen af denne artikel vedtager Kommissionen efter rådgivningsproceduren i artikel 38, stk. 2, en gennemførelsesretsakt, ved hvilken der fastsættes en model, der skal anvendes til den strukturerede undersøgelse af slutmodtagerne.
5. Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 37 med henblik på at ændre indikatorerne i bilag III, hvor det anses for at være nødvendigt for at sikre effektiv vurdering af, hvordan gennemførelsen af programmerne skrider frem. Sådanne ændringer skal stå i et rimeligt forhold til den administrative byrde for medlemsstaterne og støttemodtagerne. Delegerede retsakter i henhold til dette stykke må ikke ændre metoden til indsamling af data som fastlagt i bilag III.
Revision af operationer kan omfatte alle deres gennemførelsesfaser og alle niveauer i distributionskæden; undtaget er kun kontrol af slutmodtagerne, medmindre en risikovurdering viser, at der en specifik risiko for uregelmæssigheder eller svig.
EaSI-indsatsområdet har følgende operationelle mål:
a) at udvikle komparativ analytisk viden af høj kvalitet med henblik på at sikre, at politikkerne for at opfylde de specifikke mål fastsat i artikel 4, stk. 1, er baseret på solid dokumentation og er relevante for behov, udfordringer og lokale forhold
b) at lette effektiv og inklusiv informationsdeling, gensidig læring, peerevalueringer og dialog om politikker på politikområderne fastsat i artikel 4, stk. 1, med henblik på at bistå ved udformningen af passende politikforanstaltninger
c) at støtte sociale eksperimenter på politikområderne fastsat i artikel 4, stk. 1, og opbygge interessenternes kapacitet på nationalt og lokalt plan til at forberede, udforme og gennemføre, overføre eller opskalere de afprøvede socialpolitiske innovationer, navnlig med hensyn til opskalering af projekter, der er udviklet af lokale interessenter på området socioøkonomisk integration af tredjelandsstatsborgere
d) at lette arbejdstageres frivillige geografiske mobilitet og øge beskæftigelsesmulighederne ved at udvikle specifikke støttetjenester og stille dem til rådighed for arbejdsgivere og jobsøgende med henblik på udvikling af integrerede europæiske arbejdsmarkeder, fra forberedelse inden rekruttering til bistand efter jobanvisning med henblik på at besætte ledige stillinger i visse sektorer, erhverv, lande, grænseregioner eller for særlige grupper såsom mennesker, der befinder sig i sårbare situationer
e) at støtte udviklingen af et markedsøkosystem i forbindelse med ydelsen af mikrofinansiering til mikrovirksomheder i opstarts- og udviklingsfaserne, navnlig dem, der er oprettet af eller beskæftiger mennesker, der befinder sig i sårbare situationer
f) at støtte netværksarbejde på EU-plan og dialog med og blandt relevante interessenter på politikområderne fastsat i artikel 4, stk. 1, og bidrage til at opbygge de involverede interessenters institutionelle kapacitet, herunder offentlige arbejdsformidlinger, offentlige sociale sikringsinstitutioner og sygeforsikringsinstitutioner, civilsamfundet, mikrofinansieringsinstitutioner og institutioner, der stiller finansiering til rådighed for sociale virksomheder og den sociale økonomi
g) at støtte udviklingen af sociale virksomheder og opkomsten af et socialt investeringsmarked, der letter offentlige og private interaktioner samt stiftelsers og filantropiske aktørers deltagelse på dette marked
h) at yde vejledning for udviklingen af den sociale infrastruktur, der er nødvendig for gennemførelsen af den europæiske søjle for sociale rettigheder
i) at støtte tværnationalt samarbejde for at fremskynde overførsel og lette opskalering af innovative løsninger, navnlig på politikområderne fastsat i artikel 4, stk. 1, og
j) at støtte gennemførelsen af relevante internationale sociale og arbejdsmarkedsmæssige standarder i forbindelse med udnyttelse af globaliseringen og den eksterne dimension af EU-politikkerne på politikområderne fastsat i artikel 4, stk. 1.
1. Kun tiltag, der forfølger de i artikel 3, stk. 1 og 2, artikel 4, stk. 1, og artikel 25 omhandlede mål, er berettiget til finansiering.
2. EaSI-indsatsområdet kan støtte følgende tiltag:
a) analytiske aktiviteter, herunder i forhold til tredjelande, navnlig:
i) undersøgelser, studier, statistiske data, metoder, klassifikationer, mikrosimulationer, indikatorer og støtte til observatorier og benchmarks på europæisk plan
ii) sociale eksperimenter til evaluering af sociale innovationer
iii) overvågning og vurdering af gennemførelsen og anvendelsen af EU-retten
b) gennemførelse af politikker, navnlig:
i) grænseoverskridende partnerskaber, navnlig mellem offentlige arbejdsformidlinger, arbejdsmarkedets parter og civilsamfundet, og støttetjenester i grænseoverskridende regioner
ii) en EU-dækkende, arbejdsmarkedsrettet mobilitetsordning på EU-plan med henblik på at besætte ledige stillinger, hvor der er blevet konstateret mangel på arbejdskraft
iii) støtte til mikrofinansieringsinstitutioner og institutioner, der stiller finansiering til rådighed for sociale virksomheder, herunder gennem blandingsoperationer såsom asymmetrisk risikodeling eller reduktion af transaktionsomkostninger, samt støtte til udviklingen af social infrastruktur og færdigheder
iv) støtte til tværnationalt samarbejde og partnerskab med henblik på overførsel og opskalering af innovative løsninger
c) kapacitetsopbygning, navnlig hos:
i) netværk på EU-plan vedrørende politikområderne fastsat i artikel 4, stk. 1
ii) nationale kontaktpunkter, der yder vejledning, giver oplysninger og yder bistand vedrørende gennemførelsen af EaSI-indsatsområdet
iii) forvaltninger, sociale sikringsinstitutioner og arbejdsformidlinger med ansvar for fremme af arbejdskraftmobilitet, hos mikrofinansieringsinstitutioner og institutioner, der stiller finansiering til rådighed for sociale virksomheder, eller andre aktører på det sociale investeringsområde samt netværksarbejde, i medlemsstater eller tredjelande, der er associeret med EaSI-indsatsområdet i henhold til artikel 29
iv) interessenter, herunder arbejdsmarkedets parter og civilsamfundsorganisationer, med henblik på tværnationalt samarbejde
d) kommunikations- og formidlingsaktiviteter, navnlig:
i) gensidig læring gennem udveksling af god praksis, innovative tilgange, resultater af analytiske aktiviteter, peerevalueringer og benchmarking
ii) vejledninger, rapporter, oplysningsmateriale og mediedækning af initiativer vedrørende politikområderne fastsat i artikel 4, stk. 1
iii) informationssystemer, der formidler dokumentation vedrørende politikområderne fastsat i artikel 4, stk. 1
iv) formandskabet for Rådets arrangementer og konferencer, seminarer og oplysningsaktiviteter.
1. Under anvendelse af kriterierne i finansforordningens artikel 197 er følgende enheder støtteberettigede:
a) retlige enheder, der er etableret i et af de følgende lande eller territorier:
i) en medlemsstat eller et oversøisk land eller territorium forbundet med denne
ii) et tredjeland, der er associeret med EaSI-indsatsområdet i henhold til artikel 29
iii) et tredjeland, der er opført i arbejdsprogrammet, på de betingelser, der er anført i denne artikels stk. 2 og 3
b) enhver retlig enhed, der er oprettet i henhold til EU-retten, eller enhver international organisation.
2. Retlige enheder etableret i et tredjeland, der ikke er associeret med EaSI-indsatsområdet i henhold til artikel 29, er undtagelsesvis berettiget til at deltage, hvis dette er nødvendigt for at opfylde målene for et givet tiltag.
3. Retlige enheder etableret i et tredjeland, der ikke er associeret med EaSI-indsatsområdet i henhold til artikel 29, afholder i princippet selv omkostningerne ved deres deltagelse.
1. Kommissionen sikrer, at ligestilling mellem kønnene, integration af ligestillingsaspektet og integration af kønsperspektivet tages i betragtning og fremmes under hele forberedelsen, gennemførelsen, overvågningen, rapporteringen og evalueringen af de operationer, der støttes fra EaSI-indsatsområdet.
2. Kommissionen tager passende skridt for at undgå enhver forskelsbehandling på grund af køn, race eller etnisk oprindelse, religion eller tro, handicap, alder eller seksuel orientering under forberedelsen, gennemførelsen, overvågningen, rapporteringen og evalueringen af de operationer, der støttes fra EaSI-indsatsområdet. Navnlig skal der under hele forberedelsen og gennemførelsen af EaSI-indsatsområdet tages hensyn til adgang for personer med handicap.
EaSI-indsatsområdet er åbent for deltagelse af følgende tredjelande ved hjælp af en aftale med Unionen:
a) medlemmer af Den Europæiske Frihandelssammenslutning, som er medlemmer af Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde, i overensstemmelse med de betingelser, der er fastsat i aftalen om Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde
b) tiltrædende lande, kandidatlande og potentielle kandidatlande i overensstemmelse med de generelle principper og generelle vilkår og betingelser for disse landes deltagelse i EU-programmer, som er fastsat i de respektive rammeaftaler og associeringsrådsafgørelser eller i lignende aftaler, og i overensstemmelse med de særlige betingelser, der er fastsat i aftaler mellem Unionen og disse lande
c) andre tredjelande i overensstemmelse med de betingelser, der er fastsat i en specifik aftale om tredjelandets deltagelse i EaSI-indsatsområdet, forudsat at aftalen:
i) sikrer en rimelig balance for så vidt angår bidrag fra og fordele for det tredjeland, som deltager i EU-programmerne
ii) fastsætter betingelserne for deltagelse i programmerne, herunder beregningen af finansielle bidrag til de enkelte programmer eller til programmernes indsatsområder, og deres administrationsomkostninger
iii) ikke tildeler et tredjeland nogen beslutningskompetence indenfor EaSI-indsatsområdet
iv) garanterer Unionen ret til at sikre en forsvarlig økonomisk forvaltning og til at beskytte sine finansielle interesser.
De bidrag, der er omhandlet i denne artikels stk. 1, litra c), nr. ii), udgør formålsbestemte indtægter i overensstemmelse med finansforordningens artikel 21, stk. 5.
1. Der kan indenfor EaSI-indsatsområdet ydes finansiering i en hvilken som helst af de i finansforordningen fastsatte former for finansielle bidrag, navnlig tilskud, priser, udbud og frivillige betalinger til internationale organisationer, som Unionen er medlem af, eller i hvis arbejde den deltager.
2. EaSI-indsatsområdet gennemføres direkte som fastsat i finansforordningens artikel 62, stk. 1, første afsnit, litra a), eller indirekte med organer omhandlet i nævnte forordnings artikel 62, stk. 1, første afsnit, litra c).
Ved tildeling af tilskud kan det i finansforordningens artikel 150 omhandlede evalueringsudvalg bestå af eksterne eksperter.
3. Blandingsoperationer indenfor EaSI-indsatsområdet gennemføres i overensstemmelse med forordning (EU) 2021/523 og finansforordningens afsnit X.
1. EaSI-indsatsområdet gennemføres på grundlag af arbejdsprogrammer omhandlet i finansforordningens artikel 110. Indholdet af disse arbejdsprogrammer fastlægges i overensstemmelse med de operationelle mål fastsat i nærværende forordnings artikel 25 og med de støtteberettigede tiltag fastsat i nærværende forordnings artikel 26. Hvor det er relevant, angives det samlede beløb, der er afsat til blandingsoperationer, i arbejdsprogrammerne.
2. Kommissionen indhenter ekspertviden om udarbejdelsen af arbejdsprogrammerne ved at høre den arbejdsgruppe, der er omhandlet i artikel 39, stk. 8.
3. Kommissionen skaber synergier og sikrer effektiv koordinering mellem ESF+ og andre relevante EU-instrumenter samt mellem ESF+-indsatsområderne.
Indikatorer til rapportering om EaSI-indsatsområdets fremskridt hen imod opnåelsen af de i artikel 4, stk. 1, fastsatte specifikke mål og de operationelle mål fastsat i artikel 25 er fastlagt i bilag IV.
Præstationsrapporteringssystemet skal sikre, at data til overvågning af EaSI-indsatsområdets gennemførelse og resultater indsamles effektivt, virkningsfuldt og rettidigt.
Til dette formål pålægges modtagere af EU-midler og, hvor det er hensigtsmæssigt, medlemsstaterne forholdsmæssige rapporteringskrav.
Hvor et tredjeland deltager i EaSI-indsatsområdet i kraft af en afgørelse, der er vedtaget i henhold til en international aftale eller på grundlag af ethvert andet retligt instrument, skal tredjelandet give den ansvarlige anvisningsberettigede, OLAF og Revisionsretten de fornødne rettigheder og den fornødne adgang, således at de fuldt ud kan udøve deres respektive beføjelser. Hvad angår OLAF, skal sådanne rettigheder omfatte retten til at foretage undersøgelser, herunder kontrol og inspektion på stedet, som fastsat i forordning (EU, Euratom) nr. 883/2013.
1. Evalueringer gennemføres i tide til, at resultaterne kan indgå i beslutningsprocessen.
2. Senest den 31. december 2024 foretager Kommissionen en midtvejsevaluering af EaSI-indsatsområdet på grundlag af tilstrækkelige oplysninger, der er tilgængelige om dets gennemførelse.
Kommissionen vurderer programmets præstation i henhold til finansforordningens artikel 34 og navnlig dets effektivitet, virkningsfuldhed, sammenhæng, relevans og EU-merværdi, herunder i forhold til de horisontale principper omhandlet i nærværende forordnings artikel 28, og måler med kvalitets- og kvantitetsmæssige parametre fremskridtene gjort for at opfylde EaSI-indsatsområdets mål.
Midtvejsevalueringen baseres på oplysningerne fra de overvågningsordninger og -indikatorer, der er fastsat i henhold til artikel 32, med henblik på at foretage de nødvendige tilpasninger af de politiske prioriteter og finansieringsprioriteterne.
3. Senest den 31. december 2031, ved afslutningen af gennemførelsesperioden, foretager Kommissionen en endelig evaluering af EaSI-indsatsområdet.
4. Kommissionen forelægger Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget konklusionerne fra midtvejsevalueringen og den endelige evaluering sammen med sine bemærkninger hertil.
Revision af anvendelsen af EU-bidrag udført af personer eller enheder, herunder andre end dem, som er pålagt denne opgave af EU-institutioner eller -organer, skal danne grundlag for den generelle sikkerhed i henhold til finansforordningens artikel 127.
1. Modtagere af EU-finansiering skal anerkende denne finansierings oprindelse og sikre synlighed af EU-finansieringen, navnlig når de promoverer tiltagene og deres resultater, ved at give sammenhængende, effektive og forholdsmæssige målrettede oplysninger til forskellige modtagergrupper, herunder medierne og offentligheden.
2. Kommissionen gennemfører informations- og kommunikationstiltag vedrørende EaSI-indsatsområdet, vedrørende tiltag, der iværksættes i henhold til EaSI-indsatsområdet, og vedrørende de opnåede resultater.
De finansielle midler, der er tildelt EaSI-indsatsområdet, skal også bidrage til formidling af Unionens politiske prioriteter, for så vidt som disse prioriteter vedrører målene omhandlet i artikel 3, stk. 1 og 2, artikel 4, stk. 1, og artikel 25.
1. Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter tillægges Kommissionen på de i denne artikel fastlagte betingelser.
2. Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter, jf. artikel 17, stk. 7, og artikel 23, stk. 5, tillægges Kommissionen for en ubestemt periode fra den 1. juli 2021.
3. Den i artikel 17, stk. 7, og artikel 23, stk. 5, omhandlede delegation af beføjelser kan til enhver tid tilbagekaldes af Europa-Parlamentet eller Rådet. En afgørelse om tilbagekaldelse bringer delegationen af de beføjelser, der er angivet i den pågældende afgørelse, til ophør. Den får virkning dagen efter offentliggørelsen af afgørelsen i Den Europæiske Unions Tidende eller på et senere tidspunkt, der angives i afgørelsen. Den berører ikke gyldigheden af delegerede retsakter, der allerede er i kraft.
4. Inden vedtagelsen af en delegeret retsakt hører Kommissionen eksperter, som er udpeget af hver enkelt medlemsstat, i overensstemmelse med principperne i den interinstitutionelle aftale af 13. april 2016 om bedre lovgivning.
5. Så snart Kommissionen vedtager en delegeret retsakt, giver den samtidigt Europa-Parlamentet og Rådet meddelelse herom.
6. En delegeret retsakt vedtaget i henhold til artikel 17, stk. 7, eller artikel 23, stk. 5, træder kun i kraft, hvis hverken Europa-Parlamentet eller Rådet har gjort indsigelse inden for en frist på to måneder fra meddelelsen af den pågældende retsakt til Europa-Parlamentet og Rådet, eller hvis Europa-Parlamentet og Rådet inden udløbet af denne frist begge har underrettet Kommissionen om, at de ikke agter at gøre indsigelse. Fristen forlænges med to måneder på Europa-Parlamentets eller Rådets initiativ.
1. Kommissionen bistås af det udvalg, der er omhandlet i . Dette udvalg er et udvalg som omhandlet i forordning (EU) nr. 182/2011.
2. Når der henvises til dette stykke, finder anvendelse.
1. Kommissionen bistås af det udvalg, der er nedsat ved artikel 163 i TEUF (»ESF+-udvalget«).
2. Hver medlemsstat udpeger en repræsentant for regeringen, en repræsentant for arbejdstagerorganisationerne, en repræsentant for arbejdsgiverorganisationerne og en suppleant for hvert medlem for en periode på højst syv år. Er et medlem ikke til stede, har suppleanten automatisk ret til at deltage i drøftelserne.
3. ESF+-udvalget skal omfatte en repræsentant fra hver af de organisationer, der repræsenterer arbejdstager- og arbejdsgiverorganisationer på EU-plan.
4. ESF+-udvalget, herunder dets arbejdsgrupper, der er omhandlet i stk. 7, kan indbyde repræsentanter for interessenter uden stemmeret til at deltage i dets møder. Dette kan omfatte repræsentanter for Den Europæiske Investeringsbank og Den Europæiske Investeringsfond samt relevante civilsamfundsorganisationer.
5. ESF+-udvalget høres om den i omhandlede planlagte anvendelse af teknisk bistand i tilfælde af støtte fra ESF+-indsatsområdet under delt forvaltning samt om andre spørgsmål, der har indvirkning på gennemførelsen af strategier på EU-plan med relevans for ESF+.
6. ESF+-udvalget kan afgive udtalelser om:
a) spørgsmål i forbindelse med ESF+-bidrag til gennemførelsen af den europæiske søjle for sociale rettigheder, herunder landespecifikke henstillinger og prioriteter vedrørende det europæiske semester såsom nationale reformprogrammer
b) spørgsmål vedrørende forordning (EU) 2021/1060 med relevans for ESF+
c) andre end de i stk. 5 omhandlede spørgsmål i forbindelse med ESF+, som henvises til udvalget af Kommissionen.
ESF+-udvalgets udtalelser vedtages med absolut flertal af de gyldigt afgivne stemmer og meddeles Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget til orientering. Kommissionen underretter skriftligt ESF+-udvalget om, hvordan den har taget hensyn til dets udtalelser.
7. ESF+-udvalget nedsætter arbejdsgrupper for hvert ESF+-indsatsområde.
8. Kommissionen hører den arbejdsgruppe, der beskæftiger sig med EaSI-indsatsområdet, om arbejdsprogrammet. Den underretter nævnte arbejdsgruppe om, hvordan den har taget hensyn til resultaterne af denne høring. Nævnte arbejdsgruppe sikrer, at interessenter, herunder repræsentanter for civilsamfundet, høres om arbejdsprogrammet.
Forordning (EU) nr. 1304/2013, forordning (EU) nr. 223/2014 eller enhver retsakt, der er vedtaget i henhold til de nævnte forordninger, finder fortsat anvendelse på programmer og operationer, der støttes i henhold til de nævnte forordninger i programmeringsperioden 2014-2020.
1. Forordning (EU) nr. 1296/2013 ophæves med virkning fra den 1. januar 2021. Henvisninger til forordning (EU) nr. 1296/2013 gælder som henvisninger til nærværende forordning.
2. Finansieringsrammen for gennemførelsen af EaSI-indsatsområdet kan også dække udgifter til teknisk og administrativ bistand, som er påkrævet for at sikre overgangen mellem ESF+ og de foranstaltninger, der er vedtaget i henhold til forordning (EU) nr. 1296/2013.
3. Om nødvendigt kan der opføres bevillinger på EU-budgettet ud over 2027 til dækning af de udgifter, som fremgår af artikel 5, stk. 4, for at muliggøre forvaltning af tiltag, som ikke er afsluttet senest den 31. december 2027.
4. Tilbagebetalinger fra finansielle instrumenter oprettet ved forordning (EU) nr. 1296/2013 investeres i de finansielle instrumenter under politikområdet for sociale investeringer og færdigheder, der er omhandlet i .
5. I overensstemmelse med finansforordningens artikel 193, stk. 2, andet afsnit, litra a), kan aktiviteter, der støttes i henhold til nærværende forordning, og de underliggende omkostninger i behørigt begrundede tilfælde, der anføres i finansieringsafgørelsen, og i en begrænset periode betragtes som støtteberettigede fra den 1. januar 2021, selv om aktiviteterne blev gennemført og omkostningerne påløb, før ansøgningen om tilskud blev indgivet.
Denne forordning træder i kraft dagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.
Den finder anvendelse fra den 1. januar 2021 for så vidt angår EaSI-indsatsområdet.
Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.
Udfærdiget i Bruxelles, den 24. juni 2021.
EUT C 429 af 11.12.2020, s. 245.
Europa-Parlamentets holdning af 16.1.2019 (EUT C 411 af 27.11.2020, s. 324) og Rådets førstebehandlingsholdning af 27.5.2021. Europa-Parlamentets holdning af 23. juni 2021 (endnu ikke offentliggjort i EUT).
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/1058 af 24. juni 2021 om Den Europæiske Fond for Regionaludvikling og Samhørighedsfonden (se side 60 i denne EUT).
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1305/2013 af 17. december 2013 om støtte til udvikling af landdistrikterne fra Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne (ELFUL) og om ophævelse af Rådets forordning (EF) nr. 1698/2005 (EUT L 347 af 20.12.2013, s. 487).
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/523 af 24. marts 2021 om oprettelse af InvestEU-programmet og om ændring af forordning (EU) 2015/1017 (JO L 107, 26.3.2021, p. 30).
Rådets afgørelse (EU) 2020/1512 af 13. oktober 2020 om retningslinjer for medlemsstaternes beskæftigelsespolitikker (EUT L 344 af 19.10.2020, s. 22).
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/1060 af 24. juni 2021 om fælles bestemmelser for Den Europæiske Fond for Regionaludvikling, Den Europæiske Socialfond Plus, Samhørighedsfonden, Fonden for Retfærdig Omstilling og Den Europæiske Hav-, Fiskeri- og Akvakulturfond og om finansielle regler for nævnte fonde og for Asyl-, Migrations- og Integrationsfonden, Fonden for Intern Sikkerhed og instrumentet for finansiel støtte til grænseforvaltning og visumpolitik (se side 159 i denne EUT).
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/1056 af 24. juni 2021 om oprettelse af Fonden for Retfærdig Omstilling (se side 1 i denne EUT).
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) 2018/1046 af 18. juli 2018 om de finansielle regler vedrørende Unionens almindelige budget, om ændring af forordning (EU) nr. 1296/2013, (EU) nr. 1301/2013, (EU) nr. 1303/2013, (EU) nr. 1304/2013, (EU) nr. 1309/2013, (EU) nr. 1316/2013, (EU) nr. 223/2014, (EU) nr. 283/2014 og afgørelse nr. 541/2014/EU og om ophævelse af forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012 (EUT L 193 af 30.7.2018, s. 1).
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 223/2014 af 11. marts 2014 om Den Europæiske Fond for Bistand til de Socialt Dårligst Stillede (EUT L 72 af 12.3.2014, s. 1).
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1296/2013 af 11. december 2013 om et EU-program for beskæftigelse og social innovation (»EaSI«) og om ændring af afgørelse nr. 283/2010/EU om oprettelse af den europæiske mikrofinansieringsfacilitet Progress til fordel for beskæftigelse og social integration (EUT L 347 af 20.12.2013, s. 238).
EUT L 433 I af 22.12.2020, s. 28.
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/817 af 20. maj 2021 om oprettelse af »Erasmus+«: EU-programmet for uddannelse, ungdom og idræt og om ophævelse af forordning (EU) nr. 1288/2013 (EUT L 189 af 28.5.2021. s. 1).
Rådets henstilling af 19. december 2016 om opkvalificeringsforløb: Nye muligheder for voksne (EUT C 484 af 24.12.2016, s. 1).
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/695 af 28. april 2021 om oprettelse af Horisont Europa — rammeprogrammet for forskning og innovation — og om reglerne for deltagelse og formidling og om ophævelse af forordning (EU) nr. 1290/2013 og (EU) nr. 1291/2013 (EUT L 170 af 12.5.2021, s. 1).
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/522 af 24. marts 2021 om oprettelse af et EU-handlingsprogram for sundhed (»EU4Health-programmet«) for perioden 2021-2027 og om ophævelse af forordning (EU) nr. 282/2014 (EUT L 107 af 26.3.2021, s. 1).
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/241 af 12. februar 2021 om oprettelse af genopretnings- og resiliensfaciliteten (EUT L 57 af 18.2.2021, s. 17).
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/691 af 28. april 2021 om Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen for Afskedigede Arbejdstagere (EGF) og om ophævelse af forordning (EU) nr. 1309/2013 (EUT L 153 af 3.5.2021, s. 48).
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/694 af 29. april 2021 om programmet for et digitalt Europa og om ophævelse af afgørelse (EU) 2015/2240 (EUT L 166 af 11.5.2021, s. 1).
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/818 af 20. maj 2021 om oprettelse af programmet Et Kreativt Europa (2021-2027) og om ophævelse af forordning (EU) nr. 1295/2013 (EUT L 189 af 28.5.2021, s. 34).
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/888 af 20. maj 2021 om oprettelse af programmet Det Europæiske Solidaritetskorps og om ophævelse af forordning (EU) 2018/1475 og (EU) nr. 375/2014 (EUT ; 202 af 8.6.2021, s. 32).
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/240 af 10. februar 2021 om oprettelse af et instrument for teknisk støtte (EUT L 57 af 18.2.2021, s. 1).
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1304/2013 af 17. december 2013 om Den Europæiske Socialfond og om ophævelse af Rådets forordning (EF) nr. 1081/2006 (EUT L 347 af 20.12.2013, s. 470).
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/679 af 27. april 2016 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger og om ophævelse af direktiv 95/46/EF (generel forordning om databeskyttelse) (EUT L 119 af 4.5.2016, s. 1).
EUT L 282 af 19.10.2016, s. 4.
Rådets afgørelse 2013/755/EU af 25. november 2013 om de oversøiske landes og territoriers associering med Den Europæiske Union (»associeringsafgørelse«) (EUT L 344 af 19.12.2013, s. 1).
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 883/2013 af 11. september 2013 om undersøgelser, der foretages af Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig (OLAF) og om ophævelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1073/1999 og Rådets forordning (Euratom) nr. 1074/1999 (EUT L 248 af 18.9.2013, s. 1).
Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 2988/95 af 18. december 1995 om beskyttelse af De Europæiske Fællesskabers finansielle interesser (EFT L 312 af 23.12.1995, s. 1).
Rådets forordning (Euratom, EF) nr. 2185/96 af 11. november 1996 om Kommissionens kontrol og inspektion på stedet med henblik på beskyttelse af De Europæiske Fællesskabers finansielle interesser mod svig og andre uregelmæssigheder (EFT L 292 af 15.11.1996, s. 2).
Rådets forordning (EU) 2017/1939 af 12. oktober 2017 om gennemførelse af et forstærket samarbejde om oprettelse af Den Europæiske Anklagemyndighed (»EPPO«) (EUT L 283 af 31.10.2017, s. 1).
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2017/1371 af 5. juli 2017 om strafferetlig bekæmpelse af svig rettet mod Den Europæiske Unions finansielle interesser (EUT L 198 af 28.7.2017, s. 29).
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 182/2011 af 16. februar 2011 om de generelle regler og principper for, hvordan medlemsstaterne skal kontrollere Kommissionens udøvelse af gennemførelsesbeføjelser (EUT L 55 af 28.2.2011, s. 13).
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1308/2013 af 17. december 2013 om en fælles markedsordning for landbrugsprodukter og om ophævelse af Rådets forordning (EØF) nr. 922/72, (EØF) nr. 234/79, (EF) nr. 1037/2001 og (EF) nr. 1234/2007 (EUT L 347 af 20.12.2013, s. 671).
Personoplysninger skal opdeles efter køn (kvinder, mænd, ikkebinære personer ).
Hvis visse resultater ikke er mulige, behøves der ikke indsamles eller indberettes data for de pågældende resultater.
Hvor det er relevant, kan fælles outputindikatorer indberettes baseret på målgruppen for operationen.
1. Fælles outputindikatorer for operationer målrettet mennesker
1.1. Fælles outputindikatorer for deltagere er:
— arbejdsløse, herunder langtidsledige
— langtidsledige
— erhvervsinaktive
— beskæftigede, herunder som selvstændige erhvervsdrivende
— antal børn under 18 år
— unge mellem 18 og 29 år
— antal deltagere på 55 år og derover
— med sekundæruddannelse på første trin eller mindre (ISCED 0-2)
— med sekundæruddannelse på andet trin (ISCED 3) eller postsekundær ikketertiær uddannelse (ISCED 4)
— med tertiæruddannelse (ISCED 5-8)
— samlet antal deltagere .
Indikatorer anført under dette punkt gælder ikke for ESF+-støtte, der bidrager til det specifikke mål fastsat i artikel 4, stk. 1, litra l), med undtagelse af følgende indikatorer: »antal børn under 18 år«, »unge mellem 18 og 29 år« og »antal deltagere på 55 år og derover« og »samlet antal deltagere«.
Hvor data indsamles fra registre eller fra tilsvarende kilder, kan medlemsstaterne anvende nationale definitioner.
1.2. Andre fælles outputindikatorer for deltagere er:
— deltagere med handicap
— tredjelandsstatsborgere
— deltagere af udenlandsk herkomst
— minoriteter (herunder marginaliserede befolkningsgrupper såsom romaer)
— hjemløse eller ramt af boligmæssig eksklusion
— deltagere fra landdistrikter .
Indsamling af data er kun nødvendig, hvor det er relevant.
Der kan fastsættes værdier for indikatorerne anført under punkt 1.2 på grundlag af informerede estimater fra støttemodtageren.
For indikatorer anført under punkt 1.2 kan medlemsstaterne anvende nationale definitioner, med undtagelse af følgende indikatorer: »tredjelandsstatsborgere« og »deltagere fra landdistrikter«.
2. Fælles outputindikatorer for enheder
Fælles outputindikatorer for enheder er:
— antal støttede offentlige forvaltninger eller offentlige tjenester på nationalt, regionalt eller lokalt niveau
— antal støttede mikrovirksomheder og små og mellemstore virksomheder (herunder andelsvirksomheder og sociale virksomheder).
Hvor data indsamles fra registre eller fra tilsvarende kilder, kan medlemsstaterne anvende nationale definitioner.
3. De fælles umiddelbare resultatindikatorer for deltagere
De fælles umiddelbare resultatindikatorer for deltagere er:
— deltagere, der er jobsøgende umiddelbart efter deltagelsen
— deltagere, der er i uddannelse umiddelbart efter deltagelsen
— deltagere, der opnår formelle færdigheder umiddelbart efter deltagelsen
— deltagere, der er i beskæftigelse, herunder som selvstændige erhvervsdrivende, umiddelbart efter deltagelsen .
Indikatorer anført under dette punkt gælder ikke for ESF+-støtte, der bidrager til det specifikke mål fastsat i artikel 4, stk. 1, litra l).
Hvor data indsamles fra registre eller fra tilsvarende kilder, kan medlemsstaterne anvende nationale definitioner.
4. Fælles, mere langsigtede resultatindikatorer for deltagere
Fælles, mere langsigtede resultatindikatorer for deltagere er:
— deltagere, der er i arbejde, herunder som selvstændige erhvervsdrivende, seks måneder efter deltagelsen
— deltagere med en forbedret stilling på arbejdsmarkedet seks måneder efter deltagelsen .
Indikatorer anført under dette punkt gælder ikke for ESF+-støtte, der bidrager til det specifikke mål fastsat i artikel 4, stk. 1, litra l).
Hvor data indsamles fra registre eller fra tilsvarende kilder, kan medlemsstaterne anvende nationale definitioner.
Fælles, mere langsigtede resultatindikatorer for deltagere indberettes senest den 31. januar 2026 i overensstemmelse med og i den endelige præstationsrapport, der er omhandlet i artikel 43 i nævnte forordning.
Fælles, mere langsigtede resultatindikatorer for deltagere baseres som et minimumskrav på en repræsentativ stikprøve af deltagere inden for de specifikke mål fastsat i artikel 4, stk. 1, litra a)-k). Stikprøvens egen gyldighed skal sikres på en sådan måde, at dataene kan generaliseres for det specifikke mål.
I henhold til national ret.
Data, som indberettes, er personoplysninger i henhold til , .
Denne indikator beregnes automatisk på grundlag af de fælles outputindikatorer for beskæftigelsesstatus med undtagelse af ESF+-støtte, der bidrager til det specifikke mål fastsat i artikel 4, stk. 1, litra l), for hvilket det samlede antal deltagere indberettes.
Data, som indberettes, omfatter en særlig kategori af personoplysninger som omhandlet i .
Denne indikator gælder ikke for ESF+-støtte, der bidrager til det specifikke mål fastsat i artikel 4, stk. 1, litra l).
Personoplysninger skal opdeles efter køn (kvinder, mænd, ikkebinære personer ).
1. Fælles outputindikatorer for operationer målrettet mennesker
1.1. Fælles outputindikatorer for deltagere er:
— samlet antal deltagere
— antal børn under 18 år
— antal unge mellem 18 og 29 år
— antal deltagere på 65 år og derover
Der kan fastsættes værdier for indikatorerne anført under punkt 1.1 på grundlag af informerede estimater fra støttemodtageren.
1.2. Andre fælles outputindikatorer er:
— deltagere med handicap
— tredjelandsstatsborgere
— antal deltagere af udenlandsk herkomst eller med minoritetsbaggrund (herunder marginaliserede befolkningsgrupper såsom romaer)
— hjemløse eller ramt af boligmæssig eksklusion .
Indsamling af data er kun nødvendig, hvor det er relevant.
Der kan fastsættes værdier for indikatorerne anført under punkt 1.2 på grundlag af informerede estimater fra støttemodtageren.
I henhold til national ret.
Data, som indberettes, er personoplysninger i henhold til , .
Data, som indberettes, omfatter en særlig kategori af personoplysninger som omhandlet i .
1. Outputindikatorer
1.1. Samlet pengemæssig værdi af uddelte fødevarer og varer:
1.1.1. samlet værdi af fødevarebistanden
1.1.1.1. samlet pengemæssig værdi af fødevarer til hjemløse
1.1.1.2. samlet pengemæssig værdi af fødevarer til andre målgrupper
1.1.2. samlet værdi af uddelte varer
1.1.2.1. samlet pengemæssig værdi af varer til børn
1.1.2.2. samlet pengemæssig værdi af varer til hjemløse
1.1.2.3. samlet pengemæssig værdi af varer til andre målgrupper
1.2. Samlet mængde uddelt fødevarebistand (i ton) :
1.2.1. andel af fødevarer, hvor kun transport, uddeling og oplagring blev betalt af det operationelle program (i %)
1.2.2. andel af ESF+-medfinansierede fødevarer i den samlede mængde fødevarer, der er uddelt af støttemodtagerne (i %).
Værdier for indikatorerne anført under punkt 1.2.1 and 1.2.2 fastsættes på grundlag af informerede estimater fra støttemodtageren.
2. Fælles resultatindikatorer
2.1. Antal slutmodtagere af fødevarebistand
— antal børn under 18 år
— antal unge mellem 18 og 29 år
— antal kvinder
— antal slutmodtagere på 65 år og derover
— antal slutmodtagere med handicap
— antal tredjelandsstatsborgere
— antal slutmodtagere af udenlandsk herkomst eller med minoritetsbaggrund (herunder marginaliserede befolkningsgrupper såsom romaer)
— antal hjemløse slutmodtagere eller slutmodtagere ramt af boligmæssig eksklusion .
2.2. Antal slutmodtagere af materiel støtte
— antal børn under 18 år
— antal unge mellem 18 og 29 år
— antal kvinder
— antal slutmodtagere på 65 år og derover
— antal slutmodtagere med handicap
— antal tredjelandsstatsborgere
— antal slutmodtagere af udenlandsk herkomst eller med minoritetsbaggrund (herunder marginaliserede befolkningsgrupper såsom romaer)
— antal hjemløse slutmodtagere eller slutmodtagere ramt af boligmæssig eksklusion .
2.3. Antal slutmodtagere, der modtager vouchere eller kort
— antal børn under 18 år
— antal unge mellem 18 og 29 år
— antal slutmodtagere på 65 år og derover
— antal kvinder
— antal slutmodtagere med handicap
— antal tredjelandsstatsborgere
— antal slutmodtagere af udenlandsk herkomst eller med minoritetsbaggrund (herunder marginaliserede befolkningsgrupper såsom romaer)
— antal hjemløse slutmodtagere eller slutmodtagere ramt af boligmæssig eksklusion .
Værdier for indikatorerne anført under punkt 2 fastsættes på grundlag af informerede estimater fra støttemodtageren.
Disse indikatorer gælder ikke for fødevarebistand, der ydes indirekte via vouchere eller kort.
Disse indikatorer gælder ikke for varer, der leveres indirekte via vouchere eller kort.
Disse indikatorer gælder ikke for fødevarebistand, der ydes indirekte via vouchere eller kort.
Nationale definitioner kan anvendes.
Indikatorer for EaSI-indsatsområdet
— antal analytiske aktiviteter
— antal informationsdelingsaktiviteter og gensidige læringsaktiviteter
— antal sociale eksperimenter
— antal kapacitetsopbygnings- og netværksaktiviteter
— antal jobformidlinger som led i målrettede mobilitetsordninger.
Data for indikatoren »antal jobformidlinger som led i målrettede mobilitetsordninger« indsamles kun hvert andet år.
